Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00242@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1. Fradrag efter denne lov indrømmes personer, der er

skattepligtige i henhold til kildeskattelovens § 1, og som

1) erhverver lønindtægt ved tjeneste om bord på et dansk skib i

a) udenrigsfart eller

b) nærfart;

2) erhverver lønindtægt ved tjeneste om bord på et udenlandsk skib i

udenrigsfart;

3) erhverver lønindtægt ved tjeneste om bord på fartøjer og

installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og

indvinding af kulbrinter uden for dansk søterritorium og dansk

kontinentalsokkelområde.

Stk. 2. Lønindtægt ved tjeneste ombord, der oppebæres i den tid,

skibet ligger ved land under bygning, reparation eller

midlertidig oplægning, er omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Personer, der oppebærer lønindtægt ved tjeneste om bord på

et skib, i hvilket de som partsredere eller interessenter ejer en

andel på højst 10 pct., er ligeledes omfattet af stk. 1.

§ 2. I denne lov forstås ved:

1. Dansk skib: Et skib, som er registreret med hjemsted her i landet

med en bruttoregistertonnage på 100 tons/ en bruttotonnage på 100

tons eller derover, og som udelukkende anvendes til

erhvervsmæssig befordring af personer eller gods eller som

bjærgningsfartøj. Med skib registreret med hjemsted her i landet

sidestilles skib, der er registreret med hjemsted på Færøerne, i

Grønland eller i udlandet, såfremt det uden besætning overtages

til befragtning af dansk rederi. Skib, der er registreret med

hjemsted her i landet, men som uden besætning overtages til

befragtning af udenlandsk rederi, anses ikke for dansk skib.

2. Udenrigsfart:

a. Fart, der overvejende finder sted mellem havne uden for et

område, der i Nordsøen begrænses af meridianen øst og

breddeparallellen 6 nord og i Østersøen af breddeparallellen

5 nord.

b. Fart, der overvejende finder sted mellem havne, der er beliggende

inden for det nævnte område, og havne, der er beliggende uden for

det nævnte område.

c. Bjærgningsvirksomhed, der i det væsentlige udøves uden for det

nævnte område.

Indre vandveje, såsom indsøer, floder og kanaler henregnes til det

under a. nævnte område, når indsejlingen er sket fra et sted på

kystlinien, der er beliggende inden for området.

3. Nærfart: Fart eller bjærgningsvirksomhed inden for det område,

som er nævnt i nr. 2, bortset fra fart med

a. skibe og færger, der sejler i begrænsede fartområder,

b. skibe, der væsentligst sejler på danske indsøer, åer og fjorde, og

c. skibe, der er i stationær virksomhed, herunder havnefart og

lignende, eller som ikke har egne fremdrivningsmidler.

Rutetrafik, hvor sejldistancen fra havn til havn er mindre end 50

sømil, anses for sejlads i begrænset fart, jf. dog § 5, stk. 4. I

øvrigt bemyndiges Skatteministeren til at give nærmere regler

for, hvad der skal anses for nærfart. Ministeren skal herunder

navnlig tage i betragtning, om de personer, som er om bord,har

adgang til regelmæssigt at overnatte i land.

4. Udenlandsk skib: Et skib med en bruttoregistertonnage på 100

tons/ en bruttotonnage på 100 tons eller derover, som udelukkende

anvendes til erhvervsmæssig befordring af personer eller gods

eller som bjærgningsfartøj, og som ikke anses som et dansk skib

efter nr. 1.

§ 3. Personer, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, litra a),

eller nr. 2 eller 3, og som har erhvervet lønindtægt, som nævnt i

§ 1, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage

et beløb på 23.000 kr. Herudover indrømmes et procentfradrag, der

beregnes med 15 pct. af den del af lønindtægten, der ikke

overstiger 130.000 kr., og med 8 pct. af det overskydende beløb.

Procentfradraget beregnes på grundlag af lønindtægten omregnet

til helårsindtægt og kan for hvert indkomstår højst beregnes af

en lønindtægt, der omregnet til helårsindtægt udgør 310.000 kr.

Har den pågældende kun lønindtægt som nævnt i en del af

indkomståret, nedsættes 23.000 kr.'s fradraget og

procentfradraget forholdsmæssigt.

Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, litra

b), nedsættes det i stk. 1 nævnte beløb på 23.000 kr. til 8.000

kr. I øvrigt finder bestemmelserne i stk. 1 tilsvarende

anvendelse.

§ 4. Hvis fradrag foretages efter § 3, kan udgifter i forbindelse

med lønindtægt, der er nævnt i § 1, ikke fradrages efter

ligningslovens § 9, stk. 1, §§ 9 B-9 D og § 13 eller efter § 49,

stk. 1, i lov om beskatning af pensionsordninger m.v.

§ 5. Efter anmodning fra et rederi kan Skatteministeren tillade, at

der indrømmes fradrag efter § 3 i de i stk. 2-5 nævnte tilfælde.

Stk. 2. Fradrag efter stk. 1 kan indrømmes personer, omfattet af §

1, stk. 1, nr. 1, der oppebærer lønindtægt for arbejde, udført om

bord på skibe, som ikke opfylder betingelserne om tonnagemål i §

2, nr. 1. Sådan tilladelse skal navnlig gives, såfremt samme

rederi ejer skibe både over og under tonnagegrænsen i § 2, nr. 1.

Stk. 3. Fradrag efter stk. 1 kan indrømmes personer, omfattet af §

1, stk. 1, nr. 1, der oppebærer lønindtægt for arbejde, udført om

bord på skibe, der anvendes erhvervsmæssigt på anden måde end

nævnt i § 2, nr. 1, eller på skibe, der udelukkende anvendes som

hjælpefartøj til de bjærgningsfartøjer, som er nævnt i § 2, nr.

1. Ministeren skal i denne forbindelse tage hensyn til, om

forhyringsvilkårene for de pågældende i det væsentlige svarer

til, hvad der sædvanligt gælder for personer, der er omfattet af

bestemmelserne i loven.

Stk. 4. Fradrag efter stk. 1 kan indrømmes personer, der oppebærer

lønindtægt for arbejde, udført om bord på et dansk skib i

rutetrafik, hvor sejldistancen fra havn til havn er mindre end 50

sømil, men mere end 25 sømil, når et overvejende antal af

rederiets øvrige skibe sejler i nærfart eller udenrigsfart, og de

pågældende kontraktligt er bundet til at tåle overflytning til

tjeneste om bord på andre af rederiets skibe i nærfart eller

udenrigsfart.

Stk. 5. Fradrag efter stk. 1 kan indrømmes personer, der oppebærer

lønindtægt for arbejde, udført om bord på de i lov om

søfartsuddannelse nævnte skole- og øvelsesskibe.

§ 6. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om lovens

gennemførelse og administration.

§ 7. Loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med 1. januar 1989.

§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Indledning

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de samtidigt med nærværende

lovforslag fremsatte forslag til Lov om ophævelse af lov om

sømandsskat og forslag til Lov om ændring af forskellige

skattelove (Beskatning af sømænd m.v. - ophævelse af lov om

sømandsskat). I førstnævnte lovforslag foreslås, at

sømandsskatteloven ophæves med virkning fra 1. januar 1989.

Sidstnævnte lovforslag indeholder dels særlige regler vedrørende

beskatning af udenlandske sømænd om bord på danske skibe, dels en

række konsekvensændringer som følge af ophævelsen af

sømandsskatteloven.

Sømænd under den gældende sømandsskatteordning beskattes noget

lempeligere end skatteydere med tilsvarende indtægter i land. Det

er ikke hensigten i forbindelse med den foreslåede ophævelse af

sømandsskatteloven at gennemføre en ændring af

beskatningsniveauet for sømænd. Det foreslås derfor at indrømme

et særligt fradrag til sømænd, der er fuldt skattepligtige her

til landet i medfør af kildeskattelovens § 1 (danske sømænd), og

som udfører arbejde om bord på dansk skib i sømandsskattelovens

forstand.

I lovforslaget er indarbejdet de regler om et særligt fradrag, som i

dag i henhold til ligningslovens § 33 B dels indrømmes danske

sømænd, der udfører arbejde om bord på udenlandske skibe i

udenrigsfart, dels indrømmes personer hjemmehørende i Danmark,

som udfører arbejde om bord på fartøjer og installationer, der

anvendes i tilknytning til efterforskning og indvinding af

kulbrinter uden for dansk søterritorium og dansk

kontinentalsokkel.

Fradraget til danske sømænd om bord på danske skibe vil i princippet

blive indrømmet den samme kreds af personer, som er omfattet af

den gældende sømandsskattelov, dvs. der skal være tale om sømænd

om bord på et dansk skib, der udelukkende anvendes til

erhvervsmæssig befordring af personer eller gods eller som

bjærgningsfartøj, og som opfylder visse mindstemål med hensyn til

tonnage.

Endvidere skal skibet sejle i udenrigsfart eller nærfart. Sømænd,

der alene sejler i begrænset fart, er ikke omfattet af

sømandsskattelovens bestemmelser, og de pågældende vil derfor

heller ikke blive inddraget under den foreslåede fradragsordning.

For at opnå, at sømænd i videst muligt omfang bliver beskattet på

samme niveau efter de nye regler som efter gældende regler i

sømandsskatteloven, indrømmes der personer, der sejler i

udenrigsfart et større fradrag end personer, der sejler i nærfart.

Som tidligere anført vil danske sømænd m.v., som efter gældende

regler er omfattet af ligningslovens § 33 B, blive omfattet af

bestemmelserne i nærværende lovforslag. De pågældende vil som

hidtil blive sidestillet med danske sømænd om bord på danske

skibe, der sejler i udenrigsfart.

De særlige fradrag, som indrømmes sømænd m.v. efter nærværende

lovforslag, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

almindelige indkomst og ikke ved opgørelsen af den personlige

indkomst, jf. personskattelovens § 3.

Ved fastsættelsen af fradragets størrelse er det som nævnt

tilstræbt, at danske sømænd i gennemsnit kan forblive på

nogenlunde samme beskatningsniveau efter ophævelsen af

sømandsskatteordningen. Med henblik herpå er der ved

fastsættelsen af fradraget taget udgangspunkt i de skattemæssige

forhold for sømænd, der sejler i 11 af årets måneder, og som har

bopæl i en kommune, der har en kommunal udskrivningsprocent

svarende til landsgennemsnittet i 1988. Hvad angår fastsættelsen

af fradraget i øvrigt henvises til bemærkningerne til

lovforslagets § 3.

Det foreslås endelig, at de bemyndigelser, der i sømandsskattelovens

§ 29 er tillagt Skatteministeren til efter indstilling fra

Sømandsskattenævnet at tillade, at sømænd i visse tilfælde kan

inddrages under sømandsbeskatningen, selv om de pågældende i

øvrigt ikke opfylder de i sømandsskatteloven fastsatte

betingelser herfor, opretholdes tilsvarende under den ny

fradragsordning, jf. lovforslagets § 1, stk. 2 og 3, og § 5. Det

drejer sig bl.a. om regler, der bemyndiger Skatteministeren til

at tillade, at fradrag indrømmes sømænd om bord på danske skibe,

der i henseende til tonnagemål ikke opfylder betingelsen i § 2,

nr. 1, eller som anvendes erhvervsmæssigt på anden måde end til

befordring af personer eller gods.

Efter nedlæggelsen af Sømandsskattenævnet er det Skatteministeren

alene, eller hvem ministeren bemyndiger dertil, der træffer

afgørelse i de nævnte spørgsmål. Det er hensigten med det

stillede forslag at fortsætte den praksis, som hidtil har været

gældende på området, bl.a. for herigennem at medvirke til, at

samme personkreds af danske sømænd, som efter gældende regler er

omfattet af sømandsskatteordningen, også bliver inddraget under

den foreslåede fradragsordning.

Vedrørende de administrative og provenumæssige konsekvenser af

lovforslaget henvises til bemærkningerne til det fremsatte

lovforslag om ophævelse af sømandsskatteloven.

Ifølge lovforslaget skal loven have virkning fra og med 1. januar

1989 samtidig med den foreslåede ophævelse af sømandsskatteloven.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Ifølge denne bestemmelse indrømmes det særlige fradrag til personer,

der er fuldt skattepligtige i henhold til kildeskattelovens § 1,

og som udfører arbejde om bord på et dansk skib i udenrigsfart

eller nærfart, eller som udfører arbejde på et udenlandsk skib i

udenrigsfart. Endvidere indrømmes fradraget til personer, som

udfører arbejde på fartøjer og installationer, som anvendes i

tilknytning til efterforskning og indvinding af kulbrinter uden

for dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde.

Endelig indrømmes fradraget til personer, der oppebærer lønindtægt

om bord på et skib, i hvilket de som partsredere eller

interessenter ejer en andel på højst 10 pct. Efter de gældende

regler i sømandsskattelovens § 29, stk. 4, kan Skatteministeren

tillade, at de nævnte personer bliver omfattet af

sømandsskatteordningen. Det foreslås nu, at fradragsordningens

bestemmelser skal finde direkte anvendelse på denne personkreds.

Som nævnt under de indledende bemærkninger, vil fradraget i

princippet blive indrømmet samme kreds af fuldt skattepligtige

sømænd om bord på danske skibe, som efter gældende regler

beskattes i henhold til sømandsskatteloven, jf. lovens kapitel II.

Tilsvarende vil samme personkreds af fuldt skattepligtige her til

landet, som efter gældende regler er omfattet af ligningslovens §

33 B, blive omfattet af fradragsreglerne i nærværende lovforslag.

Herudover vil fuldt skattepligtige personer, der er omfattet af

sømandsskatteordningerne i de øvrige nordiske lande, blive

inddraget under den foreslåede fradragsordning.

Fradraget indrømmes enhver person, der er ansat om bord på de af

lovforslaget omfattede skibe, fartøjer eller installationer.

Dette gælder således også personer, der er ansat om bord hos en

anden arbejdsgiver end rederiet, f.eks. hos hovmesteren.

Fradraget gives i lønindtægt erhvervet ved tjeneste om bord. Der

tænkes her på lønindtægt, som efter gældende regler er omfattet

af sømandsskattelovens § 2, stk. 5, nemlig enhver skattepligtig

indtægt i penge eller i penges værdi, herunder hyre, lønnings-

eller andet arbejdsvederlag, værdien af fri kost, provision,

drikkepenge o.lign., som en sømand erhverver i forbindelse med

sit arbejde eller tjeneste om bord. Hertil henregnes også beløb,

der udbetales sømanden under midlertidigt ophold i land, samt

dagpenge, som rederiet udbetaler efter lovgivningen om dagpenge

ved sygdom eller fødsel, og bjærgeløn.

Fradraget gives endvidere i lønindtægt ved tjeneste om bord, der

oppebæres i den tid, skibet ligger ved land under bygning,

reparation eller midlertidig oplægning. Efter de gældende regler

i sømandsskattelovens § 29, stk. 1, kan Skatteministeren tillade,

at der svares sømandsskat af den nævnte lønindtægt.Det foreslås

nu, at fradragsordningens bestemmelser skal finde direkte

anvendelse på denne lønindtægt.

Til § 2

I denne bestemmelse er udtrykkene dansk skib, udenrigsfart,

nærfart og udenlandsk skib defineret.

De nævnte definitioner er i overensstemmelse med de tilsvarende

definitioner i sømandsskatteloven. Definitionen af udenlandsk

skib svarer til definitionen i ligningslovens § 33 B, stk. 2.

Herefter forstås ved dansk skib et skib, som er registreret med

hjemsted her i landet med en bruttoregistertonnage på 100 tons/

en bruttotonnage på 100 tons eller derover, som udelukkende

anvendes til erhvervsmæssig befordring af personer eller gods

eller som bjærgningsfartøj. Med skib registreret med hjemsted her

i landet sidestilles skib, der er registreret med hjemsted på

Færøerne, i Grønland eller i udlandet, såfremt det uden besætning

overtages til befragtning af dansk rederi. Skib, der er

registreret med hjemsted her i landet, men som uden besætning

overtages til befragtning af udenlandsk rederi, anses ikke for

dansk skib, jf. § 2, nr. 1.

Ved udenlandsk skib forstås et skib, der ikke kan anses for et dansk

skib efter ovennævnte definition, men som i øvrigt opfylder samme

betingelser med hensyn til anvendelse og tonnage som et dansk

skib, jf. § 2, nr. 4.

Udenrigsfart er dels fart, der overvejende finder sted mellem havne

uden for et område, der i Nordsøen begrænses af meridianen øst

og breddeparallellen 6 nord og i Østersøen af breddeparallellen

5 nord, og dels fart, der overvejende finder sted mellem havne,

der er beliggende inden for det nævnte område, og havne uden for

området. Bjærgningsvirksomhed, der i det væsentligste udøves uden

for det nævnte område anses også for udenrigsfart, jf. § 2, nr. 2.

Som nærfart anses fart eller bjærgningsvirksomhed inden for det

ovenfor nævnte område, bortset fra fart med

a. skibe og færger, der sejler i begrænsede fartområder,

b. skibe, der væsentligst sejler på danske indsøer, åer og fjorde, og

c. skibe, der er i stationær virksomhed, herunder havnefart og

lignende, eller som ikke har egne fremdrivningsmidler, jf. § 2,

nr. 3.

Det skal bemærkes, at rutetrafik, hvor sejldistancen fra havn til

havn er mindre end 50 sømil, anses for sejlads i begrænset fart.

Skatteministeren får dog adgang til, som det er tilfældet i

henhold til sømandsskatteloven, at dispensere fra denne

bestemmelse, jf. lovforslagets § 5, stk. 4.

I øvrigt bemyndiges Skatteministeren til at give nærmere regler for,

hvad der skal anses for nærfart.

Til § 3

Denne bestemmelse indeholder regler om beregning af det særlige

fradrag til sømænd m.v.

Sømandsskatten under den gældende ordning er i princippet en endelig

progressiv kildeskat med kalendermåneden som skatteperiode, og

der indrømmes ved opgørelsen af indtægten om bord en række

standardiserede fradrag. Ordningen bygger på et særligt »10

måneders system«, hvorefter såvel skatteskalaen som de månedlige

fradrag - herunder også fradrag for udgifter i land, som

overføres ved beregning af sømandsskatten - er baseret på den

forudsætning, at sømænd gennemsnitlig har indtægt om bord i 10 af

årets måneder. På dette grundlag beregnes de månedlige fradrag

ved skatteberegning om bord som en tiendedel af de årlige

fradrag. Der er således i det gældende system indbygget en

tendens til, at sømænd, der sejler i kortere perioder end 10

måneder, ikke får udnyttet fradragene fuldt ud, medens omvendt

sømænd, der sejler 11 eller 12 måneder i løbet af året, får en

vis overdækning vedrørende fradragene.

Ved fastsættelsen af det særlige fradrag til sømænd efter nærværende

lovforslag er der taget udgangspunkt i de skattemæssige forhold

for sømænd, der erhverver lønindtægt om bord i 11 af årets

måneder, og som har bopæl i en kommune, der har en kommunal

udskrivningsprocent svarende til landsgennemsnittet i 1988.

Fradraget er herefter fastsat således, at sømænd med bopæl i en

gennemsnitskommune, der sejler i 11 af årets måneder, bliver

stillet skattemæssigt nogenlunde uændret efter afskaffelsen af

sømandsskatteordningen.

Alle sømænd vil med de foreslåede fradragsregler fortsat blive

undergivet en væsentlig lempeligere beskatning end andre

skatteydere.

Fradraget beregnes både som et fast beløbsfradrag og som et

procentfradrag. Endvidere er fradraget som tidligere anført

størrelsesmæssigt fastsat under hensyn til, om danske sømænd, der

gør tjeneste om bord på danske skibe, sejler i udenrigsfart eller

i nærfart.

For danske sømænd om bord på danske skibe i udenrigsfart udgør det

faste beløbsfradrag for et helt indkomstår 23.000 kr., jf. § 3,

stk. 1. Hertil lægges et procentfradrag, der beregnet på grundlag

af helårsindtægten udgør 15 pct. af den del af lønindtægten om

bord, der ikke overstiger 130.000 kr., og 8 pct. af den

overskydende del af lønindtægten. Har den pågældende sømand kun

lønindtægt om bord i en del af indkomståret, nedsættes både

23.000 kr.'s fradraget og det beregnede procentfradrag

forholdsmæssigt. Procentfradraget kan for hvert indkomstår højst

beregnes af en lønindtægt, der omregnet til helårsindtægt udgør

310.000 kr. Det samlede årlige fradrag kan således højst udgøre

56.900 kr., jf. eksempel 1 og 2.

For danske sømænd om bord på danske skibe i nærfart nedsættes det

faste beløbsfradrag fra de nævnte 23.000 kr. til 8.000 kr., jf. §

3, stk. 2. Denne nedsættelse svarer til, at sømænd i nærfart

efter gældende regler i sømandsskatteloven ikke indrømmes det

særlige udenrigsfartfradrag, som indrømmes sømænd i udenrigsfart.

Har den pågældende sømand haft lønindtægt om bord på f.eks. såvel

danske skibe i udenrigsfart som danske skibe i nærfart, nedsættes

det faste beløbsfradrag på henholdsvis 23.000 kr. og 8.000 kr.

forholdsmæssigt under hensyn til den tid, sømanden har haft

lønindtægt om bord på skibene i henholdsvis udenrigsfart og

nærfart. Procentfradraget kan beregnes under eet af lønindtægten

om bord på skibene i udenrigsfart og nærfart.

Danske sømænd om bord på udenlandske skibe samt personer med bopæl

her i landet, der gør tjeneste om bord på fartøjer og

installationer, der anvendes i tilknytning til off-shore

virksomhed på kulbrinteområdet i udlandet, og som hidtil har

været omfattet af ligningslovens § 33 B, får ifølge lovforslaget

beregnet fradrag efter samme regler som danske sømænd om bord på

danske skibe i udenrigsfart, jf. § 3, stk. 1.

Eksempler på beregning af fradrag efter lovforslagets regler:

Eksempel 1. En dansk sømand er forhyret på et dansk skib i

udenrigsfart i 9 måneder inden for et indkomstår, og i denne

periode har sømanden indtjent en løn på 180.000 kr.

Helårsindkomsten udgør 240.000 kr. Fradraget for det pågældende

indkomstår beregnes således:

Maksimalt helårsfradrag kr. 130.000x15 pct. 19.500 110.000x8 pct. 8.800 Fast beløbsfradrag 23.000 51.300 Fradrag for indkomståret 51.300x9/12 38.475

Eksempel 2. Har sømanden i stedet indtjent en løn på 270.000 kr. i

løbet af de 9 måneder, udgør helårsindkomsten 360.000 kr.

Fradraget for det pågældende indkomstår beregnes herefter således:

Maksimalt helårsfradrag kr. 130.000x15 pct. 19.500 180.000x8 pct. 14.400 Fast beløbsfradrag 23.000 56.900 Fradrag for indkomståret 56.900x9/12 42.675

Til § 4

Det fremgår af denne bestemmelse, at skattepligtige, der vælger at

beregne fradrag efter bestemmelserne i nærværende lovforslag,

ikke samtidigt kan fradrage udgifter, der er afholdt i

forbindelse med erhvervelsen af lønindtægten om bord. Det drejer

sig om udgifter som omfattet af ligningslovens § 9, stk. 1,

(fradrag for udgifter i forbindelse med udførelsen af det

indtægtsgivende arbejde i det omfang, de samlede

fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 3.000

kr.), §§ 9 B-9 D (befordringsfradrag) og § 13 (fradrag for

udgifter til kontingenter til faglige sammenslutninger) samt om

fradrag for udgifter til arbejdsløshedsforsikring efter § 49,

stk. 1, i lov om beskatning af pensionsordninger m.v.

Vælger den skattepligtige ved opgørelsen af indkomsten om bord at

foretage fradrag efter § 3 i nærværende lovforslag, skal der

således ikke ske reduktion efter ligningslovens § 9, stk. 1, ved

opgørelsen af fradraget.

Til § 5

Som tidligere anført er det hensigten med nærværende lovforslag, at

samme personkreds af danske sømænd om bord på danske skibe, som i

dag er omfattet af sømandsskattelovens regler, i videst muligt

omfang bliver inddraget under den foreslåede fradragsordning. Med

henblik herpå foreslås det, at regler svarende til en række

bestemmelser i sømandsskattelovens § 29, hvorefter

Skatteministeren kan tillade, at sømænd i visse tilfælde kan

inddrages under sømandsbeskatningen, selv om de pågældende ikke

på alle områder opfylder de i sømandsskatteloven fastsatte

betingelser herfor, bevares under den ny fradragsordning.

Skatteministeren kan herefter tillade, at skibe, der ikke opfylder

betingelserne enten med hensyn til tonnagemål eller den

erhvervsmæssige anvendelse som nævnt i lovforslagets § 2, nr. 1,

bliver inddraget under fradragsordningen, jf. § 5, stk. 2 og 3.

Vedrørende inddragelse af skibe, som måler mindre end 100

bruttoregistertons/bruttotons, skal tilladelse navnlig gives,

såfremt rederiet ejer skibe både over og under nævnte

tonnagegrænse. I forbindelse med inddragelse af sømænd, der

arbejder om bord på skibe, der anvendes erhvervsmæssigt på anden

måde end nævnt i § 2, stk. 1, under fradragsordningen, må det

navnlig tages i betragtning, om forhyringsvilkårene for de

pågældende i det væsentlige svarer til, hvad der sædvanligt er

gældende for sømænd, der er omfattet af bestemmelserne i

nærværende lovforslag.

Skatteministeren kan endelig tillade, at fradrag indrømmes personer

om bord på et dansk skib i rutetrafik, hvor sejldistancen fra

havn til havn udgør mindre end 50 sømil, men mere end 25 sømil,

samt personer om bord på visse skole- og øvelsesskibe, jf. § 5,

stk. 4 og 5.

Afgørelse i nævnte spørgsmål træffes efter de gældende bestemmelser

i sømandsskatteloven efter indstilling fra Sømandsskattenævnet.

Ved ophævelse af sømandsskatteloven vil Sømandsskattenævnet

bortfalde, men reglerne på området vil blive søgt administreret

efter samme retningslinier, som hidtil har været gældende. I det

omfang det skønnes fornødent, vil der således blive indhentet

udtalelser fra rederierne og de søfarendes organisationer.

Til §§ 6-8

Loven skal have virkning fra og med 1. januar 1989 samtidig med

ophævelsen af sømandsskatteordningen.

Ifølge lovforslaget skal loven ikke omfatte Færøerne og Grønland.

Versioner

1. 1988-05-21