Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00249@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1. Loven gælder for det område, hvorpå Bådsmandsstrædes Kaserne og

Ammunitionsarsenalet lå, samt for den del af Flådestation København,

hvortil der er offentlig adgang (Christiania).

Stk. 2. Loven gælder ikke for den del af området, som er udlejet til

Københavns Kommune.

§ 2. Københavns Kommune skal snarest muligt efter 1. juli 1989 og

senest inden 1. november 1990 tilbyde erstatningsbolig til

enhver, der ved lovforslagets fremsættelse var tilmeldt

folkeregisteret med fast bopæl på Christiania, såfremt den

pågældende inden 1. januar 1991 er fyldt 18 år og enten

1) har dansk indfødsret,

2) er i besiddelse af EF opholdsbevis,

3) er omfattet af nordisk konvention om social tryghed, eller

4) har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7, 8 eller § 9,

stk. 2, nr. 2.

Stk. 2. Erstatningsboliger skal så vidt muligt opfylde de krav, som

er angivet i lov om byfornyelse og boligforbedring § 38, stk. 1.

Stk. 3. Bestemmelserne i lov om byfornyelse og boligforbedring § 42,

stk. 1-4 og 7-12, §§ 43 og 86, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Genhusningspligten efter stk. 1 gælder ikke for personer,

der i forvejen er ejer eller lejer af en helårsbolig.

§ 3. Hovedstadsrådet nedsætter efter anmodning fra Københavns

Kommune et fællesudvalg bestående af Københavns Kommune,

Frederiksberg Kommune og kommunerne i Københavns Amt.

Bestemmelserne i lov om byfornyelse og boligforbedring § 41, stk.

2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Kommuner, der indgår i fællesudvalget, skal bistå Københavns

Kommune med gennemførelsen af genhusningspligten efter § 2.

§ 4. Statskassen dækker de særlige udgifter, som den kommune, hvori

erstatningsbolig er anvist, afholder i forbindelse med genhusning

og ydelse af hjælp i forbindelse med fraflytning af Christiania.

Stk. 2. Bestemmelserne i lov om social bistand § 47, stk. 2, finder

ikke anvendelse.

§ 5. Fra 1. juli 1989 skal personer med bopæl på Christiania

fraflytte Christiania med een måneds varsel, når de bliver anvist

erstatningsbolig. Pligten gælder, uanset om den pågældende ønsker

at flytte til den tilbudte erstatningsbolig.

§ 6. Enhver, der forud for den 1. januar 1991 har boet eller opholdt

sig på Christiania, skal inden denne dato fjerne sine ejendele

fra området.

Stk. 2. Den, der inden den 1. januar 1991 genhuses efter

bestemmelserne i § 2, skal i forbindelse med fraflytningen fjerne

sine ejendele fra Christiania.

Stk. 3. Ejendele, der i strid med stk. 1 eller 2 er efterladt på

området, kan fjernes ved forsvarsministerens foranstaltning. Kun

genstande med en værdi, der klart overstiger de omkostninger, der

vil være forbundet med bortfjernelse, opbevaring og eventuelt

bortsalg, skal opbevares. Melder en ejer sig inden for tre

måneder efter fraflytningen eller, for så vidt angår

bortfjernelse i medfør af stk. 1, inden den 1. april 1991 og

godtgør sin ret til en opbevaret genstand, har den pågældende

krav på at få genstanden udleveret mod betaling af

omkostningerne. Efter udløbet af fristen på tre måneder kan

genstande, der er opbevaret efter bestemmelsen i 2. pkt.,

bortsælges. Salgssummen tilfalder statskassen.

Stk. 4. Boder, skure, skurvogne, campingvogne, hegn eller andre

genstande, som er placeret uden for bygningerne, skal dog af

ejeren være fjernet senest den 1. december 1990.

§ 7. Efter 1. januar 1991 er enhver adgang til og ophold på

Christiania forbudt uden forsvarsministerens tilladelse.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for offentlige myndigheder.

§ 8. Efter lovens ikrafttræden må ingen tilflytte Christiania.

Stk. 2. Den, der tilflytter Christiania efter lovforslagets

fremsættelse, skal inden een måned efter lovens ikrafttræden

fraflytte området.

§ 9. Efter lovens ikrafttræden må der ikke etableres virksomheder,

produktionssteder, salgssteder eller lignende på Christiania

eller i øvrigt påbegyndes udøvelse af erhverv fra Christiania.

Stk. 2. Den, der efter lovforslagets fremsættelse foretager

handlinger som nævnt i stk. 1, skal inden een måned efter lovens

ikrafttræden nedlægge og fjerne de pågældende virksomheder,

produktionssteder, salgssteder og lignende og ophøre med

udøvelsen af de pågældende erhverv.

§ 10. Efter lovens ikrafttræden må der ikke på Christiania foretages

byggeri, ombygning eller tilbygning af eksisterende bygninger

eller opsættes boder, skure, skurvogne, campingvogne, hegn eller

andre genstande, som placeres uden for bygningerne.

Stk. 2. Er den i stk. 1 nævnte handling foretaget efter

lovforslagets fremsættelse, skal de, der har foretaget

handlingen, inden een måned efter lovens ikrafttræden nedrive og

fjerne de nævnte genstande og bringe bygninger og areal tilbage

til tilstanden før lovforslagets fremsættelse.

§ 11. Bygninger, der ikke er fredede eller erklæret

bevaringsværdige, kan nedrives.

Stk. 2. Under hensyn til de særlige forhold i forbindelse med

afviklingen af Christiania kan bygninger, der er fredede eller

erklæret for bevaringsværdige uanset bestemmelserne i lov om

bygningsfredning nedrives, hvis forvarsministeren efter

forhandling med miljøministeren ud fra en samlet vurdering af

bygningernes tilstand sammenholdt med byningsfredningsmæssige

hensyn finder det rigtigst at nedrive en sådan bygning.

Stk. 3. Nedrivning af bygninger kan ske uden nedrivningstilladelse i

henhold til bygge- og planlovgivningen.

§ 12. Under hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende ved

afviklingen af Christiania, gælder lov om lands- og

regionplanlægning, lov om regionplanlægning i hovedstadsområdet

og lov om kommuneplanlægning ikke for Christiania.

Stk. 2. Planer for områdets fremtidige anvendelse udarbejdes af

miljøministeren efter forhandling med forsvarsministeren og

Københavns Kommune således, at den fremtidige anvendelse af

området kan iværksættes umiddelbart efter 1. juli 1989.

Stk. 3. Boligministeren meddeler de tilladelser, som

kommunalbestyrelsen ellers meddeler i medfør af byggelovgivningen.

§ 13. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om

afviklingen, herunder om de kommunale myndigheders medvirken.

§ 14. Forsvarsministeren kan anmode politiet om at yde fornøden

bistand ved rydningen af Christiania. Adgang til bygninger i

forbindelse med rydningen kan ske uden retskendelse.

§ 15. Med bøde straffes den, der overtræder § 5, stk. 1, § 6, stk.

1, 2 og 4, § 7, stk. 1, og §§ 8, 9 og 10.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i henhold til § 13, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifterne.

Stk. 3. For overtrædelse, der begås af et aktieselskab,

anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges

selskabet som sådant bødeansvar.

§ 16. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven kan ved kgl. anordning ophæves helt eller delvis.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Loven tilsigter en regulering af forholdene på Christiania,

således at Christiania kan afvikles over en periode på godt 2 år.

Forholdene på Christiania er i dag uacceptable på en lang række

områder. Det er ikke muligt eller kun i ringe grad muligt for de

offentlige myndigheder at udøve sædvanlig kontrol og bekæmpe

kriminalitet på området. Landets almindelige lovgivning bliver

ikke overholdt i området, og det offentlige unddrages betydelige

beløb af lovpligtige skatter og afgifter. Befolkningens

retsfølelse krænkes ved denne forskelsbehandling, og andre lande

føler sig generet af kriminalitet, som kan spores tilbage til

Christiania. Hertil kommer, at Christiania er til stor gene for

beboerne i de omkringliggende kvarterer, som samtidig ikke kan få

del i de rekreative værdier, som området kan indeholde. Endvidere

lever en stor del af områdets beboere under forhold, som ikke er

en velfærdsstat med humanistiske traditioner værdig. Områdets

særlige struktur gør, at det er svært, at få de ønskede

resultater ud af den bistand, som ydes beboerne. Der er således

et akut behov for regulering af forholdene.

2. Bådsmandsstrædes Kaserne og Ammunitionsarsenalet, som efter

militære udflytninger fra København var ubeboet, blev i efteråret

1971 ulovligt besat af en større gruppe personer. Ved indgåelsen

af en foreløbig aftale af 31. maj 1972 godkendte

Forsvarsministeriet, at beboelsen fortsatte. Den foreløbige

brugsret hvilede imidlertid på et ensidigt tilsagn fra

ministeriet, hvis dispositionsret alene var begrænset af de

rettigheder, som ved aftalen blev givet Christiania. Man regnede

på det tidspunkt i Forsvarsministeriet med, at området skulle

sælges i løbet af ganske kort tid, og at beboelsen som følge

deraf ville blive kortvarig. Da salget imidlertid ikke blev

gennemført, blev det på et regeringsmøde den 6. marts 1973

besluttet, at området skulle forblive i Forsvarsministeriets eje

i de første 3 år, at der skulle udskrives en idekonkurrence med

henblik på anvendelsen af området på længere sigt, og at

regeringen på den baggrund skulle overveje den foreløbige

anvendelse af området. I maj måned 1973 fik en forhandlingsgruppe

fra Christiania ved henvendelse til forsvarsministeren bekræftet

et løfte om, at beboelsen ikke skulle ophøre de første 3 år.

Tanken om gennemførelsen af en idekonkurrence blev imidlertid

opgivet. Herefter opfordrede et flertal i Folketinget den 10.

april 1975 gennem vedtagelsen af en folketingsbeslutning

regeringen til straks at påbegynde forhandlinger om en afvikling

af Christiania, så den kunne være afslutttet senest den 1. april

1976. Da beboerne ikke inden denne frist have truffet

foranstaltninger til en frivillig rømning af arealerne, anmodede

Forsvarsministeriet ved Kammeradvokaten samme dag fogeden om at

gennemføre en fogedforretning med henblik på udsættelse af

beboerne.

Ved kendelse af 11. juni 1976 nægtede Københavns Byrets

fogedafdeling imidlertid at fremme Forsvarsministeriets begæring

om udsættelse, og afgørelsen blev indanket for Østre Landsret og

her inddraget i den sag, der af Christianias beboere var anlagt

mod Forsvarsministeriet. Ved landsrettens dom af 10. februar 1977

blev beboerne tilpligtet - uden varsel - at rømme samtlige

arealer og bygninger inden for fristadens område. Endvidere blev

fogedrettens kendelse ændret således, at Forsvarsministeriets

begæring om en umiddelbar fogedforretning til udsættelse af

samtlige beboere inden for fristadens område blev taget til

følge. Denne dom blev den 2. februar 1978 stadfæstet af

Højesteret.

Højesterets dom førte ikke til en øjeblikkelig afvikling af

Christiania. Den 3. februar 1978 blev der anmeldt en forespørgsel

til forsvarsministeren om regeringens hensigter med hensyn til

Christiania på baggrund af højesteretsdommen. Forsvarsministeren

gav under behandlingen af forespørgslen på regeringens vegne

udtryk for, at man burde lade den hidtidige benyttelse af området

fortsætte, indtil en godkendt lokalplan kunne iværksættes. Det

var dog en forudsætning for en sådan midlertidig forlængelse af

benyttelsen, at der blev foretaget en lovliggørelse af forholdene

i området. Folketinget vedtog i forbindelse med behandlingen af

forespørgslen en dagsorden, der tog regeringens redegørelse til

efterretning og udtrykte tilslutning til regeringens bestræbelser.

Spørgsmålet om afvikling af Fristaden Christiania blev påny bragt

frem under en forespørgsel til justitsministeren den 1. november

1978 om kriminaliteten på Christiania. Under debatten blev det

bekræftet, at dagsordenen af 8. februar 1978 indebar, at den

hidtidige benyttelse af Christiania under visse forudsætninger

skulle fortsætte, indtil en godkendt lokalplan kunne iværksættes.

Den 1. juni 1979 afgav forsvarsministeren en erklæring til beboerne

i Christiania. I erklæringen, der blev indrykket i Statstidende

den 7. juni 1979, hedder det bl.a.:

»Efter at de bevilgende myndigheder senest den 12. december 1978 har

givet tilslutning til afholdelse af dels fornødne udgifter til

opfyldelse af de bygnings-, brand- og sundhedsmæssige krav, der

må stilles i forbindelse med fortsat, midlertidig beboelse i

Christiania, dels udgifter til den fortsatte drift af området,

har forsvarsministeren besluttet, at den hidtidige benyttelse af

Christianiaområdet kan fortsætte på nærmere fastsatte vilkår,

indtil beboerne af Forsvarsministeriet får meddelelse om, at

arealet skal bebygges eller anvendes på anden måde. Der vil blive

givet beboerne meddelelse om fraflytningstidspunktet med et

varsel på 6 måneder ved bekendtgørelse i Statstidende.

Det er en betingelse for den midlertidige, fortsatte benyttelse, at

de foranstaltninger, som bevillingsmyndighederne har givet

tilslutning til, gennemføres. Disse foranstaltninger søges

gennemført i løbet af de nærmeste måneder.

Det forventes, at beboerne i Christiania i den periode, de

midlertidigt benytter området, til Forsvarsministeriet indbetaler

bidrag til fuld dækning af udgifter vedrørende den fortsatte

benyttelse af området, herunder bl.a. afgifter vedrørende el,

vand og renovation samt i rimeligt omfang bidrager til dækning af

øvrige udgifter, der er forbundet med driften af området.«

Spørgsmålet om en afvikling af Christiania har siden flere gange

været drøftet i Folketinget.

I marts 1982 har miljøministeren givet en redegørelse for den skitse

et arkitektfirma udarbejdede for den fremtidige anvendelse af

området, jf. F.T. 1981/82, Forhandlingerne, sp. 3091 ff.

Miljøministeren gav bl.a. udtryk for følgende:

»Der må lægges visse forudsætninger til grund for det videre arbejde.

Det må understreges over for beboerne på Christiania, at samfundets

almindelige love skal overholdes i området.

Myndighederne vil derfor reagere over for kriminalitet og

kontrollere Christianiaområdet på samme måde som andre steder i

landet. Dette gælder selvfølgelig også handel med hash.

Der må endvidere bl.a. ske en lovliggørelse af bygninger og

installationer m.v., og miljø- og sundhedsbestemmelser må

overholdes. Spørgsmålet om betaling af husleje må også finde sin

løsning.«

Folketinget vedtog i forbindelse med debatten om redegørelsen en

dagsorden, der tog ministerens redegørelse til efterretning. Den

26. november 1982 behandlede Folketinget et beslutningsforslag om

nedlæggelse af Christiania, jf. F.T. 1982/83, Forhandlingerne,

sp. 1669 og 2396 ff. Den 29. marts 1985 drøftede Folketinget påny

et beslutningsforslag om Christiania, jf. F.T. 1984/85,

Forhandlingerne, sp. 2846 og 9013 ff. Dette forslag, der ikke

blev færdigbehandlet, blev genfremsat den 13. november 1985 i

uændret form, jf. F.T. 1985/86, Forhandlingerne, sp. 2107, 5283

ff, 10984 og tillæg B, sp. 1491. Senest er spørgsmålet om en

afvikling af Christiania drøftet i forbindelse med en

forespørgselsdebat den 19. november 1987, jf. F.T. 1987/88,

Forhandlingerne, sp. 2262 ff.

3. Erfaringerne igennem de år, som Christiania har eksisteret,

viser, at det ikke er muligt, at ændre Christiania således, at

der har kunnet skabes acceptable forhold. Adskillige forgæves

forsøg har vist, at det ikke er muligt for Christiania at

organisere sig på en samarbejdsduelig måde. Dette sammenholdt

med, at forholdene i og omkring området stadig forværres, gør, at

Christiania må afvikles.

Afviklingen af området vil foregå ved, at der øjeblikkeligt

etableres et stop for tilflytning til området, for etablering af

virksomheder på området og for ulovligt byggeri. Samtidig hermed

vil der blive iværksat en øget bekæmpelse af kriminaliteten.

Overtrædelse af lovgivningen på Christiania vil således blive

behandlet på samme måde, som i resten af landet. Der er derfor

ikke i lovforslaget medtaget særlige bestemmelser om adgang for

offentlige myndigheder til at udføre sædvanlig kontrollerende

virksomhed, om betaling af skatter og afgifter, om salg af

narkotika, om værtshusdrift m.v.

For at sikre en rimelig og forsvarlig løsning på de sociale

problemer, der er opstået på Christiania, vil udflytningen fra

området blive foretaget over en periode frem til 1. januar 1991.

Uanset at der ikke foreligger pligt til at tilbyde

erstatningsbolig, er der for at løse de praktiske sociale

problemer taget højde for, at der skal sikres områdets faste

beboere mulighed for genhusning. For at sikre, at opgaven med at

skaffe de egentlige beboere på Christiania en bolig ikke alene

skal påhvile Københavns Kommune, er det foreslået, at der kan

nedsættes et fællesudvalg bestående af Københavns Kommune,

Frederiksberg Kommune og primærkommunerne i Københavns Amt.

Kommuner, der indgår i fællesudvalget, vil efter loven blive

pålagt en egentlig genhusningspligt. I forbindelse med

udflytningen fra området kan der opstå behov for, at der efter

den sociale lovgivning må ydes ekstra bistand til beboerne.

Forslaget indeholder derfor en bestemmelse om, at der skal ydes

de pågældende kommuner økonomisk kompensation herfor.

For at sikre, at området efter rydningen ikke påny bliver besat, er

det fundet hensigtsmæssigt at fastsætte særlige regler, som gør

enhver indtrængen og ophold på området strafbart.

Når området er fraflyttet, må de bygninger, som ikke kan

istandsættes uden væsentlige økonomiske omkostninger, nedrives,

og voldanlægget må retableres. Lovforslaget giver derfor

Forsvarsministeriet tilladelse til at nedrive såvel ulovligt

opførte nybygninger og tilbygninger på området som de bygninger,

der var på området ved bosættelsen i 1971. Efter indhentet

udtalelse fra miljøministeren kan nedrivning ske, uanset om der

måtte være tale om fredede bygninger. Lovforslaget indebærer

endvidere en fravigelse af reglerne i byggelovgivningen og

planlovgivningen. Miljøministeren vil inden 1. juli 1989

fastlægge områdets fremtidige anvendelse. Området vil

hovedsageligt blive gjort til rekreativt område for Københavns

befolkning, men der vil også kunne placeres offentlige

institutioner, som naturligt kan indpasses i området. Når området

er ryddet og retableret, vil det af Forsvarsministeriet blive

overdraget til de statslige og kommunale myndigheder, som skal

anvende området, idet den del af området, som udlægges til

rekreativt område, overdrages til Københavns Kommune.

På baggrund af den lange periode, hvor beboerne har fået lov til at

benytte Christianiaområdet uden indskriden fra det offentliges

side, vil forsvarsministeren ved kundgørelse i Statstidende give

beboerne meddelelse om fraflytningspligten, om rydningspligten og

om forbudet mod at opholde sig på området efter 1. januar 1991.

Varslet på de 6 måneder svarer endvidere til, hvad der er givet

beboerne tilsagn om i forsvarsministerens erklæring af 1. juni

1979.

4. Da lovforslaget alene tilsigter at skabe en regulering af

Christianiaområdet under dets afvikling og dets retablering, vil

de administrative og økonomiske konsekvenser af lovforslagets

vedtagelse være forskellige på kort sigt og på længere sigt. På

kort sigt - dvs. medens Christiania afvikles og retableres - vil

der blive indført nogle administrative procedurer, som specielt

er tilpasset lovforslagets formål, og som vil muliggøre, at de

nødvendige beslutninger vil kunne træffes forholdsvis hurtigt.

Der må endvidere påregnes anvendt økonomiske ressourcer til

afviklingen og områdets retablering. På længere sigt - dvs. når

området er overdraget til anden anvendelse - vil der være tale om

besparelser.

Ved at planlægningen af området foretages af miljøministeren, er der

tale om en særlig planlægningsprocedure, hvor planlægningen

foretages direkte af landets øverste planlæggende myndighed.

Bortset fra, at Hovedstadsrådet skal nedsætte et fællesudvalg

bestående af København og Frederiksberg kommuner og kommunerne i

Københavns Amt, forventes det ikke, at genhusningen vil få

væsentlige administrative konsekvenser, da genhusningen vil kunne

foretages af den administration, som i forvejen findes i

kommunerne. Politiets eventuelle bistand til rydning af området,

vil blive ydet inden for de sædvanlige administrative rammer.

I forbindelse med retableringen af området vil forsvarsministeren

som den ansvarlige for området umiddelbart kunne træffe

bestemmelse om hvilke bygninger, der skal retableres, og hvilke

bygninger, der skal nedrives.

Når området er overdraget til anden anvendelse, vil det ikke længere

blive administreret af Forsvarsministeriet. Endvidere vil

politiet i forhold til i dag få frigjort nogle ressourcer, som

vil kunne anvendes andetsteds. Da området efter overdragelsen vil

blive reguleret ved landets almindelige lovgivning, vil der ikke

herudover være tale om nogle administrative konsekvenser.

Udgifterne til fællesudvalget bestående af København og

Frederiksberg kommuner og kommunerne i Københavns Amt betales af

Hovedstadsrådet. Disse udgifter må forventes at være af ringe

størrelse. I forbindelse med genhusningen af beboerne skønnes

det, at der vil kunne blive tale om en udgift på ca. 3.000 kr.

pr. flytning. Det antages, at der er ca. 700 beboere, som vil

være berettiget til genhusning. En del af disse må forventes at

have bofællesskab, og nogle må forventes selv at skaffe sig bolig

uden for området. Antallet af genhusninger kan således vise sig

at være væsentligt mindre. Bliver der tale om ca. 350

genhusninger, vil genhusningsudgiften således udgøre godt 1 mio.

kr., og denne udgift vil staten refundere kommunerne. Udgifterne

til Forsvarsministeriets administration i forbindelse med

rydningen og retableringen og til politiets bistand ved rydningen

og tilsyn vil blive afholdt inden for de ordinære bevillinger.

Afhængig af hvilket niveau, der vælges for istandsættelse af

området, kan der blive tale om udgifter til retablering på

tocifrede millionbeløb.

Det forventes, at Christiania i 1988 vil koste den danske stat mere

end 20 mio. kr. i direkte udgifter. Hertil kommer indirekte

udgifter som f.eks. udgifter til politi, samt manglende indtægter

som f.eks. unddragelse af skatter og afgifter. På længere sigt

vil en afvikling af Christiania først og fremmest betyde, at

udgifterne til området vil blive sparet.

En afvikling af Christiania vil således på kortere sigt medføre, at

der indføres nogle særlige administrative procedurer, samt at der

må anvendes økonomiske ressourcer af et større omfang end hidtil

på Christiania. På længere sigt vil afviklingen derimod ikke

medføre administrative ændringer, men medføre årlige besparelser

for den danske stat på adskillige millioner kroner.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen fastlægger afgrænsningen af lovens område til det

areal, der til daglig kaldes Christiania. Der er således tale om

det areal, hvorpå den tidligere Bådsmandsstrædes Kaserne og det

tidligere Ammunitionsarsenal lå, samt den del af Flådestation

København, der hører til Christianiaområdet (den nordlige del af

Christiania). En del af den tidligere Bådsmandsstræde Kaserne -

det såkaldte »trekantområde« - som er afgrænset af Prinsessegade,

Refshalevej og Laboratoriegraven, ligger adskilt fra resten af

området. Københavns Kommune har lejet en del af »trekantområdet«,

og kommunen har på det lejede areal en børneinstitution. I stk. 2

er det derfor bestemt, at det område, som Københavns Kommune har

lejet, ikke er omfattet af loven.

Til § 2

Der foreligger ikke efter anden lovgivning pligt til at tilbyde en

erstatningsbolig i forbindelse med ophævelse af brugsforholdet af

Christiania, men for at løse det praktiske problem, der kan opstå

i forbindelse med en afvikling af Christiania, er der medtaget en

bestemmelse om genhusning.

Såfremt der ikke sikres genhusning af de beboere, som ikke selv kan

skaffe sig bolig i forbindelse med afviklingen af Christiania,

ville boligproblemet skulle løses efter bistandslovens regler.

Efter bistandslovens § 31 påhviler det det sociale udvalg, når en

familie er husvild, at anvise familien husly mod betaling, der

ikke må overstige hverken lejeværdien af den beboelse, der

anvises, eller den sædvanlige boligudgift på stedet for en

familie af samme størrelse.

Ifølge oplysninger fra Københavns Kommunes folkeregister var der den

8. august 1986 tilmeldt i alt 869 fastboende i Christiania. Af

disse var 468 tilflyttet fra en anden adresse i Københavns

Kommune, 263 tilflyttet fra en anden adresse i Danmark og

henholdsvis 28 og 110 personer var tilflyttet direkte fra

henholdsvis Grønland og udlandet. Der var på samme dato i

Folkeregisteret tilmeldt i alt 142 udenlandske statsborgere, og

det skønnes af det grønlandske rådgivningskontor Pooq, at der til

stadighed opholder sig ca. 100 grønlændere i Christiania. I den

tid Christiania har eksisteret, er der til stadighed sket en

tilflytning til området, men da der samtidig hermed også er sket

en fraflytning, har antallet af beboere på området stabiliseret

sig til omkring 850. Hertil kommer yderligere 2-300 ikke

fastboende beboere i sommermånederne. Der foreligger ikke

oplysninger om, hvor lang tid den enkelte beboer i gennemsnit bor

i Christiania, men Koordinationsgruppen vedrørende Christiania

har skønnet, at der ikke i dag bor mange af de oprindelige

tilflyttere.

Selvom der således ikke er noget grundlag for at antage, at en

større del af beboerne har fast tilknytning til området, bør der

dog tilvejebringes en egentlig genhusningspligt, således at der

sikres de, der er tilmeldt Folkeregisteret med bopæl på

Christiania, en ny bolig. For at undgå, at personer uden

tilknytning til Christiania, skulle kunne rejse krav om

genhusning i medfør af denne lov, er det bestemt, at

genhusningspligten kun omfatter personer, som var tilmeldt

Folkeregisteret med Christiania som adresse ved lovforslagets

fremsættelse. Det er endvidere bestemt, at genhusningspligten

foruden at omfatte danske statsborgere med bopæl på Christiania

også skal omfatte andre skandinaviske statsborgere, andre

EF-borgere og personer med opholdstilladelse som flygtning, hvis

disse har bopæl på Christiania. Derimod omfatter

genhusningspligten ikke de personer, som i sommermånederne

flytter til Christiania, men som i den øvrige del af året bor

andetsteds i landet, og som har bevaret denne bopæl.

Det er fundet rimeligt, at erstatningsboligerne skal have en

kvalitet svarende til, hvad der er tilfældet ved andre tilfælde

af genhusning. Det er derfor i stk. 2 bestemt, at de

erstatningsboliger, der anvises efter denne lov, - så vidt muligt

- skal have samme kvalitet som de erstatningsboliger, der anvises

i forbindelse med boligsanering, byfornyelse og boligforbedring.

For at skaffe de kommunale myndigheder rimelig mulighed for at

gennemføre genhusningen er det i stk. 3 bestemt, at

byfornyelseslovens bestemmelser om pligt til at stille boliger

til rådighed til brug for genhusning også skal gælde genhusning

efter nærværende lov. Efter byfornyelseslovens § 42 kan

kommunalbestyrelsen bestemme, at almennyttige boligselskaber skal

stille indtil hver tredie ledige lejlighed til rådighed som en

erstatningsbolig. Kommunalbestyrelsen kan samtidig hermed

bestemme, at ejere af private udlejningsejendomme med mindst 6

beboelseslejligheder skal stille indtil hver tredie ledige

lejlighed til rådighed som erstatningsbolig. Kommunalbestyrelsen

kan dog kun træffe disse beslutninger, såfremt den samtidig

bestemmer, at halvdelen af de ledige lejligheder i kommunens egne

beboelsesejendomme stilles til rådighed som erstatningsbolig. Det

bestemmes endvidere, at byfornyelseslovens bestemmelser om pligt

til at give oplysninger om ledige lejligheder (§§ 43 og 86) skal

finde tilsvarende anvendelse med hensyn til den genhusningspligt,

der påhviler de kommunale myndigheder efter dette lovforslag.

Da det ikke er fundet rimeligt, at der skal foretages genhusning af

personer, som i forvejen er ejere af helårsbolig, er det i stk. 4

bestemt, at genhusningspligten ikke gælder for dem, der i

forvejen er ejer eller lejer af en helårsbolig.

Til § 3

Da kun godt halvdelen af beboerne på Christiania er tilflyttet fra

en anden adresse i Københavns Kommune, er det ikke fundet

rimeligt, at Københavns Kommune alene skal foretage genhusningen

af beboerne. Det er derfor bestemt, at Københavns kommune kan

begære, at Hovedstadsrådet nedsætter et fællesudvalg bestående af

København og Frederiksberg kommuner og kommunerne i Københavns

Amt. Fællesudvalget skal fungere efter de samme retningslinier

som de fællesudvalg, der i medfør af byfornyelsesloven nedsættes

til at skaffe erstatningsboliger. Det vil således være

fællesudvalget, der træffer de beslutninger om genhusning, som

kommunalbestyrelsen normalt ville træffe. Efter stk. 2 er der

pålagt kommunerne i fællesudvalget en pligt til aktivt at

medvirke til genhusningen.

Til § 4

I forbindelse med afviklingen af Christiania kan det ikke udelukkes,

at der vil blive påført kommuner ekstraudgifter til genhusning og

flyttehjælp eller anden form for bistandshjælp. Det er fundet

rimeligt, at i det omfang kommunerne vil blive påført væsentlige

udgifter hertil, at disse udgifter bliver dækket af statskassen.

Der vil blive stillet krav til kommunerne om, at de skal

dokumentere, at de pågældende udgifter er en direkte følge af

rydningen af Christiania, og at der alene er tale om udgifter i

forbindelse med fraflytningen fra området og den dermed forbundne

genhusning. Fremtidige udgifter til bistandshjælp falder således

uden for denne bestemmelse.

Ifølge oplysninger, som Københavns Kommune har givet til

Koordinationsgruppen vedrørende Christiania, modtager over

halvdelen af den voksne befolkning på Christiania en eller anden

form for bistandshjælp. I bistandslovens § 47, stk. 2, er det

bestemt, at en kommune, som vil yde flyttehjælp til en person,

forinden skal indhente samtykke fra tilflytningskommunen. Er et

sådant samtykke ikke indhentet, vil fraflytningskommunen i

relation til bistandsloven fortsat blive anset for at være

bopælskommune, indtil den pågældende person i mindst 3 måneder

ikke har modtaget bistandshjælp, eller i indtil 2 år efter

flyttetidspunktet. Denne bestemmelse tager særlig sigte på at

forhindre, at kommuner kan »eksportere« sociale problemer til

andre kommuner. I forbindelse med afviklingen af Christiania er

der imidlertid ikke tale om, at en kommune har truffet beslutning

om at flytte sociale klienter til en anden kommune, men derimod,

at der foretages en udflytning i medfør af en særlig lovgivning.

Det er derfor ikke fundet rimeligt, at Københavns Kommune i de

kommende år skal refundere eventuelle sociale udgifter til

beboere, der er fraflyttet Christiania, hvorfor det i stk. 2 er

bestemt, at § 47, stk. 2, i bistandsloven ikke finder anvendelse

i de tilfælde, hvor tilflytningen til ny kommune er sket som et

led i genhusningspligten i medfør af § 2.

Til § 5

Det er hensigten med loven, at Christiania skal afvikles løbende

over perioden frem til 1. januar 1991. For at sikre, at beboerne

fraflytter området fordelt over denne periode, og for at

forebygge de eventuelle problemer, der vil kunne opstå ved en

pludselig fraflytning, er det i bestemmelsen fastsat, at beboerne

har pligt til at fraflytte, når de bliver tilbudt en

erstatningsbolig. Pligten til fraflytning gælder også i de

tilfælde, hvor den pågælende beboer ikke måtte ønske at flytte

til den tilbudte erstatningsbolig, f.eks. fordi vedkommende har

skaffet sig bolig andetsteds, eller fordi vedkommende ikke ønsker

at medvirke ved afviklingen af området. Der er hermed også taget

højde for den situation, at beboere skulle afslå at modtage en

erstatningsbolig alene begrundet med ønsket om at blive boende på

Christianiaområdet så længe som muligt.

Til § 6

Efter bestemmelsen har enhver, der har boet eller opholdt sig på

Christiania, pligt til inden 1. januar 1991 at fjerne sine

ejendele fra området, således at det er muligt umiddelbart efter

denne dato at påbegynde retableringen af området. Bestemmelsen

tager først og fremmest sigte på de ejendele, som de faste

beboere har på området, men også andre personer, som måtte have

ejendele på området, vil være omfattet af forpligtelsen til at

fjerne dem. Derimod tager bestemmelsen ikke sigte på genstande,

som må formodes at være tyvekoster. Sådanne genstande vil blive

taget i bevaring af politiet og blive behandlet efter de herom

gældende regler.

For at sikre, at rydningen foregår fordelt over hele perioden frem

til 1. januar 1991, således at der skabes mulighed for, at

retableringen af fraflyttede dele af arealet kan påbegyndes

allerede i afviklingsperioden, og for, at de fraflyttede dele kan

anvendes til andre formål allerede i afviklingsperioden, er det i

§ 2 bestemt, at beboere, der fraflytter efter at være tilbudt

erstatningsbolig efter stk. 2, skal fjerne deres ejendele i

forbindelse med fraflytningen. Pligten til at fjerne sine

ejendele ved fraflytningstidspunktet gælder uanset, om den

pågældende flytter til den anviste erstatningsbolig eller flytter

andetsteds hen.

Ejendele og andre genstande, som er efterladt på Christianiaområdet,

vil blive fjernet ved Forsvarsministeriets foranstaltning.

Ejendele og genstande med en værdi, som klart overstiger de

omkostninger, som vil være forbundet med bortfjernelse og

opbevaring og et eventuelt bortsalg vil blive opbevaret i 3

måneder. I den periode vil en eventuel ejer kunne henvende sig og

godtgøre sin ret til genstanden og derefter mod betaling af de

påløbne omkostninger få den udleveret. Genstande, som ikke inden

for disse 3 måneder er udleveret til deres ejere, vil blive

bortsolgt, og provenuet fra salget vil tilfalde statskassen.

Forinden et eventuelt bortsalg vil politiet dog - som sædvanligt

ved indbragte genstande - undersøge, om der skulle være tale om

tyvekoster, og i bekræftende fald, søge at finde ejeren.

Genstande, der ikke har en værdi, som klart overstiger

omkostningerne ved bortfjernelsen, opbevaringen og eventuelt

bortsalg, vil blive betragtet som affald og umiddelbart

bortskaffet. Bestemmelserne svarer i princippet til de regler,

der gælder for behandlingen af hittegods.

For at skaffe mulighed, for at retableringen af området kan

påbegyndes umiddelbart efter 1. januar 1991, for at forbedre

politiets mulighed for at rydde området for personer, der

eventuelt måtte opholde sig på området ulovligt efter 1. januar

1991, og for at sikre området mod genbesættelse, er det i stk. 4

bestemt, at boder, skure og skurvogne, campingvogne, hegn og

andre genstande, som er placeret uden for bygningerne skal være

fjernet senest 1. december 1990. Det vil således efter denne dato

være forbudt på området at have genstande, der kan indsnævre

eller forhindre den fri passage mellem bygningerne.

Til § 7

For at sikre arbejdsro omkring retableringen af området og for at

forebygge muligheden for en eventuel genbesættelse er det fundet

nødvendigt at forbyde adgang til og ophold på Christiania efter

den 1. januar 1991. Bestemmelsen tilsigter kun at regulere

adgangen til området i perioden, hvor området bliver retableret,

dvs. i perioden fra 1. januar 1991 og til området bliver

overdraget til anden anvendelse. Efter områdets overdragelse til

anden anvendelse vil adgang til området dog fortsat kunne være

ulovlig, hvis dette følger af andre bestemmelser i lovgivningen.

Personer, der opholder sig på området for at foretage nedrivning af

bygninger, retablering af arealet o.lign. vil opholde sig der

efter forsvarsministerens bestemmelse og vil derfor ikke være

omfattet af forbudet. Bestemmelsen gælder ikke politi og andre

offentlige myndigheder, der efter lovgivningen har adgang til

privat område. Det er fundet formålstjenligt at præcisere dette

ved bestemmelsen i stk. 2.

Til § 8

Afviklingen af Christiania må påbegyndes ved, at udbygningen af de

nuværende forhold bringes til ophør. Bestemmelsen forbyder derfor

enhver tilflytning til området efter lovens ikrafttræden. Ved

tilflytning forstås også det at tage et midlertidigt ophold på

området, som ikke har karakter af et kortvarigt besøg, uanset om

dette ophold er anmeldt til Folkeregisteret eller ej.

Bestemmelsen må endvidere anses for at være nødvendig for at

skabe mulighed for at løse de store sociale og boligmæssige

problemer på området, da det i modsat fald må befrygtes, at der,

når de nuværende beboere er flyttet ud, vil være flyttet nye

beboere ind.

For at forhindre at problemerne vedrørende Christiania kan blive

forøget ved, at der i den periode, der hengår til lovforslagets

behandling, kan indflytte nye beboere og derved forøge

befolkningstallet, er det i stk. 2 bestemt, at personer, der

tilflytter området efter lovforslagets fremsættelse, skal

fraflytte området umiddelbart ved lovens ikrafttræden.

Fraflytningen skal være tilendebragt inden een måned efter lovens

ikrafttræden. Det følger af § 2, at genhusningspligten ikke

gælder i disse tilfælde.

Til § 9

I hele den periode, Christiania har eksisteret, har der på området

været drevet virksomheder, produktionssteder, salgssteder og

lignende. Enkelte af disse virksomheder har været drevet i

overensstemmelse med lovgivningen med lovpligtige regnskaber og

betaling af pligtige skatter og afgifter, men langt flertallet af

virksomhederne har været drevet på ulovlig basis. Ligesom der må

etableres et stop for tilflytning til området, må der også

etableres et stop for etablering af nye virksomheder. Der tænkes

i denne forbindelse især på etablering af virksomheder, der efter

den øvrige lovgivning ville være lovlige at etablere.

Virksomheder, som er ulovlige ifølge den øvrige lovgivning, vil

ved politiets foranstaltning blive bragt til ophør efter samme

principper som i den øvrige del af landet, uanset hvornår de er

etableret. Virksomheder, som ved lovens ikrafttræden drives på

ulovlig vis, vil blive betragtet som ulovlige virksomheder og må

afvikles, og der vil ikke blive givet disse virksomheder mulighed

for en lovliggørelse efter lovens ikrafttræden, da der ved en

sådan lovliggørelse vil være tale om nyetablering af en lovlig

virksomhed. Forbudet mod at etablere virksomheder omfatter også

udøvelsen af erhverv fra Christiania, hvorved der tænkes på

postordrefirmaer o.lign. Derimod er det ikke hensigten med

bestemmelsen at forhindre personer i at tage ansættelse som

lønmodtagere i virksomheder, der drives lovligt på

Christianiaområdet.

For at forhindre en udbygning af erhvervslivet, som vil kunne

besværliggøre en afvikling af området, er det i stk. 2 bestemt,

at virksomheder, produktionssteder, salgssteder eller lignende,

som er etableret efter lovforslagets fremsættelse, skal afvikles

ved lovens ikrafttræden. Afviklingen må være tilendebragt inden

een måned efter lovens ikrafttræden.

Til § 10

I de år Christiania har eksisteret, er der af beboerne blevet

foretaget en række ombygninger af eksisterende bygninger,

tilbygninger til eksisterende bygninger og opførsel af nye

bygninger. Herudover har beboerne på området anbragt et stort

antal skure og skurvogne, ligesom der er foretaget en lang række

andre former for bygningsarbejder som f.eks. etablering af

el-kabler, kloakker m.v. En stor del af ombygningerne og

tilbygningerne er foretaget på en sådan måde, at de har ødelagt

fredede bygninger. Hertil kommer, at en lang række af de ulovligt

opførte bygninger og skure er beliggende inden for den

fredningslinie, der har til formål at sikre voldanlægget som et

fortidsminde. Under retableringen af området må nybygninger og

tilbygninger fjernes, ligesom skure og skurvogne m.v. må fjernes.

De ombyggede bygninger, som ikke skal nedrives, må forventes at

skulle bygges tilbage til deres oprindelige udseende. Det er

derfor nødvendigt, at der i forbindelse med en afvikling af

Christiania umiddelbart etableres et stop for alt byggeri,

herunder ombygning og tilbygning, ligesom det må forbydes, at der

opsættes skure eller andre genstande af mere midlertidig karakter.

For at forhindre, at afviklingen af Christianiaområdet

besværliggøres og fordyres ved, at der i den periode lovforslaget

bliver behandlet, foretages byggeri, herunder ombygning eller

tilbygning af permanent eller midlertidig karakter, er det i stk.

2 bestemt, at personer, der efter lovforslagets fremsættelse har

foretaget sådanne handlinger, ved lovens ikrafttræden er pligtige

til at nedrive og fjerne byggeriet, tilbygningerne, boderne,

skurene, skurvognene, campingvognene, hegnene og andre genstande,

ligesom de har pligt til at bringe bygninger og areal tilbage til

deres oprindelige tilstand. Tilbageføringen til tilstanden fra

før lovforslagets fremsættelse skal være tilendebragt inden een

måned efter lovens ikrafttræden.

Til § 11

De af forsvaret opførte bygninger er opført med anvendelse til

militære formål for øje. De kan således ikke anses for at være

velegnede til anden civil anvendelse. Hertil kommer, at

bygningernes tilstand efter 17 års benyttelse af beboerne i

Christiania må betegnes som ringe. Det vil derfor være forbundet

med betydelige omkostninger, som langt vil overstige bygningernes

værdi, at lade dem istandsætte og indrette til andet formål.

Samtlige de af beboerne opførte bygninger er opført ulovligt uden

de fornødne tilladelser. Foruden at disse bygninger ikke er

forskriftsmæssigt indrettet, krænker de i de fleste tilfælde også

den fredning, som skal sikre voldanlægget som fortidsminde. Det

må således antages, at næsten alle ikke fredede og ikke

bevaringsværdige bygninger skal nedrives. For at formindske

risikoen for en genbesættelse og formindske omkostningerne til

bevogtning af området må bygningerne nedrives snarest muligt. Det

vil sige, at bygningerne bør nedrives i afviklingsperioden,

såfremt dette kan lade sig gøre, og ellers nedrives umiddelbart

efter den endelige rømning den 1. januar 1991.

En del af de fredede og bevaringsværdige bygninger er af beboerne

blevet ombygget såvel indvendigt som udvendigt. Dette sammenholdt

med andre former for hærværk og deres nedslidning gør, at de

fredede og bevaringsværdige bygninger for en dels vedkommende er

i en sådan stand, at det må give anledning til tvivl, om de kan

reddes. På den baggrund er det i stk. 2 bestemt, at

bygningsfredningslovens bestemmelser ikke længere skal gælde for

de oprindeligt opførte bygninger på området, og at tidligere

trufne afgørelser om fredning af bestemte bygninger ikke længere

er gældende. Det er herved overladt til forsvarsministeren at

skønne hvilke bygninger, der i dag er i en sådan stand, at de kan

og bør reddes. Det forudsættes, at udøvelsen af dette skøn

foretages efter høring af fredningsmyndighederne, og at

fredningsmyndighederne inden for kortere tid tager stilling til

fredningsspørgsmålene. Fredningsmyndighedernes udtalelser er ikke

bindende for forsvarsministeren. De fredede og bevaringsværdige

bygninger, som det besluttes at nedrive, vil således kunne

nedrives sammen med de andre bygninger på området, således at de

ikke giver mulighed for genbesættelse.

Efter reglerne i byggelovens § 16, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, litra D,

må nedrivningen ikke påbegyndes uden kommunalbestyrelsens

tilladelse. Da lovforslaget forudsætter en hurtig afvikling af

Christiania, da der kan blive tale om nedrivning af et betydeligt

antal lovligt og ulovligt opførte bygninger, og da det er

miljøministeren og ikke kommunen, som udarbejder planer for

områdets fremtidige anvendelse, er det fundet hensigtsmæssigt at

fravige byggelovens krav om kommunal tilladelse til nedrivning.

Det samme gælder eventuel tilladelse efter kommuneplanlovens §

33, jf. § 18, stk. 1., nr. 14. En bestemmelse om fravigelse af

disse regler er derfor medtaget som stk. 3.

Til § 12

I kommuneplanen for Københavns Kommune er der ikke taget stilling

til anvendelsen af Christianiaarealerne. Kommunen har derimod

over for staten peget på den særlige hjemmel i kommuneplanloven

til, at staten udarbejder landsplandirektiver og i særlige

tilfælde også udarbejder lokalplaner for enkelte områder. Efter

lands- og regionplanloven har landsplandirektiver kun umiddelbar

virkning for regionplanlægningen. Det følger dog af sammenhængen

mellem regionplanlægningen og kommuneplanloven, at

landsplandirektiverne har en indirekte virkning for kommuneplaner

og lokalplaner. Udarbejdelse af kommuneplaner og lokalplaner, der

er i overensstemmelse med landsplandirektivet, må forventes at

tage en betydelig tid. For at sikre hurtig afvikling af

Christiania er der derfor i § 12 medtaget en bestemmelse om, at

bestemmelserne i lands- og regionplanloven, lov om

regionplanlægning i hovedstadsområdet og kommuneplanloven ikke

gælder for Christiania. I stedet for skal planer for områdets

fremtidige anvendelse udarbejdes direkte af miljøministeren.

Bestemmelsen indebærer, at planlovgivningen og de planer, der

inden afviklingen af Christiania er udarbejdet for området efter

denne lovgivning, ikke gælder efter lovens ikrafttræden.

Miljøministeren, der efter bestemmelserne i stk. 2 skal udarbejde

planerne for området, er således frit stillet med hensyn til

områdets fremtidige anvendelse. Planlovgivningens regler om

offentlig høring finder ikke anvendelse ved udarbejdelse af disse

planer.

Under retableringen af området kan der blive behov for at foretage

bygningsarbejder af sådan et omfang, at det efter

byggelovgivningen vil kræve tilladelse fra de kommunale

myndigheder. For at skabe en hurtig administration, således at

retableringen kan finde sted i umiddelbar forlængelse af

fraflytningen, er det i stk. 3 bestemt, at de tilladelser, som

kommunalbestyrelsen normalt udsteder i medfør af

byggelovgivningen, udstedes af boligministeren.

Til § 13

I forbindelse med afviklingen af Christianiaområdet vil der opstå

behov for, at der kan fastsættes supplerende bestemmelser. For at

sikre en hensigtsmæssig afvikling vil det bl.a. kunne blive

nødvendigt at foreskrive, at beboerne skal genhuses i en bestemt

rækkefølge afhængig af, hvor de er bosiddende på området, således

at der kan skaffes mulighed for, at fraflytningen af området

foregår ved, at bestemte arealer fraflyttes først.

Til § 14

På baggrund af folketingsbeslutningen den 10. april 1975 om

afvikling af Christiania anmodede Forsvarsministeriet

Kammeradvokaten om at lade gennemføre en fogedforretning med

henblik på udsættelse af beboerne. Fogedsagen gav anledning til

en række retlige problemer og medførte, at området først kunne

være ryddet i foråret 1978. Ved vedtagelsen af dette lovforslag

bliver det ved lov bestemt, at Christiania skal afvikles. Det

foreslås derfor, at der gives forsvarsministeren hjemmel til at

lade arealerne rydde og at få politiets bistand hertil. Det vil

således ikke være nødvendigt at indlede en fogedsag for at

påbegynde en eventuel udsættelse af de beboere, der ikke tager

imod kommunernes tilbud om genhusning, eller som ikke er

berettiget til genhusning. Dette svarer til, hvad der i

almindelighed kan foretages i forbindelse med ulovlige

besættelser af statens ejendom.

Til § 15

Bestemmelsen giver mulighed for at straffe personer, der overtræder

lovens bestemmelser, med bøde. De bestemmelser, som kan give

anledning til straf, er bestemmelserne om forbud mod tilflytning

og ophold på området, om at undlade at fraflytte området, om at

undlade at fjerne sine ejendele fra området, om at foretage

ulovligt byggeri og placere ejendele ulovligt på området og om

ulovligt at påbegynde erhverv på området.

Til § 16

Bestemmelsen fastsætter, at loven træder i kraft dagen efter

kundgørelsen i Lovtidende.

Da loven tilsigter at regulere en bestemt akut situation, og da det

ikke har været meningen, at loven skal gælde for området, efter

at det er overdraget til anden anvendelse, er det i stk. 2

bestemt, at loven kan ophæves helt eller delvis ved kongelig

anordning. Det vil således være muligt, efter at en del af

arealet er overdraget til anden anvendelse, at ophæve loven for

denne del, medens den fortsat vil være gældende for den

resterende del af arealet, som stadig er under retablering.

Versioner

1. 1988-05-21