1987 LSF 252 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF INDKOMSTGRUNDLAGET I EN RÆKKE LOVE OG OPHÆVELSE AF LOV OM SOCIALINDKOMST (ÆNDREDE REGLER OM INDKOMSTGRUNDLAG SOM FØLGE AF SKATTEREFORMEN)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00252@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 624 af 28.
september 1987, som ændret ved lov nr. 868 af 23. december 1987
og lov nr. 869 af 23. december 1987, foretages følgende ændringer:
1. I § 27, stk. 1, 1. pkt., udgår: »,således som den indgår i
socialindkomsten efter § 2 i lov om socialindkomst«.
2. § 28, stk. 1, affattes således:
» § 28. For førtidspensionister opgøres indtægtsgrundlaget for
grundbeløb således:
1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der
anvendes til beregning af 6 pct.'s-indkomstskat efter
personskattelovens § 8, før det deri nævnte bundfradrag.
2) Til det efter nr. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet
formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter
virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for
indtægtsgrundlaget, ganget summen af følgende beløb:
a) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber,
andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og
lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i
aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i
aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,
b)indestående i kontoførende investeringsforeninger,
c)værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld,
der vedrører den udenlandske faste ejendom og
d)skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.
3) Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved
udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen
af indtægtsgrundlaget. Er den efter nr. 2 opgjorte formue
negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue, opgjort efter
nr. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en
forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter nr. 2 og 1. og 2.
pkt. opgjorte formue negativ, sættes den til 0.
4) I det formueafkast, der beregnes efter nr. 2-3, fradrages det
faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til
0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i
den anden ægtefælles positive faktiske afkast. Det er en
forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af
summen af:
a)beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige
indkomst, og hvori der indeholdes udbytteskat,
b)den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger
på medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,
c)skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A og
d)udenlandsk kapitalindkomst.
5) Hvis fradraget for det faktiske afkast efter nr. 4 er større end
det beregnede formueafkast efter nr. 2-3, sættes det beregnede
formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end
det beregnede formueafkast, overføres det overskydende beløb dog
til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne
er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
6) Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast
reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan
ikke reduceres til mindre end 0. En resterende negativ
kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er
en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
7) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1-6 er det
senest afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med
virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.«
3. Efter § 28, stk. 1, indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes
indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet,
skal indgå i indtægtsgrundlaget.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
4. I § 28, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »Til den del af
socialindkomsten, der er nævnt i § 2, stk. 1-2, i lov om
socialindkomst« til: »Til indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2«.
5. I § 28, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes nr. 1 og 2 således:
»1) Fradrag for skattepligtig pension efter denne lov og fradrag for
skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en
EF-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr.
1408/71, samt for pension udbetalt efter lovgivningen i et land,
med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension.
2) Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes fradrag
for pensioner, som nævnt i nr. 1, der ikke er skattepligtige her
i landet, skal fradrages.«
6. § 28, stk. 3, ophæves.
7. § 28, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.
8. I § 29, stk. 1, 2. pkt., ændres »5« til: »4«.
9. I § 29, stk. 1, 3. pkt., ændres »stk. 2« to steder til: »stk. 3«.
10. I § 49, stk. 1, nr. 2, ændres »stk. 6« til: »stk. 5«.
11. Efter § 50, stk. 6, indsættes som nyt stykke:
»Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at
påklage afgørelser om indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.«
12. I § 57 indsættes som nye stykker:
»Stk. 2. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug
for beregning af indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.
Stk. 3. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder,
der skal opgøre indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.«
13. Efter § 63, stk. 2, indsættes som nye stykker:
»Stk. 3. Negativ kapitalindkomst, der ikke er kommet til fradrag i
indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1 og 2, kan fradrages i
indtægtsgrundlaget efter disse bestemmelser udover et bundfradrag
på 3.000 kr. Dog må fradraget ikke medføre, at indtægtsgrundlaget
efter § 28, stk. 1 og 2 bliver negativt.
Stk. 4. Fradraget for negativ kapitalindkomst efter stk. 3 foretages
inden for de grænser, der er nævnt i dette stykke, fuldt ud i
indtægtsgrundlaget for 1989, med tre fjerdedele i
indtægtsgrundlaget for 1990, med halvdelen i indtægtsgrundlaget
for 1991, med en fjerdedel i indtægtsgrundlaget for 1992,
hvorefter retten til fradrag efter stk. 3 bortfalder.
Stk. 5. Påklage af fastsættelsen af fradraget efter stk. 3 skal ske
efter de regler, der fastsættes efter § 50, stk. 7.
Stk. 6. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed for
beregningen af fradraget efter stk. 3.
Stk. 7. Skatteministeren træffer tilsvarende bestemmelse som efter §
57, stk. 3, om opgørelsen af fradraget efter stk. 3.«
§ 2
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts
1987, som ændret ved lov nr. 213 af 10. april 1987, lov nr. 391
af 10. juni 1987 og lov nr. 870 af 23. december 1987, foretages
følgende ændringer:
1. I § 54, stk. 1, 1. pkt., ændres »socialindkomst« til:
»indkomstgrundlag, jf. stk. 3-9«.
2. I § 54, stk. 2, udgår »inden for perioden den 1. maj til den 30.
april det følgende år«, og »socialindkomst den 1. maj« ændres
til: »indkomstgrundlag den 1. januar«.
3. I § 54 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
» Stk. 3. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 1 og 2, består af personlig
indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til
beregning af 6 pct.'s-indkomstskat efter personskattelovens § 8,
før det deri nævnte bundfradrag.
Stk. 4. Til det efter stk. 3 opgjorte grundlag lægges et beregnet
formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter
virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for
indkomstgrundlaget, ganget summen af følgende beløb:
1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber,
andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og
lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i
aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i
aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,
2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,
3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld,
der vedrører den udenlandske faste ejendom og
4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.
Stk. 5. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi
ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for
opgørelsen af indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 4 opgjorte
formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue, opgjort
efter stk. 4, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en
forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter stk. 4 og 1. og 2.
pkt. opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.
Stk. 6. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 4 og 5,
fradrages det faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt,
sættes det til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt,
fragår det dog i den anden ægtefælles positive faktiske afkast.
Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske
afkast består af summen af:
1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige
indkomst, og hvori der indeholdes udbytteskat,
2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger
på medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,
3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A og
4) udenlandsk kapitalindkomst.
Stk. 7. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 6 er
større end det beregnede formueafkast efter stk. 4 og 5, sættes
det beregnede formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske
afkast større end det beregnede formueafkast, overføres det
overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en
forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
Stk. 8. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske
afkast reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet
kan ikke reduceres til mindre end 0. En resterende negativ
kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er
en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
Stk. 9. Indkomstgrundlaget efter stk. 3-8 opgøres på grundlag af
indkomsten for det senest afsluttede indkomstår.
Indkomstgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår
efter indkomstårets udløb.«
4. I § 54, stk. 3, der herefter bliver stk. 10, ændres
»socialindkomsten« til: »indkomstgrundlaget«.
5. I § 54 indsættes som stk. 11 og 12:
» Stk. 11. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til
brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-8.
Stk. 12. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke
myndigheder, der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren
kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om
indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-8.«
6. I § 58, stk. 3, ændres »socialindkomsten« til:
»indkomstgrundlaget, jf. stk. 4«.
7. I § 58 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
» Stk. 4. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 3, består af personlig
indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til
beregning af 6 pct.'s-indkomstskat efter personskattelovens § 8,
før det deri nævnte bundfradrag. Reglerne i § 54, stk. 4-9 finder
tilsvarende anvendelse.«
8. I § 58, stk. 4, der herefter bliver stk. 5, ændres
»socialindkomsten« til: »indkomstgrundlaget«.
9. I § 58 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:
» Stk. 6. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug
for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 3-5.
Stk. 7. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder,
der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan
fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om
indkomstgrundlaget, jf. stk. 3-5.«
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 8-11.
§ 3
Lov nr. 257 af 16. juni 1980 om socialindkomst, jf.
lovbekendtgørelse nr. 864 af 11. december 1986, ophæves.
§ 4
I lov nr. 371 af 10. juni 1987 om tilskud til afvikling af
studiegæld og om eftergivelse af studiegæld foretages følgende
ændringer:
1. § 2, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Den beregnede årsindkomst er indkomstgrundlaget, jf. § 2 a,
opgjort på grundlag af indkomsten for det andet kalenderår forud
for det kalenderår, hvori tilskudsåret begynder. Ved beregningen
af årsindkomsten ses der bort fra tilskud ydet i henhold til
denne eller tidligere lov i det indkomstår, der ligger til grund
for beregningen af indkomstgrundlaget, og der tillægges 75 pct.
af den for samme indkomstår ansatte skattepligtige formue, der
overstiger 44.300 kr.«.
2. Efter § 2 indsættes:
» § 2 a. Indkomstgrundlaget, jf. § 2, stk. 2, består af personlig
indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til
beregning af 6 pct.'s -indkomstskat efter personskattelovens § 8,
før det deri nævnte bundfradrag.
Stk. 2. Til det efter stk. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet
formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter
virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for
indkomstgrundlaget, ganget summen af følgende beløb:
1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber,
andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og
lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i
aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i
aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,
2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,
3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld,
der vedrører den udenlandske faste ejendom og
4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.
Stk. 3. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi
ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for
opgørelsen af indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 2 opgjorte
formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue, opgjort
efter stk. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en
forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter stk. 2 og 1. og 2.
pkt. opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.
Stk. 4. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 2 og 3,
fradrages det faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt,
sættes det til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt,
fragår det dog i den anden ægtefælles positive faktiske afkast.
Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske
afkast består af summen af:
1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige
indkomst, og hvori der indeholdes udbytteskat,
2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger
på medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,
3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A og
4) udenlandsk kapitalindkomst.
Stk. 5. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 4 er
større end det beregnede formueafkast efter stk. 2 og 3, sættes
det beregnede formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske
afkast større end det beregnede formueafkast, overføres det
overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en
forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
Stk. 6. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske
afkast reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet
kan ikke reduceres til mindre end 0. En resterende negativ
kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er
en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
Stk. 7. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug
for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.
Stk. 8. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder
der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan
fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om
indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6«.
§ 5
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af
23. september 1986, som ændret ved lov nr. 929 af 19. december
1986, § 6 i lov nr. 948 af 23. december 1986 og § 5 i lov nr. 379
af 10. juni 1987, foretages følgende ændringer:
1. § 7 affattes således:
» § 7. Husstandsindkomsten opgøres med de i stk. 2-7 nævnte
afvigelser således:
1) Summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig
opgjorte personlige indkomster med tillæg af positiv
kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6
pct.'s-indkomstskat efter personskattelovens § 8, før det deri
nævnte bundfradrag, samt med tillæg af ydelser uden
tilbagebetalingspligt efter kapitel 9 i lov om social bistand.
2) Til den efter nr. 1 opgjorte indkomst lægges et beregnet
formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter
virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for
indkomstopgørelsen, ganget summen af følgende beløb:
a) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber,
andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og
lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i
aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i
aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,
b)indestående i kontoførende investeringsforeninger,
c)værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld,
der vedrører den udenlandske faste ejendom, og
d)skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.
3) Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved
udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen
af indkomstgrundlaget. Er den efter nr. 2 opgjorte formue
negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue, opgjort efter
nr. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er
forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter nr. 2 og 1. og 2.
pkt., opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.
4) I det formueafkast, der beregnes efter nr. 2-3, fradrages det
faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til
0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i
den anden ægtefælles positive faktiske afkast. Det er en
forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af
summen af:
a)beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige
indkomst, og hvori der indeholdes udbytteskat,
b)den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger
på medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,
c)skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A, og
d)udenlandsk kapitalindkomst.
5) Hvis fradraget for det faktiske afkast efter nr. 4 er større end
det beregnede formueafkast efter nr. 2-3, sættes det beregnede
formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end
det beregnede formueafkast, overføres det overskydende beløb dog
til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne
er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
6) Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast
reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan
ikke reduceres til mindre end 0, jf. dog § 7a. En resterende
negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden
ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende
ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
Opgørelsesperioden for indkomsten er det senest afsluttede
indkomstår.
7) Hvert husstandsmedlems indkomst opgjort efter nr. 1-6 forhøjes
med samme procentsats, som anvendes ved fastlæggelsen af
grundlaget for den foreløbige skattesvarelse for det kommende
indkomstår.
8) Den indkomst, der er opgjort efter nr. 1-7, anvendes med virkning
for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.
Stk. 2. Boligministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes
indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet,
skal indgå i indkomsten.
Stk. 3. Godtgørelse og afkast af godtgørelsen til HIV-smittede
blødere indgår ikke i husstandsindkomsten.
Stk. 4. Hvert barns indkomst, opgjort efter stk. 1, nedsættes med
10.300 kr., jf. § 34, stk. 1, nr. 1. Giver beregningen et
negativt beløb, indgår dette ikke i den samlede husstandsindkomst.
Stk. 5. Den efter stk. 1-4 beregnede indkomst nedsættes med 19.700
kr., jf. § 34, stk. 1, nr. 2, for hvert barn i husstanden.
Stk. 6. Den samlede indkomst afrundes nedad til nærmeste kronebeløb,
der er deleligt med 1.000. Den herved fremkomne indkomst betegnes
husstandsindkomsten.
Stk. 7. Må det antages, at husstandens indkomstforhold i
boligstøtteåret vil afvige væsentligt fra den indkomst, der
beregnes efter stk. 1-6, anvendes i stedet den forventede
fremtidige indkomst.
Stk. 8. Såfremt der i husstandsindkomsten efter stk. 1-6 for
husstande, omfattet af kap. 11 a, indgår kontanthjælp efter lov
om social bistand, kan der ses bort fra hjælp, der vedrører faste
udgifter og enkeltudgifter. Boligministeren fastsætter nærmere
regler herom efter forhandling med socialministeren.«
2. Efter § 7 indsættes:
» § 7 a. Summen, for ansøgeren og dennes husstandsmedlemmer, af
negativ kapitalindkomst, der ikke er kommet til fradrag i
indkomsten efter § 7, stk. 1 og 2, ligningsmæssige fradrag samt 3
pct.'s fradrag efter ligningslovens § 8 f fradrages for
boligsikringsmodtagere i det omfang, den overstiger et
bundfradrag på 5.000 kr., i den efter § 7, stk. 1 og 2, opgjorte
indkomst. Det beregnede fradragsbeløb efter 1. pkt. nedsættes med
25 pct. den 1. januar 1990, med 50 pct. den 1. januar 1991, med
75 pct. den 1. januar 1992 og bortfalder fra 1. januar 1993. Hvis
det beregnede fradragsbeløb efter 1. og 2. pkt. overstiger
indkomsten efter § 7, stk. 1 og 2, sættes denne til 0.
Stk. 2. Påklage af fastsættelsen af fradraget efter stk. 1 skal ske
efter de regler, der fastsættes efter § 63 b.
Stk. 3. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug
for beregning af fradraget efter stk. 1.
Stk. 4. Skatteministeren træffer tilsvarende bestemmelse som efter §
65 a, stk. 2, om opgørelse af fradraget efter stk. 1.
§ 7 b. Det i § 7, stk. 5, nævnte beløb nedsættes i 1989 til 12.580
kr., i 1990 til 14.360 kr., i 1991 til 16.140 kr. og i 1992 til
17.920 kr.«.
3. I § 34, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 7, stk. 3« til: »§ 7, stk. 4«.
4. § 34, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) Fradragsbeløbet pr. barn i husstandsindkomsten på 19.700 kr.,
jf. § 7, stk. 5.«
5. I § 24, stk. 5, 1. pkt., § 25, stk. 2, 1. pkt., § 49, stk.
1, og § 49, stk. 2, indsættes efter »jf. § 7«: », § 7 a og § 7 b«.
6. I § 41, stk. 1, ændres »stk. 2-6« til: »stk. 1-6«.
7. Efter § 63 a indsættes:
» § 63 b. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at
påklage afgørelser om indkomsten for det enkelte husstandsmedlem
efter § 7, stk. 1 og § 7 a.«.
8. Efter § 65 indsættes:
» § 65 a. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug
for beregning af indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter
§ 7, stk. 1 og § 7 a.
Stk. 2. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder
der skal opgøre indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter
§ 7, stk. 1 og § 7 a.«.
§ 6
I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lov nr. 378
af 10. juni 1987, som ændret ved § 2 i lov nr. 843 af 18.
december 1987 og § 2 i lov af 23. marts 1988, affattes § 19, stk.
1, 2. pkt., således:
»Husstandsindkomsten opgøres efter reglerne i lov om individuel
boligstøtte«.
§ 7
Loven træder i kraft den 1. januar 1989 og har virkning for
opgørelse af indkomstgrundlaget for 1989 på grundlag af
indkomståret 1987 og følgende år.
Stk. 2. § 4 træder i kraft den 1. januar 1989 og har virkning fra
tilskudsåret 1989/90.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Ved lov nr. 257 af 16. juni 1980 blev socialindkomsten indført som
indkomstgrundlag for beregning af en række indkomstafhængige
offentlige ydelser. Med loven om socialindkomst blev der lagt
vægt på, at et selvstændigt socialt indkomstgrundlag i højere
grad end den skattepligtige indkomst kunne sikre en rimelig
fordeling af de indkomstafhængige ydelser.
Socialindkomsten adskiller sig i hovedtræk fra den skattepligtige
indkomst derved, at visse skattefradrag, indtægter der er
undtaget fra beskatning, en andel af den skattepligtige formue
(formuetillægget) og de arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag
m.v. medregnes i socialindkomsten.
Gennemførelsen af skattereformen fra 1. januar 1987 har imidlertid
betydet, at der er åbnet mulighed for at afskaffe
socialindkomsten til fordel for et indkomstgrundlag, der i
forvejen benyttes efter skattelovgivningen.
Efter de nye regler om den personlige indkomstbeskatning skal de
indtægter, der indgår i den skattepligtige indkomst, opdeles i
personlig indkomst og kapitalindkomst. Endvidere kan de udgifter,
der fragår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, tillige
fratrækkes i den personlige indkomst eller kapitalindkomsten, når
dette udtrykkeligt er bestemt.
Den personlige indkomst omfatter alle skattepligtige indkomster, der
ikke skal medregnes i kapitalindkomsten, dvs. i første række
lønindkomster, indtægt ved selvstændig virksomhed og
pensionsindtægter.
Kapitalindkomsten omfatter det samlede nettobeløb - positivt eller
negativt - af en række specielt opregnede indtægter og udgifter,
bl.a. renteindtægter og renteudgifter, skattepligtige
kursgevinster og fradragsberettigede kurstab og overskud eller
underskud af ejerbolig m.v.
Med udgangspunkt i de nye indkomstbegreber - personlig indkomst og
kapitalindkomst - er det herefter mellem partierne bag
skattereformen, dvs. regeringspartierne (Det konservative
Folkeparti, Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt
Folkeparti) samt Socialdemokratiet og Det radikale Venstre,
aftalt, at der med virkning fra 1. januar 1989 indføres et nyt
indkomstgrundlag ved beregning af de ydelser, der i dag reguleres
efter socialindkomsten.
Det nye indkomstgrundlag skal bestå af personlig indkomst med tillæg
af positiv kapitalindkomst, dvs. det beregningsgrundlag, der
anvendes ved den statslige 6 pct.'s-indkomstskat før
bundfradraget, jf. personskattelovens § 8.
Herudover foreslås det, at der i det nye indkomstgrundlag medtages
en regel om et beregnet formueafkast af visse former for
lavtforrentede aktiver. Baggrunden for forslaget herom er, at
personer, der vælger at placere deres midler i aktiver, som giver
et lavt eller intet skattepligtigt afkast, ikke skal være
gunstigere stillet end personer, der vælger mere traditionelle
former for opsparing med skattepligtigt afkast. Det er hensigten
i 1990 at inddrage indeks- og præmieobligationer under reglen.
Afskaffelsen af socialindkomstbegrebet betyder, at der ikke længere
ved opgørelsen af indkomstgrundlaget skal medregnes indbetalinger
til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, ligesom der
heller ikke vil være et generelt formuetillæg i form af en andel
af den skattepligtige formue.
Reglerne om det nye indkomstgrundlag indsættes i de love og
administrativt fastsatte regler, der omhandler de enkelte
indkomstafhængige ydelser. Samtidig ophæves loven om
socialindkomst.
Det nye indkomstgrundlag skal på samme måde som socialindkomsten
opgøres på grundlag af indkomsten for det senest afsluttede
indkomstår. Eksempelvis vil det indkomstgrundlag, der skal
anvendes i 1989, således være opgjort på basis af indkomsten i
1987.
Da reglerne om det nye indkomstgrundlag som nævnt fastsættes i de
enkelte ydelseslove, vil meddelelsen til borgerne om det opgjorte
indkomstgrundlag fremtidig skulle ske inden for de enkelte
ydelsesområder. På det sociale område kan orienteringen til
pensionisterne f.eks. tænkes givet i forbindelse med de
pensionsmeddelelser, der i forvejen udsendes.
Det nye indkomstgrundlag foreslås anvendt ved beregning af og
betaling for følgende ydelser på Socialministeriets område, der i
dag er socialindkomstafhængige: de sociale pensioner, betaling
for midlertidig hjemmehjælp, støtte til køb af invalidebil,
betaling for ophold i beskyttede boliger og betaling for ophold i
døgninstitution for børn og unge og for formidlet døgnophold i
opholdssteder for børn og unge. Sidstnævnte betalingsregler er
fastsat i en bekendtgørelse fra Socialministeriet, der vil blive
ændret i overensstemmelse med reglerne i lovforslaget.
Socialministeriet vil endvidere udsende en bekendtgørelse om
betaling i beskyttede boliger.
Der stilles forslag om, at der specielt i lov om social pension
indføres en overgangsordning, som betyder, at pensionisterne ved
opgørelsen af det nye indkomstgrundlag får ret til i en fire-årig
periode at fratrække en nærmere fastlagt andel af negativ
kapitalindkomst.
På Undervisningsministeriets område foreslås det nye
indkomstgrundlag indført ved beregning af tilskud til studielån i
pengeinstitutterne og Hypotekbanken.
Det samme indkomstgrundlag vil også blive foreslået indført som
beregningsgrundlag for statens uddannelsesstøtte.
Undervisningsministeren vil fremsætte et ændringsforslag til lov
om statens uddannelsesstøtte, således at socialindkomstbegrebet,
der findes både i den gældende lov og i det i Folketinget den 13.
januar 1988 fremsatte ændringsforslag: L 137 til SU-loven
(SU-reformen), erstattes af det nye indkomstgrundlag med virkning
fra støtteåret 1989/90.
Endvidere vil undervisningsministeren med virkning fra 1. januar
1989 indføre det nye indkomstgrundlag for beregningen af
elevstøtte til elever ved folkehøjskoler, landbrugsskoler,
husholdningsskoler og efterskoler (Elevstøtte), af støtte til
elever på kostafdelinger ved friskoler, private grundskoler og
private gymnasieskoler (Opholdsstøtte) og af betaling for elevers
ophold på offentlige kostafdelinger ved gymnasieskoler
(Opholdsafgift).
På Boligministeriets område foreslås det nye indkomstgrundlag
anvendt ved beregningen af individuel boligstøtte (boligsikring,
boligydelse til pensionister og beboerindskudslån), hvor
socialindkomsten hidtil har været lagt til grund.
Det nye indkomstgrundlag på boligstøtteområdet foreslås, ligesom på
pensions- og bistandsområdet, at bestå af personlig indkomst plus
positiv nettokapitalindkomst, svarende til beregningsgrundlaget
for 6 pct.-skatten før bundfradraget. Hertil lægges også på
boligstøtteområdet et beregnet afkast af lavt forrentede
fordringer, og der gennemføres ægtefælleoptimeringsregler. Efter
forslaget medtages fortsat på boligstøtteområdet eventuelle
ydelser uden tilbagebetalingspligt efter bistandslovens kapitel 9
(kontanthjælp), som hidtil er indgået i socialindkomsten. Den
således beregnede indkomst summeres for hver af husstandens
medlemmer til en samlet husstandsindkomst.
Samtidig med indførelsen af det nye indkomstbegreb foreslås
på boligsikringsområdet en overgangsordning gennemført over en
fire-årig periode, hvor der sker en gradvis aftrapning i de
fradrag, som modtagerne af boligsikring mister ved at gå over på
det nye indkomstgrundlag. Endvidere foreslås det
på boligsikringsområdet i samme periode gradvist at gennemføre en
generel forbedring for børnefamilierne ved at forhøje fradraget
pr. barn i husstandsindkomsten. Begge disse forslag vil betyde,
at antallet af husstande, der oplever tab ved overgang til det
nye indkomstbegreb, reduceres væsentligt.
Gennemførelsen af overgangsordningen og forhøjelsen af
børnefradraget forudsættes at ske indenfor de budgetmæssige
rammer, der blev enighed om i forbindelse med vedtagelsen af
finansloven for 1988, hvor en merudgift til forbedring af
boligsikringen blev besluttet.
Overgangsordningen indebærer, at der det første år (1989) på trods
af det nye indkomstbegreb anerkendes fradrag for summen af
husstandsmedlemmernes ligningsmæssige fradrag og negative
nettokapitalindkomst. Summen af disse fradrag på husstandsniveau
reduceres dog med 5.000 kr. I 1991 anerkendes 75 pct. af summen
af de nævnte fradrag ud over 5.000 kr. Procentsatsen nedsættes
herefter til 50 pct. i 1991 og 25 pct. i 1992. I 1993 vil det nye
indkomstbegreb være fuldt gennemført, idet ingen fradrag mere
anerkendes.
Børnefradraget foreslås forhøjet med 9.500 kr. pr. barn, svarende
til et fradrag på 21.000 kr. i 1989-priser, når
overgangsordningen er slut med udgangen af 1992. Under
overgangsordningen vil børnefradraget blive forhøjet til 13.400
kr. i 1989, 15.300 kr. i 1990, 17.200 kr. i 1991 og 19.100 kr. i
1992, hvorefter det vil være på 21.000 i 1993.
Det er hensigten, at regler om det nye indkomstgrundlag også skal
indføres ved beregning af de socialindkomstafhængige ydelser
indenfor Justitsministeriets og Kulturministeriets område. Der er
på disse områder tale om administrativt fastsatte regler.
Økonomiske konsekvenser
I udvalgsarbejdet forud for nærværende lovforslag om indførelse af
et nyt indkomstgrundlag i stedet for socialindkomsten beregnedes
de økonomiske konsekvenser for det offentlige inden
for Socialministeriets område til:
Merudgifter Mio. kr. Sociale pensioner 120 Midlertidig hjemmehjælp - 2 Invalidebiler - 2 Beskyttede boliger - 1 Døgninstitutionsophold - 1 I alt 114
Beregningerne, for så vidt angår social pension, forudsætter, at
samspilsændringerne er fuldt gennemført.
Den overvejende del af merudgifterne til social pension skyldes
bortfaldet af formuetillægget, modsvarende den
besparelsesvirkning formuetillægget har haft.
Pensionsværdien af formuetillægget er afhængigt af fastsættelsen af
den skattepligtige formue. De ovenfor nævnte provenuberegninger
er lavet på grundlag af socialindkomsten i 1987, dvs. baseret på
skøn over de skattepligtige formueansættelser for 1985. Ændring i
formueværdierne, således som det er sket i de senere år med
stigning i ejendomsværdierne i 1986 og et fald herefter, betyder
at pensionsværdien af formuetillægget ændres tilsvarende.
Konsekvenserne af ændringer i formueværdierne, og dermed større
eller mindre besparelser på grund af formuetillægget, er ikke
indregnet på finansloven ved budgetteringen af de sociale
pensioner.
Udover ændringerne i de skattepligtige formuer er der tillige
vedtaget forslag om væsentlige satsforhøjelser med virkning pr.
1. juli 1988, samt forhøjelser af visse fradragsbeløb og en
justering af samspilsløsningen. Disse forhold, der alle giver
større pensionsudgifter, vil isoleret set gøre, at merudgifterne
ved den foreslåede ændring af indkomstgrundlaget for de sociale
pensioner er tilsvarende højere.
Herudover anslås overgangsordningen på pensionsområdet med begrænset
fradrag for negativ kapitalindkomst at give en merudgift på 107
mio. kr. i 1989, som aftrappes indtil 1993.
De økonomiske konsekvenser ved indførelsen af det nye
indkomstgrundlag i stedet for socialindkomsten er inden
for Undervisningsministeriets områder beregnet til:
Mio. kr. Besparelser (PL 1988/89) Tilskud til afvikling af studiegæld 1 Statens uddannelsesstøtte (stipendium og statslån) 4 Elevstøtte 2 I alt 7
Beregningerne er en opfølgning af de beregninger, der blev foretaget
i forbindelse med udvalgsarbejdet forud for nærværende
lovforslag. Der er ikke i forudsætningerne medtaget det beregnede
formueafkast. Dette formueafkast skønnes imidlertid at have en
meget begrænset virkning, der kan indebære en mindre yderligere
besparelse.
Vedrørende besparelsen på 2 mio. kr. for Elevstøtten bemærkes: På
området gælder, at alle kan få støtte. Antallet af
støttemodtagere er derfor konstant, men beløbet til den enkelte
modtager varierer efter indkomstniveauet. I 1985/86 var der ca.
22.000 elever, omregnet til årselever, som modtog knap 10.000 kr.
pr. år. En omlægning til det nye indkomstgrundlag skønnes at
resultere i et mindreforbrug på 2,3 mio. kr. (1988/89-niveau),
når der er korrigeret for ændrede elevstøtteregler.
Det har ikke været muligt at foretage beregninger for Opholdsstøtten
og Opholdsafgiften, da der er tale om tilskud til og betaling fra
ganske få elever om året. Det må antages, at der ligeledes vil
blive tale om en mindre besparelse.
Det må vedrørende besparelsen på 1 mio. kr. for så vidt angår
tilskud til afvikling af studiegæld fremhæves, at beregningerne
er skønsmæssige og særdeles usikre. Datamaterialet udgøres af
viderebehandlede oplysninger fra lovmodelbefolkningerne og er
således baseret på en stikprøve, der i denne sammenhæng er
relativt lille, idet modtagere af rentetilskud udgør en beskeden
andel af den samlede befolkning. Tilskudsmodtagerne er atypiske
derved, at de stort set er uden formue, at der formodentlig er få
selvstændige og pensionister, og at der nok er få
kapitalindtægter og til gengæld store kapitaludgifter. Ved
beregningen af tilskuddet indgår en beregnet årsindkomst.
Forslaget om nyt beregningsgrundlag vil på Boligministeriets område
medføre besparelser på ca. 30 mio. kr. på boligydelsesområdet, og
75 mio. kr. på boligsikringsområdet, i alt 105 mio. kr. samlet på
boligstøtteområdet.
Den samlede effekt af den gradvise forhøjelse af børnefradraget for
boligstøtten og overgangsordningen for boligsikringen skønnes at
give merudgifter på omkring 107 mio. kr. i 1989. Herefter vil
udgifterne stige med ca. 2 mio. kr. årligt til ca. 115 mio. kr. i
1993. I begyndelsen af overgangsperioden vil størsteparten medgå
til at finansiere udgifterne ved overgangsordningen for negativ
nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag, medens en mindre
del medgår til at finansiere de gradvist stigende børnefradrag. I
slutningen af overgangsperioden vil forholdet være omvendt, og
efter overgangsperiodens udløb vil samtlige 115 mio. kr. medgå
til at finansiere det endeligt forhøjede børnefradrag. For
boligstøtteområdet under eet vil der altså stort set være
provenuneutralitet i 1989, mens der i de følgende år vil komme
svagt stigende merudgifter - i alt ca. 10 mio. kr. i 1993, når
det forhøjede børnefradrag er slået fuldt igennem.
For staten bevirker ordningen en samlet besparelse på ca. 10 mio.
kr., mens der for kommunerne må forventes udgifter på ca. 10 mio.
kr. Den statslige besparelse skyldes, at besparelsen på
boligydelsen udgør 75 pct. af beløbet på 30 mill. kr., mens
merudgiften til boligsikring kun udgør 40 pct. af 30 mio. kr.
For boligsikringsmodtagere vil fordelingsvirkningerne i
overgangsperioden blive yderst begrænsede. I det første år af
ordningen vil bundfradraget på 5.000 kr. betyde, at ingen vil
kunne få reduceret støtten med mere end ca. 940 kr. Herefter kan
reduktioner i boligstøtten øges i takt med at fradragene falder
bort. Samtidig hermed forhøjes børnefradraget.
Når ordningen er fuldt gennemført med nyt indkomstgrundlag og
forhøjet børnefradrag, vil omkring 35 pct. af børnefamilierne få
en højere boligstøtte, end efter de nugældende regler. Antallet
af modtagere, der mister støtte ved overgangen til det nye
indkomstbegreb, skønnes at udgøre omkring 15 pct. for såvel
børnefamilier, som familier uden børn. Resten, dvs. halvdelen af
modtagerne, har et uændret støttebeløb. De husstande, der oplever
nedgang i boligstøtten, vil være familier med store
ligningsmæssige fradrag eller negativ nettokapitalindkomst.
Faldet i boligstøtte vil maximalt udgøre mellem 11 og 19 pct. af
summen af disse fradrag.
På boligydelsesområdet er besparelsen på 30 mill. kr. i høj grad
resultatet af forbedringer af de sociale pensioner, da
boligydelsen falder med stigende indkomst. Den nedgang i
boligydelsen, som er en direkte følge af, at nogle husstande
mister negativ nettokapitalindkomst og evt. ligningsmæssige
fradrag og derved får et løft i indkomstgrundlaget for
boligydelsesberegningen, vil blive mindsket ved indførelsen af
den såkaldte samspilsløsning, som samtidig (lovforslag nr. L 76)
foreslås indført på boligydelsesområdet.
Der vil indenfor Statsskattedirektoratets område blive tale om en
merudgift på 8,8 mio. kr. i forbindelse med omstilling til det
nye indkomstgrundlag.
Administrative konsekvenser
For de kommunale social- og sundhedsforvaltninger påregnes
indførelsen af det nye indkomstgrundlag alt i alt ikke at medføre
væsentlige administrative konsekvenser. I en overgangstid, indtil
de nye regler er indarbejdet, vil der dog kunne være et vist
merarbejde for forvaltningerne i forbindelse med rådgivning over
for borgerne om virkningerne af det nye indkomstgrundlag.
Herudover vil der også være et merarbejde forbundet med behandlingen
af de sager, hvor det maskinelt opgjorte indkomstgrundlag skal
fraviges til fordel for den aktuelle indkomst, der skal opgøres
manuelt af forvaltningerne. Merarbejdet vil først og fremmest
være knyttet til reglen om et beregnet formueafkast.
For de kommunale skatteforvaltninger påregnes indførelsen af de nye
regler ikke at medføre væsentlige administrative konsekvenser
forudsat, at beregningen af indkomstgrundlaget ud fra aktuelle
indkomstforhold som hidtil varetages af de kommunale social- og
sundhedsforvaltninger.
Indførelsen af det nye indkomstgrundlag forventes alt i alt ikke at
medføre administrative konsekvenser indenfor
Undervisningsministeriets område.
For så vidt angår individuel boligstøtte på Boligministeriets område
forventes tilsvarende administrative konsekvenser som med hensyn
til pensionsloven og bistandsloven. Der forventes således ikke
væsentlige administrative konsekvenser.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ophævelsen af henvisningen til socialindkomstloven er en konsekvens
af ophævelsen af loven.
De nærmere regler om opgørelse af arbejdsindtægt vil - som hidtil
efter bemyndigelsen i bestemmelsen - blive fastsat i
bekendtgørelsen om social pension. Dog således, at opgørelsen i
stedet for at have socialindkomsten som grundlag får
personskattelovens regler som grundlag.
Til nr. 2
Som nævnt i de almindelige bemærkninger skal det fremtidige
indkomstbegreb på pensionsområdet i stedet for socialindkomsten
være personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst,
dvs. beregningsgrundlaget for 6 pct.'s-skatten efter
personskattelovens § 8, før fradrag af bundfradraget på de
130.000 kr. (1987). Det betyder, at der forinden er taget hensyn
til bl.a. personskattelovens overgangsregler og reglerne om
underskud i personlig indkomst.
Herudover foreslås det, at der i indtægtsgrundlaget medtages et
beregnet formueafkast af en række aktiver, der typisk giver et
lavt skattepligtigt afkast. Det drejer sig bl.a. om danske
aktier, anparter og investeringsbeviser samt al udenlandsk
formue. Afkastet opgøres ved at gange kursværdien af aktiverne
med den afkastsats, der er fastsat efter virksomhedsskattelovens
§ 9. (For 1987 11 pct.). Hvis det beregnede formueafkast
overstiger det faktiske afkast af de omhandlede aktiver,
tillægges det overskydende beregnede formueafkast
indtægtsgrundlaget. Det skal dog kun tillægges i det omfang, den
samlede kapitalindkomst med tillæg af det overskydende beregnede
formueafkast er positivt. Det vil sige at i de tilfælde, hvor den
negative kapitalindkomst beløbsmæssigt overstiger det
overskydende beregnede formueafkast tillægges intet, og
indtægtsgrundlaget bliver lig med den personlige indkomst.
Negativ kapitalindkomst efter lovforslaget er den negative
kapitalindkomst, der efter personskattelovens § 8 sættes til nul
ved beregningen af 6 pct.'s-skatten efter personskattelovens § 8.
Når det nye indtægtsgrundlag skal opgøres efter lov om social
pension, anvendes selve den negative kapitalindkomst.
Det vil være den formue, der anføres i selvangivelsen S 13 (den
almindelige selvangivelse) og S 10 (den udvidede selvangivelse)
pkt. 10 (felt 693) (kursværdien af aktier m.v.) og pkt. 28 (felt
630 (udenlandsk formue)), der vil blive beregnet et formueafkast
af. Tilsvarende vil det være de aktieudbytter m.v., der er anført
i pkt. 10 (felt 245), den skattegodtgørelse, der er anført i pkt.
11 (felt 252) og den udenlandske kapitalindkomst, der er anført i
pkt. 28 (felt 298), der vil blive fradraget i det beregnede
formueafkast.
For at undgå at den selvangivne fordeling af formue og
kapitalindkomst mellem ægtefæller, der er samlevende ved
indkomstårets udløb, kan få betydning for ægtefællernes samlede
indkomstgrundlag, er det foreslået, at reglerne gøres neutrale
overfor fordelingen af formue og kapitalindkomst.
Opgørelsen af indtægtsgrundlaget er vist i et eksempel som bilag til
lovforslaget.
Til nr. 3
Efter socialindkomstlovens § 2, stk. 1, nr. 6, indgår indkomster,
som er undtagne fra den almindelige skattepligt, i
socialindkomsten, i det omfang det bestemmes af socialministeren.
Med hjemmel i denne bestemmelse kan bl.a. indtægter for
pensionister, der f.eks. på grund af bopæl i udlandet ikke er
omfattet af skattepligten her i landet, indgå i
indtægtsgrundlaget.
For at opretholde denne mulighed efter ophævelsen af
socialindkomstloven foreslås en tilsvarende bestemmelse indsat
her. Dog således, at det af bemyndigelsen fremgår, at det er de
samme indkomstelementer - personlig indkomst og positiv
kapitalindkomst - der skal indgå i det indtægtsgrundlag, der
fastsættes på grundlag af de ikke her i landet skattepligtige
indtægter. Bestemmelser herom vil indgå i bekendtgørelsen om
social pension.
Til nr. 4
Ændringen er en konsekvensændring af ophævelsen af
socialindkomstbegrebet.
Til nr. 5
Bestemmelsen i det hidtidige nr. 1 om fradrag for ydelser uden
tilbagebetalingspligt efter kapitel 9 i lov om social bistand er
ikke nødvendig efter ophævelsen af socialindkomsten, hvori disse
indkomster indgik. De indgår derimod ikke i det nye
indkomstbegreb. Det hidtidige nr. 2 rykkes derfor op som nr. 1. I
nr. 2 er henvisningen til socialindkomsten udgået. Desuden er der
foretaget en mindre redaktionel ændring af teksten.
Som nyt nr. 2 foreslås der indsat en bestemmelse om, at hvis de i
nr. 1 nævnte pensioner ikke måtte være skattepligtige her i
landet, kan de fradrages i indtægtsgrundlaget på samme måde som
pensionerne i nr. 1.
Dermed er der hjemmel for, at indtægtsgrundlaget for
ikke-skattepligtige pensioner kan beregnes på samme måde som for
de skattepligtige pensionisters vedkommende. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 3 om fastsættelsen af
indtægtsgrundlaget for ikke-skattepligtige pensionister.
Til nr. 6
Da det nye indtægtsbegreb ikke kan føre til et negativt beløb,
foreslås bestemmelsen ophævet.
Til nr. 7
Ophævelsen er en konsekvens af ophævelsen af socialindkomstloven. De
hidtidige stykker 5 og 6 bliver herefter rykket op til stykke 4
og 5.
Til nr. 8-10
Ændringerne er konsekvensændringer som følge af ændringerne under
nr. 7.
Til nr. 11
Da det nye indkomstbegreb er beregnet af skattemyndighederne på
grundlag af skattelovgivningens regler, bør klager over denne
beregning ske til skattemyndighederne på samme måde som over de
oplysninger, skattemyndighederne stillede til rådighed for
beregning af socialindkomsten. Bestemmelsen svarer derfor til den
tilsvarende bestemmelse i socialindkomstlovens § 8.
Til nr. 12
Oplysningerne om det nye indkomstbegreb skal som efter
socialindkomstloven stilles til rådighed af skattemyndighederne.
Bestemmelserne svarer derfor til de hidtidige bestemmelser i
socialindkomstloven, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 11.
Til nr. 13
Ad stk. 3 og 4
Efter de hidtidige regler i socialindkomstloven kunne der foretages
fradrag for renteudgifter. Med det nye indtægtsbegreb er denne
mulighed - når der bortses fra skattereformens overgangsordning
for negativ kapitalindkomst - kun til stede for renteudgifter i
det omfang, der er en positiv kapitalindkomst at foretage
fradraget i.
Da et betragteligt antal førtids- og folkepensionister har
renteudgifter og dermed har kapitaludgifter, der er større end
deres kapitalindtægter, vil en umiddelbar overgang til det nye
indkomstbegreb betyde, at deres indtægtsgrundlag vil blive
forhøjet med den nettonegative kapitalindkomst. Det vil i forhold
til nu betyde en reduktion i de indtægtsregulerede
pensionsydelser i det omfang, forhøjelsen vil overstige
indkomstfradragene efter pensionsloven. Denne forhøjelse af
indtægtsgrundlaget vil dog blive modvirket gennem de lempelser af
indtægtsreguleringen, der er vedtaget ved lov nr. 390 af 10. juni
1987 om ændring af pensionsloven (lettelse af samspilsproblemer
m.v.). Efter denne lov hæves fradragene for indtægter ud over
pensionen væsentligt, før indtægtsreguleringen begynder.
Iværksættelsen af disse lempelser er i den nævnte lov forudsat at
ske over en årrække, frem til 1995. Efter et lovforslag, fremsat
den 14. januar 1988 og vedtaget den 3. marts 1988, er
afslutningen af iværksættelsen af de nævnte lempelser i
indtægtsreguleringen rykket frem til 1993.
På denne baggrund foreslås overgangsordningens længde at svare til
den ovennævnte gennemførelse af lempelserne af
indtægtsreguleringen.
Overgangsordningen udformes således, at negativ kapitalindkomst kan
fradrages indenfor det opgjorte indtægtsgrundlag efter § 28, stk.
1 og 2, idet fradraget dog ikke må medføre, at indtægtsgrundlaget
bliver negativt, dvs. svarende til de hidtidige regler i
pensionsloven. Af administrative og økonomiske grunde foreslås
det, at kun fradrag over 3.000 kr. kan fratrækkes. Dette fradrag
gælder for hele overgangsperioden. Negativ kapitalindkomst over
dette beløb fradrages fuldt ud i det første år, 1989, dog ikke ud
over indtægtsgrundlaget efter § 28, så dette bliver negativt. I
de følgende år nedsættes fradragets maksimale størrelse med en
fjerdedel hvert år, til fradraget er endeligt afviklet fra 1993.
Ad stk. 5-7
Som det er tilfældet med det nye indtægtsgrundlag, stiller
skattemyndighederne oplysninger til rådighed for beregningen af
fradraget for negativ kapitalindkomst efter stk. 3. Derfor
foreslås klageadgang m.v. at ske efter de samme regler, som
gælder for opgørelsen af det almindelige indtægtsgrundlag. Dog
kan skattemyndighederne ikke tage stilling til beregning af
negativ kapitalindkomst, der af de sociale myndigheder er
foretaget på grundlag af opgørelser af ikke-skattepligtige
indkomster. Klage over denne fastsættelse af indtægtsgrundlag og
fradrag skal derfor ske efter de almindelige regler i
pensionsloven.
Til § 2
Til nr. 1-4
Som konsekvens af ophævelsen af socialindkomstloven foreslås der
indført et nyt indkomstgrundlag ved beregning af betaling for
midlertidig hjemmehjælp. Det nye indkomstgrundlag består af
personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst. Hertil
lægges et beregnet formueafkast af visse aktiver, jf.
bemærkningerne til § 1, nr. 2. Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger.
Ved lov nr. 391 af 10. juni 1987 (ændring af bistandslovens regler
om praktisk bistand og om plejehjem og beskyttede boliger) blev
betalingen for varig hjemmehjælp ophævet med virkning fra den 1.
januar 1989.
Da der herefter alene kan opkræves betaling for midlertidig
hjemmehjælp samtidig med, at tidspunktet for regulering af de
sociale pensioner ændres fra den 1. januar 1988 (reguleres fra
dette tidspunkt den 1. januar og 1. juli) foreslås
periodeafgrænsningen i § 54, stk. 2, ophævet. Ligeledes foreslås
det, at betaling for midlertidig hjemmehjælp beregnes på grundlag
af modtagerens indkomstgrundlag den 1. januar.
Til nr. 5
Det foreslås på samme måde som for socialindkomstens vedkommende, at
skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for
opgørelsen af indkomstgrundlaget og træffer bestemmelse om,
hvilke myndigheder der skal foretage opgørelsen. Skatteministeren
kan ligeledes fastsætte regler om klage over afgørelser om
grundlaget for beregning af indkomstgrundlaget.
Til nr. 6-8
Som konsekvens af ophævelsen af socialindkomsten foreslås indført et
nyt indkomstgrundlag ved beregning af støtte til køb af bil efter
bistandslovens § 58. Om fastsættelse af det nye indkomstgrundlag
henvises til de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne
til § 1, nr. 2.
Til nr. 9
Der henvises til bemærkningerne til nr. 5.
Til § 3
Der henvises til de almindelige bemærkninger om forslaget om at
ophæve lov om socialindkomst.
Til § 4
Der henvises til de almindelige bemærkninger.
Til § 5
Til nr. 1
Det foreslås, som anført i de almindelige bemærkninger, at den
husstandsindkomst, der lægges til grund ved beregningen af
individuel boligstøtte, ligesom ved beregning af ydelser på
Socialministeriets område opgøres på grundlag af den personlige
indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst og et beregnet
formueafkast af visse former for lavt forrentede aktiver, jf. de
foreslåede bestemmelser i boligstøttelovens § 7, stk. 1 og 2. Der
henvises herom nærmere til bemærkningerne om økonomiske
konsekvenser vedrørende boligstøtteloven.
Efter forslaget medtages fortsat eventuelle ydelser uden
tilbagebetalingspligt efter bistandslovens kapitel 9, som hidtil
er indgået i socialindkomsten, i indkomstgrundlaget vedrørende
boligstøtte.
Endvidere skal der efter forslagets § 7, stk. 1, nr. 7, som efter
den gældende boligstøttelovs § 7, stk. 4, ske en opregulering af
indkomsten med samme sats, som anvendes af skattemyndighederne
ved automatisk forskudsregistrering.
Som det fremgår af de økonomiske bemærkninger vedrørende en
kompensationsordning for børnefamilier, foreslås fradraget pr.
barn i indkomsten efter boligstøttelovens foreslåede § 7, stk. 5,
forhøjet til 19.700 kr., hvilket med indeksreguleringen efter
boligstøttelovens § 34 svarer til en forhøjelse med 9.500 kr. til
21.000 kr. Der henvises endvidere til bemærkningerne til
overgangsbestemmelsen i den foreslåede § 7 b i boligstøtteloven,
hvorefter forhøjelsen indføres gradvis over en 4-årig periode.
Forslagets stk. 4 og 6-8 svarer til de hidtidige bestemmelser i
boligstøttelovens § 7, stk. 3, jf. § 34, stk. 1, nr. 1, og § 7,
stk. 6-8.
Det foreslåede stk. 3 svarer til nr. 2 i det fremsatte lovforslag (L
76) om ændring af lov om individuel boligstøtte.
Ved aktstykke 249, tiltrådt af Finansudvalget den 3. juni 1987, er
der taget stilling til udbetaling af kulancemæssig godtgørelse af
HIV-smittede blødere. Finansudvalget har ved akstykket tiltrådt
bestemmelsen som tekstanmærkning nr. 50 ad 10.02.51.01.,
10.02.51.02., 31.20.74.02.
Forslaget medtages af lovtekniske årsager i nærværende lovforslag og
udgår samtidig af L 76.
Til nr. 2
Som anført i de økonomiske bemærkninger foreslås i
boligstøttelovens § 7 a en overgangsbestemmelse, der omfatter
alle boligsikringsmodtagere, hvorved husstandsindkomsten i en
overgangsperiode på 4 år kan opgøres med fradrag af negativ
netto-kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag, som ellers ikke
fremover vil indgå i husstandsindkomsten efter den foreslåede § 7
i boligstøtteloven. Der henvises nærmere til de økonomiske
bemærkninger.
Efter de hidtidige regler i socialindkomstloven kunne der foretages
fradrag for renteudgifter og ligningsmæssige fradrag. Når bortses
fra skattereformens overgangsordning for negativ kapitalindkomst,
er denne mulighed med det nye indkomstbegreb kun til stede i det
omfang, der er positiv kapitalindkomst at foretage fradraget i.
Som det fremgår af de økonomiske bemærkninger vil dette bevirke,
at en del boligsikringsmodtagere vil få forøget den
husstandsindkomst, der lægges til grund ved
boligstøtteberegningen. Der foreslås derfor en
overgangsbestemmelse, hvorefter eventuel negativ
netto-kapitalindkomst og eventuelle ligningsmæssige fradrag kan
fradrages inden for den opgjorte indkomst efter boligstøttelovens
§ 7, stk. 1 og 2. Dog kan der ikke ske fradrag således, at
indkomsten bliver negativ. Det foreslås desuden, dels af
administrative dels af økonomiske grunde, at kun negativ
kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag over 5.000 kr. kan
fratrækkes. Dette fradrag gælder for hele overgangsperioden.
Negativ kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag over dette
beløb fradrages fuldt ud i det første år, 1989, dog ikke ud over
indkomsten efter § 7, stk. 1 og 2, så denne bliver negativ. I de
følgende år nedsættes fradragets maksimale størrelse med en
fjerdedel hvert år, til fradraget er endeligt afviklet fra 1993.
Som det fremgår af de økonomiske bemærkninger vil forøgelsen af
fradraget i husstandsindkomsten pr. barn i husstanden efter den
foreslåede § 7, stk. 5, i boligstøtteloven (jf. nr. 1) bevirke en
forøgelse af de offentlige udgifter til boligstøtte.
Det foreslås derfor, at der efter den foreslåede § 7 b i
boligstøtteloven sker en løbende optrapning fra det i dag
gældende fradrag pr. barn i indkomsten til det foreslåede beløb
på 19.700. Optrapningen foreslås gennemført i samme
overgangsperiode, som nedtrapningen af fradraget efter den
foreslåede overgangsbestemmelse i § 7 a, således at
fradragsbeløbet, efter at regulering er foretaget efter § 34,
stk. 1, nr. 2, i 1989 udgør 13.400 kr., i 1990 15.300 kr., i 1991
17.200 kr. og i 1992 19.100 kr.
Der henvises i øvrigt til de økonomiske bemærkninger.
Til nr. 3, 4 og 6
Ændringerne er konsekvenser af den under nr. 1 foreslåede ændring af
boligstøttelovens § 7.
Til nr. 5
Forslaget er en konsekvens af de under nr. 2 foreslåede
overgangsbestemmelser i boligstøttelovens § 7 a og § 7 b.
Til nr. 7
Bestemmelsen svarer til den tilsvarende bestemmelse i lovforslagets
§ 1, nr. 11, og § 2, nr. 5.
Da det nye indkomstbegreb er beregnet af skattemyndighederne på
grundlag af skattelovgivningens regler, bør klage over denne
beregning ske til skattemyndighederne på samme måde som over de
oplysninger, skattemyndighederne stillede til rådighed for
beregning af socialindkomsten. Bestemmelsen svarer derfor til den
tilsvarende bestemmelse i socialindkomstlovens § 8.
Til nr. 8
Bestemmelsen svarer til den tilsvarende bestemmelse i lovforslagets
§ 1, nr. 12, og § 2, nr. 5.
Oplysningerne om det nye indkomstbegreb skal som efter
socialindkomstloven stilles til rådighed af skattemyndighederne.
Bestemmelserne svarer derfor til de hidtidige bestemmelser i
socialindkomstloven.
Til § 6
Forslaget vedrører kun de plejehjemslignende ældreboliger uden eget
køkken, som kommunalbestyrelsen efter lovens § 4 kan give
tilladelse til i særlige tilfælde.
Det har hele tiden været hensigten, at lejen for de her omhandlede
ældreboliger uden køkken skulle fastsættes efter lignende
retningslinjer, som i de tilfælde, hvor der kunne ydes
boligstøtte.
Ved lov af 23. marts 1988 er således præciseret, at
husstandsindkomsten opgøres efter § 7 i lov om individuel
boligstøtte.
Ved den i dette lovforslag samtidig foreslåede ændring af
indkomstbegrebet i lov om individuel boligstøtte er der tillige
foreslået indført overgangsbestemmelse (forslag til lov om
ændring af lov om individuel boligstøtte, ny § 7 a) for
boligsikringsmodtagere. I de heromhandlede plejehjemslignende
ældreboliger vil det ikke kunne udelukkes, at der optages
beboere, der ikke er pensionister, og for hvem
overgangsbestemmelserne muligvis kunne få en betydning.
Af denne grund foreslås ældreboligloven præciseret således, at
husstandsindkomsten opgøres efter de til enhver tid gældende
regler i boligstøtteloven. Det vil i denne forbindelse sige ikke
blot efter den foreslåede almindeligt gældende bestemmelse om
indkomstopgørelsen i § 7, men også efter overgangsreglerne i § 7
a.
Det forventes, at der kun i sjældnere tilfælde vil blive optaget
beboere i de nævnte plejehjemslignende ældreboliger, der ikke er
pensionister. Det må yderligere antages, at de pågældende ikke
vil have en sådan indkomstmæssig sammensætning, at deres
husstandsindkomst forandres nævneværdig som følge af bortfaldet
af negativ nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag ved
overgangen til det nye indkomstbegreb, og at de pågældende derfor
heller ikke vil have nogen nævneværdig fordel af
overgangsreglerne.
Den her foreslåede ændring må derfor forventes at få yderst beskedne
økonomiske eller administrative konsekvenser.
Bilag 1
Eksempel på opgørelse af det ny indkomstgrundlag
Følgende indkomst- og formueforhold er selvangivet for 1987:
Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 Ægtefælle 1 kr. kr. og ægtefælle 2 kr. A. Indkomstoplysninger 1) Løn, dagpenge, pension m.v. (A-indk.) 150.000 10.000 160.000 2) Renteindtægter 5.000 0 5.000 3) Udenlandsk kapital- indkomst -10.000 5.000 -5.000 4) Aktieudbytte og skattegodtgørelse 0 15.000 15.000 5) Renteudgifter 5.000 45.000 50.000 B. Formueoplysninger. 6) Kursværdi af danske aktier m.v. 0 100.000 100.000 7) Udenlandsk formue -10.000 75.000 65.000 C. Skattegrundlag) 8) Personlig indkomst 150.000 10.000 160.000 9) Kapitalindkomst -10.000 -25.000 -35.000 D. Opgørelse af indkomst- grundlag 10) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst (6 pct.'s grundlag før bundfradrag) (§ 28, stk. 1, nr.1) 150.000 10.000 160.000 D 1. Opgørelse af beregnet formueafkast 11) Lavt forrentede aktiver i alt 11)=6)+7) (§ 28, stk. 1, nr. 2) -10.000 175.000 165.000 12) Modregning mellem ægtefællerne af negative lavt forrentede aktiver i positive (§ 28, stk. 1, nr. 3) 0 165.000 165.000 13) Opgørelse af beregnet formueafkast, 11 pct. af beløbene i 12) (§ 28, stk. 1, nr. 2)b) 0 18.150 18.150 D 2. Reduktion med faktisk afkast 14) Faktisk afkast af lavt forrentede papirer 3)+4) (§ 28, stk. 1, nr. 4) -10.000 20.000 10.000 15) Modregning mellem ægtefællerne af negativt faktisk afkast i positivt faktisk afkast (§ 28, stk. 1, nr. 4) 0 10.000 10.000 16) Resterende formueafkast (= beregnet formueafkast - faktisk afkast) 13)-15) (§ 28, stk. 1, nr. 5) 0 8.150 8.150 17) Modregning mellem ægtefællerne af positivt resterende formueafkast i evt. negativt resterende formueafkast (§ 28, stk. 1, nr. 5) 0 8.150 8.150 D 3. Reduktion med negativ kapitalindkomst 18) Negativ kapitalindkomst fra pkt. 9 (§ 28, stk. 1, nr. 6) -10.000 -25.000 -35.000 19) Reduktion af det resterende formueafkast med negativ kapital- indkomst 17)+18) (§ 28, stk. 1, nr. 6) -10.000 -16.850 -26.850 20) Overførsel af en resterende negativ kapitalindkomst til den anden ægtefælle (hvis negativt hos begge, sættes beløbene til 0) (§ 28, stk. 1, nr. 6) 0 0 0 D 4. Indkomstgrundlag 21) Indkomstgrundlag (hvis beløbet i pkt. 16 er negativt, bliver indkomstgrundlaget dog lig beløbet i pkt. 10) 150.000 10.000 160.000
a) Hvis indkomstforholdene er således, at skatteyderen omfattes af
overgangsordningen efter skattereformens regler, vil det være de
beregningsmæssige indkomster, der indgår i punkt 8, 9 og 10 og i
den videre beregning. Ved opgørelsen af kapitalindkomsten
modregnes positiv og negativ kapitalindkomst mellem ægtefællerne,
uanset om overgangsordningen finder anvendelse eller ej.
b) Der anvendes afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9. For
1987 lig 11 pct.
Bilag 2
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser,
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 624 af 28.
september 1987, som ændret ved lov nr. 868 af 23. december 1987
og lov nr. 869 af 23. december 1987, foretages følgende ændringer:
1. I § 27, stk. 1, 1. pkt., udgår: »,således som den indgår i
socialindkomsten efter § 2 i lov om socialindkomst«.
§ 27. For folkepensionister i alderen fra 67 til 70 år opgøres
indtægtsgrundlaget for grundbeløb efter pensionistens indtægt ved
personligt arbejde, således som den indgår i socialindkomsten
efter § 2 i lov om socialindkomst. Socialministeren kan fastsætte
nærmere regler om opgørelse af indtægt ved personligt arbejde.
2. § 28, stk. 1, affattes således:
» § 28. For førtidspensionister opgøres indtægtsgrundlaget for
grundbeløb således:
1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der
anvendes til beregning af 6 pct.'s-indkomstskat efter
personskattelovens § 8, før det deri nævnte bundfradrag.
2) Til det efter nr. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet
formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter
virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for
indtægtsgrundlaget, ganget summen af følgende beløb:
a) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber,
andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og
lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i
aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i
aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,
b)indestående i kontoførende investeringsforeninger,
c)værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld,
der vedrører den udenlandske faste ejendom og
d)skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.
3) Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved
udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen
af indtægtsgrundlaget. Er den efter nr. 2 opgjorte formue
negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue, opgjort efter
nr. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en
forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter nr. 2 og 1. og 2.
pkt. opgjorte formue negativ, sættes den til 0.
4) I det formueafkast, der beregnes efter nr. 2-3, fradrages det
faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til
0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i
den anden ægtefælles positive faktiske afkast. Det er en
forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af
summen af:
a)beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige
indkomst, og hvori der indeholdes udbytteskat,
b)den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger
på medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,
c)skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A og
d)udenlandsk kapitalindkomst.
5) Hvis fradraget for det faktiske afkast efter nr. 4 er større end
det beregnede formueafkast efter nr. 2-3, sættes det beregnede
formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end
det beregnede formueafkast, overføres det overskydende beløb dog
til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne
er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
6) Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast
reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan
ikke reduceres til mindre end 0. En resterende negativ
kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er
en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
7) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1-6 er det
senest afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med
virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.«
3. Efter § 28, stk. 1, indsættes som nyt stykke:
» Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes
indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet,
skal indgå i indtægtsgrundlaget.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
4. I § 28, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »Til den del af
socialindkomsten, der er nævnt i § 2, stk. 1-2, i lov om
socialindkomst« til: »Til indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2«.
5. I § 28, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes nr. 1 og 2 således:
»1) Fradrag for skattepligtig pension efter denne lov og fradrag for
skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en
EF-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr.
1408/71, samt for pension udbetalt efter lovgivningen i et land,
med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension.
2) Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes fradrag
for pensioner, som nævnt i nr. 1, der ikke er skattepligtige her
i landet, skal fradrages.«
6. § 28, stk. 3, ophæves.
7. § 28, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.
§ 28. For førtidspensionister opgøres indtægtsgrundlaget for
grundbeløb efter lov om socialindkomst med de fravigelser, der er
nævnt i stk. 2-6.
Stk. 2. Til den del af socialindkomsten, der er nævnt i § 2, stk.
1-2, i lov om socialindkomst, foretages følgende fradrag og
tillæg:
1) Ydelser uden tilbagebetalingspligt efter kapitel 9 og 10 i lov om
social bistand fradrages.
2) Skattepligtig pension efter denne lov fradrages. Det samme gælder
for skattepligtig pension, som indgår i socialindkomsten og er
udbetalt efter lovgivningen i en medlemsstat i De Europæiske
Fællesskaber og beregnet efter artiklerne 46, 50 og 51 i
forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale
sikringsordninger på arbejdstagere og selvstændige
erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for
Fællesskabet, og for pension udbetalt efter lovgivningen i et
land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af
pension.
3) Pension udbetalt efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
fradrages.
Stk. 3. Hvis opgørelsen giver et negativt beløb, indgår dette ikke i
indtægtsgrundlaget.
Stk. 4. Til opgørelsen lægges formuetillæg efter fradrag i tillægget
for en ejerbolig, jfr. §§ 4 og 5 i lov om socialindkomst.
Stk. 5. Indtægten afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt
med 100.
Stk. 6. Den opgjorte indtægt nedsættes med et fradrag, jfr. § 49,
stk. 1, nr. 5.
8. I § 29, stk. 1, 2. pkt., ændres »5« til: »4«.
9. I § 29, stk. 1, 3. pkt., ændres »stk. 2« to steder til: »stk. 3«.
§ 29. Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg og personlige tillæg
efter § 17, stk. 1 og 2 opgøres på grundlag af pensionistens og
en eventuel ægtefælles samlede indtægt. Indtægten opgøres efter §
28, stk. 1-5. Ved opgørelsen efter § 28, stk. 2, foretages ikke
fradrag efter nr. 3-5, og bestemmelsen i § 28, stk. 2, nr. 7,
anvendes for begge ægtefæller.
10. I § 49, stk. 1, nr. 2, ændres »stk. 6« til: »stk. 5«.
§ 49. - - -
2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 27,
stk. 3, og § 28, stk. 6, udgør 35.600 kr.
11. Efter § 50, stk. 6, indsættes som nyt stykke:
» Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at
påklage afgørelser om indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.«
§ 50. Det sociale udvalgs afgørelser om ret til ydelser efter denne
lov kan påklages til amtsankenævnet, i Københavns og
Frederiksberg kommuner til Den Sociale Ankestyrelse.
Stk. 2. Afgørelser om ret til ydelser efter denne lov truffet af
revaliderings- og pensionsnævnet eller chefen for
Sikringsstyrelsen efter § 62 kan påklages til Den Sociale
Ankestyrelse.
Stk. 3. Amtsankenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage
en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen er af
principiel betydning.
Stk. 4. Klage til amtsankenævnet eller Den Sociale Ankestyrelse skal
indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om
afgørelsen. Anmodning til Ankestyrelsen om optagelse af en sag
til behandling efter stk. 3, 2. pkt., skal indgives inden for
samme tidsfrist. Amtsankenævnet og Ankestyrelsen kan se bort fra
overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil.
Afgørelse herom træffes af formanden for amtsankenævnet,
henholdsvis chefen for Ankestyrelsen.
Stk. 5. Afgørelser truffet af chefen for Sikringsstyrelsen efter §
3, stk. 4, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 6. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om
behandlingen af klagesager.
12. I § 57 indsættes som nye stykker:
»Stk. 2. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug
for beregning af indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.
Stk. 3. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder,
der skal opgøre indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.«
§ 57. Det sociale udvalg i bopælskommunen eller den seneste
bopælskommune varetager administrationen af denne lov, medmindre
andet er bestemt.
13. Efter § 63, stk. 2, indsættes som nye stykker:
»Stk. 3. Negativ kapitalindkomst, der ikke er kommet til fradrag i
indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1 og 2, kan fradrages i
indtægtsgrundlaget efter disse bestemmelser udover et bundfradrag
på 3.000 kr. Dog må fradraget ikke medføre, at indtægtsgrundlaget
efter § 28, stk. 1 og 2 bliver negativt.
Stk. 4. Fradraget for negativ kapitalindkomst efter stk. 3 foretages
inden for de grænser, der nævnt i dette stykke, fuldt ud i
indtægtsgrundlaget for 1989, med tre fjerdedele i
indtægtsgrundlaget for 1990, med halvdelen i indtægtsgrundlaget
for 1991, med en fjerdedel i indtægtsgrundlaget for 1992,
hvorefter retten til fradrag efter stk. 3 bortfalder.
Stk. 5. Påklage af fastsættelsen af fradraget efter stk. 3 skal ske
efter de regler, der fastsættes efter § 50, stk. 7.
Stk. 6. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed for
beregningen af fradraget efter stk. 3.
Stk. 7. Skatteministeren træffer tilsvarende bestemmelse som efter §
57, stk. 3, om opgørelsen af fradraget efter stk. 3.«
§ 63. Loven træder i kraft den 1. oktober 1984. Lovens § 65 har dog
virkning fra den 1. januar 1984, mens førtidsbeløbet efter § 13,
nr. 3, først udbetales med virkning fra 1. januar 1985.
Stk. 2. Lov om folkepension, jfr. lovbekendtgørelse nr. 436 af 9.
september 1983, og lov om invalide- og førtidspension m.v., jfr.
lovbekendtgørelse nr. 437 af samme dato, ophæves.
§ 2
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts
1987, som ændret ved lov nr. 213 af 10. april 1987, lov nr. 391
af 10. juni 1987 og lov nr. 870 af 23. december 1987, foretages
følgende ændringer:
1. I § 54, stk. 1, 1. pkt., ændres »socialindkomst« til:
»indkomstgrundlag, jf. stk. 3-9«.
2. I § 54, stk. 2, udgår »inden for perioden den 1. maj til den 30.
april det følgende år«, og »socialindkomst den 1. maj« ændres
til: »indkomstgrundlag den 1. januar«.
3. I § 54 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
» Stk. 3. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 1 og 2, består af personlig
indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til
beregning af 6 pct.'s-indkomstskat efter personskattelovens § 8,
før det deri nævnte bundfradrag.
Stk. 4. Til det efter stk. 3 opgjorte grundlag lægges et beregnet
formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter
virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for
indkomstgrundlaget, ganget summen af følgende beløb:
1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber,
andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og
lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i
aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i
aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,
2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,
3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld,
der vedrører den udenlandske faste ejendom og
4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.
Stk. 5. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi
ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for
opgørelsen af indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 4 opgjorte
formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue, opgjort
efter stk. 4, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en
forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter stk. 4 og 1. og 2.
pkt. opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.
Stk. 6. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 4 og 5,
fradrages det faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt,
sættes det til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt,
fragår det dog i den anden ægtefælles positive faktiske afkast.
Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske
afkast består af summen af:
1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige
indkomst, og hvori der indeholdes udbytteskat,
2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger
på medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,
3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A og
4) udenlandsk kapitalindkomst.
Stk. 7. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 6 er
større end det beregnede formueafkast efter stk. 4 og 5, sættes
det beregnede formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske
afkast større end det beregnede formueafkast, overføres det
overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en
forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
Stk. 8. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske
afkast reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet
kan ikke reduceres til mindre end 0. En resterende negativ
kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er
en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
Stk. 9. Indkomstgrundlaget efter stk. 3-8 opgøres på grundlag af
indkomsten for det senest afsluttede indkomstår.
Indkomstgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår
efter indkomstårets udløb.«
4. I § 54, stk. 3, der herefter bliver stk. 10, ændres
»socialindkomsten« til: »indkomstgrundlaget«.
5. I § 54 indsættes som stk. 11 og 12:
» Stk. 11. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til
brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-8.
Stk. 12. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder
der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan
fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om
indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-8.«
§ 54. Hjemmehjælp ydes gratis til personer, hvis socialindkomst ikke
overstiger folkepensionens grundbeløb med pensionstillæg og et
tillæg for hvert barn svarende til særligt børnetilskud efter §
4, stk. 3, i lov om børnetilskud og andre familieydelser. I
øvrigt kræves en betaling, der er afpasset efter modtagerens
økonomiske forhold. Socialministeren fastsætter regler herom.
Stk. 2. Betalingen for hjemmehjælp inden for perioden fra den 1. maj
til den 30. april det følgende år fastsættes på grundlag af
modtagerens socialindkomst den 1. maj og under hensyn til de
pensions- og børnetilskudssatser, jf. stk. 1, der gælder på dette
tidspunkt.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler om fravigelse af
socialindkomsten ved ændrede økonomiske forhold.
6. I § 58, stk. 3, ændres »socialindkomsten« til:
»indkomstgrundlaget, jf. stk. 4«.
7. I § 58 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
» Stk. 4. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 3, består af personlig
indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til
beregning af 6 pct.'s-indkomstskat efter personskattelovens § 8,
før det deri nævnte bundfradrag. Reglerne i § 54, stk. 4-9 finder
tilsvarende anvendelse.«
8. I § 58, stk. 4, der herefter bliver stk. 5, ændres
»socialindkomsten« til: »indkomstgrundlaget«.
9. I § 58 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:
» Stk. 6. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug
for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 3-5.
Stk. 7. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder
der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan
fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om
indkomstgrundlaget, jf. stk. 3-5.«
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 8-11.
§ 58. Til personer med invaliditet eller varig sygdoms- eller
aldersbetinget svagelighed kan der ydes støtte til hjælpemidler,
herunder merudgifter til særlige beklædningsgenstande, som
1) er nødvendige, for at pågældende kan udøve et erhverv, eller
2) i væsentlig grad kan afhjælpe pågældendes lidelse eller
3) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om
1) afgrænsningen af de hjælpemidler, hvortil der kan ydes støtte, og
adgangen til genanskaffelse,
2) hvornår støtte til et hjælpemiddel ydes som lån,
3) i hvilket omfang modtageren selv skal bære en del af udgiften til
et hjælpemiddel,
4) hvorvidt der skal gælde særlige betingelser for støtte til visse
hjælpemidler,
5) hvorvidt visse hjælpemidler kan udleveres fra en institution.
Stk. 3. Til personer, der er omfattet af stk. 1, kan der ydes støtte
til erhvervelse af motorkøretøj. Støtten ydes som rentefri lån
inden for en ramme på 92.000 kr. Socialministeren fastsætter
regler om tilbagebetaling af lån, herunder om, at pligten til at
tilbagebetale en del af lånet kan bortfalde. Den del af lånet,
der skal tilbagebetales, forhøjes med 20 pct. af den del af
socialindkomsten, der overstiger 108.000 kr.
Stk. 4. Socialministeren fastsætter regler om fravigelse af
socialindkomsten ved væsentlige ændringer af ansøgerens
økonomiske forhold. Endvidere fastsætter socialministeren regler
om, i hvilket omfang ansøgeren selv skal betale en del af
udgiften til invalideaggregater m.v.
Stk. 5. Foreligger der ganske særlige forhold i forbindelse med en
persons invaliditet, kan der ydes et rente- og afdragsfrit lån
til betaling af forskellen mellem støtte efter stk. 3 og
anskaffelsesprisen. Socialministeren fastsætter nærmere regler
herom.
Stk. 6. Afgørelsen om støtte til motorkøretøjer træffes efter
indstilling fra det sociale udvalg af revaliderings- og
pensionsnævnet, hvortil også afgørelser om støtte til andre
bekostelige hjælpemidler kan henlægges efter socialministerens
bestemmelse. Afgørelser om henstand med tilbagebetaling og
eftergivelse af lån træffes dog af det sociale udvalg.
Stk. 7. Det er en forudsætning for støtte efter denne bestemmelse,
at hjælpemidlet ikke kan ydes efter lovgivningen om social
ulykkesforsikring eller som led i behandling på offentligt
sygehus.
Stk. 8. De beløb, der er nævnt i stk. 3, reguleres een gang årligt
med en procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende
år. Beløbene afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt
med 1.000.
§ 4
I lov nr. 371 af 10. juni 1987 om tilskud til afvikling af
studiegæld og om eftergivelse af studiegæld foretages følgende
ændringer:
1. § 2, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Den beregnede årsindkomst er indkomstgrundlaget, jf. § 2 a,
opgjort på grundlag af indkomsten for det andet kalenderår forud
for det kalenderår, hvori tilskudsåret begynder. Ved beregningen
af årsindkomsten ses der bort fra tilskud ydet i henhold til
denne eller tidligere lov i det indkomstår, der ligger til grund
for beregningen af indkomstgrundlaget, og der tillægges 75 pct.
af den for samme indkomstår ansatte skattepligtige formue, der
overstiger 44.300 kr.«.
2. Efter § 2 indsættes:
» § 2 a. Indkomstgrundlaget, jf. § 2, stk. 2, består af personlig
indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til
beregning af 6 pct.'s-indkomstskat efter personskattelovens § 8,
før det deri nævnte bundfradrag.
Stk. 2. Til det efter stk. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet
formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter
virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for
indkomstgrundlaget, ganget summen af følgende beløb:
1) kursværdi af danske aktier, anparter i anparsselskaber,
andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og
lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i
aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i
aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,
2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,
3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld,
der vedrører den udenlandske faste ejendom og
4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.
Stk. 3. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi
ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for
opgørelsen af indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 2 opgjorte
formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue, opgjort
efter stk. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en
forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter stk. 2 og 1. og 2.
pkt. opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.
Stk. 4. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 2 og 3,
fradrages det faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt,
sættes det til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt,
fragår det dog i den anden ægtefælles positive faktiske afkast.
Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske
afkast består af summen af:
1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige
indkomst, og hvori der indeholdes udbytteskat,
2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger
på medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,
3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A og
4) udenlandsk kapitalindkomst.
Stk. 5. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 4 er
større end det beregnede formueafkast efter stk. 2 og 3, sættes
det beregnede formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske
afkast større end det beregnede formueafkast, overføres det
overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en
forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
Stk. 6. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske
afkast reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet
kan ikke reduceres til mindre end 0. En resterende negativ
kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er
en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
Stk. 7. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug
for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.
Stk. 8. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder
der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan
fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om
indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.«.
§ 2. - - -
Stk. 2. Den beregnede årsindkomst er socialindkomsten for det
kalenderår, hvori tilskudsåret begynder, med tillæg af de
renteudgifter m.v., der er nævnt i lov om socialindkomst § 2,
stk. 2, nr. 2, og med fradrag af formuetillæg i henhold til samme
lovs § 4. Ved beregningen af årsindkomsten ses der bort fra
tilskud ydet i henhold til denne eller tidligere lov i det
indkomstår, der ligger til grund for socialindkomsten, og der
tillægges 75 pct. af den for samme indkomstår ansatte
skattepligtige formue, der overstiger 44.300 kr.
§ 5
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af
23. september 1986, som ændret ved lov nr. 929 af 19. december
1986, § 6 i lov nr. 948 af 23. december 1986 og § 5 i lov nr. 379
af 10. juni 1987, foretages følgende ændringer:
1. § 7 affattes således:
» § 7. Husstandsindkomsten opgøres med de i stk. 2-7 nævnte
afvigelser således:
1) Summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig
opgjorte personlige indkomster med tillæg af positiv
kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6
pct.'s-indkomstskat efter personskattelovens § 8, før det deri
nævnte bundfradrag, samt med tillæg af ydelser uden
tilbagebetalingspligt efter kapitel 9 i lov om social bistand.
2) Til den efter nr. 1 opgjorte indkomst lægges et beregnet
formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter
virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for
indkomstopgørelsen, ganget summen af følgende beløb:
a) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber,
andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og
lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i
aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i
aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,
b)indestående i kontoførende investeringsforeninger,
c)værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld,
der vedrører den udenlandske faste ejendom, og
d)skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.
3) Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved
udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen
af indkomstgrundlaget. Er den efter nr. 2 opgjorte formue
negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue, opgjort efter
nr. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en
forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter nr. 2 og 1.-2.
pkt., opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.
4) I det formueafkast, der beregnes efter nr. 2-3, fradrages det
faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til
0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i
den anden ægtefælles positive faktiske afkast. Det er en
forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af
summen af:
a) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige
indkomst, og hvori der indeholdes udbytteskat,
b) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger
på medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,
c)skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A, og
d)udenlandsk kapitalindkomst.
5) Hvis fradraget for det faktiske afkast efter nr. 4 er større end
det beregnede formueafkast efter nr. 2-3, sættes det beregnede
formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end
det beregnede formueafkast, overføres det overskydende beløb dog
til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne
er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
6) Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast
reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan
ikke reduceres til mindre end 0, jf. dog § 7 a. En resterende
negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden
ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende
ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
Opgørelsesperioden for indkomsten er det senest afsluttede
indkomstår.
7) Hvert husstandsmedlems indkomst opgjort efter nr. 1-6 forhøjes
med samme procentsats, som anvendes ved fastlæggelsen af
grundlaget for den foreløbige skattesvarelse for det kommende
indkomstår.
8) Den indkomst, der er opgjort efter nr. 1-7, anvendes med virkning
for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.
Stk. 2. Boligministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes
indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet,
skal indgå i indkomsten.
Stk. 3. Godtgørelse og afkast af godtgørelsen til HIV-smittede
blødere indgår ikke i husstandsindkomsten.
Stk. 4. Hvert barns indkomst, opgjort efter stk. 1, nedsættes med
10.300 kr., jf. § 34, stk. 1, nr. 1. Giver beregningen et
negativt beløb, indgår dette ikke i den samlede husstandsindkomst.
Stk. 5. Den efter stk. 1-4 beregnede indkomst nedsættes med 19.700
kr., jf. § 34, stk. 1, nr. 2, for hvert barn i husstanden.
Stk. 6. Den samlede indkomst afrundes nedad til nærmeste kronebeløb,
der er deleligt med 1.000. Den herved fremkomne indkomst betegnes
husstandsindkomsten.
Stk. 7. Må det antages, at husstandens indkomstforhold i
boligstøtteåret vil afvige væsentligt fra den indkomst, der
beregnes efter stk. 1-6, anvendes i stedet den forventede
fremtidige indkomst.
Stk. 8. Såfremt der i husstandsindkomsten efter stk. 1-6 for
husstande, omfattet af kap. 11 a, indgår kontanthjælp efter lov
om social bistand, kan der ses bort fra hjælp, der vedrører faste
udgifter og enkeltudgifter. Boligministeren fastsætter nærmere
regler herom efter forhandling med socialministeren.«
§ 7. Husstandsindkomsten er husstandens samlede socialindkomst med
de i stk. 2-8 nævnte afvigelser.
Stk. 2. Den i § 2, stk. 1, nr. 3-5, i lov om socialindkomst nævnte
del af socialindkomsten medregnes dog kun med 1/3 i 1983 og 2/3 i
1984.
Stk. 3. Hvert barns socialindkomst nedsættes med 6.700 kr., jf. §
34, stk. 1, nr. 1. Giver beregningen efter 1. pkt. et negativt
beløb, indgår dette ikke i den samlede husstands socialindkomst.
Stk. 4. Den i § 2, stk. 1, i lov om socialindkomst nævnte del af
socialindkomsten forhøjes med samme procentsats, som anvendes ved
fastlæggelsen af grundlaget for den foreløbige skattesvarelse for
det kommende indkomstår.
Stk. 5. Den efter stk. 2-5 beregnede indkomst nedsættes med 7.000
kr., jf. § 34, stk. 1, nr. 2, for hvert barn i husstanden.
Stk. 6. Den samlede indkomst afrundes nedad til nærmeste kronebeløb,
der er deleligt med 1.000. Den herved fremkomne indkomst betegnes
husstandsindkomsten.
Stk. 7. Må det antages, at husstandens indkomstforhold i
boligstøtteåret vil afvige væsentligt fra den indkomst, der
beregnes efter stk. 2-6, anvendes i stedet den forventede
fremtidige indkomst.
Stk. 8. Såfremt der i husstandsindkomsten efter stk. 1-7 for
husstande omfattet af kap. 11 a indgår kontanthjælp efter lov om
social bistand, kan der ses bort fra hjælp, der vedrører faste
udgifter og enkeltudgifter. Boligministeren fastsætter nærmere
regler herom efter forhandling med socialministeren.
2. Efter § 7 indsættes:
» § 7 a. Summen, for ansøgeren og dennes husstandsmedlemmer, af
negativ kapitalindkomst, der ikke er kommet til fradrag i
indkomsten efter § 7, stk. 1 og 2, ligningsmæssige fradrag samt 3
pct.'s fradrag efter ligningslovens § 8 f fradrages for
boligsikringsmodtagere i det omfang, den overstiger et
bundfradrag på 5.000 kr., i den efter § 7, stk. 1 og 2, opgjorte
indkomst. Det beregnede fradragsbeløb efter 1. pkt. nedsættes med
25 pct. den 1. januar 1990, med 50 pct. den 1. januar 1991, med
75 pct. den 1. januar 1992 og bortfalder fra 1. januar 1993. Hvis
det beregnede fradragsbeløb efter 1. og 2. pkt. overstiger
indkomsten efter § 7, stk. 1 og 2, sættes denne til 0.
Stk. 2. Påklage af fastsættelsen af fradraget efter stk. 1 skal ske
efter de regler, der fastsættes efter § 63 b.
Stk. 3. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug
for beregning af fradraget efter stk. 1.
Stk. 4. Skatteministeren træffer tilsvarende bestemmelse som efter §
65 a, stk. 2, om opgørelse af fradraget efter stk. 1.
§ 7 b. Det i § 7, stk. 5, nævnte beløb nedsættes i 1989 til 12.580
kr., i 1990 til 14.360 kr., i 1991 til 16.140 kr. og i 1992 til
17.920 kr.«.
3. I § 34, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 7, stk. 3« til: »§ 7, stk. 4«.
4. § 34, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) Fradragsbeløbet pr. barn i husstandsindkomsten på 19.700 kr.,
jf. § 7, stk. 5.«
§ 34. De nedenfor nævnte beløb reguleres een gang årligt med en
procent, der er fastsat på finansloven for det foregående år.
1) Fradragsbeløbet i et barns indkomst på 10.300 kr., jf. § 7, stk.
3.
2) Fradragsbeløbet pr. barn i husstandsindkomsten på 10.800 kr., jf.
§ 7, stk. 5.
5. I § 24, stk. 5, 1. pkt., § 25, stk. 2, 1. pkt., § 49, stk. 1 og §
49, stk. 2, indsættes efter »jf. § 7«: », § 7 a og § 7 b«.
§ 24. En lejer, som på grundlag af en godkendt saneringsplan, en
beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring eller
efter lov om boligtilsyn har ret til og får anvist en
erstatningsbolig, kan kræve boligsikring svarende til forskellen
mellem hidtidig leje og den til enhver tid gældende leje i den
overtagne lejlighed.
- - -
Stk. 5. Boligsikring efter stk. 1 nedsættes hvert år med 10 pct. af
forskellen mellem lejen i den lejlighed, lejeren beboede, indtil
der blev anvist erstatningsbolig eller forbedringsforhøjelsen
trådte i kraft, og den til enhver tid gældende leje, såfremt
lejen på genhusningstidspunktet overstiger 1/4 af lejerens
husstandsindkomst, jf. § 7. I andre tilfælde nedsættes
boligsikringen med 20 pct. pr. år. Lejeren kan ikke længere kræve
boligsikring efter stk. 1, når tilsvarende eller større
boligstøtte kan opnås efter kapitel 4 eller 4 a.
§ 25. En lejer, hvis årlige leje indenfor de sidste 3 år som følge
af forbedring, jf. lejelovens kapitel X, i samme lejlighed er
blevet forhøjet med mere end 30 kr. pr. m2 bruttoetageareal, kan,
såfremt der ansøges herom inden 3 år efter sidste forhøjelses
ikrafttræden, i stedet for boligstøtte efter kapitel 4 kræve
boligsikring svarende til halvdelen af forskellen mellem hidtidig
leje efter fradrag af boligstøtte og lejen efter forbedringen.
Lejeren skal dog selv betale mindst 30 kr. pr. m2
bruttoetageareal af forhøjelsen.
Stk. 2. Boligsikringen nedsættes hvert år med 10 pct. af den
boligsikring efter stk. 1, som boligsikringsmodtageren er
berettiget til på ikrafttrædelsestidspunktet for lejeforhøjelsen,
såfremt lejen på dette tidspunkt overstiger 1/4 af lejerens
husstandsindkomst, jf. § 7. I andre tilfælde nedsættes
boligsikringen med 20 pct. pr. år. Nedsættelsestidspunktet
beregnes i forhold til ikrafttrædelsestidspunktet for den første
lejeforhøjelse, som berettiger til forbedringsboligsikring. §§
21-23 og § 24, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse.
§ 49. Lån til betaling af beboerindskud i lejligheder ydes til
boligtagere, hvis husstandsindkomst, jf. § 7, ved indflytning
ikke overstiger et beløb svarende til den samlede pension, som
tilkommer et folkepensionistægtepar som grundbeløb og tillæg til
pensionen i medfør af § 49, stk. 1, nr. 1 og 6, i lov om social
pension med tillæg af 5 pct.
Stk. 2. Lån til betaling af beboerindskud i enkeltværelser ydes til
boligtagere, hvis husstandsindkomst, jf. § 7, ved indflytningen
ikke overstiger et beløb svarende til den pension, som tilkommer
en enlig pensionist i medfør af § 49, stk. 1, nr. 1 og 6, i lov
om social pension med tillæg af 5 pct.
6. I § 41, stk. 1, ændres »stk. 2-6« til: »stk. 1-6«.
§ 41. Overstiger den faktiske husstandsindkomst den efter § 7, stk.
2-6, beregnede husstandsindkomst med mindst 25 pct. og mindst
20.000 kr., skal ansøgeren eller hans dødsbo tilbagebetale den
for meget modtagne boligstøtte.
7. Efter § 63 a indsættes:
» § 63 b. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at
påklage afgørelser om indkomsten for det enkelte husstandsmedlem
efter § 7, stk. 1 og § 7 a.«.
§ 63 a. Afgørelser truffet af amtsankenævnet samt Københavns og
Frederiksberg kommuner efter lov om boligydelse til pensionister,
jf. lovbekendtgørelse nr. 360 af 4. august 1980, kan indbringes
for boligministeren.
Stk. 2. Klage til boligministeren skal indgives inden 4 uger efter,
at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Boligministeren
kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig grund
hertil.
8. Efter § 65 indsættes:
» § 65 a. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug
for beregning af indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter
§ 7, stk. 1 og § 7 a.
Stk. 2. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder
der skal opgøre indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter
§ 7, stk. 1 og § 7 a.«.
§ 65. Boligministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet
styrelse til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt
ministeren.
Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte regler om adgangen til at
påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse
efter stk. 1, herunder at afgørelsen ikke skal kunne indbringes
for ministeren.
§ 6
I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lov nr. 378
af 10. juni 1987, som ændret ved § 2 i lov nr. 843 af 18.
december 1987 og § 2 i lov af 23. marts 1988, affattes § 19, stk.
1, 2. pkt., således:
»Husstandsindkomsten opgøres efter reglerne i lov om individuel
boligstøtte«.
§ 19. Uanset reglerne i § 18 kan lejen for boliger efter § 4 ikke
overstige 15 pct. af lejerens husstandsindkomst op til en
indkomstgrænse på 111.500 kr. og 25 pct. af husstandsindkomsten
over denne grænse, jf. dog stk. 2. Husstandsindkomsten opgøres
efter § 7 i lov om individuel boligstøtte.
.