Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00256@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 424 af 1.

juli 1986, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 udgår i stk. 1, 1. pkt., ordene »og holdes forsynet med en

passende beboelsesejendom, hvorfra jorderne drives af

beboerne«, stk. 2 ophæves, og i stk. 3, der bliver stk. 2, udgår

»og 2«.

2. I § 8 ophæves stk. 1-3 og 5, og i stk. 6, der bliver stk. 2,

udgår 1. pkt., og i 2. pkt. udgår ordet »ligeledes«.

3. § 9, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Bestemmelsen i § 7, stk. 1, finder anvendelse på den

samlede driftsenhed.«

4. § 9, stk. 5, ophæves.

5. I § 11, stk. 1, nr. 2, indsættes efter ordet »Danmark,»: »og«,

og nr. 3 og 4 udgår.

6. I § 13, stk. 3, nr. 5, litra a), ændres ordene »alder,

statsborgerskab, fast bopæl, landmandsuddannelse eller ikke har

eller ved sammenlægningen tager jordbrug som væsentligste

erhverv« til: »alder eller statsborgerskab«.

7. I § 16, stk. 1, nr. 2, indsættes efter ordet »Danmark,»: »og«,

og nr. 4-6 udgår.

8. § 16, stk. 2 affattes således:

» Stk. 2. Overstiger ejendommens areal ikke 30 ha, jf. dog stk. 3,

kan adkomst på ejendommen erhverves, hvis erhververen opfylder

kravene i stk. 1, nr. 1-3.«

9. I § 16, stk. 3, ændres »nr. 1-4« til: »nr. 1-3«.

10. I § 16, stk. 4, ændres i nr. 1 »nr. 1, 2 og 5« til: »nr. 1 og

2«, og nr. 2-4 udgår.

11. I § 17, stk. 2, indsættes i nr. 1 efter »67 år,»: »og«, i nr.

2 udgår »og«, og nr. 3 udgår.

12. I § 17, stk. 3, ophæves 2., 3. og 4. pkt.

13. I § 17 a ophæves stk. 1, nr. 5, og stk. 2, 2. pkt.

14. I § 18 ophæves stk. 2, og i stk. 5, der bliver stk. 4, udgår nr.

1 og 2.

15. § 18 a affattes således:

» § 18 a. En person kan erhverve adkomst på en anpart i en

landbrugsejendom, hvis mindst een af anpartshaverne opfylder

betingelserne i § 16, 17 eller 17 a.«

16. § 18 b ophæves.

17. § 20 affattes således:

»Selskaber, foreninger eller andre sammenslutninger eller

fællesskaber, offentlige eller private institutioner, stiftelser,

legater eller udenlandske offentlige myndigheder kan frit

erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller part i eller del af

en sådan, der er beliggende i landbrugszone.«

18. § 21 ophæves.

19. § 22, stk. 1, affattes således:

»Den ansvarlige ledelse for et selskab, en forening eller anden

sammenslutning eller fællesskab, en offentlig eller privat

institution, en stiftelse, et legat eller en udenlandsk offentlig

myndighed kan uanset bestemmelser i vedtægt, fundats eller

lignende afhænde ejendomme eller arealer, der benyttes

jordbrugsmæssigt.«

20. § 22, stk. 2, ophæves, og i stk. 3, der bliver stk. 2, ændres

»stk. 1 og 2« til: »stk. 1«.

21. I § 33, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 7, stk. 1 og 2« til: »§ 7, stk.

1«, »§ 8, stk. 1-3« udgår, i nr. 2 ændres »§ 7, stk. 3« til: »§

7, stk. 2«, »§ 8, stk. 5 og 6« ændres til: »§ 8, stk. 2«, »§ 17,

stk. 3« udgår, »§ 18, stk. 2-4 og 6« ændres til: »§ 18, stk. 2-3

og 5«, og i nr. 3 ændres: »§ 8, stk. 4 og 6« til: »§ 8, stk. 1 og

2«.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Danske landmænd og landbrugets afsætningsvirksomheder befinder sig i

den værste krise siden depressionen for ca. 50 år siden. Ansvaret

for denne ulykkelige situation skal først og fremmest placeres i

Folketinget, hvor såvel de nuværende regeringspartier som deres

socialdemokratiske forgængere i fællesskab og uden erhvervsmæssig

jordforbindelse har dynget den ene restriktive og kostbare lov

efter den anden over på landbrugserhvervet. Krav om bestemte

uddannelser, bopælspligt, forbud mod sammenlægninger, ejerform,

arealafstand, hovederhverv, dræningsforbud, grønne marker,

mælkekvoter, gylleanlæg og senest forslagene om

braklægningsordninger og marginaljorder er blot et pluk af

eksempler på, hvorfor mange danske landmænd enten er blevet kørt

ned eller også har mistet modet og undlader at foretage de

ændringer og moderniseringer, der i dag er nødvendige for, at et

tidssvarende landbrug kan klare sig i den skarpe internationale

konkurrence.

Nærværende forslag fra Fremskridtspartiet om bortfald af en del af

forbudene og restriktionerne skal ses som en spæd begyndelse til

at gøre landbruget til et frit erhverv. Et af de store problemer,

der i mange år har voldt landbrugserhvervet genvordigheder, er

mangelen på kontant likvid kapital til en rimelig rente. De

nugældende ordninger forhindrer denne kapital i at strømme til

landbruget. Blandt andet derfor foreslås, at den enkelte landmand

skal have friere muligheder for selv at vælge ejerformen, selv om

vi naturligvis også synes, at det var vældig idyllisk dengang en

landbofamilie kunne ernære sig på en mindre ejendom med fem køer,

tyve høns, en enkelt hest osv. Dette går blot ikke i 1988 og i

fremtiden. Lovgivningen må absolut ikke virke som en bremse på de

landmænd, der har evnen og lysten til at drive deres ejendomme på

den mest hensigtsmæssige måde. Derfor foreslås også, at kravene

om uddannelse, bopælspligt og hovederhverv ophæves. Ud over at

den enkelte landmand derved får langt større selvbestemmelsesret

og med vedtagelse af forslaget f.eks. også frit skal kunne danne

anpartsselskaber med andre interesserede er det

forslagsstillernes opfattelse at forslagets gennemførelse også

vil betyde en bevarelse - ja måske forøgelse af aktiviteterne i

mange små landsbyer og i landkommunerne, som i dag sygner hen på

grund af landbrugets katastrofale indtjeningsmuligheder.

Som det fremgår af ovenstående bemærkninger, er det

forslagsstillernes helt klare motiv for fremsættelsen af

nærværende forslag såvel at skabe bedre vilkår for de mange

tusinder af danske landmænd, der i dag trues af økonomisk ruin,

ligesom Fremskridtspartiet anser det for en katastrofe, at det

store valutaskabende landbrugserhverv mister markedsandele, og at

udenlandske landbrugsprodukter vælter ind over grænserne, fordi

de vilkår, der bydes danske producenter, er alt for dårlige og

umuliggør sund og fri konkurrence.

Skriftlig fremsættelse

Dohrmann (FP):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme. (Ophævelse

af bopælspligt, uddannelse m.v.).

(Lovforslag nr. L 256).

Jeg henviser i øvrigt til lovforslagets tekst og de bemærkninger,

der ledsager det, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Versioner

1. 1988-05-21