Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00001@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til inden udgangen af november 1987

at fremsætte forslag til en samlet økonomisk politik, der både kan

sikre social retfærdighed og styrke dansk beskæftigelse og

konkurrenceevne ved at igangsætte omfattende moderniseringer af

erhvervsliv og arbejdsmarked efter de retningslinier, der er

angivet i bemærkningerne til forslaget.

Forslagene skal ledsages af finansieringsforslag, der ikke beskærer

levefoden for familier med jævne, almindelige indtægter, men

sikrer balancen i statsbudgettet og undgår en større, ekstra

belastning af betalingsbalancen.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Generelle bemærkninger

Firkantregeringens økonomiske politik er slået fejl. Der er ikke sket

en afgørende drejning væk fra de grundlæggende problemer med

arbejdsløshed og gældsætning - tværtimod. Arbejdsløsheden er igen

i stigning, fordi dansk produktion klarer sig dårligt på det

internationale marked. Gældsætningen til udlandet er fordoblet på

fem år, og herhjemme er fordelingen af goder og byrder blevet mere

skæve, fordi svage grupper har betalt uforholdsmæssigt meget til

regeringens mislykkede økonomiske genopretningspolitik.

Socialdemokratiet har fremlagt et realistisk alternativ til den

hidtidige borgerlige politik. I »S-planen« fra april 1987 er

præciseret, hvilke forslag om regulering af dagpenge, efterløn,

bistandsydelser og pensioner og hvilke forslag om ekstra indsats

på arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitikken

Socialdemokratiet finder bydende nødvendige her og nu, og der er

stillet lige så præcise finansieringsforslag.

Derudover er det helt afgørende, at der hurtigt og varigt sker en

væsentlig styrkelse af opsparing og betalingsbalance og en

begyndende demokratisering af ejerforholdene i erhvervslivet

gennem en arbejdsmarkedspensionsreform for alle og en obligatorisk

OD-reform som foreslået af Socialdemokratiet.

I dette beslutningforslags specielle bemærkninger fremlægges en

udmøntning af »S-planen« til forhandling i Folketinget.

Der er ikke tale om, at Socialdemokratiet ved gennemførelse af dette

beslutningsforslag har nået sine mål f.eks om sociale reformer.

Langtfra. Beslutningsforslaget markerer, hvilke forslag

Socialdemokratiet vil prioritere på det helt korte sigt og inden

for hvilke økonomiske rammer. Yderligere forslag om ønsker, der er

meget udgiftskrævende, kan først gennemføres i takt med en positiv

produktionsudvikling. For det er efter Socialdemokratiets

opfattelse ikke acceptabelt med fortsat stigende skatter og

afgifter for familier med almindelige lønindtægter.

Beslutningsforslaget er et udtryk for, at Socialdemokratiet mener, at

der bør gøres en særlig indsats i forhold til den stigning i

arbejdsløsheden, der vil finde sted i 1988 og årene derefter.

Uden en sådan indsats vil samfundet ikke være forberedt på denne

udvikling.

Beslutningsforslaget er også en understregning af Socialdemokratiets

ønske om en ekstraordinær statslig indsats for at styrke

erhvervslivets konkurrenceevne under fastholdelse af den faste

kronekurs. Regeringen har de seneste år måttet erkende, at

kræfternes frie spil alene ikke klarer problemerne. Det er

nødvendigt med en langt mere aktiv erhvervs- og

uddannelsespolitisk indsats, således som Socialdemokratiet længe

har ønsket det.

Derfor foreslås en række tiltag inden for uddannelse, forskning,

teknologiudvikling og eksportfremme inden for en samlet ramme for

nettoudvidelsen af de offentlige udgifter på 3 mia. kr. på

årsbasis. Af denne økonomiske ramme anvendes de 2 mia. kr. til en

øget indsats på arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet, således at

der er taget højde for, at dette vil medføre færre udgifter til

arbejdsløshedsdagpenge. Desuden forudsættes det, at der i

forbindelse med den øgede indsats gennemføres en effektivisering

af de enkelte ordninger.

Det resterende beløb på 1 mia. kr. af den samlede økonomiske ramme

anvendes til styrkelse af det danske samfunds erhvervsudvikling og

til investering i forskning og ny teknologi. Herudover skal en del

af den passive erhvervsstøtte, der er gemt i skattereglerne,

omlægges til en mere aktiv udnyttelse.

ATP, LD og pensionskasserne må også have en større og mere aktiv

rolle i finansieringen af nye arbejdspladser, og der må gives

adgang til medarbejderindflydelse for investeringerne i den

enkelte virksomhed.

Socialdemokratiet vil overveje ændret sammensætning af

virksomhedernes skatter og afgifter, så konkurrenceerhvervene

lettes, uden at de offentlige finanser belastes herved, og uden at

der opstår utilsigtede fordelingsmæssige virkninger.

Socialdemokratiet er indstillet på at fremrykke udbetalingen af

eksportmomsrefusion, så eksporterhvervene kan få en speciel

lettelse af rentebyrden.

Socialdemokratiet ønsker, at den endelige udformning af en

erhvervsfremmeindsats i efteråret 1987 sker i dialog med

erhvervslivets og arbejdsmarkedets organisationer, så der kan

sikres den størst mulige folkelige opbakning for løsningen af de

alvorlige økonomiske problemer. Også derfor er kravet om social

retfærdighed en afgørende del af helheden.

Det er vigtigt, at sammenhængen i den økonomiske politik ikke brydes

ved, at et flertal i Folketinget gennemfører store udgiftskrævende

forslag uden økonomisk dækning.

Netop derfor lægger Socialdemokratiet med nærværende

beslutningsforslag op til en samlet drøftelse af den økonomiske

politik. De enkelte elementer er naturligvis ikke ultimative krav,

men udgør et velovervejet forhandlingsoplæg. Socialdemokratiet er

derfor også villig til at drøfte andre finansieringsforslag end de

her foreslåede - forudsat at den sociale byrdefordeling ikke

samlet forringes.

Specielle bemærkninger

1. Social retfærdighed

1.1. Satserne for dagpenge (arbejdsløsheds-, syge- og

barseldagpenge), efterløn og kontanthjælp forhøjes med 10 pct. i

1988.

Reguleringerne gælder både de faste satser og beregningsgrundlaget

for dagpenge for ledige.

Kontingenterne til arbejdsløshedsforsikring tilpasses de nye satser

på reguleringstidspunkterne.

Det forudsættes, at regeringen fremsætter lovforslag, som sikrer, at

satserne fra 1989 reguleres i overensstemmelse med

årslønsudviklingen for beskæftigede.

1.2. 9-måneders-reglen i bistandsloven afskaffes.

1.3. Der anvendes 2 mia. kr. på årsbasis til generelle forbedringer

for almindelige folkepensionister samt en fremrykning af den

løsning på samspilsproblemerne for pensionister, der blev vedtaget

i maj 1987, jf. lov nr. 390 af 10. juni 1987. En hurtig og

effektiv samspilløsning er nødvendig for at sikre rimeligt udbytte

af mindre private pensionopsparinger, de kommende års

ATP-forbedringer og en generel arbejdsmarkedspension.

2. Styrket indsats i arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitikken

Der gennemføres en øjeblikkelig ekstraindsats inden for

arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitikken med det formål:

a) At styrke erhvervslivets konkurrenceevne gennem et hævet

kvalifikationsniveau i den samlede arbejdsstyrke.

b) At iværksætte foranstaltninger til imødegåelse af den truende

stigning i ledigheden.

c) At hindre en øget opsplitning på arbejdsmarkedet gennem en særlig

indsats til gavn for de svagest stillede grupper.

Som led i indsatsen iværksættes initiativer på bl.a. følgende felter:

2.1. Uddannelsesmuligheder for voksne beskæftigede

Der gennemføres gradvis en ordning med betalt frihed til uddannelse

(BFU):

a) Forøgede uddannelsesmuligheder for voksne på arbejdsmarkedet

gennem adgang til orlov ved deltagelse i uddannelse. Der afsættes

en pulje til løngodtgørelse i forbindelse hermed. Godtgørelsen

ydes fortrinsvis til personer med kort uddannelsesbaggrund og høj

arbejdsløshedsrisiko.

b) Flere pladser inden for arbejdsmarkedsuddannelserne gennem

udvidelse af eksisterende aktiviteter og iværksættelse af nye.

c) Flere pladser for voksne inden for erhvervsuddannelserne. Herunder

iværksættelse af nye aktiviteter og initiativer til at øge voksnes

interesse for efg- og lærlingeuddannelser.

d) Nye almene uddannelsestilbud og tilbud, der kombinerer almen

uddannelse (eks. enkeltfagsundervisning) med erhvervsrettet

undervisning (eks. inden for arbejdsmarkedsuddannelserne).

2.2 Ny arbejdstilbudsordning for langtidsledige

Ændring af »lov om arbejdstilbud« med henblik på forbedret

information og vejledning, udarbejdelse af job- og

uddannelsesplaner for alle ledige, uddannelsestilbud på et tidligt

tidspunkt, ret til bedre arbejdstilbud med indbygget uddannelse

samt ophævelse af reglerne om nedsatte dagpenge.

2.3. Planlægning og effektivisering af uddannelserne

a) Initiativer til sikring af bedre uddannelses- og

personaleplanlægning i virksomhederne.

b) Øget forsøgs- og udviklingsindsats i forhold til arbejdsmarkeds-

og erhvervsuddannelserne i samarbejde med arbejdsmarkedets parter,

de paritetiske uddannelsesorganer og uddannelsesinstitutionerne.

Bedre afdækning af de fremtidige kvalifikationskrav.

c) En samlet reform af ungdomsuddannelserne, så alle unge sikres

tilbud om kompetencegivende uddannelse. Et af formålene er

formindskelse af frafaldet inden for ungdomsuddannelserne, ikke

mindst efg- og lærlingeuddannelserne. Det nødvendige antal

efg-praktikpladser må sikres.

d) En plan for afvikling af adgangsbegrænsningerne til videregående

uddannelse, så kø og spild i form af dobbeltuddannelse undgås.

2.4. Målrettede beskæftigelsesinitiativer

a) Ny og mere smidig jobskabelseslov, der kan skabe gode og varige

arbejdspladser i såvel den offentlige som den private sektor.

Ordningen skal administreres lokalt og være uden aldersmæssige

begrænsninger.

b) Forstærket indsats mod ungdomsarbejdsløsheden i samarbejde med

kommuner, amtskommuner og arbejdsmarkedsnævnene.

c) Særlige initiativer i forhold til kvindearbejdsløsheden.

d) Forbedring af reglerne om mobilitetsfremmende ydelser.

På en række af ovennævnte felter har Socialdemokratiet tidligere

fremsat konkrete lov- og eller beslutningsforslag i Folketinget.

I den kommende folketingssamling vil Socialdemokratiet genfremsætte

en række af disse forslag og komme med en række yderligere

initiativer af mere langsigtet karakter.

En række af initiativerne vil samtidig kunne tjene som forsøgs- og

udviklingsprojekter set i forhold til senere gennemførelse af mere

gennemgribende reformer.

3. Målrettet erhvervspolitik

3.1. Erhvervspolitisk dialog og langtidsplanlægning

Gennem dialog mellem erhvervene, fagbevægelsen og samfundet må der

ske en indkredsning af kravene til erhvervenes investeringer,

produktion og eksport. Det må ske med udgangspunkt i drøftelserne

i Det Industripolitiske Kontaktudvalg samt den årlige

industripolitiske redegørelse fra industriministeren. Gennem

jævnlige branchedrøftelser mellem de involverede parter indkredses

de forskelligartede udviklingsvilkår og problemer, som kendetegner

de enkelte brancher.

Samtidig hermed igangsættes løbende rådgivning om nye initiativer

inden for det enkelte brancheområde.

Denne dialog skal danne grundlag for en samlet langtidsplan eller

udviklingsprogram, der årligt ajourføres. Dette program skal være

vejledende for de økonomisk-politiske beslutninger og

erhvervspolitik.

3.2. Styrkelse af produktivitetsudvikling m.v.

Socialdemokratiet vil tage initiativ til en styrkelse af

produktivitetsudviklingen, den strategiske planlægning, ledelse og

samarbejdsvilkårene i virksomhederne inden for de enkelte

brancher. Hele problemstillingen omkring en samlet tryghedsreform

for arbejdsmarkedet indgår også i denne sammenhæng, idet en større

tryghed i forandringsprocessen kan bidrage til en bedre

produktivitetsudvikling. Socialdemokratiet vil derfor i samarbejde

med arbejdsmarkedets parter tage initiativ til, at der gennemføres

en samlet tryghedsreform for samfundet gennem et samspil mellem

lovgivning og aftaler mellem parterne på arbejdsmarkedet.

3.3. Systemeksportpulje

Gennem en systemeksportpulje, der gør det muligt for offentlige

virksomheder, institutioner og styrelser at deltage i

systemeksport samt produktudvikle og markedsføre deres produkter

med henblik på systemeksport, vil Socialdemokratiet sætte ekstra

gang i det offentlige-private samarbejde.

Ordningen skal administreres af et særligt systemeksportkontor, som

skal bistå de offentlige styrelser med vejledning samt tage

initiativ til igangsættelse af projekter og offentlige

eksportafdelinger og -selskaber. 1985-cirkulæret for systemeksport

ændres, så det ikke hindrer, at det offentlige deltager på lige

fod med private.

3.4. Produktudviklingspulje for de offentlige forskningsaktiviteter

Der må ske en styrkelse af den offentlige forskningsindsats. For at

fremme en videre udvikling af de offentlige institutioners

resultater til kommerciel brug oprettes en produktudviklingspulje,

der vil gøre det muligt at udføre denne aktivitet

(videreudvikling), uden at det går ud over den ordinære

forskningsaktivitet. De lånte midler skal tilbagebetales ud af den

stigning i den indtægtsdækkende virksomhed, som bliver resultatet.

3.5 Behovsstyrede udviklingsprogrammer

Ud over videreførelse af det informations- og bioteknologiske

udviklingsprogram er der behov for yderligere programmer inden for

områderne: forureningsbekæmpelse, superledere, materialeteknologi,

lagring af energi m.v.

3.6. Eksportstøtte til mindre virksomheder

Det er velkendt, at det kan være en stor barriere for de mindre

danske virksomheder at etablere sig på eksportmarkederne. Derfor

må der ydes støtte til bl.a. oprettelse af handelshuse og øget

indsamling af markedsinformation. Gennem et større samarbejde

mellem virksomhederne nedbringes den enkelte virksomheds

omkostninger og risiko ved eksport.

3.7. Styrkelse af udenrigshandelsorganisationen

Der er behov for, at udenrigshandelsorganisationen styrkes ved bl.a.

oprettelse af industriattacheer, opsøgende indenlandsk arbejde for

at få danske virksomheder til at gå sammen om eksportprojekter

samt opbygning af eksportkurser på ekspanderende markeder.

3.8. Forbedrede vilkår for eksportsælgere

Den skattefri godtgørelse for eksportsælgere forhøjes og

udlandsfradraget forhøjes. Reglerne for offentligt ansatte, der

udsendes som led i systemeksport, må være de samme som dem, der

gælder for privat ansatte eksportsælgere.

3.9. Øget dansk deltagelse i internationale forsknings- og

udviklingsprogrammer

F.eks. Eureka og ESA.

3.10. En erhvervspolitik for EFs indre marked

Senest i 1992 skal opbygningen af EFs indre marked være afsluttet.

Det vil stille danske virksomheder over for store

afsætningsmuligheder i andre EF-lande - men samtidig også skærpe

konkurrencen på hjemmemarkedet. Der afsættes en pulje til at sikre

den nødvendige viden, så danske virksomheder kan møde denne

udfordring.

3.11. Etablering af et finansieringsselskab for forskning og

udvikling

Etablering af dette selskab skal fortrinsvis ske for private midler,

herunder kapitalpension. Målet er en risikovillig kapital på 1

mia. kr. Staten må gennem forhandlinger og ved omlægning af

investeringsregler sikre det nødvendige incitament til oprettelsen

af selskabet.

3.12. Målretning af egnsudviklingsordningen samt udvidelse til at

omfatte støtte til udbygning af de regionale serviceprogrammer

I de senere år har der været en tendens til at rette indsatsen mod

bedre betjening af allerede eksisterende, lokale virksomheder og

iværksættere. Kommunernes og amtskommunernes mulighed for at

påvirke og tage initiativer over for iværksættere og mindre

virksomheder skal øges, hvorfor kommunalfuldmagten må fortolkes

lempeligere eller revideres.

Egnsudviklingsordningen er blevet beskåret kraftigt i de senere år.

Da der stadig er betydelige regionale forskelle, skal ordningen

have et løft, men aktiviteterne skal samtidig omlægges til også

at omfatte tilskud til regionale serviceordninger.

3.13. Ændrede regler for ATP, LD, pensionskasserne m.fl.

Der må gennemføres bedre og nye muligheder for deltagelse i

finansieringen af erhvervsinvesteringer for ATP, LD,

pensionskasserne m.fl. Samtidig må der skabes klar lovhjemmel for,

at fondenes bestyrelser kan inddrage medarbejderne i forvaltningen

af de midler, der er investeret i den enkelte virksomhed.

Socialdemokratiet vil fremsætte et konkret lovforslag herom.

3.14. Særlig indsats på det »grønne investeringsområde«.

På det »grønne investeringsområde« er der behov for en styrkelse i en

række led i beslutningskæden. Konsulentservice, økonomiske

analyser og langsigtet finansiering.

Det må overvejes, hvorledes såvel Finansieringsinstituttet for

Industri og Håndværk som ATP, LD og pensionskasser m.fl. kan gives

bedre muligheder for deltagelse i finansiering af investeringer i

såvel indre som ydre miljø.

4. Finansiering

Forbedringerne for dagpengemodtagere, bistandsmodtagere og

pensionister koster i alt 4,4 mia. kr. Finansieringen af de nævnte

forbedringer sker via indtægter på i alt 8,1 mia. kr. Heraf er de

1,1 mia. kr. automatiske stigninger i arbejdsmarkedsbidrag i

henhold til den gældende lovgivning. Resten fordeler sig med 2

mia. kr. ved gennemførelse af de af Socialdemokratiet i

folketingsåret 1986-87, 1. samling, fremsatte lovforslag om

henholdsvis skærpet beskatning af store

aktiespekulationsgevinster, udvidet også med videre beskatning af

spekulation ved store salg af andre værdipapirer og fast ejendom,

og om afskaffelse af skatteflugtsmuligheder via udlandslempelse og

sambeskatning med udenlandske datterselskaber. Der henvises

henholdvis til forslag til lov om ændring af lov om beskatning af

fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (af Stavad (S) m.fl.),

Folketingstidende 1986-87, 1. samling, forhandlingerne sp. 2335 og

4002, samt tillæg A, sp. 1677, og til forslag til lov om ændring

af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (af Stavad (S)

m.fl.), Folketingstidende 1986-87, 1. samling, sp. 2339 og 4017,

samt tillæg A, sp. 1719.

De sidste 5 mia. kr. fremskaffes via en omsætningsafgift på

obligationer og pantebreve på 2 promille pr. salg, idet det derved

forudsættes, at den spekulationsprægede omsætning mere end

halveres ved omsætningsafgiftens vedtagelse.

Førstegangssalg af obligationer og pantebreve fritages for

omsætningsafgiften. (Der forventes en væsentlig nedgang i den

spekulationsprægede omsætning ved indførelse af selv en så

beskeden afgift).

Bilag

Statsfinansiel virkning ved gennemførelse af beslutningsforslaget

Overskud på statsfinanser mill. kr. --------------------------------------------------------- Indkomstoverførsler ..................... - 4.400 ------- heraf - arbejdsløshedsdagpenge ............... - 1.260 - efterløn ............................. - 540 - syge- og barseldagpenge .............. - 400 - folkepension ......................... - 2.000 - bistandshjælp ........................ - 200 Driftsudgifter .......................... - 3.000 heraf - uddannelsesforanstaltninger i arbejdsmarked, erhverv og alment ..... - 2.000 - forskning, produkt- og teknologiudvikling ................... - 500 - erhvervs- og eksportfremme ........... - 500 Indtægter ............................... 8.100 ------- heraf - automatiske reguleringer i arbejdsmarkedsbidrag ................. 1.100 - beskatningen af spekulationsgevinster, aktier m.v. ... 1.000 - afskaffelse af udlandslempelse og adgang til sambeskatning med udenlandske datterselskaber .......... 1.000 - omsætningsafgift på obligationer og pantebreve 2 promille ............. 5.000 ------------------------------------------------------- I alt helårsvirkning .................... 700

Versioner

1. 1988-05-21