1987 BSF 4 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF STRAFFELOVENS BESTEMMELSER OM SÆRFORANSTALTNINGER OG FORVARING
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00004@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget opfordrer regeringen til inden den 1. januar 1988 at
fremsætte forslag til lov om ændring af straffelovens bestemmelser
om tidsubestemt psykiatrisk behandling efter følgende
retningslinjer:
a) Domme i henhold til straffelovens §§ 68 -70 skal indeholde en
længstetid for opholdet af samme varighed, som en straf for
tilsvarende lovovertrædelse ville have medført.
b) For at sikre, at anbringelsen ikke udstrækkes længere end
behandlingsmæssigt påkrævet, skal retten ved stillingtagen til
foranstaltningernes fortsatte opretholdelse tiltrædes af en
psykiatrisk sagkyndig og en repræsentant for
patientorganisationerne. Den psykiatriske sagkyndige må ikke stå i
noget ansættelsesforhold til den psykiatriske hospitalsafdeling,
hvor den dømte er anbragt.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
Foranstaltninger efter straffelovens §§ 68-70 idømmes på ubestemt
tid, bortset fra domme efter § 69, der medfører eller kan medføre
institutionsophold.
Både varigheden, arten og intensiteten af foranstaltningerne er
undergivet domstolskontrol, men det er efter overlægens
(institutionslederens) vejledning, retten træffer sin afgørelse. I
praksis betyder det, at straffelovsovertrædere, der er
sindslidende og får straffrihed, men dom i henhold til
straffelovens §§ 68 og 69 om anbringelse på hospital for
sindslidende, kan få langt længere frihedsberøvelse, end hvis
forholdet blev bedømt efter straffelovens almindelige regler. Den
sindslidende er ofte ringere stillet end øvrige
straffelovsovertrædere ved dels at være forholdt tidsudmålingen,
dels ved at være underkastet en »løsladelsesvurdering«, som har en
mere snæver tilknytning til den sindslidendes
behandlingsvillighed.
Formålet med forslagets punkt b er at åbne for en bredere vurdering
af tilbageholdelsesgrundlaget. Rettens sammensætning skal
yderligere give garanti for en nuanceret vurdering i modsætning
til den gældende tilstand, hvor rettens vurderingsgrundlag
tilvejebringes ved udtalelser fra den behandlende overlæge samt
eventuelle yderligere sagkyndige erklæringer, og hvor grundlaget
alene vurderes af en juridsk dommer, der selvsagt som sit
udgangspunkt har den oprindeligt trufne afgørelse.