1987 BSF 5 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF FORRETNINGSORDEN FOR FOLKETINGET
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00005@1988-05-21/da
Indhold
I forretningsorden for Folketinget, som vedtaget den 17. december
1953 med ændringer sidst af 17. december 1986, foretages følgende
ændringer:
1. I § 8 indsættes som nyt stykke efter stk. 7:
»Stk. 8. Ethvert i Folketinget indvalgt parti har ret til ved et af
sine medlemmer at deltage i forhandlingerne i folketingsudvalg,
hvori det ikke ellers er repræsenteret. Et sådant medlem, der ikke
har stemmeret eller ret til at fremsætte nogen udtalelse i
udvalgets betænkninger, må anmeldes for det pågældende udvalgs
formand.«
Stk. 8-13 bliver herefter stk. 9-14.
2. I § 26 udgår 2., 3. og 4. punktum.
3. I § 29 affattes stk. 2 således:
»Stk. 2. Medlemmerne bør iagttage god mødeorden, men kan i øvrigt
tale frit. Formanden kan henstille til et medlem at iagttage
almindelig høflighed i sine ytringer.«
4. I § 29 udgår stk. 3 og 4.
5. § 30 udgår.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET Til nr. 1
Ingen partier, der er blevet valgt til Folketinget, må kunne holdes
uden for politisk indsigt ved manglende repræsentation i de
stående udvalg.
Befolkningen har krav på, at det af dem støttede parti, uden
begrænsninger, kan deltage i den politiske proces. Den nuværende
valgprocedure er udemokratisk og kan udelukkende opfattes som en
si, der har til formål at holde mindre partier ude i kulden,
således som det er sket med Fælles Kurs.
Til nr. 2
Den nuværende tekst forudsætter et indgående kendskab til den
ægteskabelige status for de enkelte medlemmer samt en levende
deltagelse i udviklingen af samme.
Det er mange år siden, at befolkningen ophørte med at kalde hinanden
ved øgenavne som »det ærede«.
En helt almindelig tiltaleform blandt det danske folk er fornavn
eller efternavn eller begge i forening. For de medlemmer, der
måtte ønske at titulere med hr., fru eller frøken, bør det stå dem
frit for.
Til nr. 3 og 4
Et medlem af Folketinget er alene bundet af sin egen overbevisning.
Vedkommende medlem står til ansvar over for sine vælgere, og det
kan ikke være en eventuel politisk modstander i form af
Folketingets formand, der skal afgøre, hvorvidt tungens brug er
utilbørlig.
Det er en kendsgerning, at folk taler forskelligt afhængig af deres
opvækst, arbejde, omgangskreds m.v. Således taler en advokat og en
vagabond forskelligt. Det bliver advokaten ikke ringere af.
At udelukke et medlem fra at indtage sin plads i Tinget og dermed
stemme i sager, således som en vælgerkreds har ønsket det, må
betragtes som stridende mod selve demokratiet. Et Folketing må
acceptere vælgernes afgørelse med de personer, der er valgt, og
ingen udelukkelse må kunne finde sted, som beskrevet i den
nuværende tekst.
Til nr. 5
Det er helt almindeligt i befolkningen, at man giver udtryk for sin
glæde eller det modsatte. Det må anses for fuldt acceptabelt, at
dette også finder sted i Folketinget, således som det foregår i
andre parlamenter som bl.a. det vesttyske og det engelske.