Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00007@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen i fredstid at betinge udenlandske

orlogsfartøjers tilladelse til anløb i danske havne af, at de

pågældende fartøjers chef eller dennes regering i hvert enkelt

tilfælde forsikrer, at fartøjerne ikke medfører atomvåben.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Den offentlige debat i forbindelse med udenlandske orlogsfartøjers

besøg i danske havne er accelereret i de senere år, fordi der

hersker endog meget stor usikkerhed om, hvorvidt den danske

regerings forudsætning om, at disse skibe er atomvåbenfri, faktisk

overholdes.

Såfremt orlogsfartøjer under besøg i danske havne faktisk medfører

atomvåben, vil dette indebære helt uoverskuelige risici for vore

byer og disses befolkning i tilfælde af fejlaffyring, brand,

terroristangreb eller andre ulykker, der skaber radioaktivt

udslip.

Der gøres formentlig, hvad der er muligt og økonomisk forsvarligt for

at nedbringe sådanne risici, men muligheden eksisterer rent

faktisk. Det erkender forsvarsministeren således i et svar til

Forsvarsudvalget af 30. januar 1985 i sagen om det fejlaffyrede

harpoonmissil, hvor det udtrykkeligt anføres, at »det ikke, uanset

alle bestræbelser og trufne foranstaltninger, er muligt at tale om

begreber som 100 pct. sikkerhed eller nul-pct. risiko for

utilsigtede hændelser«. Samme sted hedder det, »at risikoen for en

utilsigtet affyring er på et absolut minimum«. Men altså ikke nul.

Under besøg i Danmark lægger udenlandske fartøjer normalt til i vore

store havnebyer, f.eks. Århus, Ålborg og København, hvor et

flertal i henholdsvis byråd og borgerrepræsentation ligeledes har

givet udtryk for usikkerhed om, hvorvidt atomvåbenfriheden

overholdes, og derfor har anmodet regeringen om, at der afkræves

de pågældende skibe en erklæring om, at de ikke medbringer

atomvåben.

Forslagsstillerne så helst gennemført en regulær dansk inspektion af

de pågældende skibe, før der gives tilladelse til anløb af danske

havne. Folketinget har imidlertid drøftet dette spørgsmål flere

gange, og vi ser desværre ingen mulighed for at skabe et flertal

for denne holdning.

En af atomvåbenmagterne, Sovjet, har ved gentagne lejligheder

erklæret sig villig til at afgive erklæring om, at landets skibe

er atomvåbenfrie under besøg i fremmede havne. Men endnu er disse

erklæringer ikke kommet en på en praktisk prøve, da Danmark ikke

har haft sovjetisk flådebesøg i flere år.

I det nordiske område står Danmark stadig mere ensomt med sin

atompolitik. Island har indskærpet over for den amerikanske

regering, at man ikke ønsker besøg af atomvåbenegnede

orlogsfartøjer. Det svenske regeringsparti, Socialdemokratiet, har

på sin nyligt afholdte kongres i 1987 besluttet at arbejde for, at

atomvåbenmagterne opgiver deres politik om hverken at ville

benægte eller bekræfte, at orlogsfartøjer medfører atomvåben.

Såfremt dette ikke lykkes, skal Sverige kræve garantier af

besøgende krigsskibe.

I Norge har forsvarsminister Johan Jørgen Holst i Stortinget den 9.

april 1987 udtalt, at »Norge bygger på den forudsætning at

utenlandske orlogsfartøyer ikke medbringer atomvåpen under besøk i

norsk havn. Denne forutsætning er kjent av atomvåbenstatene, og

det henvises til de norske forutsætninger hver gang det gis

klarering for besøk av orlogsfartøyer til norsk havn«.

En sådan præcisering af kravet om atomvåbenfrihed er ikke sket i

Danmark. Forsvarsudvalget har ikke under behandlingen af tidligere

beslutningsforslag om dansk atomvåbenfrihed kunnet få oplyst

præcist, i hvilken form og hvornår den danske regering har meddelt

atomvåbenmagterne, at det er en klar dansk forudsætning for

tilladelse til flådebesøg i danske havne, at skibene ikke medfører

atomvåben.

I disse år besøger en række fartøjer, der er udrustet med

våbensystemer, som kan anvende atomvåben, Danmark. Om disse

fartøjer rent faktisk medfører atomvåben, kan vi ikke vide noget

om, da USAs holdning om hverken at ville bekræfte eller benægte,

at der er atomvåben om bord, accepteres af Danmark. Den danske

regering har således i praksis stukket hovedet i busken og

foretrukket at lade, som om der ikke er noget problem.

Men enten respekterer atommagterne rent faktisk det danske synspunkt

systematisk, og så kunne befolkningen lige så godt blive

beroliget, eller også respekterer de det ikke, og så rokkes der

grundlæggende ved troværdigheden af det danske forbehold over for

tilstedeværelsen af atomvåben i fredstid. Er det sidste tilfældet,

opstår samtidig de uoverskuelige risici for civilbefolkningen, der

tidligere er omtalt.

Denne stikken hovedet i busken har samtidig den katastrofale

virkning, at der ikke tages et særligt beredskabsmæssigt hensyn

til fremmede orlogsfartøjer. De forankres normalt ved meget

centralt beliggende havnekajer, mange besøgende får lov til at gå

om bord, og der findes kun et aldeles utilstrækkeligt civilt

beredskab, hvis fejlaffyring, brand, terroristangreb eller andre

ulykker skulle indtræffe.

Og sådanne ulykker indtræffer rent faktisk. Listen over atomare uheld

hos stormagterne er ganske lang. I slutningen af 1985 lykkedes det

således American Friend Service Committee via en afgørelse i US

District Court Hawaii at få udleveret Navy Weapons Evaluation

Facility Report nr. 1070 dækkende perioden 1965-72, nr. 1070-1

dækkende perioden 1973-74, og nr. 1070-2 dækkende perioden

1975-77, i censureret form. Rapporterne på i alt 98 sider

gennemgår den amerikanske flådes atomvåbenuheld for den omtalte

periode, 1965-77. Rapporterne viser i alt 381 atomvåbenulykker og

-uheld i perioden eller i alt 29 ulykker/ uheld pr. år. Rapporten

nævner specielt ASROC-antiubådsvåbenet som uheldsramt. Det bør i

denne forbindelse nævnes, at flere af de orlogsfartøjer, der netop

har besøgt Danmark, f.eks. den amerikanske destroyer »Hayler« er

udstyret med dette våben. Det anførte alarmerende antal ulykker og

uheld omfatter kun den amerikanske flåde. Den sovjetiske, engelske

og franske flåde må antages at have præcis de samme problemer.

De manglende sikkerhedsbestemmelser

I svar fra forsvarsministeren af 11. februar 1986 i forbindelse med

behandling af forslag til folketingsbeslutning om kommuners

mulighed for at afvise anløb af visse militære fartøjer fremgår

det, at »ifølge bestemmelserne i det for havne gældende

standardordensreglement må intet skib med brandfarlig eller

eksplosiv ladning indgå til havnen, forinden der til havneopsynet

er sket anmeldelse om ladningens indhold og mængde samt måden,

hvorpå den er emballeret. Havnemyndigheden anviser skibene plads i

havnen, for skibe med farligt gods eventuelt i et særligt afsnit

af havnen. Der kan af havnemyndigheden og den stedlige

brandmyndighed fastsættes særlige sikkerhedsforanstaltninger,

herunder afspærring og etablering af brandvagt.« Det fremgår af

samme svar, at ifølge ordensreglementet »gælder bl.a. pligten til

at afgive oplysning om skib og ladning ikke for orlogsfartøjer«.

Af samme svar fremgår det, at »ifølge § 9 i den gældende lov om

nukleare anlæg (atomanlæg) kan der fastsættes bestemmelser om

nukleart drevne skibes besejling af danske farvande og adgang til

danske havne.« Ovennævnte svar fra forsvarsministeren er optrykt

som bilag.

Det er fastsat i § 5 i bekendtgørelsen om

beskyttelsesforanstaltninger mod uheld i nukleare anlæg

(atomanlæg) m.m., at nukleare skibes anløb af dansk havn kræver

forudgående tilladelse fra miljøministeren. Endvidere er det i

bekendtgørelsens § 7 bestemt, at der for hver dansk havn, i

hvilken nukleare skibe (atomskibe) modtages, skal udarbejdes en

beredskabsplan på foranledning af Miljøstyrelsen, og at

beredskabsplanen kræves godkendt af miljøministeren.

Når det drejer sig om civile skibe, er der således klare

sikkerhedsbestemmelser, der imidlertid groft tilsidesættes, når

der er tale om orlogsfartøjer, skønt disse må forventes at rumme

store mængder eksplosiver, kemiske våben og måske endog atomvåben.

I bogen »Hvem behersker Havene?» udgivet af Nej til Atomvåben i 1987

fremgår det af side 23 ff., at de amerikanske myndigheder hvert

andet år afholder de såkaldte NUWAX-øvelser (Nuclear Weapons

Accident Exercises). Selv i forbindelse med en atomulykke -

fremgår det af samme publikation - vil USA holde sig til sin

»hverken bekræfte eller afkræfte-politik«. Amerikanske embedsmænd

kan faktisk bevidst give urigtige oplysninger til offentligheden

for at bortlede opmærksomheden fra indskibningen af ødelagte

atomvåben. Dette er en praksis, som deltagerne i NUWAX-øvelsen i

1983 blev kritiseret for.

I rapporten »Nuclear Weapons: Emergency Preparedness Planning for

Accidents can be better coordinated« udgivet i US General

Accounting Offices Report to Congressional Requesters, februar

1987, anbefales det at give såvel enkeltstatslige som lokale

myndigheder mulighed for at koordinere katastrofeplaner til brug

for atomvåbenuheld ved at fremlægge uklassificerede

beredskabsplaner og lignende oplysninger til myndighederne samt

give disse mulighed for at deltage i øvelser i overensstemmelse

med disse planer.

Den nævnte rapport antager, at den største uheldsrisiko er, at der

sker en konventionel eksplosion eller forbrænding af de

ikkeatomare sprængstoffer, som et våben rummer, og at dette

medfører plutoniumudslip fra sprænghovedet. Men rapporten nævner

også risici ved tyveri, kapring eller simpel forsvinden af et

våben eller dets komponenter. Også en utilsigtet atomeksplosion

nævnes om end muligheden herfor angives at være »på det nærmeste

ikkeeksisterende«.

I en tilsvarende rapport om risiciene ved atomvåbenuheld under

flådebesøg i australske havne, »Nuclear Accident on Military

Vessels in Australian Ports: Site-Specific Analysis for Sydney and

Fremantle/Perth«, udgivet af W. Jackson Davis, University of

California, 1986', fremhæves også nødvendigheden af et særligt

civilt beredskab under flådebesøg med skibe, der må antages at

medføre atomvåben.

I de senere år er der sket en voldsom udbygning af supermagternes

skibsbaserede atomvåben, en udvikling, der desværre må antages at

fortsætte, selv om - eller måske netop fordi - supermagterne er

kommet overens om at fjerne en væsentlig del af de atomvåben, der

er stationerede i Europa. Udbygningen af atombevæbningen på skibe

vil i de kommende år øge sandsynligheden for, at orlogsfartøjer

vil medføre atomvåben, og da det er for farligt at omlaste disse i

rum sø forud for besøg i danske havne, vil den danske befolknings

usikkerhed vokse i årene, der kommer.

Der er således tre afgørende grunde til at vedtage dette

beslutningsforslag:

1. Antallet af atombevæbnede skibe er stærkt voksende.

2. Den danske strudsepolitik rokker afgørende ved vores troværdighed

som atomvåbenfrit område i fredstid.

3. Orlogsfartøjer lægger normalt altid til midt i vore bykerner, men

vi mangler fuldstændig enhver form for brugbart

katastrofeberedskab, hvis et alvorligt uheld skulle indtræffe.

(Beslutningsforslag nr. B 7).

Bilag

Forsvarsudvalgets spørgsmål af 11. februar 1986 til

forsvarsministeren

og dennes svar herpå

Spørgsmål:

»Hvilken kompetence har havnemyndighederne til at afvise skibe med

særlig farlige laster? Herunder ønskes oplyst, om

havnemyndighederne eller andre nogen sinde har afvist atomdrevne

skibe, om havnemyndigheder nogen sinde har påbudt skibe med særlig

farlige laster at opholde sig i særlige havneafsnit, og om man

nogen sinde har påbudt skærpede sikkerhedsforanstaltninger for

sådanne skibe, og hvem der i givet fald har skullet betale

herfor.«

Svar:

Spørgsmålet er i den udstrækning, det angår havnemyndighederne,

forelagt Ministeriet for Offentlige Arbejder, der til brug for

besvarelsen har oplyst følgende:

»Ifølge bestemmelserne i det for havne gældende

standardordensreglement må intet skib med brandfarlig eller

eksplosiv ladning indgå til havnen, forinden der til havneopsynet

er sket anmeldelse om ladningens indhold og mængde samt måden,

hvorpå den er emballeret.

Havnemyndigheden anviser skibe plads i havnen, for skibe med farligt

gods eventuelt i et særligt afsnit af havnen.

Der kan af havnemyndigheden og den stedlige brandmyndighed fastsættes

særlige sikkerhedsforanstaltninger, herunder afspærring og

etablering af brandvagt. Udgiften hertil påhviler skibet/

ladningsmodtager.

Ifølge ordensreglementet gælder bl.a. pligten til at afgive oplysning

om skib og ladning ikke for orlogsfartøjer.

Efter det over for ministeriet af de store havne oplyste har der ikke

været tilfælde, hvor havnemyndigheder har afvist atomdrevne

fartøjer.«

I den udstrækning, spørgsmålet angår atomdrevne skibe, er dette

forelagt Miljøministeriet, der til brug for besvarelsen har oplyst

følgende:

»Ifølge § 9 i den gældende lov om nukleare anlæg (atomanlæg) kan der

fastsættes bestemmelser om nukleart drevne skibes besejling af

danske farvande og adgang til danske havne. Det er fastsat i § 5 i

bekendtgørelsen om beskyttelsesforanstaltninger mod uheld i

nukleare anlæg (atomanlæg) m.m., at nukleare skibes anløb af dansk

havn kræver forudgående tilladelse fra miljøministeren. Endvidere

er det i bekendtgørelsens § 7 bestemt, at der for hver dansk havn,

i hvilken nukleare skibe (atomskibe) modtages, skal udarbejdes en

beredskabsplan på foranledning af Miljøstyrelsen, og at

beredskabsplanen kræves godkendt af miljøministeren. Både

tilladelsen til anløb og beredskabsplanlægningen vil forudsætte,

at myndighederne får tilfredsstillende tekniske oplysninger om

relevante sikkerhedsmæssige forhold ved skibets atomreaktor. Hvis

miljøministeren giver tilladelse til anløb og godkender en

beredskabsplan i henhold til de nævnte bestemmelser, kan lokale

havnemyndigheder, der naturligt inddrages i sagens behandling,

ikke antages at kunne afvise anløb af skibet på grund af, at det

er atomdrevet.

I august 1958 aflyste den danske regering et præsentationsbesøg i

Københavns Havn af den amerikanske flådes atomdrevne ubåd »Skate«.

Miljøstyrelsen er ikke bekendt med, at regeringen eller andre

myndigheder i andre tilfælde har afvist anløb af nukleart drevne

skibe i danske havne.

Senere aflagde et amerikansk atomdrevet civilt handelsskib,

»Savannah«, besøg i Københavns Havn og lå ved Langelinie i tiden

25. august -1. september 1964. På foranledning dengang af

Sundhedsstyrelsen blev der i den forbindelse udarbejdet en

beredskabsplan blandt andet på grundlag af oplysninger om

sikkerhedsmæssige forhold ved skibets atomreaktor og af en

vurdering af konsekvenserne i skibets omegn af udslip af

radioaktive stoffer til atmosfæren i uheldstilfælde.

Omkostningerne hermed blev, så vidt det er Miljøstyrelsen bekendt,

båret af hver af de involverede statslige danske myndigheder.'

Versioner

1. 1988-05-21