Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00008@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Med det dobbelte formål at styrke fredsbestræbelserne i Mellemamerika

og at bistå Nicaragua i bestræbelserne på at overvinde landets

store økonomiske problemer opfordrer Folketinget regeringen til

a. Bilateralt og gennem initiativer i internationale organisationer

aktivt at støtte de mellemamerikanske fredsbestræbelser.

b. At opfordre USA til at efterkomme Haagdomstolens afgørelse,

indstille handelsboykotten og optage forhandlinger med Nicaraguas

regering.

c. Over en treårsperiode at hæve bevillingsrammen for

udviklingsbistand til Nicaragua til mindst 100 mill. kr.

(1986-kr.) svarende til det gennemsnitlige niveau for bistand til

Nicaragua i Sverige, Norge og Finland.

d. At søge den danske bistand og det nordiske bistandssamarbejde i

Nicaragua styrket gennem oprettelse af en dansk bistandsmission i

Nicaragua.

e. Ved fordelingen af udviklingsbistanden at lægge særlig vægt på

følgende:

- ydelse af gavebistand, dvs. bistand til udviklingsprojekter.

- ydelse af statslån, herunder at indlede forhandlinger med

Nicaraguas regering om et tredje statslån.

- bistand gennem multi-bi-projekter (multilaterale - bilaterale

projekter), dvs. projektsamarbejde med multinationale

organisationer, især FN-organisationer.

- udvidelse af støtten til de private organisationers udviklings- og

flygtningeprojekter i Mellemamerika.

- at yde særlig varebistand til gennemførelse af igangsatte

udviklingsprojekter, leverancer af medicin, leverancer til

forbedring af vejnettet m.v.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

De mellemamerikanske fredsbestræbelser har taget en ny og positiv

vending med de fem mellemamerikanske staters fredsplan vedtaget på

et møde i Guatemala i august 1987. Nicaragua har vist sin vilje

til at opfylde fredsplanen gennem begrænsning af de militære

operationer i de nordlige provinser, gennem frigivelse af bl.a.

avisen La Prensa og den katolske radiosender samt ved frigivelse

af krigsfanger og åbning af en dialog med den politiske

opposition.

I de seneste år er den nicaraguanske økonomi blevet så forværret, at

nye sociale reformer og en ny økonomisk vækst er blevet en meget

uvis fremtidsudsigt. Fra en udviklingsstrategi er udviklingen gået

i retning af en overlevelsesøkonomi, der skal sikre landet i en

længere krigssituation.

I 1981 begyndte Danmark at yde ubunden gavebistand til Nicaragua,

fordi landet efter krigen havde et stort behov for genopbygning.

Frem til 1984 blev der ydet gavebistand på i alt 45 mill. kr. til

et vandlaboratorium, skovfrøforsyning, medicin- og

fødevareproduktion samt to sundhedsprojekter administreret af

Folkekirkens Nødhjælp og WUS. I 1984 besluttede Danida at standse

projektbistanden (gavebistanden) og fremover kun yde lån til

landet under henvisning til, at Nicaragua havde et

bruttonationalprodukt pr. indbygger lidt over Danidas normale, men

ikke ufravigelige grænse for bistand (800 dollars). Samtidig blev

det oplyst, at Danida via de private ulandsorganisationer fortsat

ville give gavebistand i mindre omfang, men kun til

organisationer, der allerede havde bistandsprogrammer i Nicaragua,

dvs. Folkekirkens Nødhjælp, WUS og Nicaraguakomiteen. Denne

stramning blev fastholdt uanset den forværrede økonomiske

situation og de undergravende virkninger af krigstilstanden.

Danmark plejer i forbindelse med ulandsbistanden at sammenligne sig

med de andre skandinaviske lande. Som det fremgår af tabellerne i

bilaget, er denne sammenligning pinlig for Danmark. Desto mere

pinligt er det - med et citat fra skriftet »Derfor mere statslig

bistand til Nicaragua« udarbejdet af Center for Alternativ

Samfundsanalyse og MS - at »regeringen synes at sidde

folketingsvedtagelsen fra november 1985 overhørig, og at det

flertal, der stod for vedtagelsen, ikke har været en mere ivrig

kontrollant«.

Den principielt positive holdning til bistand til Nicaragua, der blev

tilkendegivet i november 1985-dagsordenen (se Folketingstidende

1985-86, forhandlingerne sp. 1860), er siden blevet fulgt op i

bl.a. redegørelsesdebatten den 21. maj 1987 om udenrigsministerens

bistandspolitiske redegørelse af 13. maj 1987 med udgangspunkt i

rapporten fra Verdenskommissionen om Miljø og Udvikling (se

Folketingstidende 1986-87, 1. samling, forhandlingerne sp. 12161),

under hvilken et folketingsflertal bestående af S, SF, RV og VS

klart tilkendegav ønske om at udvide bistanden til Nicaragua.

Formålet med dette beslutningsforslag er at omsætte de positive

tilkendegivelser til praksis.

Beslutningsforslagets første del understreger kravet om, at

regeringen såvel nationalt som i de internationale forsamlinger,

dvs. i nordisk sammenhæng, i EF og i FN, aktivt søger

fredsprocessen i Mellemamerika fremmet og klart tager afstand fra

fortsat amerikansk økonomisk og militær afpresning og udpining af

Nicaragua.

Sverige var det første nordiske land, der ydede bistand til

Nicaragua, og Nicaragua er i dag et af Sveriges

hovedsamarbejdslande inden for ulandsbistanden. I 1985 og 1986 har

den svenske projektbistand været på i alt 225 mill. kr. I 1987

forventes den svenske bistand at stige til ca. 200 mill. kr.

Norge har fulgt godt med Sverige, og Nicaragua modtager nu lige så

meget norsk bistand som andre af Norges hovedsamarbejdslande. I

1985 og 1986 blev der ydet 75 mill. kr. årligt, og i 1987

forventes dette beløb at stige til 100 mill. kr.

Efter forslagsstillernes opfattelse bør den danske bistand over en

periode på højst tre år nå op på mindst gennemsnittet af de øvrige

skandinaviske landes udviklingsbistand til Nicaragua, dvs. mindst

100 mill. kr. årligt (1986-kr.). I overensstemmelse med

fattigdoms- og udviklingskriterierne i den danske ulandsbistand

bør den forøgede støtte ydes i form af projektstøtte

(gavebistand), statslån, ekstrabevillinger til de private

organisationers arbejde, i form af multi-bi-bistand og eventuelt

gennem akut varebistand, bl.a. i form af leverancer af medicin,

leverancer til styrkelse af trafiksystemet, af energiforsyningen

m.v. Ikke mindst de private organisationers projekterfaringer

peger på, at Nicaragua har en økonomisk og politisk struktur, der

kan sikre, at bistanden når frem til de sektorer og

befolkningsgrupper, hvor behovene eksisterer og resultater kan

opnås.

Nicaragua har en økonomisk struktur, der trods den økonomiske krise

og den fortsatte militære trussel fra kontraernes side kan sikre,

at bistanden når frem til de sektorer og befolkningsgrupper, der

behøver hjælpen, f.eks. i fattigdomslommer, især i

landdistrikterne, hvor der ikke har været nogen udvikling af

social, sundheds- og uddannelsesmæssig karakter.

En opprioritering af bistanden til Nicaragua nødvendiggør efter

forslagsstillernes opfattelse oprettelse af en dansk

bistandsmission i Nicaragua. Det vil være naturligt at søge skabt

et fællesnordisk samarbejde i Nicaragua. Sverige og Norge har

mange års bistandserfaring i Nicaragua. Det vil derfor være

naturligt for Danmark at koble sig til lovende svenske og norske

projekter, bl.a. det svenske projekt til opbygning af

brugsforeningssystemer i de nicaraguanske landsbyer. Det vil også

være naturligt for Danmark at samarbejde med internationale

organisationer i Nicaragua, f.eks. i form af multi-bi-projekter.

Efter planen skal Norge yde 20 pct. af sin bistand gennem

multi-bi-projekter.

Bilag

Tabel 1

Fordelingen af den bilaterale bistand til Nicaragua i 1985 og 1986 i

mill. US dollars

1985 (* 1) 1986(* 2) ------------------------------------------------------------------ Gaver Lån Total Gaver Lån Total Danmark ........ 0,9 0,9 1,9 1,3 3,2 Norge .......... 5,0 5,0 8,8 8,8 Sverige ........ 17,6 17,6 24,6 24,6 Finland ........ 1,8 1,4 3,2 1,8 5,0 6,8 England ....... 0,2 0,2 0,1 0,1 Frankrig ....... 3,0 4,0 7,0 (* 3) Vesttyskland ... 5,9 5,9 (* 4) Holland ........ 11,6 4,1 15,7 7,0 10,8 17,8 ------------------------------------------------------------------

Tabel 2

Bistand til Nicaragua fra europæiske lande 1982-85

(samlet låne- og gavebistand i mill. dollars)

1. Holland ................................................... 78,4 2. Sverige ................................................... 55,3 3. Vesttyskland ............................................. 36,1 4. Frankrig ................................................. 32,7 5. Østrig ................................................... 21,7 6. Norge ..................................................... 15,1 7. Italien ................................................... 12,3 8. Finland ................................................... 10,3 9. Schweiz ................................................... 8,9 10. Danmark ................................................... 3,6 11. Belgien ................................................... 2,0 12. England ................................................... 0,4 13. Irland ................................................... 0,0

Noter:

Spanien er ikke med i opgørelsen. I en opgørelse fra det

nicaraguanske bistandsministerium (1985) er Spanien på

førstepladsen med 95,4 mill. dollars for perioden 1979-84.

Øvrige OECD-lande: Canada 23,1 mill., USA 11 mill., Japan 0,6 mill.,

Australien 0,2 mill., New Zealand 0,0. Fra 1982 er USAs bistand

helt ophørt.

Ifølge Danida var den samlede danske bistand (statslig gavebistand +

midler kanaliseret gennem private ulandsorganisationer) i 1985 på

22 mill. kr. og i 1986 på 48 mill. kr. Denne stigning skyldes, at

første statslån (på 75 mill.) begynder at registreres i

statistikken.

Kilde:

OECD 1986, Danidanotat november 1986.

Tabel 3

Skandinavisk bistand til Nicaragua

Norge

I 1986:

statslig bilateral bistand på ................ 60 mill. Nkr. NGO-bistand + FN-bistand på .................. 24 mill. Nkr. ------------ I alt ........................................ 84 mill. Nkr. Af den statslige bistand blev 34 mill. Nkr. anvendt til varebistand og importstøtte (papir, kunstgødning, fiskeriudstyr m.m.) I 1987: statslig bilateral bistand på ................ 60 mill. Nkr. (bruges til fiskeri, landbrug, bolig m.m.) NGO-bistand .................................. 20 mill. Nkr. FN-bistand (UNICEF, FAO m.m.) ................ 20 mill. Nkr. ------------- I alt ........................................ 100 mill. Nkr. I 1988: statslig bilateral bistand på ................ 75 mill. Nkr. NGO-bistand (? 20 mill. Nkr.) FN (? 20 mill. Nkr.) I alt (antages i NORAD) ...................... 115 mill. Nkr.

Regional bistand

I 1988 vil NORAD yde regional bistand inden for fiskeri, sundhed og

landbrug for mellem 15 og 22,5 mill. Nkr.

Desuden begynder Norge at sende såkaldte fredskorps (fredsvagter) til

Nicaragua. Første delegation rejser omkring årsskiftet.

Sverige

I 1986/87:

statslig bilateral bistand på ................ 175 mill. Skr. NGO-bistand (ca.) ............................ 20 mill. Skr. -------------- 195 mill. Skr. I 1987/88: statslig bilateral bistand på ................ 170 mill. Skr. NGO-bistand (ca.) ............................ 20 mill. Skr. ------------- 190 mill. Skr.

Kilder: Oplysninger fra SIDA og NORAD september 1987.

Versioner

1. 1988-05-21