1987 BSF 10 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FORBUD MOD ETABLERING OG DRIFT AF PRIVATE BETALINGSHOSPITALER I DANMARK
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00010@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget opfordrer regeringen til inden 1. december 1987 og med
virkning fra dette beslutningsforslags fremsættelsesdato at
fremsætte lovforslag om forbud mod etablering og drift af private
betalingshospitaler i Danmark.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
Beslutningsforslaget har til formål effektivt at forhindre etablering
og drift af private betalingshospitaler i Danmark.
Forslagsstillerne ønsker at bevare det danske sygehusvæsen som et
offentligt sygehusvæsen, der bygger på det grundlæggende princip,
at enhver borger bør have lige ret til og lige mulighed for
undersøgelse og behandling uanset den pågældendes indkomst- og
formueforhold.
Når der i de senere år i visse kredse i befolkningen er skabt grobund
for tanken om private betalingshospitaler i Danmark, bygger det
ikke på et særligt ideologisk fundament.
For de erhvervsfolk og læger, som arbejder med planer om etablering
af hospitalerne, er hensigten naturligvis rent forretningsmæssig.
Erfaringer fra udlandet viser, at der er meget store summer at
tjene på forretningsmæssige tilbud om undersøgelser og behandling
af folks sygdomme.
For de behandlingskrævende borgere, som også finder tanken om private
betalingshospitaler tiltalende, er forklaringen lige så
indlysende. Den begrænsning på det offentlige sygehusvæsens
kapacitet og de bl.a. deraf afledte ventelister til undersøgelser
og behandling, som er resultater af regeringens hårdhændede
økonomiske politik over for sygehuskommunerne, skaber meget
naturligt hos velstillede borgere det ønske at kunne betale sig ud
af deres lidelser.
Beslutningsforslaget er ikke vendt imod disse behandlingskrævende
borgeres forståelige ønske om hurtigst muligt at komme ud af deres
lidelser, men mod regeringen.
Udsultningen af det offentlige sygehusvæsen er et led i regeringens
tydeligt udtalte ønske om at privatisere sygehusvæsenet.
Sundhedsministeren har ganske vist udtalt, at de private
betalingshospitaler alene skal være et supplement til det
offentlige sygehusvæsen, men erfaringer fra udlandet og
regeringens politik over for sygehuskommunerne vil meget hurtigt
placere de private betalingshospitaler som erstatning for det
offentlige sygehusvæsen på en række områder. Der vil efter
forslagsstillernes opfattelse tværtimod være behov for at styrke
det offentlige sygehusvæsen, så nødvendige undersøgelser og
behandlinger kan foretages uden urimelige ventetider for
patienterne.
En privatisering af sygehusvæsenet vil ikke nedbringe de samlede
sundhedsudgifter. Tværtimod peger udenlandske erfaringer på, at de
samlede sundhedsudgifter bliver større, samtidig med at uligheden
i adgangen til sundhedsvæsenet forøges.
De private betalingshospitaler vil ikke påtage sig alle de opgaver,
der er knyttet til et udbygget og tidssvarende sygehusvæsen. De
opgaver, der ikke er penge i, vil naturligvis fortsat blive udført
af det offentlige sygehusvæsen. Højteknologien - de meget
specialiserede og avancerede behandlingsmetoder - vil blive højere
prioriteret end i øjeblikket på bekostning af kronisk syge
patienter, de gamle, de psykiatriske patienter og det
sundhedsmæssige og forebyggende arbejde til fordel for hele
befolkningen. Uddannelsesopgaver vil de private
betalingshospitaler naturligvis heller ikke påtage sig.
Som et katastrofalt element i denne sammenhæng vil man givetvis
opleve, at den bedste ekspertise blandt læger og andet
sundhedspersonale på de offentlige sygehuse i stor udstrækning vil
blive købt af betalingshospitalerne, som vil være i stand til at
honorere disse bedre end det offentlige sygehusvæsen.
Der bør sikres imod en ikke alene økonomisk, men også faglig
niveauforringelse på de offentlige sygehuse.
Private betalingshospitaler vil øge bureaukratiseringen i
sundhedssektoren.
Selv om disse hospitaler måtte blive etableret og drevet uden hverken
direkte eller indirekte offentlige tilskud, vil det for private
forsikringsselskaber, som indgår i forsikringsordninger for
hospitalernes brugere, og for det offentlige, som har det
overordnede ansvar for sundhedspolitikken, være nødvendigt at
etablere en omfattende kontrolorganisation.
Det har under den offentlige debat om forbud mod private
betalingshospitaler været hævdet, at der vil være en vanskelig
afgrænsning mellem private lægeklinikker og egentlige hospitaler.
Det kan ikke afvises, at et sådant afgrænsningsproblem vil kunne
opstå i særlige tilfælde. Det er imidlertid forslagsstillernes
opfattelse, at en meget præcis afgrænsning kan formuleres under
beslutningsforslagets og det senere lovforslags behandling i
Folketinget, ligesom eventuelle enkelte vanskelige grænsetilfælde
ikke er tilstrækkelig begrundelse for at undlade at gennemføre et
forbud imod private betalingshospitaler.
Som angivet i beslutningsforslagets tekst skal lovforslaget have
virkning fra beslutningsforslagets fremsættelsesdato. Hensigten
hermed er at sikre, at aktuelle planer om etablering af
betalingshospitaler i Borup og Ebeltoft vil blive omfattet af
forbudet.
Forbudet mod private betalingshospitaler skal have virkning, uanset
om patientkredsen er danske eller udenlandske statsborgere.
Selv om et privat betalingshospital etableres med henblik på at
betjene alene udenlandske statsborgere, vil der ingen mulighed
være for at hindre, at hospitalet ikke også kommer til at betjene
danske statsborgere.
Forslagsstillernes indvendinger imod private betalingshospitaler kan
resumeres i følgende 3 hovedpunkter:
1. Private betalingshospitaler vil skabe stor ulighed i
behandlingsmulighederne afhængig af patienternes indkomst- og
formueforhold.
2. Den dygtigste lægelige ekspertise og det bedste sundhedspersonale
vil i stor udstrækning blive trukket bort fra de offentlige
sygehuse, altså en kvalitetsforringelse af behandlingstilbudene
for den almindelige borger.
3. Etablering af blot eet betalingshospital vil kombineret med
regeringens økonomiske politik uundgåeligt bane vej for den
gradvis privatisering af sygehusvæsenet med de uhyggelige
konsekvenser, dette vil have for vort samlede sundhedsvæsen.
Sporene fra USA og Storbritannien burde skræmme.