Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00017@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag om

ændring af lov om arbejdstilbud til ledige med følgende indhold:

1) I samarbejde med den ledige, arbejdsformidlingen og

arbejdsløshedskassen udarbejdes en job- og uddannelsesplan for

alle forsikrede ledige og bistandsklienter inden 9 måneders

ledighed.

Job- og uddannelsesplanen, der skal udgøre grundlaget for den lediges

efterfølgende job- og uddannelsestilbud, skal ledsages af den

nødvendige information, rådgivning og vejledning om muligheder for

uddannelse og beskæftigelse.

2) Forsikrede ledige og bistandsklienter, der står til rådighed for

arbejdsmarkedet, skal have ret til et uddannelsestilbud efter 9

måneders ledighed. Under uddannelse har den ledige ret til en

godtgørelse svarende til de normale dagpenge/ bistandsydelser i op

til 3 år. For ledige med dårlig uddannelsesbaggrund, dvs. 7., 8.

og 9. klasse, kan godtgørelsen ydes i op til 4 år.

Uddannelsesinstitutionerne og arbejdsformidlingen skal være

forpligtede til at sikre, de nødvendige uddannelsespladser inden

for det offentlige uddannelsessystem samt sikre at uddannelserne

tilpasses de reelle behov såvel hos de ledige som på

arbejdsmarkedet. Det skal sikres, at uddannelserne kan få et

sammenhængende forløb, som tager hensyn til den lediges behov og

forudsætninger.

3) De regionale uddannelsesinstitutioner og arbejdsformidlingen skal

i samarbejde med private og offentlige arbejdsgivere sikre de

relevante job- og uddannelsesforløb, som så vidt muligt skal have

et uddannelsesindhold, der udgør 1/4 af forløbet. Staten yder

økonomisk støtte til job- og uddannelsesforløbet svarende til den

maksimale dagpengesats. Støtten i den private sektor kan højst

udgøre 50 pct. af den samlede lønudgift ved job- og

uddannelsesforløbet.

Støtten kan ikke ydes, hvis det ikke medfører en nettoudvidelse af

antallet af ansatte i såvel private som offentlige virksomheder.

4) I det omfang den offentlige sektor etablerer det nødvendige antal

sammenhængende job- og uddannelsesforløb, skal der både i stat,

amt og kommune være tale om en nettoudvidelse af antallet af

ansatte.

Det er arbejdsformidlingens opgave i samarbejde med arbejdsgiverne at

foretage løbende opfølgning over for den ledige med henblik på

ansættelse i ordinært job eller med henblik på opfølgende

erhvervskompetencegivende uddannelse.

Ledige, der har afsluttet sidste arbejdstilbud efter 1. juli 1985, og

som ikke har opnået fornyet ret til dagpenge, har krav på nye

sammenhængende job- og uddannelsestilbud.

5) Loven om forlænget dagpengeret ophæves.

6) Alle nye forsikrede ledige og bistandsklienter, der står til

rådighed for arbejdsmarkedet, omfattes af ordningen på

ikrafttrædelsestidspunktet.

7) Der indføres en overgangsordning, som skal indebære, at alle

ledige i løbet af højst 30 måneder er omfattet af ordningen.

Overgangsordningen skal samtidig indebære, at alle ledige, der har

krav på et arbejdstilbud i henhold til gældende

arbejdstilbudsordning, i stedet kan udnytte retten til et

uddannelsestilbud efter den nye ordnings regler.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Generelle bemærkninger

Regeringen og Det Radikale Venstre vedtog i juni 1985 at ændre

arbejdstilbudsordningen, således at ledige, der har haft mindst

eet arbejdstilbud, ikke skal have mulighed for at bevare deres

tilknytning til arbejdsmarkedet ved at få et nyt arbejdstilbud. De

ledige, der afslutter et arbejdstilbud, tilbydes i stedet en

uddannelsesydelse, hvis den ledige påbegynder en uddannelse, eller

en iværksætterydelse, hvis den ledige starter egen virksomhed.

Samtidig blev reglerne for arbejdsløshedsforsikring ændret således,

at hvis den ledige ikke inden for 2 1/2 år opnår en

kompetencegivende uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller

ikke optjener fornyet dagpengeret gennem ordinært arbejde,

nedsættes dagpengene til 70 pct. af den maksimale dagpengesats det

første år og herefter til 55 pct.

Ved gennemførelsen i 1985 blev det forudsat, at arbejdstilbudsloven

skal revideres i folketingsåret 1986-87.

Efter aftale mellem regeringen og Det Radikale Venstre fremsatte

arbejdsministeren den 29. april 1987 forslag til lov om ændring af

lov om arbejdstilbud til ledige, jf. lov nr. 368 af 10. juni, 1987

der blot udskød revisionen af arbejdstilbudsloven i et år, og som

konsekvens heraf tilbydes de langtidsledige, der risikerer at

komme på forlængede dagpenge/nedsatte dagpenge i 1988, et ekstra

arbejdstilbud.

Begrundelsen for at udskyde revisionen var, dels at der ville blive

mulighed for en grundig offentlig debat, og dels at der skulle

være ordentlig tid til en politisk vurdering og afklaring af,

hvorledes de positive elementer i ordningerne kan benyttes til at

mindske de mindre heldige erfaringer.

Imidlertid er realiteterne, at der siden gennemførelsen af

uddannelses- og iværksætterydelsesordningerne samt af den

forlængede dagpengeret har været en meget kraftig offentlig debat,

at dokumentationen for ordningernes konsekvenser foreligger, og at

konklusionerne ikke er til at tage fejl af.

Arbejdsministeren har selv fået iværksat undersøgelser af ordningerne

i Socialforskningsinstituttet, i Arbejdsdirektoratet og i et

privat konsulentfirma.

Ligeledes har LO, FTF og AC samt forskellige fagforbund og andre

gennemført tilsvarende undersøgelser.

Undersøgelserne dokumenterer fuldt ud, at ordningerne ikke fungerer

og specielt ikke tilgodeser netop de grupper, man har påstået at

ville gøre mest for:

1. De unge praktisk talt uden erhvervserfaring og

2. de ikkefaglærte i aldersgruppen 40-55 år, der generelt har den

dårligste grunduddannelse.

Der kan direkte af undersøgelsernes resultater fremdrages følgende

behov for ændringer:

- at informations- og vejledningsaktiviteten skal styrkes væsentligt,

- at der skal være perspektiv i ordningen gennem sammenhæng mellem

uddannelse og job,

- at der skal være tale om ret til uddannelsestilbud og ikke kun til

uddannelsesydelse,

- at muligheden for uddannelse skal ligge tidligt i ledighedsforløbet

og efterfølges af et arbejdstilbud, hvis det er nødvendigt,

- at uddannelsesmulighederne skal målrettes over for den store gruppe

af ikkefaglærte - herunder ikke mindst den store gruppe af

ikkefaglærte unge i aldersgruppen 25-35 år,

- at den forlængede dagpengeret skal fjernes,

- at kvaliteten af jobtilbudene generelt skal forbedres.

Socialdemokratiet mener, at der nu foreligger et meget omfattende

undersøgelsesmateriale, der dokumenterer, at indsatsen over for de

langvarigt ledige er forfejlet.

Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af et tilsvarende

beslutningsforslag fremsat i folketingsåret 1986-87, 1. samling,

jf. Folketingstidende, forhandlingerne sp. 12090 og tillæg A. sp.

5309.

Specielle bemærkninger

Der er således grundlag for nu at gennemføre en omlægning af hele

indsatsen over for de langtidsledige, der reelt forbedrer de

lediges beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder.

Undersøgelserne har vist, at det helt afgørende i en indsats over for

de ledige er, at der er tale om reelle tilbud med perspektiv i

frem for tvang gennem risiko for nedsatte dagpenge.

En omlægning må derfor medføre, at de ledige tidligt i

ledighedsforløbet får ret til reelle job- og uddannelsestilbud.

Den automatiske nedsættelse af dagpengene skal samtidig fjernes.

En omlægning skal samtidig indebære, at en ny arbejdstilbudsordning

både omfatter forsikrede ledige og bistandsklienter, der står til

rådighed for arbejdsmarkedet.

Udvidelsen af arbejdstilbudsordningen til også at omfatte

bistandsklienter skal sikre en bedre sammenhæng i bekæmpelsen af

arbejdsløsheden, således at bistandsklienter opnår relevante og

sammenhængende job- og uddannelsestilbud langt tidligere i

ledighedsforløbet.

Den øgede indsats over for bistandsklienterne finansieres gennem det

normale bistandssystem i kommunerne.

Ændringen af arbejdstilbudsordningen forudsætter endvidere, at de

nuværende beskæftigelsesfremmende ordninger for unge justeres,

således at der opnås en klar sammenhæng mellem denne indsats og en

ændret arbejdstilbudsordning.

Udvidelse af job- og uddannelsesperioden fra 2 år op til 4 år for de

ledige skal tildeles således, at jo dårligere uddannelsesbaggrund

den ledige har, i jo længere en perioden vil uddannelsesydelse

kunne tildeles.

Eksempel:

Ledige med akademisk uddannelse vil normalt kunne få tildelt

uddannelsesydelse i op til 1 år, hvorimod kun ledige med en

uddannelsesbaggrund på 7., 8. eller 9. klasse vil kunne få tildelt

uddannelsesydelse i op til 4 år.

I dette forslag til ændring af lov om arbejdstilbud til forsikrede

ledige og bistandsklienter, der står til rådighed for

arbejdsmarkedet, lægges der for det første vægt på, at

informations- og vejledningsindsatsen skal styrkes væsentligt.

Dette sikres ved, at der for alle ledige skal udarbejdes en job-

og uddannelsesplan, der på baggrund af den nødvendige information

og vejledning skal indeholde oplysninger om den lediges

uddannelsesbaggrund, erhvervserfaring samt job- og

uddannelsesønsker.

For det andet lægges der vægt på, at de forsikrede ledige og

bistandsklienter, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, skal

have ret til et uddannelsestilbud tidligt i ledighedsforløbet,

dvs. efter 9 måneders ledighed.

Uddannelsespladserne skal etableres inden for det eksisterende

offentlige uddannelsessystem på baggrund af de reelle behov,

såvel de lediges som arbejdsmarkedets. Det skal samtidig sikres,

at den ledige kan opnå et sammenhængende forløb under hensyntagen

til den lediges forudsætninger.

Der skal derfor etableres uddannelsespladser på følgende områder:

1. Motiverende uddannelses- og vejledningspladser som f.eks.

daghøjskoleophold, produktionsskoler, EIFU-kurser, EIFL-kurser og

lign.

2. Almene grundlæggende uddannelsespladser som 8. klasse, 9. klasse,

10. klasse, HF-kurser m.v.

3. Kompetencegivende erhvervsuddannelsespladser.

Forsikrede ledige og bistandsklienter, der står til rådighed for

arbejdsmarkedet, som ikke udnytter retten til et

uddannelsestilbud, eller som ikke gennem uddannelsestilbudet opnår

en kompetencegivende erhvervsuddannelse af mindst 18 måneders

varighed, har efter 15 måneders ledighed krav på et rimeligt og

relevant job- og uddannelsesforløb. Job- og uddannelsesforløbene

skal være af mindst 1 års varighed og maksimalt 2 års varighed.

Forløbets varighed fastsættes ved, at uddannelse altid skal udgøre

mindst 1/4 af et job- og uddannelsesforløb af over 1 års varighed.

De regionale uddannelsesinstitutioner og arbejdsformidlingen skal i

samarbejde med de private og offentlige arbejdsgivere etablere det

nødvendige antal job- og uddannelsesforløb.

Det er forudsat, at staten yder økonomisk støtte til etablering af

job- og uddannelsesforløbene svarende til den maksimale

dagpengesats, men støtten kan maksimalt udgøre 50 pct. af den

samlede lønudgift ved job- og uddannelsesforløb i den private

sektor.

Forsikrede ledige, der under den nuværende ordning har haft et eller

flere arbejdstilbud, opnår krav på et job- og uddannelsesforløb,

hvis den ledige ikke har opnået/opnår fornyet normal dagpengeret.

Der skal i videst muligt omfang indgå uddannelse i de sammenhængende

job- og uddannelsesforløb, ligesom arbejdsformidlingen i

samarbejde med arbejdsgiverne skal foretage en løbende opfølgning

over for den ledige med henblik på udslusning til et ordinært job

eller til gennemførelse af erhvervskompetencegivende uddannelse.

Overgangsordning

Det foreliggende forslag til ændring af lov om arbejdstilbud til

ledige er en omfattende arbejdsmarkeds- og uddannelsesreform.

Forslaget kan derfor ikke gennemføres på een gang.

Der bør derfor etableres en overgangsordning af højst 30 måneders

varighed. Gennemførelsen af ordningen påbegyndes straks og

udbygges fuldt ud i takt med de økonomiske muligheder og under

hensyn til en smidig gennemførelse.

Afsluttende bemærkninger

Ved gennemførelsen af det foreliggende forslag til ændring af lov om

arbejdstilbud til ledige forudsættes det endvidere, at der sikres

en klar ansvarsfordeling mellem de involverede parter.

Det forudsættes endvidere, at arbejdsmarkedets organisationer samt

arbejdsløshedskasserne inddrages ved gennemførelsen og

administrationen af ordningen.

Der henvises i øvrigt til vedlagte forslag af 7. maj 1987 til ny

arbejdstilbudslov- job- og uddannelsesplan, uddannelsestilbud samt

relevant job- og uddannelsesforløb, der er udarbejdet af

Landsorganisationen og Socialdemokratiet. Forslaget er optrykt som

bilag.

Landsorganisationen i Danmark

Bilag

Den 7. maj 1987

Forslag til ny arbejdstilbudslov - job- og uddannelsesplan,

uddannelsestilbud

samt relevant job- og uddannelsesforløb

I LOs debatoplæg om fagbevægelsen og fremtidens arbejdsmarked peges

der bl.a. på, at en væsentlig forudsætning for afgørende at

forbedre de lediges beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder er,

at der sker en gennemgribende ændring i arbejdstilbudsloven.

I den nuværende arbejdstilbudslov er det specielt den pr. 1. juli

1985 gennemførte ændring af loven med indførelsen af

uddannelsesydelses- og iværksætterydelsesordningen og af den

forlængede dagpengeret, der har været og er stærk kritik af. Det

kan for øjeblikket skønnes, at omkring 20.000 langtidsledige i

1988 vil blive omfattet af den forlængede dagpengeret og

yderligere 15.000 i 1989.

Undersøgelserne af uddannelsesydelsesordningen, som er blevet

gennemført af LO, FTF og AC, samt på foranledning af

Arbejdsministeriet af Socialforskningsinstituttet, viser

sammenfattende, at ordningen ikke fungerer og specielt ikke er

rettet mod den meget store gruppe af langtidsledige nemlig de

ikkefaglærte.

Det kan af undersøgelsen konkluderes:

- at informations- og vejledningsindsatsen over for de ledige skal

styrkes væsentligt,

- at der skal være perspektiv i ordningen gennem sikring af en

sammenhæng mellem job og uddannelse,

- at muligheden for uddannelse skal ligge tidligt i ledighedsforløbet

og efterfølges af et arbejdstilbud, hvis det er nødvendigt,

- at der skal være tale om ret til et uddannelsestilbud og ikke kun

ret til en ydelse,

- at uddannelsesmulighederne skal målrettes (indholdsmæssigt og

pædagogisk) over for den store gruppe af ikkefaglærte, herunder

ikke mindst den store gruppe af unge,

- at den forlængede dagpengeret/nedsatte dagpenge skal fjernes.

Resultatet er, at hvis dette ikke sker, vil ordningen i stort omfang

medvirke til en større og større opsplitning på arbejdsmarkedet.

I en samlet vurdering af den nuværende arbejdstilbudslov er det også

væsentligt at fremhæve:

- at kvaliteten af de nuværende arbejdstilbud er for dårlig,

- varigheden af de nuværende arbejdstilbud er for kort, bl.a. hvis

målsætningen med at integrere uddannelse i jobforløbet skal

opfyldes.

Resultatet er, at arbejdstilbudsloven generelt ikke har haft den

tilsigtede virkning for så vidt angår forbedringen af den

langtidslediges beskæftigelsesmuligheder. Det afspejler sig dels

ved, at antallet af langtidsledige, der modtager mere end eet

arbejdstilbud, har været stærkt stigende og i 1985 udgjorde knap

40 pct. af samtlige placerede arbejdstilbudspersoner, og dels ved,

at et meget lille antal langtidsledige har reelle muligheder for

at udnytte uddannelsesydelsesordningen.

xx

1. Den fremtidige tilgang af langtidsledige

Tilgangen af langtidsledige, som modtager arbejdstilbud, har siden

1983 været faldende. I 1983 var tilgangen på godt 64.000, mens det

forventes, at tilgangen i 1986 er på knap 40.000 personer.

Samtidig forventes det, at 40-50 pct. af tilgangen i 1986 er ledige,

som tidligere har haft et arbejdstilbud.

Dette betyder konkret, at nytilgangen af langtidsledige i 1986 vil

være på 20.000-24.000, og med den forventede udvikling i

ledigheden må det skønnes, at dette antal vil være det samme i de

kommende år - måske noget stigende.

Indførelsen af uddannelsesydelses- og iværksætterydelsesordningen

betyder, at antallet af langtidsledige, der tidligere har modtaget

et eller flere arbejdstilbud, vil være stærkt faldende i 1987 og

være næsten lig 0 i 1988 for aldersgruppen 25-55 år.

Resultatet er, at hvis den nuværende arbejdstilbudslov ikke ændres,

vil 20.000 være omfattet af den forlængede dagpengeret i 1988,

35.000 i 1989 og op mod 50.000 i 1990.

I dette perspektiv er det derfor afgørende, at arbejdstilbudslovens

indhold og perspektiv ændres væsentligt så hurtigt som muligt,

fordi vi allerede i 1989-90 vil stå med et uoverskueligt problem

ved, at der samtidig med en forventet nytilgang i 1989 på

20.000-25.000 vil være 35.000 langtidsledige, der er fastlåst i

langvarig ledighed som resultat af uddannelsesydelsesordningen.

Dette problem vil forstærkes yderligere i 1990 og fremover.

2. Revision af arbejdstilbudsordningen

Regeringen og Det Radikale Venstre vedtog i juni 1985 at ændre

arbejdstilbudsordningen med den forudsætning, at

arbejdstilbudsloven skal revideres i folketingsåret 1986-87.

Arbejdsministeren fremsatte den 29. april 1987 - efter aftale mellem

regeringen og Det Radikale Venstre forslag til lov om ændring af

lov om arbejdstilbud til ledige, jf. lov nr. 238 af 10. juni 1987,

der blot udskød revisionen af arbejdstilbudsloven i et år, og som

konsekvens heraf tilbydes de langtidsledige, der har afsluttet et

arbejdstilbud i perioden 1. juli 1985-1. juli 1986, og som

risikerer at komme på forlængede dagpenge/nedsatte dagpenge i

1988, et ekstra arbejdstilbud.

Begrundelsen for at udskyde revisionen er, dels at der bliver

mulighed for en grundig offentlig debat, og dels at der skal være

ordentlig tid til en politisk vurdering og afklaring af, hvorledes

de positive elementer i ordningerne kan benyttes til at mindske de

mindre heldige erfaringer.

Imidlertid er realiteterne, at der siden gennemførelsen af

uddannelses- og iværksætterydelsesordningerne samt af den

forlængede dagpengeret har været en meget kraftig offentlig debat,

at dokumentationen for ordningernes konsekvenser foreligger, og at

konklusionerne ikke er til at tage fejl af.

Udskydelsen af revisionen vil ikke ændre på den kendsgerning, at

indsatsen over for de langvarigt ledige er forfejlet.

Resultatet vil blot blive, at i 1991 vil op mod 50.000 ledige være

omfattet af den forlængede dagpengeret og ikke allerede i 1990.

3. Ny arbejdstilbudsordning

Der foreligger nu et meget omfattende undersøgelsesmateriale, der

dokumenterer, at indsatsen over for de langvarigt ledige er

forfejlet. En ny arbejdstilbudsordning må tage udgangspunkt i en

omlægning af hele indsatsen over for de ledige med det sigte at

skabe reelle forbedringer af de lediges beskæftigelses- og

uddannelsesmuligheder.

Den nye arbejdstilbudsordning skal have det primære formål gennem

reelle informations- og vejledningsaktiviteter samt reelle job- og

uddannelsestilbud at sikre de ledighedsudsatte grupper en fast

tilknytning til arbejdsmarkedet.

Den nye arbejdstilbudsordning er baseret på følgende hovedprincipper:

a. Informations- og vejledningsaktiviteten over for de ledige tidligt

i ledighedsforløbet skal styrkes. Formålet er dels at fremme de

lediges deltagelse i uddannelsesaktiviteter tidligt i

ledighedsforløbet og dels at udarbejde en konkret job- og

uddannelsesplan for den enkelte ledige.

b. De ledige skal efter en forholdsvis kort ledighedsperiode have ret

til et uddannelsestilbud.

c. Det sikres, at der etableres det nødvendige antal relevante

uddannelsespladser i overensstemmelse med de lediges

forudsætninger og ønsker samt arbejdsmarkedets behov.

d. Ledige, der ikke udnytter retten til et uddannelsestilbud, opnår

krav på et rimeligt og relevant job- og uddannelsesforløb.

e. Ledige, der på ikrafttrædelsestidspunktet for denne ordning har

haft et eller flere arbejdstilbud, opnår krav på et tidsubegrænset

sammenhængende job- og uddannelsesforløb.

Den nye arbejdstilbudsordning omfatter både a-kassemedlemmer og

ikkeforsikrede, der modtager bistandshjælp og er tilmeldt AF som

arbejdssøgende.

Det forudsættes, at den nye arbejdstilbudsordning gennemføres

gradvis, således at alle nye ledige omfattes af ordningen fra

ikrafttrædelsestidspunktet, mens der laves overgangsordninger for

alle, der er ledige på ikrafttrædelsestidspunktet.

Overgangsordningen betyder, at alle ledige i løbet af 30 måneder

er omfattet af den nye arbejdstilbudsordning.

Det forudsættes endvidere, at denne ordning ikke ændrer på de

gældende regler for arbejdsløshedsforsikring, ud over at loven om

den forlængede dagpengeret ophæves.

Den nye arbejdstilbudsordning har følgende konkrete indhold:

I. Job- og uddannelsesplan

1.1. Med henblik på at sikre den bedst mulige overensstemmelse mellem

den lediges beskæftigelses- og uddannelsesønsker og de udbudte

job- og uddannelsesmuligheder skal der så tidligt som muligt for

alle ledige udarbejdes en konkret job- og uddannelsesplan.

1.2. Job- og uddannelsesplanen skal for alle ledige foreligge inden 9

måneders ledighed (* 1).

1.3. Job- og uddannelsesplanen skal udarbejdes med baggrund i eksakte

oplysninger om den lediges uddannelsesbaggrund, arbejdserfaring

m.v., ligesom den skal indeholde den lediges job- og

uddannelsesønsker.

1.4. Job- og uddannelsesplanen skal udarbejdes i tilknytning til

informations- og vejledningsaktiviteten over for de ledige.

1.5. Den ledige kan - samtidig med udarbejdelsen af job- og

uddannelsesplanen - tilbydes et vejlednings- og/eller

beskæftigelsestilbud (* 2).

1.6. Job- og uddannelsesplanen forudsætter en tilstrækkelig

informations- og vejledningsindsats, dog mindst 2

informationsmøder og 2 individuelle samtaler ved AF. (Se

underbilaget).

1.7. Ved informations- og vejledningsindsatsen skal der orienteres om

den lediges muligheder for at deltage i uddannelsesaktiviteter med

dagpenge, om den regionale arbejdsmarkedsudvikling, om

uddannelsessystemets indretning, om den lediges pligter og

rettigheder m.v.

1.8. Arbejdsløshedskassen skal indkalde den ledige til en individuel

samtale, når job- og uddannelsesplanen foreligger, dog senest

inden 9 måneders ledighed (* 1).

II. Uddannelsestilbud

2.1. Alle ledige har efter en vis ledighed ret til et

uddannelsestilbud med godtgørelse (* 3).

2.2. Ledige opnår ret til et uddannelsestilbud efter 9 måneders

ledighed (* 1).

2.3. Under uddannelsestilbudet oppebærer den ledige en godtgørelse

svarende til de dagpenge/bistandsydelse, den ledige ellers ville

have fået.

2.4. Uddannelsestilbudets indhold er fastlagt i den lediges job- og

uddannelsesplan.

2.5. Ledige kan opnå godtgørelse i op til 4 år ved deltagelse i

uddannelse, men hvis der er knyttet løn m.v. til uddannelsen,

fratrækkes denne i godtgørelsen.

III. Uddannelsespladser

3.1. Uddannelsesinstitutionerne skal i samarbejde med

arbejdsformidlingen forestå etableringen af de nødvendige

uddannelsespladser.

3.2. Uddannelsespladserne skal etableres på en sådan måde, at der kan

opnås sammenhængende og målrettede uddannelsesforløb, der er

tilpasset de lediges forudsætninger.

3.3. Uddannelsespladserne skal derfor etableres på følgende områder:

a. Motiverende uddannelses- og vejledningspladser som f.eks.

daghøjskoleforløb, produktionsskoler, EIFU-kurser, EIFL-kurser og

lign.

Disse forløb kan dog aldrig i sig selv udgøre selve

uddannelsestilbudet.

b. Almene grundlæggende uddannelsespladser som 9. klasse og 10.

klasse, HF-kurser m.v.

c. Kompetencegivende erhvervsuddannelsespladser.

3.4. Den enkelte lediges indgang i uddannelsesforløbet er bestemt af

job- og uddannelsesplanens indhold.

IV. Job- og uddannelsesforløb

4.1. Alle ledige, der ikke udnytter retten til uddannelsestilbud,

eller som ikke gennem uddannelsestilbudet opnår en

kompetencegivende erhvervsuddannelse af mindst 18 måneders

varighed, har efter en vis ledighed krav på et rimeligt og

relevant job- og uddannelsesforløb (* 4).

4.2. Ledige har krav på et rimeligt og relevant job- og

uddannelsesforløb efter 15 måneders ledighed (* 5).

4.3. Job- og uddannelsesforløbene kan etableres inden for både den

offentlige og den private sektor (* 6).

4.4. Den ledige skal inden påbegyndelsen af et job- og

uddannelsesforløb indkaldes til mindst 2 individuelle samtaler med

henblik på ændringer i job- og uddannelsesplanen for at blive

orienteret om uddannelses- og beskæftigelsesmuligheden.

4.5. Arbejdsløshedskassen skal indkalde den ledige til en individuel

samtale, når den reviderede job- og uddannelsesplan foreligger,

dog senest inden 15 måneders ledighed (* 5).

4.6. Arbejdsmarkedsnævnet er i samarbejde med AF og

arbejdsløshedskasserne forpligtet til at give den ledige et

rimeligt og relevant job- og uddannelsesforløb.

4.7. Job- og uddannelsesforløbet er af mindst 1 års varighed og af

maksimalt 2 års varighed.

4.8. Længden af job- og uddannelsesforløbet er bestemt af længden af

uddannelsesaktiviteter i forløbet. Uddannelsesperioden skal så

vidt muligt udgøre 1/4 af et job- og uddannelsesforløb ved job- og

uddannelsesforløb af 1 års varighed og skal altid mindst udgøre

1/4 af et job- og uddannelsesforløb, der er af over 1 års

varighed.

4.9. De regionale uddannelsesinstitutioner og arbejdsformidlingen

skal i samarbejde med de private og offentlige arbejdsgivere

etablere forløbene.

4.10. Ved placeringen i et job- og uddannelsesforløb skal den ledige

aflønnes i henhold til gældende overenskomst på området.

4.11. Staten yder en økonomisk støtte til etablering af det rimelige

og relevante job- og uddannelsesforløb svarende til den maksimale

dagpengesats, men støtten kan maksimalt udgøre 50 pct. af den

samlede lønudgift ved job- og uddannelsesforløb i den private

sektor.

4.12. Støtten ydes kun til en ansættelse af ledige i private og

offentlige virksomheder og institutioner, der medfører en

nettoudvidelse af antallet af ansatte (* 7).

V. Særligt udsatte grupper

5.1. Ledige, der ved denne ordnings ikrafttræden har haft et eller

flere arbejdstilbud, opnår krav på et tidsubegrænset

sammenhængende job- og uddannelsesforløb.

5.2. De tidsubegrænsede sammenhængende job- og uddannelsesforløb kan

kun etableres inden for den offentlige sektor.

5.3. Der skal være tale om pladser, som er forbeholdt denne gruppe af

ledige, men med overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår.

Pladserne oprettes på områder, hvor der er tale om en

nettoudvidelse (* 7).

5.4. Det offentlige er pålagt at etablere det nødvendige antal

ekstraordinære pladser.

5.5. Uddannelse skal i videst muligt omfang indgå i de sammenhængende

job- og uddannelsesforløb.

5.6. De sammenhængende job- og uddannelsesforløb er af ubegrænset

varighed, men det er AF's opgave i samarbejde med arbejdsgiveren

at foretage en løbende opfølgning over for den ledige med henblik

på udslusning til et ordinært job eller til gennemførelse af

erhvervskompetencegivende uddannelse.

5.7. Sammenhængende job- og uddannelsesforløb ligestilles med arbejde

i relation til arbejdsløshedsforsikringslovgivningen.

5.8. Hvis en person uden fyldestgørende grund forlader det

sammenhængende job- og uddannelsesforløb, mistes retten til

dagpenge, hvis der ikke er optjent dagpengeret.

Før dagpengeudbetaling kan finde sted, skal arbejdsløshedskassen

foretage en rådighedsvurdering.

Hvis ophør i et sammenhængende job- og uddannelsesforløb ikke kan

tilskrives den pågældende, har han/hun krav på et nyt

sammenhængende forløb inden for 3 måneder. I perioden mellem

forløbene modtager den ledige dagpenge/bistandsydelse.

5.9. Den ledige kan uden videre overgå til ordinært job med mulighed

for at bevare retten til at vende tilbage til et sammenhængende

job- og uddannelsesforløb inden for de første 3 måneder.

5.10. Staten yder en økonomisk støtte til etablering af det

sammenhængende job- og uddannelsesforløb svarende til den

maksimale dagpengesats.

VI. Overgangsordning

6.1. Alle ledige på ikrafttrædelsestidspunktet er omfattet af en

overgangsordning. Overgangsordningens sigte er, at alle ledige

forsikrede og ledige bistandsklienter omfattes af den nye

arbejdstilbudsordning inden for 30 måneder.

6.2. Ledige, der efter den nugældende arbejdstilbudsordning har krav

på et arbejdstilbud, kan i stedet udnytte retten til et

uddannelsestilbud efter den nye ordnings retningslinjer.

6.3. Hvis den ledige ikke udnytter denne ret til et

uddannelsestilbud, bliver den ledige omfattet af den nye

arbejdstilbudsordning efter arbejdstilbudet, hvis den ledige på ny

bliver ledig.

6.4. Ledige, der ikke er omfattet af den nugældende

arbejdstilbudsordning (bistandsklienter), bliver gradvis omfattet

af den nye ordning.

Dette gennemføres i princippet ved, at bistandsklienternes ledighed

regnes fra ikrafttrædelsestidspunktet for den nye

arbejdstilbudsordning, og ved, at de bistandsklienter, der har

længst ledighed, først omfattes af ordningen.

4. Omfanget

En beregning af, hvor mange personer der vil falde ind under

ordningen, forudsætter, at de forskellige ledighedsgruper

afgrænses.

a. Alle arbejdsløshedskassemedlemmer samt alle bistandsklienter, der

bliver ledige efter denne ordnings ikrafttræden, omfattes

umiddelbart af ordningen.

Det skønnes, at ca. 30.000 nye ledige vil have opnået 9 måneders

sammenlagt ledighed efter 12 måneder.

b. Alle nuværende ledige vil i stedet for deres første arbejdstilbud

kunne udnytte retten til et uddannelsestilbud.

Det skønnes, at der det første år vil være 20.000-25.000, der opnår

krav på 1. arbejdstilbud, og at antallet vil falde til

10.000-15.000 det andet år og til nær 0 det tredje år efter den

nye arbejdstilbudsordnings ikrafttræden.

c. Alle nuværende ledige, der har haft et eller flere arbejdstilbud,

omfattes af ordningens forslag om et sammenhængende job- og

uddannelsesforløb.

Det skønnes, at 20.000 personer vil have krav på et sammenhængende

job- og uddannelsesforløb, hvis den nye arbejdstilbudsordning

træder i kraft senest i 1. halvår af 1988.

d. Alle nuværende bistandsklienter omfattes gradvis af ordningen. Det

forudsættes, at alle bistandsklienter vil være omfattet af

ordningen inden for 30 måneder.

Det skønnes, at 15.000-20.000 bistandsklienter, der står til rådighed

for arbejdsmarkedet på ikrafttrædelsestidspunktet inden for de 30

måneder, gradvis skal omfattes af ordningen.

Sammenlagt skønnes det, at der inden for et år skal etableres:

- 20.000 uddannelsestilbud.

- 20.000 rimelige og relevante job- og uddannelsesforløb.

- 20.000 sammenhængende job- og uddannelsesforløb.

Det må forventes, at behovet for uddannelsestilbud vil være stigende

over årene, mens behovet for både rimelige og relevante job- og

uddannelsesforløb samt for sammenhængende job- og

uddannelsesforløb vil være faldende.

5. Finansiering

I indkøringsperioden (30 måneder) vil ordningen indebære en væsentlig

merudgift. Dette skyldes for det første, at tilbudene i forhold

til den nuværende ordning fremrykkes væsentligt.

For det andet skyldes det etableringen af uddannelsestilbudene og af

uddannelseselementerne i job- og uddannelsesforløbene.

For det tredje skyldes det, at der meget hurtigt skal etableres

20.000 sammenhængende job- og uddannelsesforløb.

Og for det fjerde skyldes det, at arbejdsformidlingens ressourcer

skal udvides med henblik på administrationen af ordningen og med

henblik på styrkelsen af informations- og vejledningsindsatsen

over for de ledige.

Sammenlagt skønnes det, at ordningen i indkøringsperioden vil

indebære en merudgift på 3 mia. kr. på årsbasis, mens merudgiften

i de følgende år forventes at udgøre 2 mia. kr. På lang sigt

forventes der en besparelse i forhold til det nuværende niveau.

6. Ansvarsfordelingen

Arbejdsmarkedsnævnet har i samarbejde med arbejdsformidlingen det

overordnede ansvar for administrationen af ordningen og dermed

ansvaret for, at de øvrige parter i ordningen inddrages.

Kommunerne har i samarbejde med arbejdsformidlingen ansvaret for, at

de nuværende bistandsklienter ved den nye ordnings ikrafttræden

omfattes af ordningen.

Uddannelsesinstitutionerne har ansvaret for, at de nødvendige

uddannelsespladser etableres.

De offentlige myndigheder (stat, amt og kommune) har i fællesskab

ansvaret for - i samarbejde med arbejdsformidlingen - at de

nødvendige job- og uddannelsesforløb etableres.

Arbejdsmarkedsnævnene har i samarbejde med arbejdsformidlingen

ansvaret for i videst muligt omfang at få etableret det

nødvendige antal rimelige og relevante job- og uddannelsesforløb i

den private sektor.

Arbejdsformidlingen har ansvaret for, at job- og uddannelsesplanen

for de enkelte ledige udarbejdes.

Underbilag til bilag

Ny arbejdstilbudsordning - forløb

Uger

Informationsmøde om rettigheder og

pligter samt udvikling på det regionale

arbejdsmarked .................................................... 4 Individuel samtale om baggrund for kvalifikationer samt om uddannelsesmuligheder og om job- og uddannelsesplan .................................... 8 Informationsmøde om job- og uddannelsesmuligheder ............................................ 16 Individuel samtale om endelig job- og uddannelsesplan .......................................... 32 Individuel samtale i den lediges a-kasse ........................ 37 Job- og uddannelsesplan foreligger. Ret til uddannelsestilbud ........................................ 39 Individuel samtale om ændringer i job og uddannelsesplan .............................................. 45 Individuel samtale i den lediges a-kasse ........................ 55 Individuel samtale om job- og uddannelsesforløb .................. 60 Job- og uddannelsesforløb ........................................ 65

Versioner

1. 1988-05-21