Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00019@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag til

forbedring af indkomsterne for arbejdsløse, efterlønsmodtagere,

syge og modtagere af barseldagpenge fra 1. januar 1988 ud fra

følgende principper:

1. Dagpengesatsen til ovenstående grupper forhøjes med 10 pct. fra 1.

januar 1988.

2. Dagpengene reguleres 2 gange årligt, første gang 1. oktober 1988,

efter de regler, der var gældende før lovindgrebet i 1982.

3. Loven revideres i god tid inden 1. januar 1989 med henblik på fuld

genopretning.

4. Reglerne om nedsatte dagpenge skal ophæves.

5. Loven træder i kraft 1. januar 1988.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Værdien af dagpenge til arbejdsløse, efterlønsmodtagere, syge og

modtagere af barseldagpenge er faldet drastisk siden indgrebet i

1982.

Lidt afhængigt af, hvor udregningen kommer fra, viser det sig, at

real'lønnen' for ovenstående grupper er faldet mellem 15 og 20

pct. Det er under alle omstændigheder helt urimeligt.

I sig selv er det en ulykke at blive ramt af arbejdsløshed, og mange

menneskelige tragedier er affødt heraf. At de arbejdsløse så oveni

skal pålægges at betale den højeste pris for, at statsbudgettet

kan balancere, er ikke alene urimeligt - det er utilstedeligt.

For efterlønsmodtagere er det helt uforståeligt, at de, der i

forbindelse med lovens tilblivelse (som SF har støttet) er blevet

opfordret til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet for at

gøre plads for de unge mennesker, skal straffes herfor ved, at

efterlønnen er blevet udhulet på grund af manglende reguleringer

stort set siden 1982, hvis der bortses fra afskaffelsen af laveste

efterlønssats.

Der skal heller ikke undlades at gøres opmærksom på, at samtidig med

manglende regulering af dagpengesatserne, er det beløb,

lønmodtagerne selv betaler til dagpengeordningen, steget med 154

pct.

Med hensyn til dagpenge til syge, som jo følger satserne for

arbejdsløse, er det asocialt, at der oven i sygdom, som i sig selv

er belastende, lægges et reallønsfald på 15-20 pct., hvis man er

blevet syg efter 1982 - i forvejen mister mange jo 40-50 pct. ved

at gå fra løn til sygeløn.

Ved indførelsen af barselorlovsloven, som jo var en stor forbedring i

forhold til tidligere, var det overhovedet ikke på tale, at

barseldagpenge skulle være ringere end tidligere. Men dette er

ikke desto mindre blevet tilfældet på grund af manglende

regulering siden 1982. Dette medfører naturligvis, at der er

mange, som ikke er i stand til at følge lovens intentioner fuldt

ud og derfor afkorter barselperioden. Dette har bestemt ikke været

lovens mødres og fædres mening, men er blevet virkelighedens

realitet netop i disse år, hvor der har været talt meget om

småbørnsfamiliers vilkår. En gennemførelse af dette forslags

intentioner vil være en god hjælp for spædbørn og dermed

småbørnsforældre og især enlige mødre med spædbørn.

Nedsatte dagpenge til langtidsledige, der både via jobtilbud og

uddannelsesforsøg har vist, at de ønsker at arbejde, skal

afskaffes.

Problemet er jo reelt, at der ikke findes arbejdspladser nok til

alle, der ønsker at arbejde, og så længe samfundet ikke kan finde

ud af at fordele det eksisterende arbejde, kan det ikke pålægges

den svageste gruppe inden for arbejdsmarkedet at betale regningen

herfor med stærkt nedsatte dagpenge.

At 70 pct. af alle langtidsledige er kvinder, taler i høj grad for

forståelse af, at loven om nedsatte dagpenge til langtidsledige

opfattes som en lov, der især rammer kvinderne.

Denne lov bør afskaffes og uddannelsesloven for langtidsledige

forbedres betydeligt, så der reelt bliver tale om en ny chance for

de ledige til at kvalificere sig til nye job.

Bemærkninger til de enkelte punkter

Til punkt 1

Dagpengesatsen forhøjes med 10 pct. fra 1. januar 1988.

Til punkt 2

Regulering af satserne 2 gange årligt genindføres. Her er tale om

dyrtidsregulering og regulering efter stigningen i lønninger på

arbejdsmarkedet.

Til punkt 3

Loven revideres således, at en yderligere regulering kan finde sted

1. januar 1989.

Til punkt 4

Nedsatte dagpenge til langtidsledige afskaffes, og der gøres i stedet

for en indsats for at skaffe egnede uddannelsestilbud og

yderligere arbejdstilbud til de ledige.

Til punkt 5

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 1988.

Versioner

1. 1988-05-21