1987 BSF 20 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM SIKRING AF LØNMODTAGERNES TRYGHED I ANSÆTTELSEN
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00020@1988-05-21/da
Indhold
Det pålægges regeringen at fremsætte lovforslag inden 1. januar 1988
omhandlende sikring af lønmodtagernes tryghed i ansættelsen ud fra
følgende principper:
1. På alle virksomheder med 10 ansatte og derover skal den på
virksomheden valgte tillidsmand være til stede ved
ansættelsessamtaler, omskolingsforhandlinger og
afskedigelsessamtaler. Disse samtaler skal altid finde sted, inden
der skrides til afskedigelser.
2. Opsigelse fra arbejdsgiverens side skal ske med mindst 1 måneds
varsel til fratrædelse ved en måneds udgang i de første 6 måneder
efter ansættelsen, og med 3 måneders varsel til fratrædelse ved en
måneds udgang efter 6 måneders ansættelse.
Opsigelsesvarslet forhøjes med 1 måned for hvert 1 års ansættelse.
Opsigelsesvarslet kan dog højst udgøre 6 måneder.
3. Efter forhandling med arbejdsmarkedets parter udarbejdes regler
for veldefinerede områder, hvor sæsonarbejde, vikararbejde m.m. er
almindeligt.
Disse regler skal som hovedregel bygge på tidsaftaler for
ansættelsen.
4. Alle virksomheder, der skal ansætte nye medarbejdere inden for 1
år efter afskedigelser, har pligt til at tilbyde arbejde til de
afskedigede, såfremt disse har den uddannelsesmæssige baggrund
herfor eller kan omskoles hertil.
5. Alle virksomheder skal sikre, at afskedigede medarbejdere, der har
været ansat 10 år og derover, sikres en aftrædelsesløn svarende
til mindst et halvt års løn, såfremt omskoling til andet arbejde
ikke er muligt.
6. Kollektive afskedigelser. Ved afskedigelse af 10 ansatte og
derover skal virksomheden stille et sekretariat til rådighed for 1
repræsentant for de afskedigede samt 1 repræsentant fra
Arbejdsformidlingen, 1 repræsentant for kommunen og 1
socialrådgiver med henblik på at udarbejde planer for anden
beskæftigelse og uddannelse og på at yde rådgivning om sociale
hjælpeforanstaltninger.
Sekretariatet skal oprettes samtidig med varsling om afskedigelserne.
7. Loven vedrørende tryghed i ansættelsen skal gælde for alle
ansatte, der ikke er omfattet af bedre ordninger, og loven skal
betragtes som en rammelovgivning, der ikke står over eller hindrer
andre og bedre aftaler ifølge overenskomst eller ifølge
tjenestemands- og funktionærlove.
8. Loven omfatter alle virksomheder, private som offentlige. Der kan
udarbejdes særlige regler for virksomheder med under 10 ansatte.
Som hovedregel skal disse regler bygge på tidsaftaler for
ansættelser som nævnt i dette forslags punkt 3.
9. Overtrædelse af loven kan indbringes for en voldgift, som er
paritetisk sammensat af arbejdsmarkedets parter og med en opmand
udnævnt af arbejdsministeren. Såfremt parterne er enige, afsiges
kendelse i overensstemmelse hermed, og opmanden er overflødig. Kun
hvor parterne er uenige, indtræder opmanden i arbejdet.
10. Loven skal træde i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
Generelle bemærkninger
I Danmark har arbejdsgiverne ret til at lede og fordele arbejdet på
alle arbejdspladser, såvel private som offentlige. Denne ret er
ikke indskrænket som i de lande, Danmark ellers sammenligner sig
med. Set i forhold til Sverige, Norge, Finland, Holland og
Vesttyskland er danske lønmodtagere ikke sikret tilstrækkelig
tryghed i ansættelsen.
Almindelige lønmodtagere, der ikke er tjenestemænd eller
funktionærer, har en meget ringe tryghed i ansættelsen. Dette er
udtryk for en forskelsbehandling, der er ude af trit med tiden.
Store virksomheder, bl.a. multinationale, ser naturligvis på, hvor
de største omkostninger ligger, når de skal omlægge eller reducere
en produktion. Det betyder, at i et land, hvor kravene til
opsigelsesfrister ikke er så store, vil det være billigst at
afskedige lønmodtagere sammenlignet med et andet land, hvor
kravene til varsling, omskoling m.v. er strengere. Dette kan
danske arbejdere ikke være tjent med, da det vil blive dem, der
afskediges. Dette er bl.a. set praktiseret af Rank koncernen i
Horsens og af det tyske firma MAN i forbindelse med overtagelsen
af dele af B & W.
Af større virksomheder, der ser fordele i at fusionere og opnår
større fordel herved end rimeligt er på grund af lønmodtagernes
dårlige stilling med hensyn til tryghed i ansættelsen, kan nævnes
Tulipkoncernens lukning af Tulipafdelingerne i Hammel og Odder.
Disse lukninger giver en økonomisk fordel for Tulips andelshavere
på 43 mill. kr. Til gengæld står lønmodtagerne, der er afskediget,
i en ulykkelig situation med utrolig kort varsel. Kommunerne, hvor
virksomhederne er beliggende, kommer ligeledes i klemme, fordi
skattegrundlaget reduceres, hvilket gør det vanskeligt for
kommunen at få råd til at sikre nye arbejdspladser til byen via
nye erhvervspolitiske tiltag. Helt grotesk bliver det så, når der
i salgsgrundlaget for virksomheder indgår bestemmelser, der
forhindrer, at der kan sættes en slagteriproduktion i gang i
bygningerne. Det betyder, at der godt og grundigt er sat stop for
lønmodtagernes og kommunens borgeres (der har betalt
rensningsanlæg m.m.) mulighed for at købe virksomheden og drive
den videre.
Ovenstående er et lærestykke i, at der må gribes ind over for
arbejdsgivernes ret til at skalte og valte med lønmodtagerne,
efter hvad der giver mest profit.
Det er helt urimeligt, at mennesker efter et langt arbejdsliv på en
virksomhed med få dages varsel kan frarives eksistensgrundlaget.
Beslutningsforslaget indeholder kun rimelige krav til varsling af
afskedigelser, aftrædelsesafgift og krav om, at lokalsamfundet
inddrages ved afskedigelse af et større antal ansatte. Det er
forslagsstillernes holdning, at der skal indføres
arbejdspladsdemokrati og økonomisk demokrati på alle virksomheder.
Først da vil der blive tale om medbestemmelse og medeje af
virksomhederne. Dette er ikke medtaget i dette forslag, men skal
nævnes i forbindelse hermed, da der fortsat skal kæmpes for en
udvidelse af de demokratiske regler for lønmodtagerne, så de får
de beføjelser, der med rette skal gives dem, der dagligt arbejder
i virksomhederne. Der henvises i øvrigt til det af SF i
folketingsåret 1986-87, 1. samling, fremsatte forslag til
folketingsbeslutning om henholdsvis indførelse af
virksomhedsdemokrati og samfundsstyring af kapitalen, jf.
Folketingets forhandlinger sp. 6665 og sp. 7666 samt tillæg A sp.
3833.
Bemærkninger til forslagets enkelte punkter
Punkt 1
Ved virksomheder forstås alle private og offentligt koncessionerede
virksomheder.
Ved alle ansættelser, omskolingsforhandlinger og
afskedigelsesvarslinger ligger der en stor tryghed for den enkelte
i, at tillidsmanden/ kvinden på virksomheden skal være til stede.
Punkt 2
Dette punkt vedrører opsigelsesvarsler.
Punkt 3
En del virksomheder med sæsonarbejde, vikararbejde m.v. vil ikke
kunne arbejde med samme varslingskrav som større virksomheder.
Derfor foreslås det, at arbejdsmarkedets parter inddrages i
arbejdet med at fastsætte regler for disse virksomheder.
Punkt 4
Det er rimeligt, at de, der er blevet afskediget inden for det sidste
år, tilbydes genansættelse.
Punkt 5
Der kan være tale om især ældre medarbejdere, som ikke ønsker
omskoling af den ene eller den anden grund. Disse medarbejdere
skal sikres økonomisk for en tid, indtil de kan få andet arbejde
eller overgå til efterlønspension. Men også yngre, der har tjent
en virksomhed i mange år, er det rigtigt at give økonomisk
grundlag for en ny arbejdstilværelse, såfremt omskoling af den ene
eller den anden grund ikke lader sig gøre.
Punkt 6
Virksomheder skal stille sekretariat til rådighed for lønmodtagerne,
der skal afskediges. Sekretariatet skal bestå af:
tillidsmand/kvinde, arbejdsformidlingen, en repræsentant for
kommunen, hvori virksomheden er beliggende og en socialrådgiver
til råd, støtte og vejledning. Denne vejledning skal gælde
erhvervsvalg og uddannelses- og sociale hjælpemuligheder. Herved
inddrages også kommunerne på et tidligt tidspunkt, hvilket især
små kommuner med få og små virksomheder kan have gavn af.
Kommunerne har jo en egen interesse i, at kommunens borgere har et
arbejde, der betrygger den enkeltes tilværelse samt udgør et
skattegrundlag for kommunen.
Punkt 7
Tryghed i ansættelsen efter dette forslag skal omhandle alle
lønmodtagere med de undtagelser, der er nævnt i forslaget. Det
skal være rammelovgivning, der ikke forhindrer, at der aftales
bedre ordninger, og som ikke sætter tjenestemands- og
funktionærlov eller overenskomstaftaler ud af kraft, hvis de
indeholder aftaler, der er bedre end denne lov.
Punkt 8
Der kan udarbejdes særregler for virksomheder med under 10 ansatte.
Der kan naturligvis ikke stilles samme krav til små virksomheder
som til store. En lille håndværker med 4 ansatte ville jo give op
på forhånd, såfremt varslingskrav m.v. var de samme som for store
virksomheder. Derfor må der udarbejdes særregler, som hovedsagelig
må bygge på tidsaftaler, som laves ved ansættelse af medarbejdere.
Arbejdsmarkedets parter foreslås også inddraget i udarbejdelsen af
regler for disse aftaler.
Punkt 9
Overtrædelser af de bestemmelser, der fastsættes i loven, kan
indbringes for en voldgift, hvis kendelser skal følges.
Punkt 10
Loven skal træde i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.