Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00021@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen:

1. at offentliggøre en årlig beretning om efterretningstjenesternes

virksomhed i hovedtræk,

2. at fremsætte lovforslag, der lovfæster det såkaldte Wambergudvalg

med dets nuværende opgaver, men således at udvalgets medlemmer

udpeges af Folketinget, samt

3. at fremsætte lovforslag om et parlamentarisk kontrolorgan, som

modtager oplysninger om den virksomhed, som udføres af

efterretningstjenesterne, herunder orienteres om retningslinjer

for efterretningstjenesternes registreringsvirksomhed og

videregivelse af oplysninger samt retningslinjer for tjenesternes

virksomhed i øvrigt.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Formålet med kombinationen af dels årlige offentligt tilgængelige

beretninger, dels en mere repræsentativ udpegning af medlemmer af

det såkaldte Wambergudvalg og dels et egentligt folketingsorgan

er, at ministrene får adgang til at fremlægge de helt generelle

træk ved tjenesternes virksomhed i beretningerne, mere

specificerede retningslinjer og virksomhed i øvrigt for

folketingsorganet og personsagerne i Wambergudvalget.

Ad 1

Efter forslagsstillernes opfattelse bør de årlige beretninger fra

efterretningstjenesterne bl.a. indeholde:

- en beskrivelse af de væsentligste begivenheder med virkning for

tjenesternes arbejde i året,

- hovedtræk i samarbejde med inden- og udenlandske myndigheder,

herunder andre efterretningstjenester,

- efterretningstjenesternes generelle retningslinjer for deltagelse i

den internationale terroristbekæmpelse,

- en beskrivelse af efterretningstjenesternes generelle virksomhed i

forbindelse med flygtninge og udlændinge bosiddende i Danmark,

- efterretningstjenesternes generelle retningslinjer for indsats i

forhold til danske virksomheder, herunder f.eks. disses

overholdelse af COCOM-aftalerne,

- de generelle retningslinjer for overvågning og registrering af

danske statsborgere,

- et statistisk afsnit, som belyser antallet af registre i

efterretningstjenesterne, disses art, antallet af registrerede

personer og organisationer, antallet af nyoptagelser og

sletninger, antallet af dommerkendelser for indgreb foretaget

efter grundlovens § 72 opgjort efter indgrebets art samt antallet

af tiltalerejsninger og domfældelser,

- oplysning om, hvor mange personer tjenesterne beskæftiger, og

hvilke økonomiske rammer tjenesterne har til rådighed,

- oplysninger om efterretningstjenesternes interne og eksterne

publikationsvirksomhed med angivelse af artikelindeks.

Ad 2

Efter forslagsstillernes opfattelse bør det såkaldte Wambergudvalg,

der hovedsagelig beskæftiger sig med at føre tilsyn med

efterretningstjenesternes registreringsvirksomhed og videregivelse

af oplysninger samt med at føre tilsyn med de retningslinjer, der

gælder for tjenesternes registreringsvirksomhed, være et

parlamentarisk valgt organ. I dag er udvalget ikke særlig

repræsentativt sammensat, idet kun den forsvarspolitiske højrefløj

er repræsenteret i udvalget, ligesom det heller ikke forekommer

betryggende, at udvalget er uden eget sekretariat, hvilken

funktion i dag varetages af en politifuldmægtig i politiets

efterretningstjeneste. Wambergudvalgets mødeaktivitet er så

sparsom, at udvalgets kontrolfunktioner ikke kan udøves med den

kritiske grundighed, der er forslagsstillernes intentioner.

Dette udvalg vil således være ene om at varetage kontrollen med

personsager, og vi forestiller os, at udvalgets medlemmer for at

sikre en høj grad af kontinuitet udpeges for en 6-årig periode med

mulighed for genudnævnelse. Udvalgets medlemmer bør derfor efter

forslagsstillernes opfattelse ikke være medlemmer af Folketinget,

men personer, der i den offentlige debat nyder almindelig tillid.

Ad 3

Efter forslagsstillernes opfattelse bør det parlamentariske

kontrolorgan bestå af en repræsentant for hvert af de partier, der

har sæde i Det Udenrigspolitiske Nævn.

Kontroludvalgets opgave er at følge tjenesternes virksomhed, hvilket

dels sker ved, at udvalget orienteres om de generelle

retningslinjer for tjenesternes virksomhed, herunder også

registreringspraksis, og dels om disses virksomhed i øvrigt.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at efterretningstjenesterne i

et demokratisk retssamfund efter hele deres karakter meget let

udvikler sig til et fremmedelement, som uden den nødvendige

kontrol uundgåeligt udvikler sig til en stat i staten. De mange

skandaler, der har omgivet tjenesternes virksomhed i de sidste 30

år, har da også vist, at den fornødne politiske kontrol ofte har

manglet. Forslagsstillerne skal således henvise til beretningen

fra kommissionsdomstolen af 13. juli 1977 i den såkaldte

Hetleraffære. Men man kunne også nævne affæren fra sommeren 1985

omkring registrering af faglige organisationers fredspolitiske

arbejde og ledende socialdemokraters rejse til Sovjet. Og den

manglende politiske kontrol er yderligere aktualiseret efter to

»uheldige turisters fotosafari« til polske militæranlæg i foråret

1987, en virksomhed, som EkstraBladet har dokumenteret ikke er af

ny dato.

Forslagsstillerne ønsker, at såvel befolkningen som Folketinget får

et grundlag, på hvilket man kan tage stilling til tjenesternes

virksomhed, herunder om denne har en karakter, der er acceptabel

for et demokratisk retssamfund.

I dag er problemet, at Folketinget eller dets udvalg kun har de

sporadiske skandaler, der oprulles i pressen, at basere sin

stillingtagen på. Folketinget eller dets udvalg har end ikke

kendskab til tjenesternes budgetter, til antallet af ansatte eller

til tjenesternes opgaver og retningslinjer i øvrigt.

Forslagsstillerne skal understrege, at vi med dette forslag ikke

afskaffer efterretningstjenesterne, ligesom der heller ikke skabes

noget, der blot kunne ligne fuld åbenhed om tjenesternes arbejde.

Vi bestrider ikke, at det ligger i tjenesternes natur, at der er

en grænse for, hvor detaljerede oplysninger der kan gives såvel i

offentligt tilgængelige årsberetninger som i kontroludvalget, om

end kontroludvalget, der må arbejde under tavshedspligt, har krav

på mere udførlige oplysninger end dem, der kan fremgå af de årlige

beretninger. Men vi antager, at tjenesternes indsats er i nøje

overensstemmelse med Folketingets flertal, og gennem de årlige

beretninger vil en lang række myter kunne manes i jorden.

Såfremt det - mod vor forventning - skulle vise sig, at tjenesternes

virksomhed er af en sådan art, at de ikke har den nødvendige

parlamentariske eller folkelige forståelse, er det afgørende for

et demokratisk retssamfund, at tjenesternes virksomhed ændres i

overensstemmelse med Folketingets flertal.

Versioner

1. 1988-05-21