Gelex

1987 BSF 27 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM INDFØRELSE AF UDDANNELSESLØN

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00027@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen i folketingsåret 1987-88 at fremsætte

lovforslag om indførelse af skattefri studieløn fra det fyldte 18.

år på 60.000 kr. årligt inden for områder, hvor Statens

Uddannelsesstøtte hidtil har været gældende.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

På trods af mange års debat om de studerendes vilkår i Danmark har

ingen politikere hidtil vist vilje til at løse problemerne. Den

ene lappeløsning har efterfulgt den anden, mens problemerne for de

studerende er blevet større.

Ingen mennesker er i dag i stand til at opretholde et

eksistensminimum for de støtte- og lånemuligheder, der tilbydes i

dag.

Det medfører, at studerende er nødt til at tage erhvervsarbejde for

at eksistere. Undersøgelser har vist, at uddannelsessøgende tager

erhvervsarbejde svarende til 40.000 heltidsstillinger. En

yderligere konsekvens heraf er væsentlige forlængelser af

studietiden.

For de videregående uddannelser gælder det, at mindre end 20 pct.

gennemfører deres uddannelse på normeret tid.

Gældsbyrden for de uddannelsessøgende er stærkt stigende, og antallet

af lån, som staten må indfri, øges år for år. Alene i årene 1984,

1985 og 1986 er antallet steget med omkring 10.000 personer om

året, der ikke var i stand til at tilbagebetale deres studiegæld.

Således skønnes det, at staten i 1987 må indfri 170 mio. kr. Det er

kun pengeinstitutterne, der har glæde ved et sådant system.

Udgifterne i forhold til SU-udgifterne i støtteåret 1987-88 kan

skønnes til 5.300 mio. kr.

Besparelser:

Mindre udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse som følge af uddannelsessøgendes mindre erhvervsarbejde ...... 2.200 mio. kr. Heraf øgede skatteindtægter ........................ 500 mio. kr. Besparelser ved kortere studietid og heraf øgede skatteindtægter ........................ 1.800 mio. kr. Besparelser ved afskaffelse af statsgaranterede studielån ......................... 200 mio. kr. Besparelser ved ophør af rentetilskud .............. 160 mio. kr. ------------------------------------------------------------------- Besparelser i alt .................................. 4.860 mio. kr. Nettoudgift i alt .................................. 440 mio. kr. -------------------------------------------------------------------

Versioner

  1. 1988-05-21