Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00028@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen at tilvejebringe det fornødne

lovgrundlag for ret til at modtage arbejdsløshedsdagpenge i op til

et år, hvis arbejdsmiljøet kan være årsag til barnløshed, efter

følgende retningslinjer:

1. at der gives ret til arbejdsløshedsdagpenge i op til et år til

enhver kvinde eller mand, som på baggrund af en lægeerklæring har

fået underretning om, at barnløshed skyldes arbejde med skadelige

stoffer, arbejdsstillingen eller lignende i arbejdsprocessen på

den virksomhed eller institution, hvor den pågældende er ansat,

2. at ordningen træder i kraft, såfremt der på den pågældende

arbejdsplads ikke kan anvises andet og uskadeligt arbejde i den

under 1. nævnte periode,

3. at ordningen giver ret til arbejdsløshedsdagpenge i op til et år

med ret til genansættelse i samme job, når den pågældende vender

tilbage.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Verdenssundhedsorganisationen WHO afholdt i april 1983 et møde om

reproduktionsskader og kemiske stoffer i arbejdsmiljøet. Dette

møde resulterede i en rapport, udgivet 1985.

På mødet konstaterede lektor Frank M. Sullivan fra farmakologisk

afdeling på Guys Hospital i London, at reproduktionsskader kan

skyldes arbejdsmiljøpåvirkninger, som nedsætter kvinders og mænds

evne til at få børn, der kan leve og udvikle sig til normale og

sunde voksne.

Reproduktionsskader dækker altså en meget videre periode end blot

graviditetsforløbet. Vi må medtage kemiske stoffer, som udskilles

i modermælken, påvirkninger, der nedsætter børns vækst eller

skader deres fysiske eller psykiske udvikling, påvirkninger, der

øger risikoen for børnekræft, samt industriforurening af fødevarer

og det omgivende miljø.

Med dette beslutningsforslag søges fjernet en lille del af de

reproduktionsskader, der kan opstå.

Kan et par ikke få børn, er det forslagsstillernes opfattelse, at

både sygdomme og arbejdsmiljøfaktorer bør overvejes som mulige

årsager hos såvel kvinden som hos manden.

Specielle bemærkninger

Påvirkninger af kvinden

Det er vanskeligt at måle frugtbarheden hos en kvinde, fordi der er

så mange faktorer, der spiller ind. Kvinders hormonsystem styrer

menstruationerne, og et velfungerende hormonsystem er desuden

nødvendigt for at kunne fremkalde ægløsning og for at kunne

fastholde det befrugtede æg i livmoderen i den allertidligste

graviditet. Forandringer i menstruationsmønstret kan skyldes en

påvirkning af hormonbalancen eller en direkte påvirkning af de

indre kønsorganer hos kvinden.

Det har været kendt siden begyndelsen af dette århundrede, at benzen

kan forårsage kraftige menstruationsblødninger samt blødninger

under graviditet. Der er endvidere fundet øget risiko for

menstruationsforstyrrelser hos kvinder beskæftiget med bly,

kviksølv eller udsat for støj og vibrationer. Også på en

skotøjsfabrik og på en gummifabrik er der fundet flere kvinder med

menstruationsforstyrrelser. De var udsat for benzen, toluen, xylen

og forskellige klorholdige opløsningsmidler. Kvinder, der

arbejdede med etylenoxid, havde større risiko for

betændelsessygdomme i livmoderen, ufrivillige aborter og

graviditetsforgiftning.

Hos kvinder udsat for formaldehyd i tekstilindustrien blev der fundet

øget risiko for blodmangel under graviditeten, truende abort, lav

ilttilførsel til barnet samt lav fødselsvægt.

Kvinder udsat for styren, anilinfarver, chloropren, uorganisk

kviksølv (f.eks. tandlægeassistenter), trichloretylen,

trialkylfosfater og kvinder beskæftiget med fremstilling af

elektriske isoleringsmaterialer (opløsningsmidler, lak og resiner)

havde øget risiko for menstruationsforstyrrelser.

I forbindelse med en virksomhedsbrand, hvor de kvindelige ansatte

blev udsat for PVC-forbrændingsprodukter, fandt man mange tilfælde

med meget kraftige og uregelmæssige menstruationsblødninger i

perioden efter branden.

Med dette forslag søges det sikret, at kvinder, der ønsker at blive

gravide, kan undgå et farligt arbejdsmiljø, således at de tidlige

fosterskader undgås.

Siden 1. januar 1981 har det været muligt at give dagpenge til

kvinder, når arbejdet indebærer en risiko for fosterskader

(dagpengelovens § 33, stk. 5). Det er dog en forudsætning, at det

ikke er muligt at fjerne risikopåvirkningen eller at omplacere

kvinden til andet arbejde i virksomheden uden risiko for fosteret.

Skønner den praktiserende læge, at der er mistanke om en risiko

for fostret på grund af arbejdsmiljøet, meddeles dette

socialforvaltningen, og kvinden får udbetalt dagpenge. Den

praktiserende læge får tilsendt en attest, hvor der skal gives

oplysning om de formodede risikofaktorer og om, hvorvidt lægen har

haft kontakt med Bedriftssundhedstjenesten, Arbejdsmedicinsk

Klinik eller Arbejdstilsynet. Det kan selvfølgelig være vanskeligt

at vurdere, om der er en risiko for fosterskade; men i

tvivlstilfælde kan den praktiserende læge søge rådgivning hos den

lokale arbejdsmedicinske afdeling/klinik eller hos lægerne i

Arbejdstilsynet. Da loven taler om en risiko for fosterskade, må

enhver usikkerhed eller tvivl komme den gravide til gode.

Loven bruges fortsat kun i ringe udstrækning. I en 6-måneders periode

i 1982 fik 167 kvinder eller 0,5 pct. af de fødende tilkendt

dagpenge på grund af risikofyldt arbejde. Der kan være mange

årsager til, at kun så få kvinder har anvendt lovens muligheder.

Kendskabet til loven er begrænset, den er kompliceret, og dagpenge

betyder en betragtelig lønnedgang for mange gravide kvinder.

Desuden er arbejdsløshed et stort kvindeproblem i Danmark, og den

gravide kan frygte, at fravær under graviditeten medfører øget

risiko for afskedigelse.

Endelig tager loven kun i begrænset omfang hensyn til de helt tidlige

skader på fostret, da det er mest følsomt de første tre måneder i

graviditeten, hvor organerne dannes. En ydre påvirkning i denne

periode vil kunne føre til alvorlige misdannelser eller abort.

Påvirkninger af manden

Forskningen i arbejdsmiljøets konsekvenser for mænds

reproduktionsevne er endnu ikke nået så langt. Dog viser en

engelsk undersøgelse, foretaget bl.a. af lektor Frank M. Sullivan,

om reproduktionsskader som følge af arbejdsmiljøpåvirkninger, at

påvirkningerne af manden spænder fra impotens og forandringer i

sædkvaliteten til sterilitet og skader på arvematerialet

(generne). Endvidere har nogle studier vist nedsat frugtbarhed hos

mandligt narkosepersonale samt øget risiko for abort hos deres

partnere.

Lægevidenskaben har desuden opdaget, at et antal bekæmpelsesmidler

(pesticider) kan fremkalde forandringer af sæden og nedsat

frugtbarhed. Nedsat sædkvalitet er blevet observeret både hos

mænd, der var ansat i virksomheder, der producerede DBCP

(dibromochlorpropan) og hos brugerne - landmænd og gartnere. Der

er en sammenhæng mellem beskadigelserne af testikler og længden af

udsættelsen for DBCP. Ansatte, der havde arbejdet med DBCP i mere

end 1 år, havde således nedsat antal levende sædceller. Hos mænd

med over 3 års ansættelse var de fleste sædceller døde.

Også bly er giftigt for forplantningsevnen. Dette fandt en engelsk

videnskabsmand ud af allerede i 1897. Alligevel må blyarbejdere på

batterifabrikker og autoværksteder stadig leve med høje

blykoncentrationer i blodet. En rumænsk undersøgelse fra 1975 af

89 arbejdere på en batterifabrik viste således, at af de

arbejdere, der havde et indhold af bly i blodet på 41, havde over

halvdelen af dem nedsat sædkvalitet.

Forslagsstillerne er derfor af den opfattelse, at såfremt et par i

øvrigt er gennemundersøgt af en læge, så bør der være den

mulighed, at manden kan blive omplaceret til andet arbejde på

virksomheden eller få tilbud om dagpenge, således at

frugtbarhedsskadende påvirkninger kan undgås i en periode på ca.

4-6 måneder og at han i samme periode kan nå at udskille de

skadelige stoffer, som han har pådraget sig i det tidligere

arbejde.

Som nævnt tidligere er forskningen inden for dette område endnu ikke

så langt, men meget tyder dog på, at arbejdsmiljøet kan få

alvorlige konsekvenser for både mænds og kvinders evne til at få

sunde børn.

En rapport med en liste over foreløbig 200 frugtbarhedsskadende

stoffer er under udarbejdelse i Arbejdsmiljøinstituttet og

forventes offentliggjort primo 1988. Indtil da arbejder tusindvis

af danskere videre med de farlige stoffer, hvoraf ikke et eneste

er mærket frugtbarhedsskadende eller fosterskadende.

Beslutningsforslaget tager alene sigte på den helt aktuelle

arbejdsmiljømæssige situation.

Det er forslagsstillernes principielle opfattelse, at et

arbejdsmiljø, der udsætter de ansatte for en sundhedsskadelig

påvirkning af et omfang, der hindrer eller nedsætter

forplantningsevnen i væsentligt omfang, ikke bør være lovligt.

Kilder:

Ugeskrift for Læger nr. 10, 1987.

Fagbladet nr. 5, 10. marts 1987.

Bilag

Arbejdsministerens skriftlige besvarelse af spørgsmål nr. S 977

af 15. april 1986 fra Tommy Dinesen (SF)

Spørgsmål:

Findes der nogle inden- og udenlandske videnskabelige undersøgelser,

som indicerer sammenhæng mellem mænds svigtende/manglende evne til

at forplante sig og arbejdet med organiske opløsningsmidler?

Svar:

Direktoratet for Arbejdstilsynet har oplyst følgende, som jeg kan

henholde mig til:

Ved organiske opløsningsmidler forstår direktoratet i denne

sammenhæng de 274 stoffer og materialer, der er optaget på

Arbejdstilsynets vejledende liste over organiske opløsningsmidler.

Inden for de sidste 10 år er det i stigende grad blevet kendt, at

kemiske stoffer kan påvirke mænds evne til at få børn.

De fleste undersøgelser heraf har omfattet lægemidler og

tungmetaller. Der er derimod kun foretaget relativt få

undersøgelser af organiske opløsningsmidler.

En dansk undersøgelse peger på en sammenhæng mellem arbejde med et

organisk opløsningsmiddel (toluen) og hormonniveauet hos de

mandlige beskæftigede.

To danske undersøgelser af organiske opløsningsmidlers indvirkning på

mænds forplantningsevne er endnu ikke afsluttet.

I udenlandske arbejdspladsstudier er foreløbig fundet, at et mindre

antal (ca. 5) organiske opløsningsmidler kan indvirke på evnen til

at få børn.

Udenlandske dyreforsøg viser, at 10-15 organiske opløsningsmidler ud

af ca. 50 undersøgte kan have effekt på handyrenes forplantning.

Udsættelse for organiske opløsningsmidler er et af de områder,

Arbejdstilsynet og de arbejdsmedicinske klinikker vurderer i sager

vedrørende dagpenge efter dagpengelovens § 33, stk. 5.

Versioner

1. 1988-05-21