1987 BSF 31 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM SIKRING AF INDSKUD I BANKER, SPAREKASSER OG ANDELSKASSER
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00031@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget opfordrer regeringen til snarest at fremsætte lovforslag,
der kan sikre indskud i banker, sparekasser og andelskasser efter
følgende retningslinjer:
1. Danmarks Nationalbank garanterer
- alle indskud reduceret med eventuelle forpligtelser over for den
bank, sparekasse eller andelskasse, der måtte komme i
vanskeligheder, op til et beløb på 250.000 kr.
- en række særlige indlånsformer uanset beløbets størrelse, herunder
kapitalpension, ratepension, selvpensioneringskonti,
børneopsparingskonti, indekskontrakter, boligopsparingskontrakter,
uddannelsesopsparingskonti, etablerings- og
investeringsfondskonti, indskud i godkendte
forvaltningsafdelinger, deponeringer i henhold til
deponeringsloven og i forbindelse med køb og salg af fast ejendom,
indskud af udbetalte forsikringsbeløb og lign.
2. Nationalbankens udgifter til sikring af indskud m.v., jf. punkt 1,
afholdes over en særlig sikringskonto, hvortil banker, sparekasser
og andelskasser indbetaler årlige bidrag. Bankernes
indbetalingspligt ophører, når deres bidrag til sikringskontoen er
nået op på 2 milliarder kr. Sparekassernes og andelskassernes
indbetalingspligt ophører, når deres bidrag tilsammen er nået op
på 1 milliard kr.
3. Der foretages en kvantitativ og kvalitativ styrkelse af tilsynet
med banker og sparekasser.
4. Der foretages en væsentlig styrkelse af såvel den interne som den
eksterne revision i banker og sparekasser.
5. Samfundsrepræsentanterne i bankers og sparekassers bestyrelser
skal med mellemrum kaldes til fælles drøftelser med
industriministeren.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
Almindelige bemærkninger
Almindelige mennesker skal trygt kunne sætte deres penge i en bank
eller sparekasse. De skal vide, at de kan få dem igen på de lovede
vilkår den dag, de måtte have brug for dem. Det kunne de ikke, da
først Kronebanken og siden 6. Juli Banken brød sammen. Noget
sådant må ikke gentage sig.
Derfor er der brug for en sikringsordning. Flere forslag til
frivillige ordninger har været fremme, men ingen af dem har været
tilfredsstillende. Derfor må der lovgives.
Set fra et forbrugersynspunkt har det mest utilfredsstillende været,
at banker og sparekasser har ønsket at begrænse deres bidrag til
sikringsordningen til henholdsvis 2 og 1 milliarder kr. Argumentet
herfor har været, at en yderligere garantistillelse kunne påvirke
bedømmelsen af deres kreditværdighed i udlandet. Da dette argument
ikke kan afvises, foreslås det at lade Nationalbanken optræde som
garant over for indskyderne og afholde udgifterne hertil over en
særlig sikringskonto, hvortil banker, sparekasser og andelskasser
årligt skal bidrage. Bidragene skal fastsættes således, at der
over en årrække indbetales 2 milliarder kr. for bankernes
vedkommende og 1 milliard kr. for sparekassernes og
andelskassernes.
Nok så vigtigt som at sikre indskyderne, når det for en bank,
sparekasse eller andelskasse er gået galt, er det imidlertid at
forhindre, at det kommer så langt. Derfor foreslås tillige en
styrkelse af Bank- og Sparekassetilsynet, en skærpet revision og
en forbedring af samfundsrepræsentationen i pengeinstitutternes
bestyrelser.
Bemærkninger til de enkelte punkter
ad 1.
Ved afgrænsningen af, hvilke indskud der skulle sikres, har det været
hensigten at sikre de penge, som almindelige mennesker har anbragt
i andet end spekulationshensigt.
ad 2.
Også filialer af udenlandske pengeinstitutter skal yde bidrag til
sikringskontoen.
ad 3.
Bank- og Sparekassetilsynets medarbejderstab skal øges, og dens
aflønning skal være konkurrencedygtig over for aflønningen i
banker og sparekasser. Da udgifterne dækkes af banker og
sparekasser, vil dette ikke belaste statskassen.
ad 4.
Der skal fastsættes strengere regler for de interne forretningsgange
i banker, sparekasser og andelskasser. Såvel den interne som den
eksterne revision skal vise den allerstørste omhu i kontrollen af,
om disse forretningsgange er blevet fulgt.
De eksterne revisorer skal have ret til at følge de interne
revisorers arbejde, når de føler behov herfor. De skal være
bestyrelsernes tillidsmænd og ikke direktionernes. De skal levere
bestyrelserne aktuelle, præcise, relevante oplysninger over
pengeinstitutternes økonomiske forhold, herunder hvilke risici de
er ude i. Hensigten hermed er også, at bestyrelsesmedlemmerne i
banker og sparekasser ikke behøver at være specialister, men blot
i besiddelse af almindelig sund fornuft og dømmekraft. Deres
opgave vil bl.a. være at tage stilling til, hvorledes
pengeinstituttet kan løse de problemer, som revisionen påpeger,
når den blinker med faresignalerne. Men det er revisionens pligt
at blinke.
Det er således ikke en kvantitativ forøgelse af revisionsindsatsen,
der foreslås, men en kvalitativ forbedring af selve revisionen.
ad 5.
Industriministeren skal med mellemrum indkalde
samfundsrepræsentanterne, formentlig en gang om året, til en
drøftelse af, hvad regeringen forventer af dem som repræsentanter
for samfundet i pengeinstitutternes bestyrelser.
Samtidig må overvejes en fast sagkyndig sekretariatsbistand til
samfundsrepræsentanterne - om muligt i tilknytning til Bank- og
Sparekassetilsynet.