1987 BSF 33 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FORHØJELSE AF FOLKE- OG FØRTIDSPENSIONERNE
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00033@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget pålægger regeringen senest den 15. december 1987 at
fremsætte lovforslag i Folketinget om forhøjelse af folke- og
førtidspensionerne til 5.500 kr. pr. måned, skattefrit.
Samtidig forudsættes det, at en pensionists samlede boligudgifter,
herunder udgifter til varmeforbrug, ikke overstiger 15 pct. af
pensionen.
BEMÆRKNINGER TIL BESLUTNINGSFORSLAGET
Pensionisterne er den gruppe i befolkningen, der har ydet den største
indsats i vores samfund.
Derfor må det være naturligt, at de sikres en tilværelse, der står i
rimeligt forhold til de ofre, de har givet igennem et langt liv.
Som det er nu, udgør vores pensionister et underproletariat. De er
henvist til skrankepaverne og bureaukratiet i det sociale system,
hvor de må stå som tiggere for at opnå de mest nødvendige
livsfornødenheder.
Forslaget skal ses som det første skridt mod indførelse af regulær
borgerløn for alle, som lever på overførselsindkomster som følge
af sygdom, alder etc.