Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00037@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer landbrugsministeren til at trække aktstykke nr.

56 tilbage fra Finansudvalget, hvori ministeren søger tilslutning

til, at der på baggrund af det dårlige høstresultat i 1987

gennemføres en høsttabsordning for landmænd, der i særlig grad er

bragt i likviditetsmæssige vanskeligheder på grund af høsten.

Efter forslaget i aktstykket skal staten inden for en samlet ramme på

i alt 400 mio. kr. garantere for 80 pct. af lånebeløbet for

pengeinstitutlån, der optages efter nærmere regler.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Fremskridtspartiet mener, at det er vigtigt, at Folketinget vedtager

en afhjælpning af landbrugets alvorlige situation. Imidlertid er

det ikke ligegyldigt, hvordan en sådan ordning bliver udformet.

Fremskridtspartiet har fremsat tre lovforslag:

- Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Ophævelse af

privatforbrugsbeskatningen). (L 34).

- Forslag til lov om negativ indkomstskat. (L 35).

- Forslag til lov om tilbageførsel af underskud. (L 36).

Fremskridtspartiet mener, at disse tre lovforslag vil afhjælpe

landbrugets problemer bedre end det forslag, der er indeholdt i

landbrugsministerens bevillingsansøgning til Finansudvalget

(aktstykke nr. 56, der er optrykt som bilag), og ønsker derfor

hele situationen omkring landbruget behandlet i folketingssalen.

Hvis landbrugsministeren måtte ønske sit eget forslag behandlet i

denne forbindelse, kunne dette ske ved at fremsætte lovforslag om

en høsttabsordning som beskrevet i aktstykket for Folketinget.

Bilag

56

Landbrugsministeret. København, den 27. oktober 1987.

a. Landbrugsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til,

at der på baggrund af det dårlige høstresultat i 1987 gennemføres

en høsttabsordning for landmænd, der i særlig grad er bragt i

likviditetsmæssige vanskeligheder på grund af høsten. Efter

forslaget skal staten garantere for 80 pct. af lånebeløbet for

pengeinstitutlån, der optages efter nærmere regler. Den statslige

garantiramme udgør i alt 400 mill. kr.

b. Efter de foreløbige opgørelser fra Landskontoret for Planteavl

skønnes 1987-høsten af korn pr. ha at ligge ca. 6 pct. under 1985-

og 1986-høsten. For raps er faldet ca. 25 pct. og for ærter 25-30

pct.

Der er samtidig en betydelig spredning af høsttabet blandt de

enkelte landmænd, ligesom der er store regionale udsving.

Høstudbyttet på de lettere jorder ligger således over udbyttet de

foregående år, mens udbyttet på de tungere jorder har været

væsentligt mindre end i de foregående år. Endvidere har de

vanskelige høstbetingelser påført landmændene betydelige

omkostninger, især til tørring af afgrøderne. Merudgifter til

tørring anslås således til 7-800 mill. kr.

Det konstaterede høsttab og i særlig grad de store variationer i

udbyttet gør det nødvendigt, at der etableres en ordning, som

omfatter landmænd, der i øvrigt må anses for overlevelsesdygtige,

men som i særlig grad er bragt i likviditetsmæssige vanskeligheder

på grund af udbyttenedgang. Regeringen foreslår derfor en statslig

lånegarantiordning, der i en overgangsperiode sikrer

likviditetstilførsel til de hårdest ramte landmænd.

Ordningen vil indeholde følgende elementer:

- Ordningen omfatter landmænd, der som ejere eller forpagtere har

haft et mindreudbytte i 1987 af korn, ærter, frø og raps samt -

efter landbrugsministerens nærmere beslutning - andre afgrøder,

hvor der konstateres høsttab af tilsvarende omfang. Mindreudbyttet

for den enkelte landmand skal være på mindst 25 pct. i forhold til

gennemsnitsudbyttet for årene 1985 og 1986. Mindreudbyttet opgøres

inklusive merudgifterne til tørring.

- Ordningen omfatter landmænd, der har en samlet gæld, der udgør mere

end 65 pct. af de samlede aktiver.

- Den enkelte landmands høsttabsopgørelse attesteres af en

planteavlskonsulent.

- Der ydes statslig garanti for lån optaget i pengeinstitutter, der

driver virksomhed i Danmark. Landmanden skal efter det långivende

pengeinstituts vurdering, der skal være i overensstemmelse med det

pågældende pengeinstituts sædvanlige forretningsmæssige praksis,

være i stand til at tilbagebetale lånet.

- Det statsgaranterede lån kan maksimalt udgøre 80 pct. af det

opgjorte mindreudbytte med tillæg af sædvanlige låneomkostninger.

Lånets løbetid er minimalt 5 år og maksimalt 7 år, hvoraf det

første år er afdragsfrit. Der ydes ikke garanti for lån på under

25.000 kr. og over 500.000 kr. for den enkelte låntager.

- Statsgarantien udgør 80 pct. af den til enhver tid værende restgæld

inklusive påløbne renter og omkostninger. Lånet skal sikres ved

oprykkende panteret inden for handelsværdien fastsat ved en nylig

vurdering til låneefterretning, eventuelt mod anden betryggende

sikkerhed.

- Der kan ydes statsgaranti frem til 31. marts 1988.

Det er forbundet med stor usikkerhed at vurdere, hvor mange landmænd

der vil kunne opnå lånegaranti efter ordningen. Det kan imidlertid

lægges til grund, at ca. 20.000 landmænd i 1987 har en samlet

gældsprocent på over 65, og at omkring halvdelen heraf, det vil

sige ca. 10.000 landmænd, har haft høsttab. Det antages, at ca.

5.000 af disse opfylder de yderligere krav om et høsttab på mindst

25 pct. i forhold til gennemsnitsudbyttet for 1985-86 og om at

kunne tilbagebetale lånet. På baggrund heraf forventes en samlet

låneramme på 500 mill. kr. at kunne dække behovet for lån med

statsgaranti.

Der må regnes med, at garantiforpligtelsen vil blive udløst for en

del af de lån, der stilles garanti for. Det er dog ikke muligt,

før der foreligger nærmere erfaringer med ordningen, at anslå

statens udgifter til indfrielse af garantier. Disse udgifter vil

blive søgt optaget på de årlige bevillingslove.

Ordningen vil blive tilrettelagt således, at det er

pengeinstitutterne, der efter nærmere af landbrugsministeren

fastlagte retningslinier skal vurdere, hvorvidt den enkelte

landmand opfylder kravene til at opnå statsgaranti for lån.

Pengeinstitutterne meddeler i forbindelse med ydelse af lån

tilsagn om statsgaranti på statskassens vegne og giver herefter

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning meddelelse

om, at der er ydet lån med statsgaranti, og indsender kopi af

ansøgningen med pengeinstituttets låneudmåling.

Landbrugsministeren kan i ganske særlige tilfælde meddele

dispensation fra de forannævnte betingelser for meddelelse af

statsgaranti. I disse sager forudsættes garantien meddelt af

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

Den statslige administration af ordningen forventes henlagt til

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

Administrationen af ordningen vil medføre behov for en

personaleforøgelse i Hypotekbanken på 1,5 årsværk og øgede

driftsudgifter, inkl. løn, på i alt 450.000 kr. Merforbruget, der

vil blive søgt optaget på bevillingsloven i 1988, vil blive

kompenseret under § 11 Landbrugsministeriet.

Efter forhandling med de berørte organisationer fastsætter

landbrugsministeren nærmere regler for beregning af høsttab og

gældsprocent m.v., sikkerhedskrav og rammerne for samarbejdet

mellem pengeinstitutterne og Hypotekbanken om ordningen.

Den Danske Bankforening og Danmarks Sparekasseforening har oplyst, at

foreningerne er indstillet på at anbefale en ordning som den

skitserede over for medlemmerne.

c. Forslaget forelægges for Finansudvalget under henvisning til, at

sagens hastende karakter gør en hurtig gennemførelse ønskelig.

d. - -

e. Under henvisning til ovenstående anmodes om Finansudvalgets

tilslutning til, at der som tekstanmærkning på forslag til lov om

tillægsbevilling for 1987 ad § 11 optages følgende tekst:

»Nr. 68.

Landbrugsministeren bemyndiges til indtil 31. marts 1988 inden for et

samlet beløb på 400 mill. kr. på statskassens vegne at yde garanti

for lån til landmænd, der i særlig grad bringes i

likviditetsmæssige vanskeligheder på grund af høstresultatet i

1987.

Lånegaranti ydes til landmænd med et mindreudbytte i 1987 af korn,

ærter, frø, raps samt andre afgrøder efter landbrugsministerens

bestemmelse på mindst 25 pct. i forhold til gennemsnitsudbyttet

for 1985 og 1986, idet merudgifterne i 1987 til tørring

inkluderes. Landmændene skal endvidere have en samlet gæld, der

udgør mere end 65 pct. af de samlede aktiver.

Statsgarantien udformes som en 80 pct. selvskyldnerkaution for den

til enhver tid værende restgæld inklusiv påløbne renter og

omkostninger på lån optaget i pengeinstitutter. De resterende 20

pct. af risikoen bæres af det långivende pengeinstitut. Lånet

sikres ved oprykkende panteret inden for handelsværdien fastsat

ved en nylig vurdering til låneefterretning, eventuelt mod anden

betryggende sikkerhed. Det er en betingelse for ydelse af

statsgaranti, at låneansøgeren efter det långivende pengeinstituts

vurdering vil være i stand til at tilbagebetale lånet.

Lånene udgør maksimalt 80 pct. af det opgjorte kontante mindreudbytte

med tillæg af sædvanlige låneomkostninger. Lånene får en løbetid

på minimalt 5 år og maksimalt 7 år, hvoraf det første år er

afdragsfrit. Der ydes ikke garanti for lån på mindre end 25.000

kr. og over 500.000 kr. pr. låntager.

Landbrugsministeren kan efter forhandling med de berørte

organisationer fastlægge nærmere regler for gennemførelse af

ordningen.«

Statens udgifter til indfrielse af garantier vil blive søgt optaget

på de årlige bevillingslove.

Den statslige administration af ordningen forventes henlagt til

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

Administrationen af ordningen vil medføre behov for en

personaleforøgelse i Hypotekbanken på 1,5 årsværk og øgede

driftsudgifter, inkl. løn, på i alt 450.000 kr. Merforbruget, der

vil blive søgt optaget på bevillingsloven for 1988, vil blive

kompenseret under § 11 Landbrugsministeriet.

Laurits Tørnæs

/Mogens Nagel Larsen

Til Finansudvalget

Versioner

1. 1988-05-21