Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00047@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen inden 1. april 1988 af fremsætte

forslag til lov om ændring af lov om fast forbindelse over

Storebælt, således at den i loven omtalte faste forbindelse i sin

helhed etableres som en boret tunnel.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Flere og flere organisationer og foreninger gør ophævelser over den

lov, som er vedtaget af regeringen og Socialdemokratiet vedrørende

den faste forbindelse over Storebælt.

Erhvervsfiskerne på Bornholm, Fyn og Vestsjælland har peget på

forringede muligheder for fiskeri i fremtiden på grund af, at

vandgennemstrømningen til og fra Østersøen vil hæmmes af bropiller

og en tunnel lagt på havbunden.

Korsør Lystfiskerforening har klaget til Kommissionen for De

Europæiske Fællesskaber, fordi de faste forbindelser vil komme til

at berøre et EF-beskyttelsesområde for fisk og fiskeyngel.

Flere fynske kommuner har fremført, at højden på broen mellem Fyn og

Sprogø på de planlagte 14 m ikke er tilstrækkelig. Kommunerne

mener, at brohøjden bør op på 22-24 m, ellers vil større lystbåde

blive tvunget ud i sejlrenden mellem Sprogø og Sjælland, hvor der

i forvejen er en intens skibstrafik med store skibe.

Netop en forøgelse af trafikken i sejlrenden mellem Sprogø og

Sjælland vil medføre øget risiko for sammenstød eller situationer

med farlige undvigelser til følge i et i forvejen smalt

internationalt farvand.

Miljøstyrelsens Havforureningskontor ved Arne Nielsen har på et møde

på Klarskovgård ved Korsør udtalt, at de indre danske farvande er

truede, hvis man bygger en bro, og at den miljørigtigste løsning

er en boret tunnel under hele havbunden.

Også Landsforeningen mod Storebæltsbroen og ScanLink-Nej Tak samt

strandjægerne har argumenteret imod især bropillerne og tunneler

lagt på havbunden.

Det har endvidere i diskussionerne om den faste forbindelse været

fremført, at det vil blive for dyrt at lave en boret tunnel under

Storebælts havbund. Argumenterne har bl.a. været den usikkerhed,

der er med hensyn til store sten eller lommer i havbunden, som

kunne medføre øgede udgifter til sikring af en boret tunnel for at

hindre nedsivning af havvandet.

Ligeledes er det blevet fremført, at Danmark ikke er i besiddelse af

den ekspertise, der skal til for at kunne anlægge borede tunneler.

Herimod skal gøres opmærksom på, at en bro mellem Fyn og Sprogø og

en tunnel lagt på havbunden samt en bilbro mellem Sprogø og

Sjælland vil betyde, at der skal bortgraves 27 1/2 mio. m3 af

havbunden, for at den nuværende vandgennemstrømning til og fra

Østersøen og de indre danske farvande ikke skal forhindres.

(Beregningen stammer fra A/S Storebæltsforbindelsens foreløbige

rapport om linieføringen, juni 1987, 4.33).

Med hensyn til den manglende ekspertise vedrørende borede tunneler

kan denne mangel udbedres ved, at danske ingeniører får ny viden

ved at studere udenlandske eksperters arbejde på en tunnel under

Storebælt. Denne nye viden kan de danske ingeniører så passende

benytte på Øresund. Netop her ville der være en mulighed for at

kunne eksportere knowhow til andre lande, noget, som alle de

politiske partier er enige om er af stor betydning for Danmark,

hvis vi skal kunne konkurrere i fremtiden.

Det skal da også fremføres, at Japan har lavet borede tunneler af

meget stor længde. Det samme gælder Norge, og den planlagte tunnel

mellem Frankrig og England - verdens længste - er projekteret som

en boret tunnel.

Sidst har nu også Danmarks Naturfredningsforening i et notat til

Folketingets Udvalg om Offentlige Arbejder fremført en meget

kraftig kritik af undersøgelserne - eller rettere de manglende

undersøgelser - inden vedtagelsen af loven om Storebælt. Notatet

vedlægges i sin helhed.

Bilag

Danmarks Naturfredningsforening

København, den 5. november 1987

Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1218 København K

Vedlagt fremsendes til orientering et af Danmarks

Naturfredningsforening udarbejdet notat om havmiljøvirkninger af

en fast Storebæltsforbindelse.

Som det fremgår af notatet, er det med den viden, der foreligger i

dag, den eneste miljømæssigt forsvarlige løsning at bygge borede

tunneler under hele Storebælt fra Sjælland til Fyn.

P. f. v.

Med venlig hilsen

Svend Bichel

/David Rehling

DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

FORURENINGSUDVALGET

5. november 1987

Havmiljøvirkninger af en fast Storebæltsforbindelse

Indledning: Miljøneutralitet er afgørende ved valg af

forbindelsestype.

I forbindelse med etablering af en fast forbindelse over Storebælt

har Danmarks Naturfredningsforening tidligere givet udtryk for sin

bekymring for havmiljøet.

Foreningen finder det af afgørende betydning, at man ved sit valg af

forbindelsestype sikrer MILJØNEUTRALITET i forhold til Østersøen

og de indre danske farvande.

Det glædede derfor foreningen, at et krav om miljøneutralitet blev

fastlagt i henhold til anlægslovens § 5. Men en nøjere vurdering

af det materiale, det til dato er lykkedes at fremskaffe, viser

med stor tydelighed, at det foreliggende grundlag ikke har været

og fortsat ikke er tilstrækkeligt til at vælge mellem de

forskellige forbindelsesalternativer, sådan at valget bliver

forsvarligt for havmiljøet.

Det samlede bilagsmateriale viser nemlig en alt for begrænset

undersøgelse af de foreslåede bro- og tunnelløsningers skadelige

effekter på miljøet.

Overordnet vurdering:

I en overordnet vurdering skal særlig to forhold fremhæves:

1. Geografisk har man kun vurderet følgevirkninger for et begrænset

havområde.

Tilsyneladende findes der kun undersøgelser vedrørende Østersøen øst

for Bornholm samt nogle meget overfladiske beskrivelser for

nærområdet i Storebælt.

En fast forbindelses virkninger på hele den vestlige Østersø,

Bælthavet i øvrigt samt forbindelsens virkning på Kattegat er

næsten ubeskrevet!

2. Biologisk begrænser de foreliggende vurderinger sig til spørgsmål

om vandudvekslinger og saltholdighed. Når dette står alene, er det

helt utilstrækkeligt til at vurdere den samlede virkning på

havmiljøet.

Alle problemerne omkring de stadig dårligere iltforhold og den

stigende næringsophobning er kun meget overfladisk berørt i

materialet. Bl.a. er en fast forbindelses virkning på Bælternes

opblandingsfunktion meget mangelfuldt belyst.

I skyggen af de udtalte, stadig hyppigere og mere omfattende iltsvind

i det sydlige Kattegat, Bælthavet, Det sydfynske Øhav,

Smålandsfarvandet og hele den vestlige Østersø forekommer det

uforståeligt for Danmarks Naturfredningsforening, at undersøgelser

med henblik på opretholdelse af miljøneutralitet overhovedet ikke

kaster lys over disse forhold.

Tilsyneladende er en forbindelses virkning på de alvorligste

havmiljøproblemer og de mest betrængte havområder overhovedet ikke

vurderet seriøst.

Uddybning: langsigtede miljøvirkninger:

For Storebælts vedkommende er koncentrationerne af uorganisk kvælstof

fordoblet i løbet af de sidste 10 år, og algevæksten er steget

tilsvarende (Ærtebjerg 1987). Iltsvind blev i 1981 målt både i

Storebælt, andre bæltfarvande og i Kielerbugten samt

Mecklenburgbugten. Iltsvindet kom igen i 1983, forstærket i 1986

og er i øjeblikket i en mere omfattende udvikling end nogen sinde.

Om Bælthavets opblandingsfunktion er det videnskabeligt vel belyst,

at det tunge, relativt iltrige vand fra Skagerrak under sin

sydgående vandring dels tappes for sin ilt og dels blandes op med

det lette overfladevand fra Østersøen. Denne op-ned-gående

(vertikale) opblanding sker hovedsageligt, hvor

strømningshastighederne er store og vanddybderne små - altså i

Bælthavet.

Hvis denne lokale opblanding forøges ved en forandring af

strømningsforholdene i Storebælt, kan det forværre iltforholdene i

Bæltet og sydover, fordi opblandingen indebærer en hurtigere

cirkulation af næringssalte mellem bund og overflade. Dette giver

højere algeproduktion, der er iltforbrugende. Ganske vist giver

nedblanding af iltrigere overfladevand en vis erstatning for

ilttabet. (Schrøder). Men alt tyder på, at det samlede resultat er

negativt for iltbalancen, da iltsvindsproblemerne bliver mere

udtalte jo mere sydpå man kommer.

Forholdet bør som minimum belyses gennem flerlagsmodeller. Dette er

ikke foretaget.

Om Storebælts forhold konkluderes i DHI/VKI-rapport på grundlag af

etlagsmodellen, s. 21:

1. Der kan forventes op til 20 pct. forøgelse af strømhastighederne i

Østerrenden ved bro- og sænketunnelløsninger, medens en boret

tunnel giver de mindste ændringer.

2. De alternative løsninger giver kun minimale effekter på

eksisterende spildevandsudledningers opspædning, bortset fra en

næreffekt af Halsskovs spildevand på grund af dæmningen.

3. At det ikke er muligt at vurdere iltforholdene i bundlaget med den

anvendte etlagsmodel.

Som Jacobsen (1987) fremhæver: »En tidsuafhængig matematisk model er

derfor ikke tilstrækkelig til at belyse forholdene i disse områder

(vestlige Østersø, Kiel- og Mecklenburg Bugt, Fehmern Bælt og

bassinet mellem Ærø og Als.« Og videre: »Selv om der opretholdes

uændret strømningsmodstand i brosnittet, så kan det ændrede

blandingsforhold tænkes at have uheldige konsekvenser i denne del

af Østersøen«. Det konkluderes til slut: ». . ., at forskerne ikke

sidder med patentløsninger, men ligesom politikerne må sige, at

uændrede forhold er den sikreste strategi«.

Iltforholdene i Kattegat og den centrale Østersø (øst for Bornholm) i

forbindelse med anlæg af en lavbro + skråstagsbro og en lavbro +

sænketunnel belyses af Lic-Consults rapport fra 1985. Ifølge

beregningsmodellen medfører en sænketunnel over Østerrenden blot

små ændringer: Der vil gennemsnitligt forsvinde op til 0,4 ml ilt

pr. liter i Kattegat, medens ændringer i Gotlandsbassinet vil være

ubetydelige.

Denne model hviler imidlertid på helt utilstrækkelige forudsætninger

og en række antagelser, der kun i ringe grad passer med

virkeligheden i havet. F.eks. antages der et iltforbrug, der er

lineært afhængigt af iltkoncentrationen. Det antages endvidere, at

der er iltmætning ved beregningernes begyndelse. Men der tages

ikke hensyn til sedimentation af organisk stof. Desuden regnes der

med iltkoncentration som gennemsnit i hele bundvandet - ikke med

koncentrationerne lige ved bunden, hvor bunddyr og bundfisk dog

skal leve! Det virker ikke tillidsvækkende, at det konkluderes (s.

7), »at de beregnede ændringer i iltkoncentrationen skønnes dog at

være af den rigtige størrelsesorden« (understregning foretaget af

Danmarks Naturfredningsforening).

I sammenhæng med rapportens formål bliver troværdigheden helt sat

over styr, når man konstaterer (s. 8), at den opstillede model

regnemæssigt bryder sammen(!) hen på sensommeren og ikke kan

belyse forholdene hen på efteråret, hvor iltsvindet er mest

markant!

Øjeblikkelige miljøvirkninger:

I tilknytning til denne beskrivelse af det mørke, der i dag hviler

over de langsigtede miljøeffekter, skal der nævnes nogle

forudsigelige følgevirkninger i tilknytning til selve

anlægsarbejdet:

Gravearbejder på havbunden, herunder de meget omfattende

kompensationsafgravninger - der er nødvendige for at sikre en

uændret vandgennemstrømning, hvis man vælger bro eller sænketunnel

- vil medføre:

- at værdifulde havbiotoper helt eller for størstedelens vedkommende

går tabt ved bortgravning. Dette vil i hvert tilfælde ske for

Sprogø Østrev og Halsskov Rev, der er naturvidenskabeligt

referenceområde. Revene er EF-fuglebeskyttelsesområde,

- at andre vil gå tabt eller alvorligt skades ved klapning af de

omfattende mængder materiale, der skal dumpes andre steder på

havbunden,

- at disse omfattende gravearbejder i det hele taget vil opslemme

betydelige mængder bundmateriale, næringssalte m.v., der dels vil

lejre sig andetsteds, hvad der betyder en tilslamning af

bundvandmiljøet, dels vil øge næringsophobningen i vandet og

dermed indvirke negativt på iltbalancen. Dette forhold er

alvorligt, også derved, at arbejdet er strakt over en længere

årrække.

Danmarks Naturfredningsforening er ikke bekendt med en samlet plan

for, hvorledes anlægs- og udgravningsarbejder og de omfattende

klapninger mest hensigtsmæssigt kunne gennemføres, således at det

volder mindst skade på værdifulde biotoper. Ej heller for de

kompensationsområder, der i så fald skal etableres. Hele

anlægsarbejdet og tilhørende afgravninger burde i givet fald

udføres så samtidigt og så hurtigt som muligt af hensyn til de

nævnte miljøforstyrrelser. Anlægsloven tager ikke dette hensyn,

men lægger op til anlægsarbejder i to etaper.

Afslutning: Boret tunnel er den eneste miljømæssigt forsvarlige

løsning:

Danmarks Naturfredningsforening er overrasket og dybt bekymret over,

at et så omfattende anlægsarbejde er ved at blive sat i gang på

grundlag af en så mangelfuld viden om de vidtrækkende konsekvenser

for havmiljøet. Miljøbestemmelsen i anlægsloven er alt for snævert

fortolket, både geografisk og biologisk.

Bekymringen for den hastigt fremadskridende næringsophobning i de

indre danske farvande er netop blevet udtrykt i den omfattende

vandmiljøplan, der pålægger den danske befolkning betydelige

samfundsmæssige byrder. De miljømæssige virkninger af en fast

Storebæltsforbindelse bør vurderes også i forholdet hertil.

På det foreliggende grundlag er der een type Storebæltsforbindelse,

der sagligt og troværdigt kan vurderes som neutral over for de

berørte haves miljø: Det er borede tunneler under hele Storebælt -

fra Sjælland til Fyn. En eventuel iværksættelse af de øvrige

løsninger må nødvendigvis forudgås af ganske betydelige,

anderledes dybtgående undersøgelser end de nu foreliggende,

herunder anvendelse af flerlagsmodeller og langt mere nuanceret

beskrivelser af ilt- og næringsforhold i alle de berørte

havområder.

Storebæltsforbindelsen vil blive placeret på et for en række meget

sårbare havområder meget kritisk punkt.

På det foreliggende grundlag er mulighederne for negative

følgevirkninger så store og så vidtrækkende, at en iværksættelse

af andre løsninger end borede tunneler uden forudgående

tilbundsgående undersøgelser ikke forekommer foreningen

miljømæssigt forsvarlig.

Bilag

Oversigt over Storebæltsrapporter

A. Lov om anlæg af fast forbindelse over Storebælt.

B. 1. DN's skrivelse til Ministeriet for Offentlige Arbejder af

11.6.1986.

2. Pressemeddelelse af 12.6.1986.

3. EF-Rådets direktiv af 27. 6.1985.

4. DN's anmodning om 3 notater.

4.1. Ministeriet for Offentlige Arbejders svar på B 4.

5. Presseklip.

6. Fra administrationen til Ministeriet for Offentlige Arbejder.

6.1. Ministeriet for Offentlige Arbejders svar på B 6.

C. 1. Udtalelse fra Dansk Fiskeriforening af 29.9.1986.

2. Udtalelse fra Dansk Fiskeriforening af 17.6.1987.

3. Forslag m.v. fra Korsør Lystfiskerforening.

4. Udtalelse fra Danmarks Sportsfiskerforbund af 18.4.1986.

D. 1. Folketingets Udvalg om Offentlige Arbejder samt

Miljøministeriet.

2. Udtalelse fra Fiskeriministeriet af 11.6.1987 og 18.6.1987.

E. 1. Rapport »Miljøeffekter ved bygningen af en fast forbindelse

over Store Bælt (VKI)».

2. Resumee fra rapporten »Forbedring af gennemstrømningsforholdene«.

3. Rapport vedrørende en fast forbindelse over Store Bælt og

Østersøen (delvis kopi).

4. En fast forbindelses betydning for fiskerimulighederne i

Østersøen, december 1985.

5. Notat fra A/S Storebæltsforbindelsen.

6. Jernbanetunnel under Storebælts Østerrende, forundersøgelser

1986/87, Trafikministeriet.

7. Effekt af indsnævringer i Bælthavet. Dansk Havforskermøde.

8. Fast forbindelse over Øresund og Storebælt - Miljøeffekter v.

Torben Jacobsen.

9. Ilten i Kattegats og Bælthavets bundvand v. Hans Schrøder.

10. Ændring af iltkoncentrationen i Østersøen og Kattegats grundvand

ved etablering af en fast forbindelse over Storebælt, LIC-Consult,

1985.

11. Lokale hydrauliske og biologiske effekter af alternative faste

forbindelser over Storebælt, Ministeriet for Offentlige Arbejder,

oktober 1985.

12. Hydraulic effects of a Great Belt crossing, Trafikministeriet,

LIC-engineering A/S, maj 1987.

F. 1. »Oeresundsbroen utarmer Oestersjoen«. Sveriges natur nr. 3,

juni/juli 1987.

2. Oenigheten oeker. Sveriges Natur nr. 4, 1987.

3. »Trafikpolitiken måste aendra faerdriktning - omedelbart Sveriges

Natur nr. 4, 1987.

G. 1. Notat fra Lars Kamp-Nielsen.

Versioner

1. 1988-05-21