1987 BSF 49 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN FRIVILLIG SABBATORDNING
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00049@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om en
frivillig sabbatordning til fremsættelse i folketingsåret 1988-89
efter følgende retningslinjer:
1. Der gives de ansatte inden for stat, amter, kommuner samt det
private erhvervsliv ret til at tage et år fri, dog kun een gang
hvert 7. år, med gældende arbejdsløshedsdagpengesats.
2. De ansatte, der vælger at benytte sig af ordningen, har krav på at
komme tilbage til det job, de havde inden sabbatåret.
3. Arbejdsgiveren er forpligtet til at genbesætte den stilling, der
bliver ledig ved, at en lønmodtager tager et sabbatår.
4. I tilfælde af lukning eller fyringer, der omfatter lønmodtagere på
sabbatår, er disse sikret samme overenskomstmæssige rettigheder
som andre på arbejdspladsen.
5. Der gives de ansatte mulighed for at lave en frivillig
turnusordning således, at ordningen fungerer på arbejdspladsen
gennem længere tid.
6. Ordningen gælder for alle ansatte med over 15 timers ugentlig
arbejdstid.
7. Lovforslaget må ikke være hindrende for andre initiativer for
nedsat arbejdstid, betalt frihed til uddannelse eller barselorlov.
8. For at kunne bruge sabbatordningen skal man have været tilknyttet
en arbejdsløshedskasse i mindst 5 år.
9. Der oprettes et nævn til afgørelse af spørgsmål om
turnusordningers lovlighed osv. Nævnet skal bestå af en formand og
2 andre medlemmer. Formanden udpeges af arbejdsministeren, og de
øvrige 2 medlemmer udpeges af henholdsvis lønmodtagerne og
arbejdsgiverne. Nævnets afgørelser skal være endelige.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
Socialistisk Folkepartis forslag om en frivillig sabbatordning er en
genfremsættelse af tidligere af SF fremsatte forslag til
folketingsbeslutning herom, senest i folketingsåret 1983-84, 2.
samling, jf. Folketingstidende 1983-84, 2. samling,
forhandlingerne sp. 258 og 743, samt tillæg A sp. 1035. Men
forslaget er ikke blevet mindre aktuelt af den grund.
Økonomer har beregnet, at arbejdsløsheden vil stige i 1987-88; derfor
er muligheden for en frivillig sabbatordning en af mange udveje,
som kunne prøves for at afhjælpe arbejdsløsheden.
Ideen er også ved at brede sig til politiske partier, der ved
førstebehandlingen af SFs tidligere forslag var imod. Således har
Kristeligt Folkepartis hovedbestyrelse udtalt sig positivt i 1984;
det samme gælder KRF's ungdom.
Socialminister Mimi Stilling Jakobsen og undervisnings- og
forskningsminister Bertel Haarder har i en kronik i Politiken i
september 1987 skrevet, at et sabbatår ville være en fordel for
især familier med børn.
I bemærkningerne til SF's forslag 1983-84, 2. samling, hed det:
»Det understreges, at der er tale om en frivillig ordning for
arbejderne, samt at denne ordning ikke må forhindre andre
initiativer som f.eks. nedsat arbejdstid, betalt uddannelse i
arbejdstiden eller barselorlov. Intentionerne i forslaget går ud
på at afhjælpe den store arbejdsløshed, som findes her i landet.
Det har bl.a. vist sig svært for mange kommuner og amtskommuner at
finde beskæftigelse til de arbejdsløse. Dette vil et sabbatår
kunne afhjælpe, idet ordningen vil betyde en fordeling af det
arbejde, der eksisterer.
Sabbatåret har før været diskuteret - sidst debatten var fremme i
pressen, var det på baggrund af en arbejdsløshed på 170.000, hvor
den i dag er det dobbelte.
Hvis ordningen skal fungere efter hensigten, er det vigtigt, at man
de steder, hvor den bliver brugt, antager en anden i stedet for
den, der vil tage et sabbatår. Det vil sige, at der ikke alene på
private virksomheder, men også inden for stat, amter og kommuner
skal skabes sikkerhed for, at der bliver antaget andre i stedet
for de ansatte, der bruger ordningen. Det er ligeledes vigtigt, at
de ansatte, der bruger ordningen, er sikre på, at de efter 1 år
kan få deres stilling igen. Dette kan naturligvis ikke være en 100
pct.s sikkerhed; som bekendt er det ikke alle virksomheder, der
eksisterer evigt. Såfremt en virksomhed har indskrænket under en
medarbejders sabbatår og medarbejderen som følge heraf står uden
job, skal det sikres, at den pågældende medarbejder er den, der
skal genansættes først. Der kan altså ikke ansættes nye
medarbejdere, så længe den medarbejder, der holdt sabbatår, endnu
ikke er genansat.
Ved eventuelle indskrænkninger inden for stat, amter, kommuner og i
det private erhvervsliv kan ordningen bruges til en frivillig
fordeling af arbejdet på det pågældende sted. De, der vil bruge
ordningen, er sikret de rettigheder, som overenskomsten giver på
stedet i sabbatperioden.
Det skal understreges, at i det øjeblik der sker fyringer, der også
berører den, der er på sabbatår, træder 26 ugers reglen i kraft
fra afskedigelsestidspunktet og ikke ved sabbatårets begyndelse.
Det understreges ligeledes, at hvis man ønsker at gå på efterløn i
forlængelse af sabbatåret, har dette ingen indvirkning på
efterlønnens udbetaling.
Tanken er, at ordningen skal være 1-årig, men kan på lønmodtagerens
foranledning nedsættes til mellem 6 og 12 måneder.
Mange mennesker kan af familie- eller arbejdsmæssige årsager ønske at
træde uden for arbejdsmarkedet et år for at beskæftige sig med
andre ting, afprøve nye interesser eller pleje nye sider af deres
personlighed, og et sabbatår med betalt understøttelse vil skabe
de økonomiske muligheder for det. Et andet gode ved sabbatåret er
naturligvis, at en del arbejdsløse i en periode får genoptaget
deres erhvervsarbejde.
Ved indskrænkninger i en virksomhed er det normalt sådan, at det er
de yngste og sidst ansatte, der fyres først. Dette vil kunne
afhjælpes, hvis det som omtalt bliver muligt at lave en
turnusordning således, at de ansatte på skift kan fordele det
arbejde, der er. Dette vil være muligt, idet man netop vil kunne
regne med, at eens gamle stilling vil stå ledig efter
sabbatperioden.
Ordningen finansieres via arbejdsløshedskasserne og vil ikke betyde
nogen belastning af disse, idet der blot vil blive tale om en
»bytning« af stillinger. Ordningen vil i de tilfælde, hvor en
ældre medarbejder bruger ordningen som en mulighed for at gå
tidligere på pension, betyde nye stillinger.
Det vil desuden være humant over for de ældre medarbejdere, at de,
inden de behøver at beslutte sig for førtidspension, kan tage sig
et sabbatår og prøve en periode af længere sammenhængende frihed
med mulighed for at vende tilbage til deres gamle stilling.'