Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00049@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om en

frivillig sabbatordning til fremsættelse i folketingsåret 1988-89

efter følgende retningslinjer:

1. Der gives de ansatte inden for stat, amter, kommuner samt det

private erhvervsliv ret til at tage et år fri, dog kun een gang

hvert 7. år, med gældende arbejdsløshedsdagpengesats.

2. De ansatte, der vælger at benytte sig af ordningen, har krav på at

komme tilbage til det job, de havde inden sabbatåret.

3. Arbejdsgiveren er forpligtet til at genbesætte den stilling, der

bliver ledig ved, at en lønmodtager tager et sabbatår.

4. I tilfælde af lukning eller fyringer, der omfatter lønmodtagere på

sabbatår, er disse sikret samme overenskomstmæssige rettigheder

som andre på arbejdspladsen.

5. Der gives de ansatte mulighed for at lave en frivillig

turnusordning således, at ordningen fungerer på arbejdspladsen

gennem længere tid.

6. Ordningen gælder for alle ansatte med over 15 timers ugentlig

arbejdstid.

7. Lovforslaget må ikke være hindrende for andre initiativer for

nedsat arbejdstid, betalt frihed til uddannelse eller barselorlov.

8. For at kunne bruge sabbatordningen skal man have været tilknyttet

en arbejdsløshedskasse i mindst 5 år.

9. Der oprettes et nævn til afgørelse af spørgsmål om

turnusordningers lovlighed osv. Nævnet skal bestå af en formand og

2 andre medlemmer. Formanden udpeges af arbejdsministeren, og de

øvrige 2 medlemmer udpeges af henholdsvis lønmodtagerne og

arbejdsgiverne. Nævnets afgørelser skal være endelige.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Socialistisk Folkepartis forslag om en frivillig sabbatordning er en

genfremsættelse af tidligere af SF fremsatte forslag til

folketingsbeslutning herom, senest i folketingsåret 1983-84, 2.

samling, jf. Folketingstidende 1983-84, 2. samling,

forhandlingerne sp. 258 og 743, samt tillæg A sp. 1035. Men

forslaget er ikke blevet mindre aktuelt af den grund.

Økonomer har beregnet, at arbejdsløsheden vil stige i 1987-88; derfor

er muligheden for en frivillig sabbatordning en af mange udveje,

som kunne prøves for at afhjælpe arbejdsløsheden.

Ideen er også ved at brede sig til politiske partier, der ved

førstebehandlingen af SFs tidligere forslag var imod. Således har

Kristeligt Folkepartis hovedbestyrelse udtalt sig positivt i 1984;

det samme gælder KRF's ungdom.

Socialminister Mimi Stilling Jakobsen og undervisnings- og

forskningsminister Bertel Haarder har i en kronik i Politiken i

september 1987 skrevet, at et sabbatår ville være en fordel for

især familier med børn.

I bemærkningerne til SF's forslag 1983-84, 2. samling, hed det:

»Det understreges, at der er tale om en frivillig ordning for

arbejderne, samt at denne ordning ikke må forhindre andre

initiativer som f.eks. nedsat arbejdstid, betalt uddannelse i

arbejdstiden eller barselorlov. Intentionerne i forslaget går ud

på at afhjælpe den store arbejdsløshed, som findes her i landet.

Det har bl.a. vist sig svært for mange kommuner og amtskommuner at

finde beskæftigelse til de arbejdsløse. Dette vil et sabbatår

kunne afhjælpe, idet ordningen vil betyde en fordeling af det

arbejde, der eksisterer.

Sabbatåret har før været diskuteret - sidst debatten var fremme i

pressen, var det på baggrund af en arbejdsløshed på 170.000, hvor

den i dag er det dobbelte.

Hvis ordningen skal fungere efter hensigten, er det vigtigt, at man

de steder, hvor den bliver brugt, antager en anden i stedet for

den, der vil tage et sabbatår. Det vil sige, at der ikke alene på

private virksomheder, men også inden for stat, amter og kommuner

skal skabes sikkerhed for, at der bliver antaget andre i stedet

for de ansatte, der bruger ordningen. Det er ligeledes vigtigt, at

de ansatte, der bruger ordningen, er sikre på, at de efter 1 år

kan få deres stilling igen. Dette kan naturligvis ikke være en 100

pct.s sikkerhed; som bekendt er det ikke alle virksomheder, der

eksisterer evigt. Såfremt en virksomhed har indskrænket under en

medarbejders sabbatår og medarbejderen som følge heraf står uden

job, skal det sikres, at den pågældende medarbejder er den, der

skal genansættes først. Der kan altså ikke ansættes nye

medarbejdere, så længe den medarbejder, der holdt sabbatår, endnu

ikke er genansat.

Ved eventuelle indskrænkninger inden for stat, amter, kommuner og i

det private erhvervsliv kan ordningen bruges til en frivillig

fordeling af arbejdet på det pågældende sted. De, der vil bruge

ordningen, er sikret de rettigheder, som overenskomsten giver på

stedet i sabbatperioden.

Det skal understreges, at i det øjeblik der sker fyringer, der også

berører den, der er på sabbatår, træder 26 ugers reglen i kraft

fra afskedigelsestidspunktet og ikke ved sabbatårets begyndelse.

Det understreges ligeledes, at hvis man ønsker at gå på efterløn i

forlængelse af sabbatåret, har dette ingen indvirkning på

efterlønnens udbetaling.

Tanken er, at ordningen skal være 1-årig, men kan på lønmodtagerens

foranledning nedsættes til mellem 6 og 12 måneder.

Mange mennesker kan af familie- eller arbejdsmæssige årsager ønske at

træde uden for arbejdsmarkedet et år for at beskæftige sig med

andre ting, afprøve nye interesser eller pleje nye sider af deres

personlighed, og et sabbatår med betalt understøttelse vil skabe

de økonomiske muligheder for det. Et andet gode ved sabbatåret er

naturligvis, at en del arbejdsløse i en periode får genoptaget

deres erhvervsarbejde.

Ved indskrænkninger i en virksomhed er det normalt sådan, at det er

de yngste og sidst ansatte, der fyres først. Dette vil kunne

afhjælpes, hvis det som omtalt bliver muligt at lave en

turnusordning således, at de ansatte på skift kan fordele det

arbejde, der er. Dette vil være muligt, idet man netop vil kunne

regne med, at eens gamle stilling vil stå ledig efter

sabbatperioden.

Ordningen finansieres via arbejdsløshedskasserne og vil ikke betyde

nogen belastning af disse, idet der blot vil blive tale om en

»bytning« af stillinger. Ordningen vil i de tilfælde, hvor en

ældre medarbejder bruger ordningen som en mulighed for at gå

tidligere på pension, betyde nye stillinger.

Det vil desuden være humant over for de ældre medarbejdere, at de,

inden de behøver at beslutte sig for førtidspension, kan tage sig

et sabbatår og prøve en periode af længere sammenhængende frihed

med mulighed for at vende tilbage til deres gamle stilling.'

Versioner

1. 1988-05-21