1987 BSF 50 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSTILBUD TIL LEDIGE
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00050@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget opfordrer regeringen til at ændre reglerne om
arbejdstilbud til ledige, således at medlemmer på uddannelses- og
iværksætterydelse ikke får afkortet deres periode på uddannelses-
og iværksætterydelse på grund af barselorlov, sygdom og fødsel.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
Ved administration af loven har det vist sig, at medlemmer på
uddannelses- og iværksætterydelse ikke får en rimelig mulighed for
at gennemføre en uddannelse eller starte egen virksomhed, hvis de
rammes af sygdom eller skal have barselorlov.
Dette skyldes, at syge- eller barselperioder indgår i 2-års-perioden
for uddannelsesydelse og 3 1/2 år for iværksætterydelse.
Den faste praksis betyder således, at den mulighed, som Folketinget
ved den gennemførte lovgivning har ment disse medlemmer skulle
have, kan blive illusorisk, hvis der forekommer sygdom eller
barselorlov.
Der henvises i øvrigt til det samtidig fremsatte forslag til
folketingsbeslutning om ændring af lov om dagpenge ved sygdom
eller fødsel (af Jytte Andersen (S) m.fl.) (B 51).