1987 BSF 56 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF FOLKETINGSVALGLOVEN
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00056@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget pålægger regeringen inden 1. januar 1988 at fremsætte
lovforslag om ændring af folketingsvalgloven, således at det
bliver muligt for partierne at indgå valgforbund ved valg til
Folketinget efter samme principper som ved kommunale valg og valg
til Europa-Parlamentet, og således at partier, der har opnået
stemmer ved et folketingsvalg svarende til mere end eet mandat,
ikke skal indsamle vælgererklæringer og foretage partianmeldelse
for at være opstillingsberettiget til næstfølgende valg.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
Med det parlamentariske system, vi kender, er det helt urimeligt, at
man den ene gang efter den anden oplever,, at der er 7-8 mandater,
der ikke bliver repræsenteret i Folketinget som følge af de
nuværende valgregler.
Konsekvensen heraf kan blive en regeringskonstellation, der regerer
imod et flertal af de stemmer, der bliver afgivet ved
folketingsvalget.