Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00060@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, der

indebærer ændringer i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og i

lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond efter følgende retningslinjer:

1. Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond

sammenlægges til een fond: Arbejdsmarkedets Tillægspensionsfond.

Pengene, som de to fonde i dag råder over, holdes adskilte med

henblik på senere udbetaling til lønmodtagerne efter de formål,

som er beskrevet i de to fonde. Derimod placeres pengene fra de

to fonde, som om der var tale om een fond.

2. Arbejdsmarkedets Tillægspensionsfond skal have et

repræsentantskab bestående af:

a. 14 udpeget af Landsorganisationen i Danmark,

b. 8udpeget af Funktionærernes og Tjenestemændendes Fællesråd,

c. 1udpeget af Fællesrådet for arbejdsledere og tekniske ledere,

d. 2udpeget af Akademikernes Centralorganisation,

e. 6udpeget af lønmodtagerorganisatiner, som ikke er med i de under

a, b, c eller d nævnte grupper.

Arbejdsmarkedets Tillægspensionsfond skal have en bestyrelse

bestående af:

a. 3udpeget af Landsorganisationen i Danmark,

b. 2udpeget af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,

c. 2udpeget af de øvrige lønmodtagerorganisationer.

Ved valg til repræsentantskab og bestyrelse skal organisationerne

udpege det samme antal kvinder som mænd, hvilket er muligt, når

antallet er deleligt med 2. Repræsentantskabet vælger en formand

blandt de personer, der er valgt til bestyrelsen. Den pågældende

er også formand for bestyrelsen.

3. Ved placeringen af penge fra Arbejdsmarkedets Tillægspensionsfond

kan de ansatte i de virksomheder, hvor pengene skal placeres,

sige nej til, at pengene placeres. I forbindelse med pengenes

placering kan de ansatte på samme måde som Arbejdsmarkedets

Tillægspensionsfond stille betingelser for pengenes placering.

Hvis penge fra Arbejdsmarkedets Tillægspensionsfond, der er

placeret i en virksomhed, ønskes trukket ud af virksomheden, skal

såvel de ansatte som fonden beslutte det.

4. Stemmeretten over aktier, der ejes af Arbejdsmarkedets

Tillægspensionsfond, skal udøves af de ansatte gennem

fællesklubben eller et lignende organ.

5. Der skal ikke længere være nogen overgrænse for, hvor meget

Arbejdsmarkedets Tillægspensionsfond placerer i en enkelt

virksomhed.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Formålet med ændringerne er at gøre formålet for Arbejdsmarkedets

Tillægspensionsfond bredere. Fonden skal naturligvis fortsat

lægge afgørende vægt på den størst mulige forrentning af de

placerede midler med henblik på den størst mulige udbetaling af

pensioner senere hen. Men det må også være i alle lønmodtageres

interesse, at erhvervslivet i Danmark har de bedste vilkår, og at

forholdene på de danske arbejdspladser er de bedst mulige.

Derfor skal fonden ikke alene se på den størst mulige umiddelbare

forrentning, men også se på, hvordan forrentningen af midlerne på

længere sigt kan sikres. Det forudsætter, at der sker

investeringer i danske virksomheder, og at disse investeringer

sker med henblik på bl.a. sikring af arbejdspladser, sikring af

gode miljøforhold for danske lønmodtagere, sikring af fortsat

produktudvikling og endelig sikring af øget indflydelse for

lønmodtagerne på de enkelte arbejdspladser.

Disse ting vil gavne forholdene i erhvervslivet i det hele taget og

på de enkelte arbejdspladser, hvorved forrentningen for

lønmodtagerne på lang sigt også øges.

Bemærkninger til de enkelte punkter

ad 1

Når det foreslås, som det fremgår af punkt 2, at der udelukkende

skal være lønmodtagerrepræsentanter i fondens ledelse, er det

naturligt, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes

Dyrtidsfond slås sammen til een fond. De to fonde har samme

formål, nemlig at sikre den størst mulige forrentning og at sikre

investeringer i dansk erhvervsliv. Men som det fremgår af

forslaget, er det fortsat meningen, at de nuværende midler i de

to fonde skal holdes teknisk adskilte med henblik på senere

udbetalinger.

ad 2

Da pengene i de to fonde skal bruges med henblik på udbetalinger

senere til lønmodtagerne, må det logisk være lønmodtagernes

penge. Derfor er det også logisk, at der udelukkende sidder

lønmodtagerrepræsentanter i fondsledelsen. At arbejdsgiverne også

indbetaler penge til fonden, ændrer ikke ved, at det er

lønmodtagernes penge. Bidrag til fonden er hidtil og vil fortsat

blive betragtet som en lønomkostning, som man ved

overenskomstforhandlingerne »trækker« fra de lønninger, som

arbejdsgiverne udbetaler til lønmodtagerne.

ad 3

I øjeblikket kan Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes

Dyrtidsfond selvfølgelig stille krav ved placeringen af kapital i

de enkelte virksomheder. Det skal Arbejdsmarkedets

Tillægspensionsfond naturligvis fortsat gøre med henblik på den

bedst mulige forrentning. Men det vil også være naturligt, at

Arbejdsmarkedets Tillægspensionsfond og de ansatte i de

virksomheder, hvor pengene skal placeres, stiller andre krav til

virksomheden ved placeringen af midler. I denne forbindelse vil

det være naturligt, at lønmodtagerne stiller krav, som indebærer,

at virksomhedens forhold bliver de bedst mulige. Det kan i denne

forbindelse dreje sig om forbedringer i arbejdsmiljøet,

forbedringer, der vel at mærke ligger ud over de krav, der ligger

i arbejdsmiljøloven. Der kan også være tale om, at lønmodtagerne

stiller krav om udarbejdelse af bestemte uddannelsesprogrammer,

som lønmodtagerne har afgørende indflydelse på indholdet af.

Der vil også kunne blive tale om krav med hensyn til de ansattes

indflydelse på arbejdsforholdene i virksomheden, vel at mærke

indflydelse, der går ud over de krav på indflydelse, som

lønmodtagerne i forvejen har i henhold til samarbejdsaftaler m.v.

Derved vil man kunne opnå, at virksomheder, der får placeret

midler fra Arbejdsmarkedets Tillægspensionsfond, bliver

virksomheder, der vil kunne få en afsmittende virkning på andre

danske virksomheder.

ad 4

Når det er meningen, at Arbejdsmarkedets Tillægspensionsfond i

højere grad aktivt skal gå ind i investeringer i danske

virksomheder, må det også være naturligt, at placeringen af

kapital ledsages af forøgelse af den stemmeret, der følger med

kapitalplaceringen. For at de ansatte i de enkelte virksomheder,

hvor pengene placeres, kan få den størst mulige indflydelse, er

det vigtigt, at stemmeretten udøves af de ansatte og ikke af

Arbejdsmarkedets Tillægspensionsfond. Det vil medvirke til at øge

interessen for de ansatte i de pågældende virksomheder, og det

vil samtidig betyde en forøgelse af de ansattes indflydelse.

Stemmeretten over aktierne i de pågældende virksomheder skal

udøves kollektivt af lønmodtagerne, f.eks. gennem en fællesklub,

hvis en sådan eksisterer, ellers gennem et tilsvarende organ, som

oprettes til formålet.

ad 5

Netop fordi formålet er at give Arbejdsmarkedets Tillægspensionsfond

øget indflydelse på dansk erhvervsliv, er det også naturligt, at

den nuværende overgrænse for investeringer for Arbejdsmarkedets

Tillægspension og for Lønmodtagernes Dyrtidsfond fjernes. Det

afgørende må være hensynet til lønmodtagerne og hensynet til

dansk erhvervslivs interesser i bred forstand. Disse to hensyn

tilsiger, at der ikke er noget behov for en overgrænse. Tværtimod

må det være både i lønmodtagernes og i de enkelte virksomheders

interesse, at Arbejdsmarkedets Tillægspensionsfond kan placere

midlerne, hvor det forekommer mest hensigtsmæssigt ud fra fondens

formål.

NOTER Ingen

Versioner

1. 1988-05-21