Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00062@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte forslag til lov om

ændring af lov om valg til Folketinget, således at der etableres

mulighed for indgåelse af valgforbund mellem to eller flere partier,

og således at valgforbundets samlede mandattal fordeles efter

største brøks metode på de af dets partier, som selvstændigt

opfylder betingelserne for repræsentation efter den gældende

valglovs § 43.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Efter grundlovens § 31, stk. 2, fastsættes de nærmere regler for

valgrettens udøvelse gennem valgloven. Denne skal tillige

fastsætte valgmåden på en sådan måde, at der sikres »en ligelig

repræsentation af de forskellige anskuelser blandt vælgerne«.

I den gældende valglovs § 43 opstilles tre betingelser, hvoraf

mindst en skal være opfyldt for, at et parti repræsenteres i

Folketinget:

1. Partiet skal opnå mindst eet kredsmandat.

2. Partiet skal inden for hvert af to af de tre hovedområder opnå

mindst lige så mange stemmer som det gennemsnitlige antal gyldige

stemmer, der i området er afgivet pr. kredsmandat.

3. Partiet skal i hele landet opnå mindst 2 pct. af de afgivne

gyldige stemmer.

Det har fra tid til anden givet anledning til diskussion, hvorvidt

disse betingelser er i overensstemmelse med grundlovens § 31,

stk. 2, men Østre Landsret har ved sin dom af 20. december 1972

billiget, at der i valgloven stilles krav til den kvantitative

styrke af en »anskuelse«, før den opnår ret til at indgå i den

ligelige fordeling.

En eventuel ophævelse eller skærpelse af de gældende

adgangsbetingelser beror derfor udelukkende på politiske

overvejelser. Det må dog antages, at adgangsbetingelserne uden

videre vil kunne lempes inden for grundlovens rammer, mens der må

være en grænse for, hvor meget de vil kunne skærpes, før det

bliver grundlovsstridigt.

Socialistisk Folkeparti har ved adskillige lejligheder tilkendegivet

sin uenighed i de gældende adgangsbetingelser, dels fordi det er

udemokratisk, at et parti kan opnå stemmer til tre mandater uden

at opnå repræsentation, dels fordi adgangsbetingelserne i et vist

omfang påvirker valgets udfald til ugunst for partier, der forud

for valget ikke entydigt ser ud til at opfylde

adgangsbetingelserne.

Et flertal i Folketinget har imidlertid ved flere lejligheder,

senest ved 1. behandling den 24. november 1987 af SF's forslag

til lov om ændring af lov om valg til Folketinget (L 65) om

ophævelse af 2-pct.-spærregrænsen (se Folketingstidende 1987-88,

forhandlingerne sp. 2422) og i forbindelse med vedtagelsen af den

nye valglov i foråret 1987, forkastet forslag om at afskaffe

spærregrænsen. Forslagsstillerne finder det derfor omsonst på ny

at fremsætte forslag herom.

Ikke desto mindre er det utilfredsstillende, at ca. 150.000 vælgere

ikke er repræsenteret i det nuværende Folketing, dels ud fra et

principielt demokratisk synspunkt, dels fordi en minimal fremgang

eller tilbagegang for et enkelt parti herved afgørende kan

forrykke det politiske styrkeforhold i Folketinget. Det kan

derfor bero på rene tilfældigheder, om en regering bevarer eller

mister sit flertal.

Det foreslås derfor, at der i valgloven indføres en mulighed for

indgåelse af valgforbund.

Regler for valgforbund

Valgforbund forudsættes sædvanligvis ikke at være relevante i et

valgsystem, der har den største brøks metode som grundlæggende

princip. Heri er forslagsstillerne enige.

Når der imidlertid sker et mindre brud med dette princip i form af

spærregrænsen, må det være naturligt at foretage en tilsvarende

mindre korrektion herfor.

Der er flere muligheder for en sådan korrektion. Enten kan vælgerne

forsynes med en »andenstemme«, der kun har gyldighed, hvis deres

primært foretrukne parti ikke opnår repræsentation. Eller der kan

indføres mulighed for indgåelse af valgforbund.

Fordelen ved den første metode er, at det så er vælgerne selv, der

afgør, hvilket andet parti der er mest »nærtstående«. Til gengæld

vil metoden administrativt være helt uoverskuelig.

Den anden metode indebærer, at det er det ikkerepræsenterede parti,

der på vælgernes vegne afgør, hvilket andet parti (eller hvilke

andre partier) man finder mest »nærtstående«, men den er til

gengæld enkel at administrere. Dertil kommer, at valgforbund jo

vil være indgået før valgets afholdelse, hvorfor vælgerne er

bekendt med, hvilket andet parti (eller hvilke andre partier) der

i givet fald vil drage nytte af de ikkerepræsenterede stemmer, og

vælgerne kan derfor inddrage dette forhold i de samlede

overvejelser om stemmeafgivningen.

Forslagsstillerne mener derfor, at den bedste form for korrektion

består i, at de ikkerepræsenterede stemmer overføres til et

politisk »nærtstående« parti gennem forlods indgåelse af

valgforbund mellem et eller flere partier.

Da det som nævnt ikke er politisk muligt at afskaffe den

eksisterende spærregrænse, må fordelingen af mandaterne ske under

hensyn til, at de nuværende betingelser i den gældende valglovs §

43 opretholdes.

I praksis vil proceduren derfor være, at samtlige afgivne stemmer

først opgøres på det samlede valgforbund, og på baggrund heraf

beregnes valgforbundets samlede mandattal som hidtil efter den

største brøks metode. For at opnå repræsentation skal

valgforbundet opfylde mindst en af de eksisterende

adgangsbetingelser, men desuden skal mindst et af valgforbundets

partier alene opfylde mindst en af adgangsbetingelserne.

Dernæst fordeles mandaterne efter største brøks metode på dem af

valgforbundets partier, som selvstændigt opfylder de gældende

adgangsbetingelser. På baggrund heraf fordeles mandaterne

endeligt på hovedområder samt på amts- og storkredse.

Versioner

1. 1988-05-21