Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00064@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til hurtigst muligt at fremsætte et

lovforslag, som sikrer elever ved landets gymnasie- og HF-skoler en

reel medindflydelse i den daglige undervisningssituation og i

gymnasie- og HF-planlægningen.

Lovforslaget skal udarbejdes efter følgende retningslinjer:

1. Demokratiet på skolen skal være en del af undervisningen og

elevernes hverdag. Hvert semester indledes med en periode, hvor

elever og lærere sammen planlægger det kommende

undervisningsforløb. Både det specifikke undervisningsemne,

undervisningsformen og undervisningsmaterialet skal her afklares.

2. Elevrådene skal sikres hørings- og indstillingsret over for

fællesudvalget (jf. pkt. 4 og 5) i alle sager med undtagelse af

ansættelses- og tjenestemandssager og konkrete elevsager.

Endvidere skal elevrådene sikres en egen økonomi og adgang til

lokale- og kontorfaciliteter, der muliggør selvstændige

aktiviteter.

3. Eleverne skal sikres ret til at udøve elevrådsarbejde i

skoletiden.

4. Fællesudvalget skal være paritetisk sammensat af elever og

lærere. Rektor er født medlem af fællesudvalget.

5. Fællesudvalget er skolens øverste myndighed. Udvalget har

kompetence til udfyldning af skolens økonomiske og pædagogiske

rammer og har i forbindelse hermed hørings- og indstillingsret

over for amtets undervisnings- og kulturudvalg.

6. Skolerådet nedlægges.

7. Amtslige fælleselevråd lovfæstes og sikres økonomi og adgang til

faciliteter, der muliggør egne aktiviteter.

8. Der oprettes amtslige gymnasie- og HF-råd. Rådene sammensættes af

elever, lærere, TAP'ere og amtsrådsrepræsentanter, og de tildeles

hørings- og indstillingsret i alle sager, der vedrører den

overordnede gymnasie- og HF-planlægning i amtet, herunder også

kapacitetstilpasninger. Rådene skal desuden koordinere eventuel

forsøgs- og kursusvirksomhed ved amtets gymnasie- og HF-skoler.

9. Elever skal sikres repræsentation med mindst 2 personer i de

udvalg, der nedsættes under Direktoratet for Gymnasieskolerne og

HF.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Et velfungerende og udbygget elevdemokrati er en nødvendig

forudsætning for at øge motivationen og undervisningsudbyttet

blandt eleverne i gymnasie- og HF-skolerne. Det er derfor

vigtigt, at eleverne direkte inddrages i beslutninger, der

vedrører deres egen situation på skolen, i amtet og i de af

direktoratet nedsatte udvalg. Lige så vigtige er elevernes

muligheder for indflydelse på undervisningen i det daglige.

En udvidelse af demokratiet i gymnasie- og HF-skolerne vil samtidig

lægge grunden for et bedre arbejdsklima på skolerne og give

eleverne en indsigt i og mulighed for aktiv medleven i samfundets

demokratiske spilleregler.

Bemærkninger til de enkelte punkter

Ad 1

Elevernes mulighed for indflydelse på undervisningen er et af de

vigtigste elementer i et udbygget elevdemokrati. Ved i

begyndelsen af hvert semester at stille en periode til rådighed

hertil, opnår man at give både elever og lærere en mulighed for

at planlægge det kommende undervisningsforløb. Eleverne får en

indsigt i det undervisningsstof, de skal arbejde med, og får

reelle valgmuligheder med hensyn til undervisningsform og

undervisningsmateriale. Der skal her åbnes mulighed for

undervisning på tværs af faggrænserne og for projektarbejde af

kortere eller længere varighed.

Det er vigtigt, at de indgåede aftaler om undervisningen løbende

evalueres.

En typisk længde på den indledende periode vil være 1 uge.

Ad 2

Hørings- og indstillingsretten har i mange år været forbeholdt

lærerrådet. Vi mener, at elevrådet også bør omfattes heraf,

eftersom beslutningerne er af lige så stor betydning for skolens

elever som for skolens lærere, og det vil klart stimulere

elevrådets arbejde at blive inddraget i beslutningsprocessen,

bl.a. gennem en hørings- og indstillingsret.

Elevrådene er elevernes demokratisk valgte organer. De skal derfor

også have mulighed for at fungere som sådanne. Det fordrer egen

økonomi, lokaleadgang og adgang til kontorfaciliteter (telefon,

skrivemaskine, kopimaskine m.m.). Vi anser det som en vigtig del

af demokratiet, at eleverne lærer at administrere en økonomi og

aflægge regnskab for afholdte udgifter. Som følge heraf overlades

elevrådets økonomiske midler til en af elevrådet valgt kasserer.

En passende økonomisk ramme vil efter vor overbevisning være

minimum 5.000 kr. og et fast kronebeløb pr. elev pr. år.

Ad 3

En vigtig forudsætning for et udbytterigt elevrådsarbejde er, at

arbejdet i vid udstrækning kan foregå i skoletiden og indgå som

en naturlig del af skolens hverdag.

Ad 4

Princippet om paritet mellem elever og lærere (rektor inkl.) skal

sikre den demokratiske dialog. Fællesudvalgets medlemmer vælges

af henholdsvis elevråd og lærerråd.

Ad 5

Det er vigtigt, at fællesudvalget har den afgørende indflydelse på

skolens virksomhed i dagligdagen både pædagogisk, økonomisk og

administrativt. En sådan medindflydelse er med til at sikre et

godt arbejdsklima, den bedste udnyttelse af ressourcerne og den

mest hensigtsmæssige tilrettelæggelse af undervisningen.

Fællesudvalgets kompetence omfatter derfor bl.a. også:

- nyanskaffelser

- retten til at prioritere mellem de forskellige konti i skolens

budget

- undervisningsmateriale

- planlægning af undervisningen samt

- temadage, fællestimer og forsøgsundervisning.

Endvidere skal fællesudvalget have hørings- og indstillingsret over

for undervisnings- og kulturudvalget i amtet, bl.a. i spørgsmål

om gymnasienedlæggelser og budgetlægning.

Ad 6

Som konsekvens af at fællesudvalget tildeles den ovennævnte

kompetence, foreslår vi, at skolerådene nedlægges. Beslutningerne

bør tages blandt brugerne af gymnasiet/HF - nemlig elever og

lærere, og det er vigtigt, at beslutningerne bliver gjort til en

naturlig del af dagligdagen.

Ad 7

Eleverne skal have mulighed for at slutte sig sammen i amtslige

fælleselevråd. Fælleselevrådene tjener som elevernes fælles

talerør over for undervisnings- og kulturudvalget i amtet og over

for det amtslige gymnasie- og HF-råd (herom i næste punkt).

Fælleselevrådene giver også eleverne mulighed for at udveksle

erfaringer, starte uddannelsespolitiske diskussioner, lave

kursusvirksomhed for eleverne m.m. Disse aktiviteter fordrer en

egen økonomi og adgang til lokale- og kontorfaciliteter (telefon,

skrivemaskine og kopimaskine m.m.). Vi vil foreslå en økonomisk

ramme på minimum 15.000 kr. pr. fælleselevråd.

Ad 8

Til at koordinere kursusvirksomhed og forsøgsvirksomhed i amtet og

til at sikre et fælles amtsligt talerør for amtets lærere og

elever foreslås oprettet et amtsligt gymnasie- og HF-råd. Det er

vigtigt, at gymnasie- og HF-brugerne får en mulighed for at følge

og påvirke den overordnede gymnasie- og HF-planlægning, både hvad

angår budgetlægning, kapacitetstilpasninger og forsøgsvirksomhed

m.m.

Rådene kan desuden igangsætte uddannelsespolitiske diskussioner og

være udfarende både i forhold til undervisnings- og

kulturudvalget i amtet og i forhold til de enkelte gymnasie- og

HF-skoler.

Rådet har hørings- og indstillingsret over for undervisnings- og

kulturudvalget i amtet i alle sager.

Ad 9

For at kunne følge udviklingen på gymnasie- og HF-området er det

naturligt, at der sidder 2 elevrepræsentanter i alle de udvalg,

der nedsættes under Direktoratet for Gymnasieskolerne og HF.

Disse elevrepræsentanter skal have stemmeret. De kan f.eks.

udpeges af fælleselevrådene.

Skriftlig fremsættelse

Pernille Forchhammer (S):

Som ordfører for forslagstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om elevdemokrati på gymnasie- og

HF-skoler.

(Beslutningsforslag nr. B 64).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

beslutningsforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Versioner

1. 1988-05-21