1987 BSF 70 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPHØR AF BRUG AF ASBESTHOLDIGE PRODUKTER I OFFENTLIGT BYGGERI
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00070@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget pålægger regeringen at drage omsorg for, at brug af
asbestholdige produkter i offentligt byggeri straks bringes til
ophør.
Bemærkninger til forslaget
Handlingsplanen for »Et asbestfrit Danmark« fra oktober 1986 er
udtryk for, at samfundet skal undgå brugen af asbest på grund af
de store sundhedsmæssige risici, der er forbundet hermed.
For at vise et godt eksempel, bør regeringen gå forrest i
bestræbelserne på at undgå brugen af asbest.
På den baggrund virker det helt forkert, at Landbrugsministeriet
netop nu har et byggeri i gang, hvortil der vil blive brugt
21.000 m2 asbestholdige eternitplader.
Dette bør stoppes.
Hvis der findes opgaver, der ikke kan klares uden brug af
asbestholdige produkter, må det sikres, at medarbejderne uden
nogen form for konsekvenser, såsom tabt dagpengeret m.v., selv
kan afgøre, om de vil påtage sig opgaven på de af Arbejdstilsynet
godkendte vilkår.
Skriftlig fremsættelse
Taanqvist (S):
Som ordfører for forslagstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om ophør af brug af asbestholdige
produkter i offentligt byggeri.
(Beslutningsforslag nr. B 70).
Jeg skal i øvrigt henvise til beslutningsforslagets tekst og de
bemærkninger, som ledsager det.