Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00074@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Det pålægges regeringen at fremsætte lovforslag senest den 16.

februar 1988 med følgende indhold:

1. Anpartsprojekter, hvor anparterne udbydes til salg gennem

annoncering eller på anden måde tilbydes en bredere kreds af

købere, skal være forhåndsgodkendt af skattemyndighederne. Alene

anpartsprojekter, som har opnået skattemæsig godkendelse af

Ligningsrådet efter reglerne om bindende forhåndsbesked, kan

udbydes offentligt til salg.

2. Der fastlægges retningslinjer for størrelsen af de tillæg til en

anskaffelsespris for et afskrivningsberettiget aktiv, som kan

tillægges skattemæssig virkning, såfremt det

afskrivningsberettigede aktiv udbydes til salg på anpartsbasis.

3. Loven skal for så vidt angår nr. 1 have virkning for

anpartsprojekter, der udbydes offentligt efter lovens vedtagelse,

og for så vidt angår nr. 2 skal loven have virkning fra

lovforslagets fremsættelsesdato.

Bemærkninger til forslaget

Bindende forhåndsbesked for anpartsprojekter

Forslaget indebærer, at alle anpartsprojekter, som udbydes

offentligt, skal forhåndsgodkendes af skattemyndighederne. Da der

allerede findes en indarbejdet lovgivning om bindende

forhåndsbesked på frivillighedens grundlag, er det

Socialdemokratiets opfattelse, at dette regelsæt på udmærket måde

kan bruges som lovgrundlag for en permanent forhåndsgodkendelse

af alle anpartsprojekter. Det betyder samtidig, at der er regler

for klage- og ankemuligheder, såfremt man er uenig i den

afgørelse, som Ligningsrådet når frem til ved afgivelse af den

bindende forhåndsbesked.

Forhåndsbeskeden bør omfatte alle de skatterelevante spørgsmål,

herunder den skattemæssige værdiansættelse af de

afskrivningsberettigede aktiver.

Det må samtidig være klart, at der ikke kan ændres i projektet på

områder, der er omfattet af forhåndsbeskeden, når den bindende

forhåndsbesked er afgivet.

Der er tungtvejende grunde til at kræve en skattemæssig

forhåndsgodkendelse af masseanpartsprojekterne:

1. Det er en næsten uoverkommelig opgave for skattemyndighederne at

gennemføre en efterfølgende kontrol. Konstateres der ved

efterfølgende kontrol fejl, mangler eller direkte forsøg på

unddragelser, vil det medføre ændringer i et meget stort antal

selvangivelser. Det er uhyre ressourcekrævende.

Endvidere skal de påviste fejl være af en betydelig størrelse, for

at det i det hele taget kan forsvares at bruge de knappe

kontrolressourcer på dette område.

Konstateres der eksempelvis en fejl på 1 mio. kr., som skal deles ud

på 1.000 anpartshavere, medfører det en ændring på kun 1.000 kr.

på hver af de berørte selvangivelser.

Der er næppe nogen tvivl om, at et antal anpartsprojekter, som

tidligere er udbudt og solgt, ville få svært ved at »overleve« en

gennemgribende skattemæssig kontrol. Af ressourcemæssige grunde

har det været umuligt for skattemyndighederne at kontrollere alle

de anpartsprojekter, som der har været begrundet tvivl om. Det

har sandsynligvis medført et betydeligt provenutab, som undgås i

fremtiden, såfremt nærværende forslag vedtages.

I de anpartsprojekter, som har været undersøgt tilbundsgående, er

der fundet meget grove fejl og unddragelser. Maskiner har været

solgt på anparter uden at eksistere. Gammelt edb-udstyr er solgt

som nyt. Mejeriudstyr har været solgt til opskruede priser.

At ingen af de nævnte forhold har ført til retssager, hvor

arkitekterne bag de underkendte arangementer er blevet anklaget

for forsøg på skattesvig, viser kun, hvor svært det er at placere

et ansvar i disse sager.

2. De personer, som er interesserede i at købe anparter, har ingen

reel mulighed for at gennemskue, om skattereglerne er overholdt.

En bindende forhåndsbesked vil fjerne den usikkerhed.

Der bør dog fastsættes regler, som forhindrer, at en

forhåndsgodkendelse bruges i annonceringen som et

kvalitetsstempel, der rækker ud over det, som godkendelsen

omfatter.

Tillæg til anskaffelsesprisen

Der er en tendens til, at tillæg og mellemhandleravancer er

stigende. Et aktivs reelle værdi stiger ikke som følge af store

omkostninger i mellemhandlerleddet. Derfor bør der fastsættes

retningslinjer for, hvor store tillæg der kan accepteres at få

virkning for afskrivningsgrundlaget.

Det virker umiddelbart helt uacceptabelt, at der beregnes tillæg og

mellemhandleravancer på op til 25 pct. af aktivets

anskaffelsespris.

Såfremt den opbyggede praksis kræver lovgivning for at blive ændret,

indebærer beslutningsforslaget, at ministeren må fremkomme med et

lovforslag. Kan praksis ændres ved hjælp af administrative

beslutninger, er forslagsstillerne indstillet på at acceptere den

enklest mulige procedure for at opnå den tilsigtede retstilstand.

Det er helt bevidst, at Socialdemokratiet ikke har lagt sig fast på

et bestemt tillæg i beslutningsforslaget. Området er meget

uigennemsigtigt. Derfor vil de oplysninger, som kan fremkomme

under udvalgsarbejdet, være meget afgørende.

Den endelige løsning af problemet må tage hensyn til de faktiske

omkostninger, som kan være forskellige fra område til område.

Der er under alle omstændigheder behov for en nøje vurdering af

størrelsen af tillæg og mellemhandleravancer i anpartsprojekter.

Versioner

1. 1988-05-21