1987 BSF 77 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN AMBULANCELOV
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00077@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget opfordrer regeringen til inden den 1. april 1988 at
fremsætte forslag til en ambulancelov, der skal indeholde følgende:
1. En definition af et ambulanceberedskab.
2. Minimumskrav til det lokale beredskab for ambulancetjeneste.
3. Udvidede krav til ambulancereddernes uddannelse.
4. Særlige krav til ambulancernes køreegenskaber, indretning og
udstyr.
5. Regler for lægeudrykningsordninger.
6. Oprettelse af et ambulancetilsyn.
7. Regler for det offentliges indseende med privat ambulancetjeneste.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Formålet med dette beslutningsforslag er at sikre et kvantitativt og
kvalitativt minimumsniveau for ambulancetjeneste her i landet
samt at højne niveauet for behandlingen af syge eller
tilskadekomne, inden de pågældende når hospitalet.
I dag er ambulancetjenesten kort omtalt i sygehuslovens § 6 og for
den private dels vedkommende nærmere reguleret i overenskomsten
mellem Amtsrådsforeningen og Falck A/S af 22. maj 1986.
Der henvises i øvrigt til det i folketingsåret 1985-86 fremsatte
forslag til folketingsbeslutning om en ambulancelov (af Henning
Rasmussen (S), Agerschou (SF) og Anne Grete Holmsgård (VS)
m.fl.). Forslaget blev førstebehandlet den 4. april 1986 (se
Folketingstidende 1985-86, forhandlingerne sp. 7226 og 9206 samt
tillæg A sp. 4765).
Bemærkninger til de enkelte punkter
ad 1
Med en sådan definition må der sikres en mindstebemanding af
ambulancerne - såvel kvantitativt som kvalitativt - ligesom et
ambulanceberedskabs arbejdsopgaver nærmere bør beskrives.
ad 2
Der bør udarbejdes forskrifter for maksimal indsatstid i byer og på
land. Beredskabet bør organiseres herefter. I vurderingen af den
maksimale indsatstid må bl.a. indgå følgende faktorer:
Afstand til nærmeste hospital og naboambulanceberedskab.
Befolkningstæthed.
Industri i området, herunder anvendelse af særligt farlige stoffer.
Vejnettets beskaffenhed.
Indsatstiden vil ofte være af afgørende betydning for en syg eller
en tilskadekommen persons overlevelsesmuligheder eller mulighed
for at undgå komplikationer og varige meen.
I betænkning nr. 766 af 6. november 1975 om ambulancetjenesten uden
for Storkøbenhavn er det påvist, at beredskabsdimensioneringen er
meget forskelligartet over landet, og at dimensioneringen ikke
tager højde for de store befolkningsforskydninger, der optræder i
forbindelse med ferietid og lignende.
Det bør overvejes i lovgivningen at fastsætte et minuttal, der kan
danne udgangspunkt for en sædvanlig maksimal køretid mellem
ambulancestationen og patienten.
De sidste 10 år er der kun foretaget få ændringer i antallet af
ambulancestationer. Der er derimod sket en centralisering af
sygehusenes akutte modtagelse og skadestuer. Dette påvirker
uundgåeligt ambulancetjenesten i retning af længere
kørselsafstande og dermed forringede muligheder for at redde
menneskeliv.
Ved vurderingen af det hensigtsmæssige ambulanceberedskab bør
sammenhængen med anden redningstjeneste inddrages.
ad 3
I diskussionen om ambulancetjenesten i Danmark har
ambulancereddernes uddannelse haft en fremtrædende plads.
Dette hænger sammen med den overordnede holdning, at
ambulancetjenesten ikke alene skal være en transport af syge og
tilskadekomne, men at redderen på stedet og under transporten
skal være i stand til at yde en kvalificeret hjælp til den syge
og tilskadekomne. Den eksisterende uddannelse på 2 x 2 uger på
Landtransportskolen er - selv med eksisterende suppleringskurser
- fuldstændig utilstrækkelig, men også efg-uddannelsen på
Redderlinjen bør væsentligt udbygges og suppleres med et
uddannelsesforløb, som kan give den samlede uddannelse et
passende medicinsk niveau.
Dette niveau skal nærmere fastlægges af det i pkt. 6 nævnte
ambulancetilsyn.
Med en rimelig overgangsbestemmelse kan det i lovgivningen
præciseres, at kun reddere, som mindst har gennemgået det i loven
fastlagte uddannelsesforløb, kan deltage i ambulancekørsel.
ad 4
Formålet med at opstille særlige krav til ambulancernes
køreegenskaber, indretning og udstyr er i første række at give
den syge og tilskadekomne den sikreste transport til hospitalet.
Kravets indhold skal ses i nøje sammenhæng med ambulancereddernes
uddannelse og kompetence.
ad 5
I loven bør det sikres, at der efter forhandlinger mellem
sygehuskommunerne og ambulancetjenesterne fastsættes regler for,
i hvilke tilfælde læger skal rykke ud til patienten samtidig med
ambulancen. Formålet er at opstille regler for en kvalificeret og
mere ensartet præhospitalsbehandling af patienter, som befinder
sig i en akut livstruende tilstand.
ad 6
Oprettelse af et ambulancetilsyn skal ses i sammenhæng med ønsket om
mere ensartede minimumskrav for ambulanceberedskab i Danmark.
Tilsynet bør administrativt placeres under Sundhedsstyrelsen, og
dets opgave skal være at udarbejde forskrifter og retningslinjer
for ambulancereddernes uddannelse, ambulancernes udstyr og
køreegenskaber samt for lægeudrykningsordninger. Endvidere skal
tilsynet foretage analyser af andre landes ambulanceordninger.
ad 7
Det offentlige bør sikres et løbende indseende med planlægningen,
driften og regnskaberne for de virksomheder og institutioner, som
udfører ambulancetjeneste i Danmark.