Gelex

1987 BSF 77 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN AMBULANCELOV

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00077@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til inden den 1. april 1988 at

fremsætte forslag til en ambulancelov, der skal indeholde følgende:

1. En definition af et ambulanceberedskab.

2. Minimumskrav til det lokale beredskab for ambulancetjeneste.

3. Udvidede krav til ambulancereddernes uddannelse.

4. Særlige krav til ambulancernes køreegenskaber, indretning og

udstyr.

5. Regler for lægeudrykningsordninger.

6. Oprettelse af et ambulancetilsyn.

7. Regler for det offentliges indseende med privat ambulancetjeneste.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Formålet med dette beslutningsforslag er at sikre et kvantitativt og

kvalitativt minimumsniveau for ambulancetjeneste her i landet

samt at højne niveauet for behandlingen af syge eller

tilskadekomne, inden de pågældende når hospitalet.

I dag er ambulancetjenesten kort omtalt i sygehuslovens § 6 og for

den private dels vedkommende nærmere reguleret i overenskomsten

mellem Amtsrådsforeningen og Falck A/S af 22. maj 1986.

Der henvises i øvrigt til det i folketingsåret 1985-86 fremsatte

forslag til folketingsbeslutning om en ambulancelov (af Henning

Rasmussen (S), Agerschou (SF) og Anne Grete Holmsgård (VS)

m.fl.). Forslaget blev førstebehandlet den 4. april 1986 (se

Folketingstidende 1985-86, forhandlingerne sp. 7226 og 9206 samt

tillæg A sp. 4765).

Bemærkninger til de enkelte punkter

ad 1

Med en sådan definition må der sikres en mindstebemanding af

ambulancerne - såvel kvantitativt som kvalitativt - ligesom et

ambulanceberedskabs arbejdsopgaver nærmere bør beskrives.

ad 2

Der bør udarbejdes forskrifter for maksimal indsatstid i byer og på

land. Beredskabet bør organiseres herefter. I vurderingen af den

maksimale indsatstid må bl.a. indgå følgende faktorer:

Afstand til nærmeste hospital og naboambulanceberedskab.

Befolkningstæthed.

Industri i området, herunder anvendelse af særligt farlige stoffer.

Vejnettets beskaffenhed.

Indsatstiden vil ofte være af afgørende betydning for en syg eller

en tilskadekommen persons overlevelsesmuligheder eller mulighed

for at undgå komplikationer og varige meen.

I betænkning nr. 766 af 6. november 1975 om ambulancetjenesten uden

for Storkøbenhavn er det påvist, at beredskabsdimensioneringen er

meget forskelligartet over landet, og at dimensioneringen ikke

tager højde for de store befolkningsforskydninger, der optræder i

forbindelse med ferietid og lignende.

Det bør overvejes i lovgivningen at fastsætte et minuttal, der kan

danne udgangspunkt for en sædvanlig maksimal køretid mellem

ambulancestationen og patienten.

De sidste 10 år er der kun foretaget få ændringer i antallet af

ambulancestationer. Der er derimod sket en centralisering af

sygehusenes akutte modtagelse og skadestuer. Dette påvirker

uundgåeligt ambulancetjenesten i retning af længere

kørselsafstande og dermed forringede muligheder for at redde

menneskeliv.

Ved vurderingen af det hensigtsmæssige ambulanceberedskab bør

sammenhængen med anden redningstjeneste inddrages.

ad 3

I diskussionen om ambulancetjenesten i Danmark har

ambulancereddernes uddannelse haft en fremtrædende plads.

Dette hænger sammen med den overordnede holdning, at

ambulancetjenesten ikke alene skal være en transport af syge og

tilskadekomne, men at redderen på stedet og under transporten

skal være i stand til at yde en kvalificeret hjælp til den syge

og tilskadekomne. Den eksisterende uddannelse på 2 x 2 uger på

Landtransportskolen er - selv med eksisterende suppleringskurser

- fuldstændig utilstrækkelig, men også efg-uddannelsen på

Redderlinjen bør væsentligt udbygges og suppleres med et

uddannelsesforløb, som kan give den samlede uddannelse et

passende medicinsk niveau.

Dette niveau skal nærmere fastlægges af det i pkt. 6 nævnte

ambulancetilsyn.

Med en rimelig overgangsbestemmelse kan det i lovgivningen

præciseres, at kun reddere, som mindst har gennemgået det i loven

fastlagte uddannelsesforløb, kan deltage i ambulancekørsel.

ad 4

Formålet med at opstille særlige krav til ambulancernes

køreegenskaber, indretning og udstyr er i første række at give

den syge og tilskadekomne den sikreste transport til hospitalet.

Kravets indhold skal ses i nøje sammenhæng med ambulancereddernes

uddannelse og kompetence.

ad 5

I loven bør det sikres, at der efter forhandlinger mellem

sygehuskommunerne og ambulancetjenesterne fastsættes regler for,

i hvilke tilfælde læger skal rykke ud til patienten samtidig med

ambulancen. Formålet er at opstille regler for en kvalificeret og

mere ensartet præhospitalsbehandling af patienter, som befinder

sig i en akut livstruende tilstand.

ad 6

Oprettelse af et ambulancetilsyn skal ses i sammenhæng med ønsket om

mere ensartede minimumskrav for ambulanceberedskab i Danmark.

Tilsynet bør administrativt placeres under Sundhedsstyrelsen, og

dets opgave skal være at udarbejde forskrifter og retningslinjer

for ambulancereddernes uddannelse, ambulancernes udstyr og

køreegenskaber samt for lægeudrykningsordninger. Endvidere skal

tilsynet foretage analyser af andre landes ambulanceordninger.

ad 7

Det offentlige bør sikres et løbende indseende med planlægningen,

driften og regnskaberne for de virksomheder og institutioner, som

udfører ambulancetjeneste i Danmark.

Versioner

  1. 1988-05-21