Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00082@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til på finanslovene 1989-91 årligt

at afsætte 2 mio. kr. til produktion og formidling af bøger for

psykisk udviklingshæmmede.

Pengene skal anvendes på følgende måde:

1. Til produktionsstøtte til forlag med det formål at holde prisen

på bøger for psykisk udviklingshæmmede på gennemsnittet af andre

bogpriser.

2. Til arbejdslegater til forfattere og illustratorer, som vil

forsøge sig på området.

3. Til afholdelse af konferencer for forfattere, illustratorer,

formidlere, socialpædagoger og andre med viden på og interesse

for området.

Til at følge og koordinere udviklingen nedsætter kultur- og

kommunikationsministeren et udvalg, bestående af en forfatter, en

illustrator, en socialpædagog, en repræsentant fra foreningen

Evnesvages Vel, en bibliotekar og en boghandler. Det er en

forudsætning, at de personer, der udpeges til udvalget, i

forvejen skal have erfaringer fra arbejdet med og formidling til

psykisk udviklingshæmmede.

Udvalget udarbejder i løbet af 1991 en redegørelse, der lægges til

grund for den videre løsning af opgaverne.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Psykisk udviklingshæmning er et begreb, som dækker over en række

forskellige tilstande med forskellige årsager og symptomer.

Fælles for disse er, at udviklingshæmningen ofte visr sig tidligt

(gerne i det 1. leveår), og at indlæringsevnen og evnen til at

klare sig i samfundet er mere eller mindre svækket. Men det er

vigtigt at slå fast, at der er store forskelle blandt de psykisk

udviklingshæmmede. Nuancer og forskelligheder findes hos dem som

hos befolkningen i øvrigt.

Udviklingen hos den psykisk udviklingshæmmede går langsommere, står

længere på det samme trin og standser på et lavere niveau end

udviklingen hos andre. Det betyder dog ikke, at udviklingen

standser helt. Den psykisk udviklingshæmmede får stadig nye

erfaringer, men det er vanskeligere for ham eller hende at

integrere dem. Den psykisk udviklingshæmmede har altså et

forstandshandicap, som indebærer, at det er vanskeligt at

gennemføre visse tankeprocesser og forstå information i form af

symboler. I praksis viser det sig f.eks. ved, at den psykisk

udviklingshæmmede har svært ved at skelne vigtige detaljer, har

svært ved at være opmærksom og koncentrere sig, ikke kan klare at

holde mange indtryk i den korte hukommelse på een gang, har svært

ved at ordne mange indtryk i tankerne og omstrukturere dem og har

vanskeligt ved at anvende sproget og med at kunne lære noget nyt

og lære i det hele taget.

På mange områder har samfundet i de senere år søgt at integrere de

mennesker, der er psykisk udviklingshæmmede. Man skaber

muligheder for, at de kan bo uden for de store institutioner, man

opretter beskyttede værksteder, og man tilbyder dem den

undervisning, som de kan klare. Men på eet område: det

kulturelle, kniber det gevaldigt, og netop på det område havde de

mulighed for at få oplevelser, viden og erfaringer, som kunne

hjælpe dem til en bedre orientering i tilværelsen.

Det er underligt, at det er sådan, for de mennesker, der arbejder

med de psykisk udviklingshæmmede, ved, at rytmer, vers, farver

osv. gør et stort indtryk på og bevæger de psykisk

udviklingshæmmede. I sommeren 1987 har vi i en tv-udsendelse

oplevet, hvordan psykisk udviklingshæmmede, som ikke kan tale,

har kunnet udtrykke sig skriftligt om deres følelser, deres

ønsker og deres behov. Om ikke andet må da den meget fine

udsendelse have vist, at de psykisk udviklingshæmmede har langt

flere evner og muligheder, end vi hidtil har troet.

Også på bogområdet er det galt. Der findes meget få bøger, som

specielt retter sig mod de psykisk udviklingshæmmede. Der findes

så godt som ingen professionelle forfattere, som skriver for

psykisk udviklingshæmmede, og der er næsten ingen forlag, der tør

binde an med udgivelser af sådanne bøger. Bibliotekerne mangler

generel viden til at formidle bøger til psykisk

udviklingshæmmede, ligesom der i øvrigt på hele området mangler

viden og erfaringer og naturligvis også økonomi. I de sidste par

år er der gennem arbejdsgruppen for børn og kultur under Kultur-

og Kommunikationsministeriet stillet nogle få midler til rådighed

for produktion af et par bøger. Selv om dette er fortjenstfuldt,

må det fastslås, at problemerne er så store, at de ikke kan løses

med ganske små bevillinger i et ganske kort tidsrum.

I Sverige bevilger Kulturrådet 1-2 mio. kr. årligt til støtte af

produktion af bøger af denne art. Det betyder, at der årligt

udkommer ca. 25 bøger for psykisk udviklingshæmmede i Sverige.

Her i landet findes der i alt 30 bøger af vidt forskelligt

indhold og relevans. Af disse bøger retter de fleste sig til børn

og unge, mens de psykisk udviklingshæmmede voksne så godt som

ingen kvalificerede tilbud har på læse- og billedområdet.

Det er vigtigt, at de bøger, der produceres inden for denne

bevilling, først og fremmest søger at leve op til de krav, som må

stilles til bøger for psykisk udviklingshæmmede. Men dermed er

ikke sagt, at bøgerne ikke kan være af interesse for en lang

række andre læsehandicappede og for børn og unge, som er

interesseret i at lære noget om, hvordan psykisk

udviklingshæmmede oplever tilværelsen, hvilke muligheder de har

for at udvikle fantasien, og hvordan de følelser er, som de

ligesom alle andre mennesker er i besiddelse af, og som de har

behov for at udvikle.

I bogen »Bruk av bøker och bibliotek sammen med psykisk

utviklingshemmede barn, unga och voksna« fra 1981 skriver Møyfrid

Breivik bl.a.:

»Bogen kan give tryghed og skabe kontakt, når mennesker er sammen om

den. Vi kan have den med os, når vi er alene og behøver en ven.

Vi kan bladre i bogen i eget tempo, se den igen og igen, have den

liggende på natbordet eller genfinde den som noget kendt i

børnehaven, i skolen, i lægens venteværelse osv. Bogen giver

oplevelser, den kan formidle varme, spænding, glæde, harmoni,

rytme. Den giver os kundskaber om mennesker og omverdenen, den

giver os nye erfaringer og mere viden. Gennem bogen får vi

udvidet vort sprog, vi kan arbejde videre med oplevelser eller

forberede os på ting, som skal ske. Dette giver bogen os. Dette

kan bogen også give dem, som er psykisk udviklingshæmmede, hvis

nogen åbner døren for dem til bogen og hjælper dem med at finde

vej.«

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad 1

Som det er fremgået af ovenstående, udkommer der i Danmark meget få

bøger for psykisk udviklingshæmmede. Det er vigtigt, at man

opmuntrer forlagene til at udgive den slags litteratur og

opmuntrer institutioner, biblioteker og pårørende til at købe og

bruge bøgerne. Da bøgerne imidlertid kun kan udkomme i et

begrænset oplag og sandsynligvis kræver en del konsulentstøtte,

vil priserne på de enkelte eksemplarer blive ret høje. Derfor er

en produktionsstøtte til nedbringelse af prisen nødvendig.

Ad 2

Forfattere og illustratorer, der ønsker at beskæftige sig med

området, vil i begyndelsen have brug for meget god tid til at

fordybe sig i de særlige problemer, som det at producere en god

bog for psykisk udviklingshæmmede kræver. For at kunne skrive en

god bog for børn, unge og voksne psykisk handicappede skal man

dels kende en del til deres behov og forudsætninger, dels vil det

også være nødvendigt, at man har kontakt med de miljøer, som de

psykisk udviklingshæmmede lever i, og at man har læst en del

faglitteratur om psykisk udviklingshæmmede og deres problemer.

Ad 3

For at skabe en større viden hos de mennesker, der beskæftiger sig

med eller ønsker at beskæftige sig med produktion og formidling

af bøger for psykisk udviklingshæmmede, er det nødvendigt, at der

afholdes en række møder og konferencer mellem de berørte parter.

Pengene vil også kunne bruges til deltagelse i nordiske eller

internationale konferencer på området.

Versioner

1. 1988-05-21