Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00083@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til i indeværende folketingsår at

fremsætte forslag om forbedring af vilkårene for den folkelige

breddeidræt. Forslagene skal indeholde følgende:

1. Kvalitativ udvikling af idrætsbyggeri og -anlæg, herunder:

a. Pulje til etablering af utraditionelt idrætsbyggeri m.m.

2. Idrætsinitiativer rettet mod særlige grupper, herunder:

a. Pulje til idrætsinitiativer udsprunget fra eller rettet mod

indvandrere og flygtninge.

b. Pulje til initiativer på handicapområdet - både for psykisk og

fysisk handicappede - herunder forsknings- og udviklingsarbejde.

c. Ophævelse af »25-års-reglen« for de over 60-årige.

d. Pulje til støtte til uorganiseret idrætsudfoldelse.

3. Initiativer inden for uddannelse og forskning m.v., herunder:

a. 3-årigt forsøg med oprettelse af lærestol i idrætsjournalistik på

Journalisthøjskolen i Århus.

b. Genindførelse af årskurser for folkeskolelærere og gymnasielærere

på Danmarks Højskole for Legemsøvelser og Institut for Idræt,

Odense Universitet.

c. Oprettelse af cand.pæd.-uddannelse i idræt på Danmarks

Lærerhøjskole.

d. Sikring af handicapkurserne på Danmarks Højskole for

Legemsøvelser.

e. Oprettelse af professorat i »kropskulturforskning« med

udgangspunkt i en humanistisk-samfundsvidenskabelig synsvinkel.

f. Nedsættelse af et forskningsråd for forskning i kropskultur og

idræt under Undervisnings- og Forskningsministeriet.

4. Udredningsarbejde om sammenhængen mellem idræt og miljø

5. Lempelse af de administrative byrder for idrætsforeningerne

6. Ændring af støtten til lokaleleje

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

På baggrund af breddeidrætsudvalgets arbejde og breddeidrætsdebatten

ønsker Socialistisk Folkeparti at stille en række forslag på

idrætsområdet. Formålet med dette initiativ kan sammenfattes i

tre overordnede punkter:

1. Vi ønsker gennem forslagene at bedre de uorganiseredes muligheder

for idrætsudfoldelser, såvel individuelt som sammen med andre.

2. At bedre foreningernes aktivitetsmuligheder, sålede at disse får

mulighed for at få andre befolkningsgrupper i tale end dem, der i

dag er aktive inden for idrætten.

3. Gennem målrettede prioriteringer inden for uddannelses- og

forskningsområdet ønskes en kvalitativ udvikling af den folkelige

idræt strukturelt og indholdsmæssigt.

Socialistisk Folkeparti vil med denne »idrætspakke« sætte fokus på

den folkelige idræts udfoldelsesmuligheder.

Eliteidrætten blev ved beslutningen om etableringen af Team Danmark

bevilget (i 1982-kroner) 50 mio. kr. om året fra staten. 450

personer eller hold er på kandidatlisten som støtteberettigede;

men derudover anvendes også midler til landstrænere m.v., som

kommer flere til gode - sammenlagt anses tallet dog ikke for at

være større end ca. 1.000 udøvere.

Efter at have gjort noget for de få er det nu tiden til at gøre

noget for de mange, der dyrker breddeidræt i de almindelige

idrætsforeninger, der dyrker uorganiseret idræt eller

eksperimenterer med forskellige kropslige udtryksformer.

Kort sagt: Tiden er inde til, at vi vedstår os, at idrætten i dag

udgør en mangfoldighed af forskellige måder at udfolde sig på og

er andet og mere end den traditionelle præstationsorienterede

sportsudfoldelse, som i dag har bemægtiget sig medierne, den

økonomiske støtte og sidst, men ikke mindst, truer med at erobre

sig adgangen til folks bevidsthed om, hvad idræt er.

Men »sport« er kun en lille del af det, man bredt kan kalde idræt -

eller kropskultur.

Hvorledes kropskulturen ser ud i et givet samfund, afspejler altid

samfundets værdinormer - således må sporten forstås som

industrikulturens legemliggørelse af de bærende samfundsmæssige

idealer om hurtigere - højere - stærkere.

Kropskulturen er dog ikke udelukkende et spejl af forandringerne i

samfundsforholdene. Kropskulturen kan selv gå foran og angive

tendenser eller drømme til en ændret samfundsstruktur. Dette sker

fortrinsvis på to måder:

1. Særlige grupper/subkulturer m.v. opøver nye kropslige

samværsformer, der indirekte såvel som direkte anskueliggør de

værdinormer, som de ønsker at lægge i et nyt samfund.

2. Kroppen kan reagere spontant på kommende samfundsændringer, som

endnu ikke er erkendt af intellektet. Måske var Break-Dance og

Electric Boogie en ubevidst forudsigelse om et kommende

teknologi- og robotsamfund?

Måske vidner punkernes POGO-dans om en kommende renæssance for

mytiske og rituelle danse med ekstatisk funktion?

Derfor er kampen om kropskulturen - som kulturkampen i det hele

taget - utrolig vigtig.

På baggrund af ovenstående søger vi gennem vores forslag at fremme

mulighederne for øget kropslig udfoldelse på deltagernes egne

præmisser ud fra ønsket om at støtte udviklingen af en

kropskultur, som repræsenterer andre værdinormer og -sæt end dem,

der i dag er dominerende.

Specielle bemærkninger

Ad 1

Der ønskes afsat et beløb på 15 mio. kr. årligt til etablering af

alternative idrætsanlæg. Hermed ønsker vi at stimulere/imødekomme

det udvidede idrætsbegreb, der i dag er en realitet.

Der nedsættes et bevillingsråd under Kultur- og

Kommunikationsministeriet, som afgør fordelingen af midlerne.

Rådet sammensættes bredt, f.eks. med repræsentanter fra Idrættens

Fællesråd, Planstyrelsen, arkitektskolerne, Kommunernes

Landsforening og fra relevante græsrodsbevægelser.

Ansøgninger om støtte kan komme fra beboerorganisationer,

foreninger, højskoler, institutioner, amter og kommuner.

Enkeltpersoner kan ikke søge. Er der imidlertid tale om større

anlæg, hvor initiativtagerne ikke formodes at være i stand til at

finansiere den løbende drift af anlægget, skal det være en

kommune eller et amt, der søger, således at driften er sikret.

Vi forestiller os følgende overordnede kategorier af alternative

idrætsanlæg:

1. Multi-haller, som i et vist omfang bør være åbne for

offentligheden, og som rummer tilbud om forskellige

kropsudfoldelsesmuligheder som f.eks. styrketræning, fysioterapi,

massage, bordtennis, squash, ungdomsklub, dans, sauna m.v.,

2. Utraditionelle bygningsformer, som lægger op til

eksperimenterende kropsudfoldelse. Der skal normalt ikke kunne

foregå traditionelle sportsaktiviteter i rummene. Eksempel:

Heksehuset på Gerlev Idrætshøjskole bliver et alternativt

bevægelseshus ligesom Væksthuset på Gedved Seminarium.

3. Etablering af utraditionelle, decentrale idræts- og legemiljøer

primært i storbyområder med få idrætsudfoldelsesmuligheder. Der

kan her være tale om både indendørs og udendørs anlæg. Eksempel:

Projekt Idræts- og Legemiljøer i Århus Amts Gymnastikforening.

Vi forudsætter, at kommuner, der ønsker at dække

driftsomkostningerne, får udvidet deres økonomiske rammer på

samme måde, som det er sket på miljøområdet.

Ad 2 a

Indvandrere og flygtninge udgør i dagens Danmark ca. 80.000

personer. Fælles for dem er, at de kommer til en fremmed kultur,

hvilket kan udgøre et problem på grund af de mange former for

kulturelle sammenstød, dette kan give.

Det er vigtigt, at indvandrere og flygtninge integreres i det danske

samfund, samtidig med at de bevarer deres åndelige og kulturelle

egenidentitet.

Idrætten er - efter SF's opfattelse - et velegnet integrationsmiddel

for indvandrere og flygtninge. Der har kun i meget beskedent

omfang fundet forsøg sted omhandlende idræt som

integrationsmiddel for flygtninge og indvandrere (DIF's projekt i

Sandholmlejren, Nordgårdens Idrætsforening i Gellerup); men disse

få eksempler viser med stor tydelighed, at gensidige racistiske

holdninger bearbejdes konstruktivt via samværet på idrætspladsen,

og fælles identitet opnås i situationer, hvor man sammen skal ud

og møde f.eks. andre hold.

Der må således gives økonomiske muligheder for, at flere initiativer

kan tages inden for dette område, og vi foreslår derfor konkret,

at der afsættes 2 mio. kr. om året fra sommeren 1988 til dette

formål.

Der skal gives mulighed for, at en bred kreds kan søge disse midler,

f.eks. daginstitutioner, ungdomsklubber, indvandrerforeninger,

idrætsforeninger, enkeltpersoner m.fl. Initiativet skal udspringe

lokalt og være decentralt forankret som i 10-punkts-programmet.

Beløbet fordeles ligeligt mellem amterne, og det foreslås, at der

i hvert amt nedsættes et amtsligt bevillingsråd med f.eks.:

1 repræsentant fra Idrættens Samarbejdsudvalg,

1 repræsentant fra de pædagogiske organisationer,

3 repræsentanter fra indvandrerforeningerne,

1 repræsentant fra Dansk Flygtningehjælp,

2 repræsentanter fra amtet.

Det bør overvejes, hvorvidt Forsøgs- og Udviklingscentret kan indgå

i forbindelse med evalueringen af initiativet efter en tre-årig

periode.

Ad 2 b

De handicappede udgør en gruppe medborgere, som ofte er overset, og

som ikke har de samme muligheder for at dyrke idræt i samme

omfang som flertallet. Her bør også med dette initiativ tages

særligt hensyn til de psykisk udviklingshæmmede. Disse udgør en

stor gruppe af de handicappede, men samtidig udgør de den gruppe

handicappede, der lever mest ubemærket, idet de ikke selv i

fornødent omfang gør opmærksom på deres ønsker og behov.

Idræt og kropsaktiviteter kan for handicappede blive en væsentlig

del af den mosaik, der er med til at udvikle en større

livskvalitet for den enkelte handicappede.

Initiativer for såvel fysisk som psykisk handicappede

a) Der skal ansættes amtshandicapkonsulenter i alle amter. Disse

skal i særlig grad tage sig af de handicapgrupper, der i dag ikke

udøver nogen form for idrætslig aktivitet. I de få amter, hvor

der er ansat handicapkonsulenter, f.eks. i Storstrøms og Vejle

Amter, har disse vist sig at udgøre en positiv støtte for de

handicappede,

b) Etablering af en pulje på 1 mio. kr. årligt i de følgende 3 år

placeret i DHIF til målrettet udviklingsarbejde inden for

handicapområdet.

c) Afskaffelse af 25-års-reglen for handicappede.

d) Der etableres mulighed for, at der kan oprettes

interessegruppelignende virksomhed for handicappede på såvel over

som under 18 år, hvis særlige behov gør sig gældende. Der

afsættes årligt 5 mio. kr. til disse formål.

Særlige initiativer rettet mod psykisk handicappede

a) Amterne tildeles et årligt beløb til iværksættelse af initiativer

for psykisk handicappede. Herunder bør der i et vist omfang være

mulighed for at arrangere kurusvirksomhed for

institutionspersonale, lærere og andre ansatte, som arbejder med

handicappede.

b. Der afsættes et årligt beløb på landsplan til iværksættelse af

forsknings- og udviklingsarbejde for de psykisk handicappede.

Initiativer for de fysisk handicappede

a) På et overordnet plan skal udviklingsvirksomheden have sigte på

de handicappede, der af den ene eller anden årsag ikke ønsker

eller har mulighed for at dyrke idræt under DHIF i dag - enten

fordi deres handicap er så svære, at der p.t. ingen tilbud er til

dem, eller fordi de ikke ønsker at deltage i de overvejende

præstations- og konkurrenceorienterede idrætstilbud, som DHIF

tilbyder.

Midlerne skal derfor anvendes til:

1. Udvikling af ny teknologi på idrætsområdet/nye rekvisitter m.v.,

således at også meget svært handicappede får mulighed for at

kunne være idrætsaktive,

2. Udvikling af alternative aktivitetstilbud/-indhold, som modsvarer

den mangfoldighed af behov for kropsudfoldelse, som selvfølgelig

også eksisterer i handicapgruppen.

b) Afskaffelse af 25-års-reglen for handicappede.

Ad 2 c

Ifølge befolkningsstatistikken er andelen af ældre medborgere i

kraftig vækst, derfor påkalder denne gruppe sig i stigende grad

opmærksomheden. Idræt for ældre kan for manges vedkommende

medvirke til forøget livskvalitet og forebygge sygdomme.

I dag er det således, at jo flere ældre (i denne sammenhæng over 25

år) en forening har, jo mere fratrækkes i lokalerefusion.

Diskussionen om det rimelige i denne lov deltager SF gerne i, men

med dette initiativ ønsker vi blot at gøre det lettere og mere

økonomisk overkommeligt for ældre over 60 år at deltage i

idrætsaktiviteter. Vi er klar over, at mange kommuner allerede

har ophævet 25-års-reglen og dermed frivilligt betaler en større

del, end de egentlig er tvunget til.

Med en central lovgivning, som fjerner 25-års-reglen for ældre over

60 år, vil disse kommuner få udbetalt en større del af

bloktilskuddet - og det vil vi ikke være modstandere af. Med

dette initiativ gøres det lettere for foreninger at optage

ældreidræt på programmet. Der afsættes det første år 10 mio. kr.,

som næste år skal reguleres, når behovet er konstateret.

Ad 2 d

De såkaldte uorganiserede idrætsudøvere er en overset gruppe, idet

de ikke er organiseret i forbund, klubber eller andet, som kan

fungere som talerør for de interesser og ønsker, denne gruppe

måtte have.

Med puljen ønsker vi at understrege, at uorganiserede idrætsudøvere

kan have brug for anden støtte end adgang til idrætsfaciliteter -

f.eks. støtte til kursusvirksomhed, udviklingsarbejde, placering

af lånbare idrætsrekvisitter.

Der afsættes 1 mio. kr. til dette formål. Kultur- og

Kommunikationsministeriet administrerer puljen. Ansøgninger om

støtte kan komme fra initiativtagere, som ikke er organiserede,

og fra private og offentlige organisationer, der på en eller

anden måde ønsker at bedre mulighederne for uorganiseret

idrætsudfoldelse i bred forstand.

I forbindelse med sidstnævnte må der gøres opmærksom på, at der ikke

fra initiativtagernes side kan stilles krav om organisering eller

medlemskab for deltagerne - såfremt deltagerne gerne selv vil, er

det selvfølgelig o.k. I forbindelse med breddeidrætsbetænkningen

(betænkning nr. 1094) har der været rejst kritik af fokuseringen

på foreningerne - således også af SF. Spørgsmålet - som ingen

hidtil har kunnet besvare tilfredsstillende - er, hvad det

egentlig er for behov og ønsker, de uorganiserede idrætsudøvere

kan have, og som de i dag ikke får tilgodeset. En del af midlerne

fra denne pulje kunne måske anvendes til en kortlægning af de

uorganiserede idrætsudøveres behov. Puljen kunne også anvendes

til at støtte og styrke arbejdet med at finde de gamle

landsbylege frem igen med henblik på, at disse igen vil kunne

opleves i Danmark.

Det handler om kulturhistorie, identitet m.v. I visse andre

europæiske lande - f.eks. Belgien - er man meget langt fremme med

dette, hvorimod vi i Danmark overhovedet ikke har arbejdet inden

for dette felt. Dette ville oplagt være til gavn for de

uorganiserede.

I praksis kunne man tænke sig, at man kunne lave udlån af

rekvisitter til 20 landsbylege og -spil placeret rundt omkring i

beboerhuse, forsamlingshuse, skoler og lign.

Ad 3

Socialistisk Folkeparti ønsker med disse initiativer at rette op på

de mangler på det idrætsuddannelses- og idrætsforskningsmæssige

områder, som i de senere år har været mere og mere udtalte. Det

skal dog understreges, at vi senere ønsker at tage spørgsmålet om

den endelige udformning af uddannelse og forskning i

Københavnsområdet op, når Institut for Kultursociologis endelige

skæbne er afgjort, herunder hvor placeringen af det foreslåede

professorat skal finde sted.

Ad 3 a

Formålet med initiativet er overordnet at være med til at ændre og

udvikle idrætsjournalistikken. Til trods for sportsstoffets store

omfang i medierne er der ikke blevet undervist systematisk i

idrætsjournalistik siden 1981, hvor der blev udbudt et 4-ugers

modul på Danmarks Journalisthøjskole. At faget ikke længere

udbydes som modul, forbedrer heller ikke det ringe ry, som

idrætsjournalistikken har i visse journalistkredse. Desuden er

denne mangel med til at fastholde den snævre tilgangsvinkel, der

ses i medierne. Det betyder, at idrættens mange andre facetter

som f.eks. skabelsen af det sociale sammenhold, æstetiske

oplevelser og kropserkendelser bliver fuldstændig overset i

mediernes jag efter at skabe den bevidstløse eliteorienterede

resultatformidling af det, som unge mænd mellem 15 og 35 år

præsterer. Derfor foreslås det, at der etableres en lærestol i

idrætsjournalistik over en 3-årig forsøgsperiode på

Journalisthøjskolen i Århus.

Der afsættes 1/2 mio. kr. om året i 3 år. Efter forsøgsperioden

evalueres forsøget.

Ad 3 b

Siden 1981 har der ikke eksisteret årskurser for idrætslærere. Til

gengæld findes der to typer erstatningskurser for idrætslærere.

Det ene er et 31/2 måneders heltidskursus, og det andet er et 100

timers kursus fordelt over et helt år. Det betyder, at det

faglige niveau er blevet stadig ringere inden for idrætsområdet i

skolerne.

Netop i disse år er det vigtigt at opprioritere skoleidrætten,

således at eleverne kan blive vænnet til også at fortsætte med

idræt efter deres skoletid.

Kurserne skal arrangeres af DHL samt Institut for Idræt, Odense

Universitet. Der afsættes pr. år 11/2 mio. kr. til formålet.

Ad 3 c

I lighed med andre fagområder oprettes der en cand. pæd.-uddannelse

i faget idræt.

Det er af stor betydning for idrættens fremtid og dermed for

brugerne af breddeidrætten at højne det faglige niveau inden for

faget idræt.

Højtuddannede undervisere vil være til inspiration for lærere,

hvilket gør undervisningen bedre til gavn for eleverne.

Kurserne arrangeres af Danmarks Lærerhøjskole.

Der afsættes 1 mio. kr. pr. år til formålet.

Ad 3 d

Der afsættes 1/2 mio. kr. årligt til oprettelse af kurser for

handicapidræt på Danmarks Højskole for Legemsøvelser.

Det er vigtigt for de skolesøgende handicappede, at de allerede i

skoletiden undervises af kvalificerede folkeskolelærere med

særlig uddannelse.

Handicappede skal også lære, at idræt ikke kun er for eliten blandt

handicappede, men kan blive en del af tilværelsen, hvor idrætten

kan være med til at give et bedre liv.

Ad 3 e

Det er af største betydning for en generel højnelse og kvalificering

af den kropskulturelle forskning i Danmark, at forskningen

tilgodeses via oprettelsen af et professorat i kropskultur.

Dette kan f.eks. placeres på Institut for Kultursociologi.

Der afsætttes 1/2 mio. kr. årligt til formålet.

Ad 3 f

Idrættens Forskningsråd er i dag idrætsorganisationernes eget

forskningsråd, hvilket kan være med til at indsnævre de

emneområder, der prioriteres.

Derfor foreslår vi, at der oprettes et nyt forskningsråd under

Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Bevillingen skal tjene til forskning i kropskultur i bred forstand.

Offentligheden har en stor interesse i, at der forskes uafhængigt af

institutionelle og faglige begrænsninger.

Dette vil kunne finde sted under dette forskningsråd, hvor alle

relevante instanser og personer kan søge om forskningsmidler.

Forskningsrådet skal kunne bevilge penge på samme måde som de øvrige

forskningsråd.

Forskningsrådet skal sammensættes efter samme retningslinjer som de

øvrige forskningsråd.

Der afsættes årligt 3 mio. kr. til formålet. Det skal bemærkes, at

Idrættens Forskningsråd ikke nødvendigvis dermed bliver

overflødiggjort.

Ad 4

Interessen for naturen og dens værdier er heldigvis stigende i

befolkningen.

Men dette kan give anledning til mange konflikter og sammenstød de

forskellige interessegrupper imellem.

Ifølge en vildtbiologisk undersøgelse får dyr stress af for mange

orienteringsløbere, og lappedykkerne bliver jaget bort fra

Silkeborgsøerne på grund af for mange surfere og for megen

vandskiaktivitet - for blot at nævne 2 eksempler.

I øjeblikket er det op til de enkelte kommuner at fortolke

regionplanerne, og vi kan derfor registrere en meget forskellig

praksis fra kommune til kommune.

Dette er problematisk på grund af forskellige og skiftende politiske

flertal.

Ligeledes giver det ofte anledning til problemer for brugerne, når

de enkelte foreninger eller organisationer skal tilrettelægge

arrangementer.

Der skal nedsættes et hurtigtarbejdende udvalg under

Miljøministeriet, hvis opgave bliver følgende:

1. At foretage et udredningsarbejde, der beskriver problemerne i dag.

2. At afklare, hvorvidt der kan etableres overordnede retningslinjer

for brug af naturen.

3. At vurdere, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at etablere et

statsligt råd, hvis opgave det skulle være at afgøre eventuelle

tvistigheder inden for området ud fra overordnede retningslinjer.

Udvalget skal sammensættes bredt, således at de mangeartede

interesser bliver repræsenteret:

- Idrættens Fællesråd,

- Det Grønne Kontaktudvalg,

- Skov- og Naturstyrelsen (det økologiske kontor plus

friluftskontoret),

- Friluftsrådet,

- Kommunernes Landsforening,

- Amtsrådsforeningen,

- Miljøministeriet,

- Danmarks Naturfredningsforening.

Efter udredningsarbejdet og formuleringen af de endelige forslag

fremsendes disse til høring i de forskellige

interesseorganisationer.

Efter høringen sammenfatter udvalget konklusioner og fremkommer med

et endeligt forslag.

Der afsættes 1/2 mio. kr. i 1988.

Ad 5

Skattedepartementet udarbejder regler for lempelse af de

administrative byrder for idrætsforeningerne.

Samtidig skal departementet iværksætte et udredningsarbejde, som

skal munde ud i konkrete planer for lettelser ud over de ovenfor

nævnte.

Dette initiativ skal bl.a. ses som et forsøg på at imødekomme de

ønsker og behov for administrative lettelser, som

idrætsforeningerne i stadig stigende grad har ønsket.

Det er samtidig en håndsrækning til de mange tusinde frivillige

ledere, som i stadig stigende grad påføres administrative og

bureaukratiske pligter.

SF mener, at de frivillige lederes arbejdskraft i langt højere grad

burde anvendes til forbedring af de aktive idrætsudøveres vilkår

- frem for at tilfredsstille skattemyndighederne.

Ad 6

Støtten til lokaleleje har i mange år ligget på ca. 40 kr./time.

Dette beløb er helt ude af trit med de faktiske udgifter, som

idrætsforeningerne skal betale.

Samtidig er der i den lave støttesats indbygget en urimelig

forskelsbehandling i forhold til kommunalt ejede

idrætsfaciliteter, som er gratis at benytte. Støtten bør øges til

100 kr. pr. time. Der afsættes 50 mio. kr. årligt til forbedring

af lokalestøtten.

Versioner

1. 1988-05-21