Gelex

1987 BSF 88 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM SELVFORVALTNING OG DEMOKRATI I FOLKESKOLEN

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00088@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til inden udgangen af 1988 at

fremsætte lovforslag, der indebærer:

a) at folkeskoler får øget selvforvaltning på det økonomiske område

og på undervisningens tilrettelæggelse,

b) at eleverne får medbestemmelse på undervisningens

tilrettelæggelse og indhold og på forvaltningen af skolens

økonomi og administration,

c) at lærerne får medbestemmelse på undervisningens tilrettelæggelse

og forvaltningen af skolens økonomi og på dispositioner, der

vedrører arbejdsforhold og ansættelse, samt på skolens

administration,

d) at det teknisk-administrative personale får medbestemmelse på

forvaltningen af skolens økonomi og på dispositioner, der

vedrører arbejdsforhold og ansættelser, samt på skolens

administration.

Lovforslagene skal skabe mulighed for en forsøgsordning over 4 år og

skal åbne op for forsøg efter følgende retningslinjer:

1. Der oprettes et skoleråd, der er skolens øverste myndighed, og

som træffer beslutninger inden for de af lovgivningen,

ministeriet, direktoratet, kommunalbestyrelsen og

skolekommissionen fastlagte rammer.

Skolerådet består af:

a) 4 lærere

b) 4 forældrerepræsentanter

c) 4 elever

d) 2 repræsentanter for det teknisk-administrative personale og

e) skoleinspektøren.

I spørgsmål vedrørende ansættelser, afskedigelser m.v. deltager

eleverne dog ikke. I enhver anden sammenhæng deltager alle

medlemmer af skolerådet med hver een stemme.

2. Skolerådet skal af de bevilgende myndigheder have stillet et

beløb til rådighed, inden for hvilket skolerådet kan disponere

frit med respekt for de af lovgivningen, ministeriet,

direktoratet, kommunalbestyrelsen og skolekommissionen fastlagte

rammer.

3. I forbindelse med udarbejdelse af lovforslagene skal ministeren

optage forhandlinger med Kommunernes Landsforening, Københavns

Kommune, Frederiksberg Kommune, de faglige organisationer og

elevorganisationerne.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Hvis man skal udøve sine demokratiske rettigheder, kræver det, at

man får mulighed for at prøve at udøve demokratiet. Skal man som

voksen udøve sine demokratiske rettigheder, er det vigtigt, at

man allerede som barn får lejlighed til at træffe beslutninger,

hvor det er muligt.

Hvis børn og unge skal føle ansvarlighed f.eks. for skolen, skal de

også have indflydelse på de beslutninger, der vedrører dem. Det

påstås, at omfanget af hærværk i skoler og ligegyldighed over for

skolernes materiel og inventar er stigende. Det er utvivlsomt

meget overdrevet, idet hærværk desværre ikke er et nyt fænomen.

Men et af midlerne til at ændre dette vil være, at børn og unge i

højere grad bliver inddraget i skolens liv og beslutninger,

hvorved de vil komme til at føle, at det også er deres skole.

For at kunne udøve demokratiet er det ikke tilstrækkeligt, at

eleverne bliver repræsenteret i et skoleråd, som bliver reelt

bestemmende. Det er mindst lige så vigtigt, at en demokratisering

af folkeskolen også indebærer, at eleverne i klassesammenhæng i

langt højere grad inddrages i undervisningens indhold og

tilrettelæggelse. Det betyder ikke, at lærernes metodefrihed

antastes, men at eleverne i langt højere grad kan blive

medansvarlige for, hvad der skal foregå i undervisningen, hvilket

selvfølgelig også vil medføre større engagement fra elevernes

side. Denne inddragelse og medansvarlighed vil selvfølgelig være

meget forskellig fra aldersgruppe til aldersgruppe.

Bemærkninger til de enkelte punkter

Ad 1

Etablering af skoleråd med den foreslåede sammensætning indebærer,

at skolenævnet bliver overflødiggjort, og at skolerådet kan

overtage skolenævnets funktioner. Skal eleverne have den

tiltænkte indflydelse, er det vigtigt, at man stimulerer

elevrådsarbejdet, og at der stilles økonomiske ressourcer til

rådighed for elevrådsarbejdet. I denne forbindelse kunne

kontaktlærerordningen udbygges.

Skolerådet skal have tillagt den kompetence, der i øjeblikket ligger

i skolenævnet og hos skoleinspektøren. Dertil kommer, at

skolerådet naturligt kan få delegeret en del af den kompetence,

som i øjeblikket ligger i skolekommissionen, kommunalbestyrelsen

og i skoleforvaltningen.

Da der i forvejen eksisterer lærerråd og elevråd, må det være

naturligt, at lærerrådet udpeger de fire lærere, og at elevrådet

udpeger de fire elever. På samme måde skal det

teknisk-administrative personale vælge to repræsentanter til

skolerådet, f.eks. gennem et tilsvarende TAP-råd, hvor et sådant

findes.

De fire forældrerepræsentanter vælges naturligt på samme måde, som

der i dag vælges til skolenævn. For at sikre de fire

forældrerepræsentanter tilstrækkelig tyngde i skolerådet må det

være vigtigt, at der findes et forum af forældre - f.eks. gennem

klasserepræsentation - som de fire forældrerepræsentanter løbende

kan referere tilbage til.

Skoleinspektøren skal fortsat have en udøvende funktion og skal have

et koordinerende pædagogisk ansvar, men det skal ske på baggrund

af beslutninger truffet i skolerådet.

Det ville være i god overensstemmelse med tankegangen i forslaget,

at skoleinspektøren blev ansat på åremål og blev udpeget blandt

de øvrige lærere. Det ville derfor også være naturligt, hvis

skoleinspektørstillingen på en forsøgsskole blev ledig i

forsøgsperioden, at skoleinspektøren blev udpeget af skolerådet

for den resterende del af forsøgsperioden.

Ad 2

Graden af selvforvaltning på det økonomiske område kan være

fuldstændig ved, at både penge til lønninger, administration,

undervisning, bygninger og inventar indgår i en samlet pulje. Men

den kan også være mindre udstrakt ved, at for eksempel penge til

bygninger og lønninger holdes uden for den tildelte pulje, der er

til fri disposition.

Graden af selvforvaltning må afhænge af, hvad den pågældende skole

finder mest hensigtsmæssigt.

Under alle omstændigheder er det vigtigt, at der afsættes et beløb

til hver skole, der deltager i forsøget, svarende til det beløb,

skolen ellers ville have fået.

Midlerne fra 7-punkts-programmet vil dog eventuelt kunne anvendes,

hvis forsøget skønnes at ville føre til ekstra udgifter.

Ad 3

Der foregår allerede i dag forsøg i folkeskolen med andre

ledelsesformer, hvor elever og lærere i højere grad er inddraget,

men da nærværende forslag åbner op for betydelig mere vidtgående

ændringer i retning af demokrati og selvforvaltning, er det

vigtigt, at de implicerede inddrages i forbindelse med

udarbejdelse af lovforslagene.

På samme måde er det vigtigt at slå fast, at etablering af konkrete

forsøg forudsætter accept hos lærere, elever,

teknisk-administrativt personale, skolenævn og kommunalbestyrelse.

Versioner

  1. 1988-05-21