1987 BSF 88 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM SELVFORVALTNING OG DEMOKRATI I FOLKESKOLEN
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00088@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget opfordrer regeringen til inden udgangen af 1988 at
fremsætte lovforslag, der indebærer:
a) at folkeskoler får øget selvforvaltning på det økonomiske område
og på undervisningens tilrettelæggelse,
b) at eleverne får medbestemmelse på undervisningens
tilrettelæggelse og indhold og på forvaltningen af skolens
økonomi og administration,
c) at lærerne får medbestemmelse på undervisningens tilrettelæggelse
og forvaltningen af skolens økonomi og på dispositioner, der
vedrører arbejdsforhold og ansættelse, samt på skolens
administration,
d) at det teknisk-administrative personale får medbestemmelse på
forvaltningen af skolens økonomi og på dispositioner, der
vedrører arbejdsforhold og ansættelser, samt på skolens
administration.
Lovforslagene skal skabe mulighed for en forsøgsordning over 4 år og
skal åbne op for forsøg efter følgende retningslinjer:
1. Der oprettes et skoleråd, der er skolens øverste myndighed, og
som træffer beslutninger inden for de af lovgivningen,
ministeriet, direktoratet, kommunalbestyrelsen og
skolekommissionen fastlagte rammer.
Skolerådet består af:
a) 4 lærere
b) 4 forældrerepræsentanter
c) 4 elever
d) 2 repræsentanter for det teknisk-administrative personale og
e) skoleinspektøren.
I spørgsmål vedrørende ansættelser, afskedigelser m.v. deltager
eleverne dog ikke. I enhver anden sammenhæng deltager alle
medlemmer af skolerådet med hver een stemme.
2. Skolerådet skal af de bevilgende myndigheder have stillet et
beløb til rådighed, inden for hvilket skolerådet kan disponere
frit med respekt for de af lovgivningen, ministeriet,
direktoratet, kommunalbestyrelsen og skolekommissionen fastlagte
rammer.
3. I forbindelse med udarbejdelse af lovforslagene skal ministeren
optage forhandlinger med Kommunernes Landsforening, Københavns
Kommune, Frederiksberg Kommune, de faglige organisationer og
elevorganisationerne.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Hvis man skal udøve sine demokratiske rettigheder, kræver det, at
man får mulighed for at prøve at udøve demokratiet. Skal man som
voksen udøve sine demokratiske rettigheder, er det vigtigt, at
man allerede som barn får lejlighed til at træffe beslutninger,
hvor det er muligt.
Hvis børn og unge skal føle ansvarlighed f.eks. for skolen, skal de
også have indflydelse på de beslutninger, der vedrører dem. Det
påstås, at omfanget af hærværk i skoler og ligegyldighed over for
skolernes materiel og inventar er stigende. Det er utvivlsomt
meget overdrevet, idet hærværk desværre ikke er et nyt fænomen.
Men et af midlerne til at ændre dette vil være, at børn og unge i
højere grad bliver inddraget i skolens liv og beslutninger,
hvorved de vil komme til at føle, at det også er deres skole.
For at kunne udøve demokratiet er det ikke tilstrækkeligt, at
eleverne bliver repræsenteret i et skoleråd, som bliver reelt
bestemmende. Det er mindst lige så vigtigt, at en demokratisering
af folkeskolen også indebærer, at eleverne i klassesammenhæng i
langt højere grad inddrages i undervisningens indhold og
tilrettelæggelse. Det betyder ikke, at lærernes metodefrihed
antastes, men at eleverne i langt højere grad kan blive
medansvarlige for, hvad der skal foregå i undervisningen, hvilket
selvfølgelig også vil medføre større engagement fra elevernes
side. Denne inddragelse og medansvarlighed vil selvfølgelig være
meget forskellig fra aldersgruppe til aldersgruppe.
Bemærkninger til de enkelte punkter
Ad 1
Etablering af skoleråd med den foreslåede sammensætning indebærer,
at skolenævnet bliver overflødiggjort, og at skolerådet kan
overtage skolenævnets funktioner. Skal eleverne have den
tiltænkte indflydelse, er det vigtigt, at man stimulerer
elevrådsarbejdet, og at der stilles økonomiske ressourcer til
rådighed for elevrådsarbejdet. I denne forbindelse kunne
kontaktlærerordningen udbygges.
Skolerådet skal have tillagt den kompetence, der i øjeblikket ligger
i skolenævnet og hos skoleinspektøren. Dertil kommer, at
skolerådet naturligt kan få delegeret en del af den kompetence,
som i øjeblikket ligger i skolekommissionen, kommunalbestyrelsen
og i skoleforvaltningen.
Da der i forvejen eksisterer lærerråd og elevråd, må det være
naturligt, at lærerrådet udpeger de fire lærere, og at elevrådet
udpeger de fire elever. På samme måde skal det
teknisk-administrative personale vælge to repræsentanter til
skolerådet, f.eks. gennem et tilsvarende TAP-råd, hvor et sådant
findes.
De fire forældrerepræsentanter vælges naturligt på samme måde, som
der i dag vælges til skolenævn. For at sikre de fire
forældrerepræsentanter tilstrækkelig tyngde i skolerådet må det
være vigtigt, at der findes et forum af forældre - f.eks. gennem
klasserepræsentation - som de fire forældrerepræsentanter løbende
kan referere tilbage til.
Skoleinspektøren skal fortsat have en udøvende funktion og skal have
et koordinerende pædagogisk ansvar, men det skal ske på baggrund
af beslutninger truffet i skolerådet.
Det ville være i god overensstemmelse med tankegangen i forslaget,
at skoleinspektøren blev ansat på åremål og blev udpeget blandt
de øvrige lærere. Det ville derfor også være naturligt, hvis
skoleinspektørstillingen på en forsøgsskole blev ledig i
forsøgsperioden, at skoleinspektøren blev udpeget af skolerådet
for den resterende del af forsøgsperioden.
Ad 2
Graden af selvforvaltning på det økonomiske område kan være
fuldstændig ved, at både penge til lønninger, administration,
undervisning, bygninger og inventar indgår i en samlet pulje. Men
den kan også være mindre udstrakt ved, at for eksempel penge til
bygninger og lønninger holdes uden for den tildelte pulje, der er
til fri disposition.
Graden af selvforvaltning må afhænge af, hvad den pågældende skole
finder mest hensigtsmæssigt.
Under alle omstændigheder er det vigtigt, at der afsættes et beløb
til hver skole, der deltager i forsøget, svarende til det beløb,
skolen ellers ville have fået.
Midlerne fra 7-punkts-programmet vil dog eventuelt kunne anvendes,
hvis forsøget skønnes at ville føre til ekstra udgifter.
Ad 3
Der foregår allerede i dag forsøg i folkeskolen med andre
ledelsesformer, hvor elever og lærere i højere grad er inddraget,
men da nærværende forslag åbner op for betydelig mere vidtgående
ændringer i retning af demokrati og selvforvaltning, er det
vigtigt, at de implicerede inddrages i forbindelse med
udarbejdelse af lovforslagene.
På samme måde er det vigtigt at slå fast, at etablering af konkrete
forsøg forudsætter accept hos lærere, elever,
teknisk-administrativt personale, skolenævn og kommunalbestyrelse.