1987 BSF 89 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM SELVFORVALTNING OG DEMOKRATI I GYMNASIESKOLEN, PÅ HF-KURSER, STUDENTERKURSER OG PÅ VOKSENUDDANNELSESCENTRE
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00089@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget opfordrer regeringen til inden udgangen af 1988 at
fremsætte lovforslag, der indebærer:
a) at de pågældende institutioner får øget selvforvaltning på det
økonomiske område og på undervisningens tilrettelæggelse,
b) at eleverne får medbestemmelse på undervisningens
tilrettelæggelse og indhold og på forvaltningen af
institutionernes økonomi og administration,
c) at lærerne får medbestemmelse på undervisningens tilrettelæggelse
og forvaltningen af institutionernes økonomi og på dispositioner,
der vedrører arbejdsforhold og ansættelser, samt på
institutionernes administration,
d) at det teknisk-administrative personale får medbestemmelse på
forvaltningen af institutionernes økonomi og på dispositioner,
der vedrører arbejdsforhold og ansættelser, samt på
institutionernes administration.
Lovforslagene skal skabe mulighed for en forsøgsordning over 4 år og
skal åbne op for forsøg efter følgende retningslinier:
1. Der oprettes et skoleråd, der er institutionernes øverste
myndighed, og som træffer beslutninger inden for de af
lovgivningen, ministeriet, direktoratet og amtsrådet fastlagte
rammer.
Skolerådet består af:
a) 4 lærere
b)4 elever
c)2 repræsentanter for det teknisk-administrative personale, og
d)rektor (forstander)
I spørgsmål vedrørende ansættelser, afskedigelser m.v. deltager
eleverne dog ikke. I enhver anden sammenhæng deltager alle
medlemmer af skolerådet med hver een stemme.
2. Skolerådet skal af de bevilgende myndigheder have stillet et
økonomisk beløb til rådighed, inden for hvilket skolerådet kan
disponere frit med respekt for de af lovgivningen, ministeriet,
direktoratet og amtsrådet fastlagte rammer.
3. I forbindelse med udarbejdelse af lovforslag skal ministeren
optage forhandlinger med Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune,
Frederiksberg Kommune, de faglige organisationer og
elevorganisationerne.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Hvis man skal udøve sine demokratiske rettigheder, kræver det, at
man får mulighed for at prøve at udøve demokratiet. Men for at
kunne udøve demokratiet er det ikke tilstrækkeligt, at eleverne
inddrages i et skoleråd, der får reel indflydelse. Det er mindst
lige så vigtigt, at en demokratisering af gymnasieskoler m.v.
også indebærer, at eleverne i klassesammenhæng i langt højere
grad inddrages i undervisningens indhold og tilrettelæggelse. Det
betyder ikke, at lærernes metodefrihed antastes, men det betyder,
at eleverne i højere grad kan blive medansvarlige for, hvad der
skal foregå i undervisningen, hvilket selvfølgelig også vil
medføre større engagement fra elevernes side.
Bemærkninger til de enkelte punkter
Ad 1
Etablering af et skoleråd med den foreslåede sammensætning
indebærer, at det eksisterende skoleråd ved gymnasierne
forsvinder.
Skal eleverne have den tiltænkte indflydelse, er det vigtigt, at man
stimulerer elevrådsarbejdet, og at der stilles økonomiske
ressourcer til rådighed for elevrådsarbejdet.
Det må være naturligt, at lærerråd, elevråd og et tilsvarende råd
for det teknisk-administrative personale - hvis et sådant
eksisterer - udpeger de respektive repræsentanter for de tre
grupper.
Skolerådet skal have tillagt den kompetence, der i øjeblikket ligger
hos rektor (forstander). Dertil kommer, at skolerådet naturligt
kan få delegeret en del af den kompetence, som i øjeblikket
ligger i amtets undervisnings- og kulturforvaltning.
Rektor (forstander) skal fortsat have en udøvende funktion og skal
have et koordinerende pædagogisk ansvar, men det skal ske på
baggrund af beslutninger truffet i skolerådet.
Det ville være i god overensstemmelse med tankegangen i forslaget,
at rektor (forstander) blev ansat på åremål og blev udpeget
blandt de øvrige lærere. Det ville derfor være naturligt, hvis
rektorstillingen (forstanderstillingen) på en forsøgsinstitution
blev ledig i forsøgsperioden, at rektor (forstander) blev udpeget
af skolerådet for den resterende del af forsøgsperioden.
Ad 2
Graden af selvforvaltning på det økonomiske område kan være
fuldstændig ved, at både penge til lønninger, administration,
undervisning, bygninger og inventar indgår i en samlet pulje. Men
den kan også være mindre udstrakt ved, at for eksempel bygninger
og lønninger holdes uden for den tildelte pulje, der er til fri
disposition. Graden af selvforvaltning må afhænge af, hvad den
pågældende institution finder mest hensigtsmæssig.
Under alle omstændigheder er det vigtigt, at der afsættes et beløb
til hver skole (institution), der deltager i forsøget, svarende
til det beløb, skolen ellers ville have fået.
Ad 3
Der foregår i dag enkelte forsøg i gymnasier m.v. med andre
ledelsesformer, hvor elever og lærere i høj grad er inddraget. Da
nærværende forslag forudsætter betydelige ændringer i retning af
demokrati og selvforvaltning, er det vigtigt, at de implicerede
inddrages i forbindelse med udarbejdelse af lovforslagene.
På samme måde er det vigtigt at slå fast, at etablering af konkrete
forsøg forudsætter accept hos lærer, elever,
teknisk-administrativt personale og amtsrådet.