Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00090@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til inden udgangen af 1988 at

fremsætte lovforslag, der indebærer:

a) at skolerne får øget selvforvaltning på det økonomiske område og

på undervisningens tilrettelæggelse,

b) at eleverne får medbestemmelse på undervisningens

tilrettelæggelse og indhold og på forvaltningen af skolernes

økonomi samt på skolernes administration,

c) at lærerne får medbestemmelse på undervisningens tilrettelæggelse

og forvaltningen af skolernes økonomi og dispositioner, der

vedrører arbejdsforhold og ansættelser, samt på skolernes

administration,

d) at det teknisk-administrative personale får medbestemmelse på

forvaltningen af skolernes økonomi og dispositioner, der vedrører

arbejdsforhold og ansættelser, samt på skolernes administration.

Lovforslagene skal skabe mulighed for en forsøgsordning over 4 år og

skal åbne op for forsøg efter følgende retningslinier:

1. Der oprettes et skoleråd, der er skolens øverste myndighed, og

som træffer beslutninger inden for de af lovgivningen,

ministeriet, direktoratet og bestyrelserne faslagte rammer.

Skolerådet består af:

a) 4 lærere

b)4 elever

c)2 repræsentanter for det teknisk-administrative personale og

d)forstanderen.

I spørgsmål vedrørende ansættelser, afskedigelser m.v. deltager

eleverne dog ikke. I enhver anden sammenhæng deltager alle

medlemmer af skolerådet med hver een stemme.

2. Bestyrelsen for de tekniske skoler og handelsskolerne

sammensættes med en ligelig repræsentation fra

arbejdsgiverorganisationerne og arbejdstagerorganisationerne.

Derudover skal lærere og elever repræsenteres med hver 2

repræsentanter det teknisk-administrative personale repræsenteres

med 1 repræsentant. Endelig skal amtsrådet og kommunalbestyrelsen

repræsenteres med 1 henholdsvis 1-2 repræsentanter. I Københavns

og Frederiksberg kommuner er der to repræsentanter for

kommunalbestyrelsen.

3. Der etableres elevråd og lærerråd på de tekniske skoler og

handelskoler.

4. Skolerådet skal af de bevilgende myndigheder have stillet et

beløb til rådighed, inden for hvilket skolerådet kan disponere

frit med respekt for de af lovgivningen, ministeriet,

direktoratet og bestyrelserne fastlagte rammer.

5. I forbindelse med udarbejdelse af lovforslagene skal ministeren

optage forhandlinger med Dansk Arbejdsgiverforening, LO, øvrige

implicerede faglige organisationer og elevorganisationerne.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Hvis man skal kunne udøve sine demokratiske rettigheder, kræver det,

at man får mulighed for at prøve at udøve demokratiet. Men for at

kunne udøve demokratiet er det ikke tilstrækkeligt, at eleverne

inddrages i et skoleråd, hvor de har reel indflydelse. Det er

mindst lige så vigtigt, at en demokratisering også indebærer, at

eleverne i klassesammenhæng i langt højere grad inddrages i

undervisningens indhold og tilrettelæggelse. Det betyder ikke, at

lærernes metodefrihed antastes, men det betyder, at eleverne i

højere grad kan blive medansvarlige for, hvad der foregår i

undervisningen, hvilket selvfølgelig også vil medføre større

engagement fra elevernes side.

Bemærkninger til de enkelte punkter

Ad 1

Skal eleverne have den tiltænkte indflydelse, er det vigtigt, at der

oprettes elevråd, og at man stimulerer elevrådsarbejdet, samt at

der stilles økonomiske ressourcer til rådighed for

elevrådsarbejdet.

Det må være naturligt, at lærerråd og et tilsvarende råd for det

teknisk-administrative personale - hvis et sådant eksisterer -

udpeger de respektive repræsentanter for de tre grupper.

Skolerådet skal have tillagt den kompentece, der i øjeblikket ligger

hos forstanderen. Dertil kommer, at skolerådet naturligt kan få

delegeret hovedparten af den kompetence, som i øjeblikket ligger

i bestyrelserne.

Bestyrelsernes funktion bliver herefter først og fremmest at fungere

som det vigtige bindeled mellem skolerne og det omgivende samfund

- erhvervsliv, fagbevægelse, kommune m.v.

Forstanderen skal fortsat have en udøvende funktion og skal have et

koordinerende pædagogisk ansvar, men det skal ske på baggrund af

beslutninger truffet i skolerådet.

Det ville være i god overensstemmelse med tankegangen i forslaget,

at forstanderen blev ansat på åremål og blev udpeget blandt de

øvrige lærere. Det ville derfor også være naturligt, hvis

forstanderstillingen på en forsøgsskole blev ledig i

forsøgsperioden, at forstanderen blev udpeget af skolerådet for

den resterende del af forsøgsperioden.

Da både tekniske skoler og handelsskoler flere steder består af

mange enheder, kan det være nødvendigt, at den faktiske struktur

kommer til at se anderledes ud, end ovenfor skitseret. Der tænkes

i denne forbindelse på, at der kan blive tale om et skoleråd med

større repræsentation fra de enkelte grupper, for at alle enheder

af skolerne kan være repræsenteret. Det kan betyde, at skolerådet

i sådanne tilfælde kan have behov for at oprette et

forretningsudvalg.

Ad 2

Den skitserede sammensætning af de tekniske skolers og

handelsskolernes bestyrelse burde allerede i dag være en

realitet. Men desværre er de tekniske skoler og handelsskolerne

langt fra drevet på en demokratisk måde i dag. I realiteten er de

personer, der er beskæftiget på de pågældende skoler, uden reeel

indflydelse på bestyrelsernes beslutninger. Dette er ganske

uholdbart. Derfor bør den skitserede sammensætning af

bestyrelserne allerede nu kunne indføres for alle tekniske skoler

og handelskoler.

Ad 3

I forhold til såvel folkeskoler som gymnasier m.v. er de tekniske

skoler langt bagud med hensyn til inddragelse af elever og

lærere. Det forekommer ganske utidssvarende, at der ikke findes

lærerråd på tekniske skoler. Ligeledes er det utidssvarende, at

der ikke findes elevråd på tekniske skoler, og at der ikke findes

elevråd på alle handelsskoler. Elevråd og lærerråd burde allerede

nu kunne etableres på alle tekniske skoler og handelsskoler.

Ad 4

Graden af selvforvaltning på det økonomiske område kan være

fuldstændig ved, at både penge til lønninger, administration,

undervisning, bygninger og inventar indgår i en samlet pulje. Men

den kan også være mindre udstrakt ved, at for eksempel bygninger

og lønninger holdes uden for den tildelte pulje, der er til fri

disposition. Graden af selvforvaltning må afhænge af, hvad den

pågældende skole finder mest hensigtsmæssigt.

Under alle omstændigheder er det vigtigt, at der afsættes et beløb

til hver skole, der deltager i forsøget, svarende til det beløb,

skolen ellers ville have fået.

Ad 5

Der foregår i dag forsøg på enkelte skoler med andre ledelsesformer,

hvor elever og lærere i højere grad er inddraget. Men da

nærværende forsøg åbner op for betydelig mere vidtgående

ændringer i retning af demokrati og selvforvaltning, er det

vigtigt, at de implicerede inddrages i forbindelse med

udarbejdelse af af lovforslagene.

På samme måde er det vigtigt at slå fast, at etablering af konkrete

forsøg forudsætter accept hos lærere, elever,

teknisk-administrativt personale og skolernes bestyrelser.

Versioner

1. 1988-05-21