1987 BSF 91 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM SELVFORVALTNING OG DEMOKRATI PÅ INSTITUTIONER, DER VARETAGER KORTERE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER (LÆRER- OG PÆDAGOGSEMINARIER, SOCIALE HØJSKOLER, BIBLIOTEKSSKOLER SAMT SKOLER, DER VARETAGER SUNDHEDSUDDANNELSER OG MARITIME UDDANNELSER)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00091@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget opfordrer regeringen til inden udgangen af 1988 at
fremsætte lovforslag, der indebærer:
a) at de pågældende institutioner får øget selvforvaltning på det
økonomiske område og på undervisningens tilrettelæggelse og
indhold,
b) at de studerende får medbestemmelse på undervisningens
tilrettelæggelse og indhold og på forvaltningen af
institutionernes økonomi og administration,
c) at lærerne får medbestemmelse på undervisningens tilrettelæggelse
og forvaltningen af institutionernes økonomi og på dispositioner,
der vedrører arbejdsforhold og ansættelser, samt på
institutionernes administration,
d) at det teknisk-administrative personale får medbestemmelse på
forvaltningen af institutionernes økonomi og på dispositioner,
der vedrører arbejdsforhold og ansættelser, samt på
institutionernes administration.
Lovforslagene skal skabe mulighed for en forsøgsordning over 4 år og
skal åbne op for forsøg efter følgende retningslinjer:
1. Der oprettes et skoleråd, der er skolens øverste myndighed, og
som træffer beslutninger inden for de af lovgivningen,
ministeriet, direktorater og bestyrelser fastlagte rammer.
Skolerådet består af:
a) 4 lærere
b)4 studerende
c)2 repræsentanter for det teknisk-administrative personale og
d)rektor.
2. Skolerådet skal af de bevilgende myndigheder have stillet et
beløb til rådighed, inden for hvilket skolerådet kan disponere
frit med respekt for de af lovgivningen, ministeriet,
direktorater og bestyrelser fastlagte rammer.
3. I forbindelse med udarbejdelse af lovforslagene skal ministeren
optage forhandlinger med de faglige organisationer og de
studerendes organisationer.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
SF fremsatte den 26. marts 1980 et beslutningsforslag i Folketinget
om demokratisering af uddannelsesinstitutioner, »der varetager
kortere videregående uddannelser« (Forslag til
folketingsbeslutning om en styrelseslov for institutioner, der
varetager kortere videregående uddannelser af Ebba Strange (SF)
m.fl. (B 118)).
Dette forslag var en logisk konsekvens af, at vi 10 år tidligere
havde fået en styrelseslov for universiteterne, der klart indebar
en demokratisering.
SF's beslutningsforslag blev afvist af de fleste ordførere. Der var
ikke tale om en principiel afvisning af, at der skulle ske en
demokratisering af de pågældende uddannelsesinstitutioner, men
forslaget blev bl.a. afvist med, at det var for vidtgående, at
det ikke passede til alle de berørte uddannelsesinstitutioner, og
at tiden ikke var inde til en reform for alle
uddannelsesinstitutioner.
Derfor er ambitionsniveauet i nærværende forslag sænket. Forslaget
går ud fra, at der skal laves en forsøgsordning, at de
implicerede parter skal inddrages i forbindelse med
lovforslagenes udarbejdelse, og at der skal være mulighed for
forskellige former for selvforvaltning og demokrati.
Bemærkninger til de enkelte punkter
Ad 1
Skolerådet skal have tillagt den kompetence, der i øjeblikket ligger
hos rektor. Dertil kommer, at skolerådet naturligt kan få
delegeret en del af den kompetence, som i øjeblikket ligger i
direktoraterne og i bestyrelserne.
Det må være naturligt, at lærerrådet, de studerendes råd og et
tilsvarende råd for det teknisk-administrative personale - hvis
et sådant eksisterer - udpeger de respektive repræsentanter for
de tre grupper.
Rektor skal fortsat have en udøvende funktion og skal have et
koordinerende pædagogisk ansvar, men det skal ske på baggrund af
beslutninger truffet i skolerådet.
Det ville være i god overensstemmelse med tankegangen i forslaget,
at rektor blev ansat på åremål og blev udpeget blandt de øvrige
lærere. Det ville derfor være naturligt, hvis rektorstillingen på
en forsøgsinstitution blev ledig i forsøgsperioden, at rektor
blev udpeget af skolerådet for den resterende del af
forsøgsperioden.
Ad 2
Graden af selvforvaltning på det økonomiske område kan være
fuldstændig ved, at både penge til lønninger, administration,
undervisning, bygninger og inventar indgår i en samlet pulje. Men
den kan også være mindre udstrakt. Graden af selvforvaltning må
afhænge af, hvad den pågældende institution finder mest
hensigtsmæssigt.
Under alle omstændigheder er det nødvendigt, at der afsættes et
beløb til hver institution, der deltager i forsøget, svarende til
det beløb, institutionen ellers ville have fået.
Ad 3
Der foregår i dag enkelte forsøg med andre ledelsesformer, hvor
studerende og lærere i højere grad er inddraget. Men da
nærværende forslag forudsætter betydelige ændringer i retning af
demokrati og selvforvaltning, er det vigtigt, at de implicerede
inddrages i forbindelse med udarbejdelse af lovforslagene.
På samme måde er det vigtigt at slå fast, at etablering af konkrete
forsøg forudsætter accept hos lærere, studerende,
teknisk-administrativt personale og bestyrelserne, hvor sådanne
findes.