1987 BSF 93 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM REGULERING AF DAGPENGE FOR ARBEJDSLØSE, EFTERLØNSMODTAGERE OG SYGE MED FORSKELLEN MELLEM LØNUDVIKLINGEN OG PRISUDVIKLINGEN
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00093@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget pålægger regeringen med virkning fra og med kalenderåret
1989 at sikre, at dagpengesatserne for arbejdsløse (jf. § 47 i lov
om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.) og for syge
(jf. § 10 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel) ud over den
regulering, der foretages via finansloven jf. lov nr. 948 af 23.
december 1986 om ændring af automatiske reguleringsbestemmelser i
tilknytning til statens udgiftsbudget. (Ændrede
reguleringsbestemmelser)), årligt reguleres med forskellen mellem
lønudviklingen og prisudviklingen.
Bemærkninger til forslaget
Med vedtagelsen af lov om ændring af automatiske
reguleringsmekanismer i tilknytning til statens udgiftsbudget den
18. december 1986 fastlagdes, hvorledes en række offentlige
ydelser fremover skal reguleres i takt med den forventede og
faktiske prisudvikling. Reguleringen sikrer, at der efter
overgangen til budgettering i løbende priser ikke sker
forringelser af ordningernes realværdi.
For så vidt angår arbejdsløshedsdagpenge, efterløn og sygedagpenge
indebar den tidligere gældende reguleringsmekanisme såvel en
regulering efter prisudviklingen som en såkaldt
»velstandsregulering« knyttet til lønudviklingen. Herigennem
sikredes det, at de pågældende ydelser holdt takt med
indtjeningen hos erhvervsaktive personer også i perioder, hvor
lønnen steg mere end priserne. Stigende realløn på
arbejdsmarkedet medførte således regulering af ydelserne og
fastholdt derigennem graden af kompensation for
»indkomstbortfald«.
Samtidig med den ændrede reguleringsmekanisme i tilknytning til de
årlige finanslove var det hensigten at fastholde dette princip.
Derfor indeholdt bemærkningerne til lovforslaget følgende
hensigtserklæring: »I det omfang der er behov for at anlægge en
bredere vurdering ved fastlæggelse af niveauet for enkelte
ydelser, sker dette i de enkelte love. F.eks. påtænkes
dagpengenes højeste beløb reguleret under hensyntagen til
lønudviklingen, hvorved forsikringsprincippet fastholdes.«
Uanset denne hensigtserklæring lykkedes det imidlertid ikke at
lovfæste forsikringsprincippet i forbindelse med den etablerede
»forståelse« omkring FL 88. Nærværende beslutningsforslag sikrer
derfor, at denne hensigt nu realiseres for så vidt angår
arbejdsløshedsdagpenge, efterløn og sygedagpenge.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at dagpengemaksimum i
overensstemmelse med »forsikringsprincippet« skal holde takt med
den faktiske lønudvikling, således at kompensationen til
arbejdsløse, efterlønsmodtagere og syge fortsat er knyttet til
den indkomst, som falder bort. Stigende realløn på
arbejdsmarkedet betyder, at den allerede indførte prisregulering
ikke giver tilstrækkelig kompensation. Faldende realløn fører til
det modsatte resultat. Reallønsudviklingen kan imidlertid først
gøres op, når finansåret er afsluttet og den faktiske
lønudvikling dermed er kendt. Reguleringen kan derfor først ske
efterfølgende. Den tager højde for en lønudvikling, som er sket,
og har følgelig ikke afsmittende virkning.
Ud fra en økonomisk-statistisk vurdering må det besluttes, hvilket
af de regelmæssigt offentliggjorte indeks for lønudviklingen man
skal lægge til grund for reguleringen. Tal for lønudviklingen er
tilgængelige med nogle måneders forsinkelse. Senest i løbet af
april/maj måned vil det derfor være muligt at beregne den
reallønsudvikling - dvs. lønudviklingen minus prisudviklingen -
som har fundet sted inden for det netop afsluttede finansår. Som
reguleringsgrundlag for udviklingen i lønnen anvendes årslønnen,
idet timelønsudviklingen ud over den egentlige løn også rummer
kompensation for nedsat arbejdstid. Som grundlag for
prisudviklingen anvendes den forventede prisstigning indeholdt i
det forudgående års finanslov, korrigeret for den faktisk
konstaterede prisudvikling. Det er således den samme
prisudvikling som lægges til grund ved reallønsberegningen og ved
de årlige finanslovsreguleringer.
Selve reguleringen for den konstaterede reallønsudvikling sker i
forbindelse med den almindelige regulering af offentlige ydelser
pr. 1. juli. En positiv reallønsudvikling i det foregående år
indebærer, at satserne for arbejdsløshedsdagpenge, efterløn og
sygedagpenge reguleres med en procentsats, som er tilsvarende
højere end den, som fremgår af finansloven. Er
reallønsudviklingen negativ, reduceres procentsatsen tilsvarende.
På denne måde sikres det, at ydelserne følger udviklingen i de
erhvervsaktives realløn, hvorved man løbende fastholder
forsikringsprincippet.