Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00094@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til senest i efteråret 1988 at

fremsætte forslag til lov om bidrag til politiske partier.

Lovgivningen skal sikre, at ingen imod sin politiske overbevisning

kan tvinges til at yde bidrag til politiske partier, samt at der

er fuld offentlighed om ydede bidrag. Derfor må i hvert fald

følgende punkter indgå i lovforslaget:

1. Faglige organisationer eller erhvervssammenslutninger, der

varetager medlemmernes interesse med hensyn til erhvervsudøvelse,

løn og arbejdsvilkår, forpligtes til særskilt at administrere og

aflægge regnskab for midler, som anvendes eller ønskes anvendt

til støtte for partipolitiske formål.

2. De enkelte medlemmer af sådanne organisationer og

sammenslutninger sikres mulighed for med visse mellemrum at

beslutte, om de ønsker at bidrage med økonomisk støtte til

partipolitiske formål.

3. Tilsvarende regler gennemføres for aktieselskaber med henblik på

sikring af aktionærernes partipolitiske frihed.

4. Regnskab for sådanne partipolitiske midler offentliggøres med

specifikation af, hvilke politiske partier støtte er ydet til.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Det Radikale Venstre ønsker med dette beslutningsforslag at

forhindre, at organisationsmedlemmer og enkeltpersoner i det hele

taget kan forpligtes til at yde økonomisk bidrag til politiske

partier, som de ikke ønsker at støtte.

Beslutningsforslaget er i det væsentlige en genfremsættelse af Det

Radikale Venstres forslag til folketingsbeslutning om bidrag til

politiske partier fremsat første gang den 27. marts 1984, jf.

Folketingstidende 1983-84 (2. samling), forhandlingerne sp. 3012

og sp. 4734 samt tillæg A sp. 3483. Endvidere blev det genfremsat

den 19. november 1986, jf. Folketingstidende 1986-87 (1.

samling), forhandlingerne sp. 2526 og 5920, tillæg A sp. 2047 og

tillæg B sp. 2933.

Lovgivningsinitiativer, såvel radikale som andre, er forsøgt

adskillige gange på dette område. Men de er alle strandet enten

på grund af uklarheder og fortolkningsproblemer i de fremsatte

forslag, eller fordi den nødvendige politiske vilje manglede.

Heller ikke Det Radikale Venstres beslutningsforslag fra foråret

1984 kunne samle flertal.

Da forslaget senest var til forhandling i folketingsåret 1986-87

valgte de øvrige partier i Politisk-Økonomisk Udvalg at blokere

for betænkningsafgivelse, således at forslaget ikke kunne komme

til afstemning i folketingssalen. Den formelle begrundelse var,

at udvalget i stedet for en betænkning ønskede at afgive en

beretning. Men da man nåede frem til beretningsafgivelse, var det

alene Det Radikale Venstre, som afleverede et beretningsbidrg

(jf. beretning af 20. august 1987, folketingstidende 1986-87 (1.

samling), Tillæg B sp. 2933).

Imidlertid har nødvendigheden af en sådan lovgivning vist sig stadig

tydeligere. Stridighederne inden for HK og andre organisationer

har understreget, at selv et meget stort antal utilfredse

medlemmer ikke har mulighed for at presse en uvillig ledelse til

at tage spørgsmålet om partistøtte op til demokratisk afgørelse.

Også inden for Dansk Arbejdsgiverforenings medlemskreds har der

været udtrykt klare ønsker om frivillighed med hensyn til

partipolitiske bidrag, eksempelvis fra Dansk Shells side.

Højesteretsdommen i HT-konflikten viste, at den eksisterende

lovgivning ikke kan beskytte offentligt ansatte mod uberettiget

afskedigelse, hvis de forsøger at fastholde deres partipolitiske

uafhængighed.

Senest understregede fagbevægelsens massive støtte til

Socialdemokratiets valgkamp i eftersommeren 1987 behovet for

ændringer. Det enkelte LO-medlem, som jo typisk ikke er

socialdemokrat, blev tvunget til at bidrage, og 100.000'er af

vælgere kom på den måde til at modarbejde deres egen stemme på

valgdagen.

Men selv ikke det pres, som truslen om lovindgreb udgør, har vist

sig tilstrækkeligt. Således var der i forlængelse af Folketingets

debat om Det Radikale Venstres beslutningsforslag i sommeren 1984

en vis opblødning i de faglige organisationers holdning til

tvangsbidrag. HK og Dansk Metal arbejdede med forslag om at

stille medlemmerne frit, og LOs forreningsudvalg antydede en

positiv holdning. Samtlige initiativer blev imidlertid gemt væk i

organisationernes interne udvalg og nåede aldrig frem til

afstemning i de kompetente forsamlinger. Efter adskillige år uden

resultat må det konstateres, at organisationerne ikke har viljen

til at følge Folketingets udtrykkelige opfordring om »selv at

ordne sagen«, som fremkom under 1. behandling den 25. april 1984

af beslutningsforslaget. En opfordring, som er blevet gentaget

hver gang forslaget har været til behandling i Folketinget.

Derfor må Folketinget nu gribe ind, så dette magtmisbrug kan

stoppes. Det er urimeligt, at organisationsmedlemmer for at

bevare deres grundlovssikrede politiske frihed kan blive tvunget

til at bryde med den faglige sammenslutning, som de selv opfatter

som den naturlige formidler af deres faglige interesser. I de

tilfælde, hvor medlemskab direkte er en forudsætning for at opnå

beskæftigelse eller udøve erhverv, jf. HT-konflikten, tvinges den

enkelte ligefrem til at vælge mellem opretholdelse af indkomst og

politisk frihed.

Det Radikale Venstre ønsker, at der gennemføres lovgivning, som

sikrer den enkelte borgers ret til for sit eget vedkommende frit

at afgøre, hvorvidt bestemte politiske partier skal støttes

økonomisk. Bortset herfra skal faglige organisationers,

erhvervssammenslutningers og andres hidtidige adgang til at

træffe beslutning om at yde bidrag til politiske partier fortsat

respekteres.

Lovgivning af denne karakter har allerede længe været gældende i

andre vesteuropæiske demokratier, bl.a. England og USA. Den må

omfatte arbejdsmarkedsorganisationer på såvel arbejdsgiver- som

arbejdstagerside og erhvervssammenslutninger i øvrigt, men

derudover må også aktionærernes politiske rettigheder i

aktieselskaber sikres. Der må fastsættes regler om særskilt

administration og regnskabsaflæggelse for bidrag til politiske

partier samt om offentliggørelse af regnskaber. Endelig må

lovgivningen fastlægge, hvorledes den enkelte borgers beslutning

om at deltage eller ikke deltage i partipolitisk støtte

konstateres.

Ved at udforme forslaget som et beslutningsforslag ønsker Det

Radikale Venstre at undgå, at afgrænsnings- og

fortolkningsproblemer forhindrer en i øvrigt principiel

tilslutning til lovgivning på området. Da tidligere behandlinger

i Folketinget har vist, at lovgivning på området er kompliceret,

har forslagsstillerne fundet det rimeligt, at der gives frist

helt frem til efteråret 1988 med udarbejdelse af et lovforslag.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad 1

Pligten til særskilt administration af og regnskab for

partipolitiske midler er begrænset til organisationer og

sammenslutninger, som varetager medlemmernes interesser i

relation til arbejdsmarked og erhverv. Medlemskab sigter i disse

tilfælde primært på at sikre den enkelte lønmodtagers eller

virksomheds indkomst. Men netop fordi medlemskab har betydning

for indkomsterhvervelsen, foreligger der en tvangssituation.

Denne kan udnyttes til at påtvinge mindretal blandt medlemmerne

bidragspligt til politiske partier, som de ikke ønsker at støtte.

En sådan tvangssituation foreligger ikke ved andre typer af

foreninger, og de er derfor holdt uden for forslaget.

Støtte til partipolitiske formål omfatter alle former for direkte

økonomisk bistand til bestemte politiske partier og de kandidater

eller personer, som repræsenterer partierne. Der er således ikke

alene tale om ydelse i penge, men også i naturalier f.eks. i form

af annoncering.

Ved afgrænsningen af begrebet »partipolitiske formål« vil det være

naturligt at tage udgangspunkt i den definition af »politiske

formål«, som findes i engelsk lovgivning (jf. § 17 i Trade Union

Act fra 1984).

Ad 2

Lovgivningen skal sikre det enkelte medlems ret til at afvise at yde

økonomisk støtte til politiske partier. Der må fastlægges en

procedure, som på den ene side forpligter organisationer og

sammenslutninger til at orientere medlemmerne om denne ret og på

den anden side forudsætter medlemmernes aktive

meningstilkendegivelse for at kunne frigøre dem fra en

støtteforpligtelse.

Medlemmernes beslutning vedrørende bidrag til partipolitiske formål

må kunne omgøres med visse mellemrum, f.eks. en gang årligt.

Beslutningen skal kunne træffes fuldstændig frit. Der må ikke kunne

knyttes nogen form for sanktioner til den. Der kan ikke stilles

krav om, at bidrag i stedet skal ydes til andre formål.

Oplysninger om medlemmernes stilling til bidrag til

partipolitiske formål skal behandles fortroligt.

Ad 3

For aktionærerne i aktieselskaber vil der ligeledes af økonomiske

årsager kunne foreligge en tvangssituation. Såfremt et flertal af

aktionærerne beslutter at støtte partipolitiske formål, kan

mindretallet kun holde sig udenfor gennem afhændelse af

aktieposten. Dette kan indebære økonomiske tab og er under alle

omstændigheder et urimeligt krav for at kunne opretholde

partipolitisk frihed. Derfor er det nødvendigt at gennemføre et

tilsvarende regelsæt for aktieselskaber.

Ad 4

For at skabe fuld offentlighed om økonomisk støtte til

partipolitiske formål må det pålægges såvel faglige

organisationer og erhvervssammenslutninger som aktieselskaber at

offentliggøre de udarbejdede regnskaber med specifikation af,

hvilke politiske partier støtte er ydet til.

Versioner

1. 1988-05-21