Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00096@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer sundhedsministeren til inden den 1. april 1988

at fremsætte lovforslag, der indebærer, at insulin til

sukkersygepatienter bliver gratis.

Bemærkninger til forslaget

Omkring 20.000 medborgere med insulinkrævende diabetes (sukkersyge)

må fra den dag, sukkersygen er konstateret, resten af deres

tilværelse - for de flestes vedkommende i en 40-70-årig periode -

betale omkring 2.000 kr. årligt for den insulin, der er en

betingelse for, at de kan overleve.

I de senere år har ændrede lægemiddelprisberegninger specielt for

insulinen og øgede produktionsomkostninger medført, at

insulinprisen er steget uforholdsmæssigt mere end anden medicin -

ca. 300 pct. over 6 år.

Sygesikringen yder 75 pct. tilskud til insulin, men for langt de

fleste patienter har det de senere år ikke været muligt at få

dækket de sidste 25 pct. Dette gør sammen med de høje

medicinpriser, at patienter med insulinkrævende diabetes er

blevet ramt urimelig hårdt økonomisk.

Forslagsstillerne mener derfor, at det offentlige bør dække samtlige

udgifter ved indkøb af insulin på apotek, dvs. at der ydes 100

pct. offentligt tilskud.

Forslagsstillerne er opmærksomme på, at forslagets gennemførelse

formentlig vil kræve en udvidelse af sygesikringslovens § 7 med

et nyt stykke, ifølge hvilket amtskommunen afholder 100 pct. af

udgifterne til insulinpræparater, som er ordineret af lægen, og

som er optaget blandt insulinpræparater på den af

sundhedsministeren udsendte liste over lægemidler, som omfattes

af bestemmelsen.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at en sådan bestemmelse ikke

vil volde vanskeligheder rent administrativt. Således er

patientgruppen velafgrænset til kun at omfatte patienter med

diagnosen insulinkrævende diabetes. Forvekslinger kan næppe finde

sted, idet insulin kun kan anvendes til denne bestemte

patientgruppe og ingen andre.

Hertil kommer, at insulin ikke kan misbruges eller på nogen måde

have virkning for andre patientgrupper end netop gruppen med

insulinkrævende diabetes. Eksempelvis foreligger der ingen

erfaringer med sådanne forhold fra den periode, hvor insulin var

gratis.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at forslaget er økonomisk

overkommeligt at gennemføre. Den årlige udgift vurderes til ca.

20 mio. kr., men vil nok snarere vise sig at være noget under

dette beløb. Opmærksomheden henledes på, at insulinkrævende

diabetespatienter, som er tildelt pension, i forvejen får deres

insulinforbrug dækket 100 pct.

I forbindelse med beslutningsforslagets gennemførelse bør det

overvejes, om andre præparater skal være berettiget til 100 pct.

tilskud fra det offentlige.

Versioner

1. 1988-05-21