Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00100@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte forslag til

ændring af lovgivningen vedrørende forældrebetaling for

daginstitutioner m.v. Følgende elementer skal være indeholdt:

1. Fra den 1. juli 1988 indføres obligatorisk søskendemoderation,

således at der højst kan opkræves fuld takst for det yngste barn

og 50 pct. for de følgende.

2. Den maksimale forældrebetaling nedsættes gradvis fra 35 pct. til

25 pct. af driftsudgifterne. Nedsættelsen sker med 2 1/2 pct.

årligt og påbegyndes pr. 1. januar 1989.

3. Forbedrede regler for delvis friplads fra 1. januar 1989. Fuld

friplads ydes fortsat til indkomster under 40.000 kr., men

aftrapningen forlænges, således at grænsen for fuld takst hæves

fra 135.000 kr. til 175.700 kr.

Desuden opfordres regeringen til at fremsætte forslag til

lovgivning, der øger kommunernes tilskyndelse til at nedbringe

ventelisterne, herunder ophævelse af deponeringsordningen, så

kommunerne ikke straffes økonomisk for at mindske ventelisterne.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Forældrebetalingen for børnepasning er i de dyreste kommuner blevet

så høj, at erhvervsarbejde er ved at udvikle sig til en luksus,

som kun højtlønnede »kvinder« med børn har mulighed for.

Taksterne er blevet så høje, at lavtlønnede forsørgere, og det

gælder både enlige og gifte, kan opleve, at de direkte mister

penge ved at have erhvervsarbejde. Tilsammen kan de høje

institutionstakster, indkomstskat, nedsat boligsikring samt

faglige kontingenter og transportudgifter være større end

lønindtægten ved erhvervsarbejde.

Behovet for en indsats på dette område er blevet tydeliggjort af den

netop offentliggjorte takstundersøgelse, som viste, at

daginstitutionstaksterne i gennemsnit er steget med ca. 10 pct.

fra 1987 til 1988. Den højeste årlige takst for et barn i

vuggestue og et barn i børnehave er således oppe på ca. 38.000

kr. pr. år. Formålet med forslaget er at imødegå denne udvikling,

som i øvrigt er i direkte modstrid med sigtet i skattereformen.

Gennemførelse af forslagets tre punkter løser ikke alle økonomiske

problemer for børnefamilier. Det vil stadig koste op til 22.000

kr. årligt at få passet to børn. Der er imidlertid tale om en

målrettet indsats, som fjerner de værste uanstændigheder. Det

skal således understreges, at dette forslag må følges op af en

bred indsats på det børnepolitiske område, f.eks. vedrørende

nedbringelse af de lange ventelister. Afskaffelse af

deponeringsordningens økonomiske afstraffelse af kommuner, der

nedbringer ventelisterne, vil være et skridt i den rigtige

retning.

Forslagets tre elementer skal ses i sammenhæng, men er samtidig

udtryk for en afhjælpning af tre principielt forskellige

problemer. De tre elementer supplerer hinanden, men kan ikke

erstatte hinanden.

Bemærkninger til de enkelte punkter

Ad punkt 1

Begrundelsen for en obligatorisk søskenderabat er, at forældre med

to eller flere børn i daginstitution har urimeligt høje

pasningsudgifter. Den maksimale årlige takst for et barn i

vuggestue og et barn i børnehave er således ca. 38.000 kr. En

obligatorisk søskenderabat vil reducere denne udgift til ca.

31.000 kr. Men selv denne takst er en voldsom belastning for

familier med jævne indkomster. En gennemførelse af punkt 2 vil

imidlertid betyde en yderligere lettelse, som bringer den

maksimale årlige takst for to børn ned på ca. 22.000 kr.

Mange kommuner - især de større, socialdemokratisk ledede - som

samtidig ligger i bund takstmæssigt, har af egen drift indført

søskendemoderation. Således er ca. halvdelen af børnene i dag

omfattet af en form for søskendemoderation. I de dyreste

kommuner, hvor det burde være mest oplagt, er søskendemoderation

et ukendt begreb.

Den obligatoriske søskendemoderation skal opfattes som

minimumsregler, således at den enkelte kommune frit kan indføre

bedre rabatordninger.

Ad punkt 2

Formålet med den gradvise nedsættelse af forældrebetalingen til 25

pct. er at hjælpe de forældre, som er så uheldige at bo i en

kommune, som prioriterer lav skat højere end et rimeligt

takstniveau. Fuldt gennemført vil de maksimale takster typisk

reduceres på følgende måde:

Forældrebetaling i de dyreste kommuner kr./md. 1988

Vuggestue Dagpleje Børnehave Fritidshjem 35 pct. forældrebetaling 1.963 1.524 1.200 1.208 25 pct. forældrebetaling 1.402 1.089 857 863 Takstreduktion 561 435 343 345

Kilde: Beregninger fra BUPL.

Skolefritidsordninger m.v. er i dag kendetegnet ved vidt forskellige

betalingsprincipper. Det forudsættes, at disse ordninger også

omfattes af 25 pct.-loftet.

Forslaget vil ikke medføre nævneværdige ændringer eller merudgifter

i de kommuner, som allerede i dag - og det er heldigvis de fleste

- fører en rimelig takstpolitik.

Ad punkt 3

Formålet med den forlængede aftrapning af fripladser er at bedre

forholdene for familier med lavere indtægter, især enlige

forsørgere. Ændringen betyder, at forældrebetalingen stiger med

0,7 af fuld takst pr. 1.000 kr. i indkomststigning. Efter de

gældende regler reguleres med 1 pct. pr. 1.000 kr. Ændringen

medfører betydelige lettelser for alle familier med indkomster op

til 175.700 kr. En del af disse familier vil samtidig få gavn af

søskenderabatordningen og den nedsatte forældrebetalingsprocent.

Beregningsgrundlaget for friplads forudsættes ændret fra den

skattepligtige indkomst til en ny socialindkomst (personlig

indkomst + positiv nettokapitalindkomst). På længere sigt bør

grænsen for fuld friplads hæves til 60.000 kr. og grænsen for

fuld betaling til 208.000 kr., dvs. op til den grænse, hvor

marginalskatten for en enlig bliver 68 pct.

Den største forbedring opnås for indkomster på 135.000 kr. Den

samlede effekt af punkt 2 og punkt 3 er, at den maksimale årlige

pasningsudgift for en enlig forsørger, der tjener 135.000 kr. og

har et barn i vuggestue, nedsættes med ca. 11.500 kr. fra ca.

23.500 kr. til ca. 12.000 kr. Har den pågældende yderligere et

barn i børnehave, vil den årlige takstreduktion på grund af

søskendemoderationen blive op til ca. 22.300 kr. - fra ca. 38.000

kr. til ca. 15.700 kr. Den forudsatte yderligere forhøjelse af

grænsen for fuld friplads til 60.000 kr. og grænsen for fuld

betaling til 208.000 kr. vil betyde yderligere lettelser for

familier med beskedne indtægter.

De enkelte forslag er således velbegrundede hver for sig.

Sammenhængen mellem dem understreges af, at hvis kun punkt 3

gennemføres, vil de i forvejen voldsomme samspilsproblemer blive

forværret for enlige forsørgere med typiske lav- og

mellemindkomster.

Indkomst op til 135.200 kr. beskattes gennemsnitligt med 51,6 pct.

og mellem 135.200 kr. og 208.000 kr. med gennemsnitligt 57,6 pct.

For 2-børnsfamilier med indkomst under ca. 135.000 kr. aftrappes

boligsikringen med 11,25 pct. af merindkomsten. Er indkomsten

højere, aftrappes boligsikringen med 18,7 pct. af merindkomsten.

Finansielle konsekvenser

De samlede merudgifter til den obligatoriske søskendemoderation

anslås til 90 mio. kr. årligt. Fuldt gennemført vil udgiften til

nedsættelse af forældrebetalingen fra 35 pct. til 25 pct. af

driftsudgifterne koste ca. 400 mio. kr. årligt. Udgiften til den

forbedrede fripladsordning anslås til 150 mio. kr. i 1989

faldende til ca. 110 mio. kr. i 1992, hvor 25 pct.-grænsen er

fuldt gennemført. Det samlede forslag anslås til 45 mio. kr. i

1988, ca. 300 mio. kr. i 1989, stigende til ca. 600 mio. kr. i

1992.

De faktiske merudgifter finansieres af staten. Kommunerne set under

eet friholdes for merudgifter gennem en generel forøgelse af de

statslige tilskud. De kommuner, der i dag har de højeste takster,

skal således selv finansiere en del af merudgifterne, mens de

kommuner, der har lave takster, vil opnå en besparelse som følge

af beslutningsforslaget.

++FIGUR++

Versioner

1. 1988-05-21