Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00104@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til at tage initiativ til en

forstærket indsats for at integrere edb i undervisningen i

folkeskolen og gymnasiet.

Følgende principper lægges til grund:

1. Der gennemføres et udviklingsprogram vedrørende edb i

undervisningen. Programmet sigter på at fremme en hensigtsmæssig

anvendelse af datamater og interaktive medier i folkeskolen og

gymnasiet, således at børn og unge opnår fortrolighed med moderne

informationsteknologi, og således at de unge og deres forældre

forstår, hvordan teknologien indvirker på arbejdslivet og

samfundet som helhed.

Programmet skal virke forstærkende i forhold til, hvad der allerede

gøres inden for de nævnte uddannelsesområder.

2. Udviklingsprogrammet løber over 4 år. Det omfatter

informationsvirksomhed og praktiske projekter vedrørende

skole-edb.

3. Informationsvirksomheden gennemføres ved udsendelse af materiale

til skolerne samt ved afholdelse af arrangementer og møder, som

spreder kendskabet til mulighederne for at anvende edb i

undervisningen.

Informationsvirksomheden bygger på datalogisk og pædagogisk viden,

som er tilgængelig herhjemme og i udlandet, blandt andet via

europæisk og nordisk samarbejde. De kommunale og amtskommunale

centre og organisationer, der i forvejen arbejder på området,

tilskyndes gennem udviklingsprogrammet til at medvirke i

informationsvirksomheden.

4. Projekterne under udviklingsprogrammet gennemføres på de enkelte

skoler og gymnasier, idet der gennem programmet ydes økonomisk

tilskud hertil. Projekterne skal have en klar spredningsværdi i

den forstand, at de skal vise, hvordan man i praksis kan udnytte

datamater, interaktive medier og elektronisk kommunikation i

undervisningen på en spændende og kreativ måde. Oplysning om

uønskede virkninger af anvendelsen af den nye teknologi indgår i

projektundervisningen.

Projekter, som åbner skolen mod samfundet, f.eks. ved samarbejde med

forældre, erhvervsliv og offentlige virksomheder, prioriteres

højt. Ligeledes gives der høj prioritet til projekter, som tager

hensyn til pigers og drenges forskellige tilgang til teknologien.

5. I både informationsvirksomheden og projekterne kan indgå støtte

fra organisationer og fra erhvervslivet, f.eks. fra virksomheder,

som arbejder med edb-maskinel og edb-programmer.

6. Til gennemførelse af udviklingsprogrammet afsættes på de årlige

finanslove 10 mio kr. pr. år i en fireårig periode.

7. Udviklingsprogrammet styres af et Informatikråd med 9 medlemmer,

som udpeges af undervisningsministeren efter indstilling fra

organisationerne.

Formanden for rådet må ikke repræsentere bestemte interesser eller

sektorer, men skal have indsigt i hele undervisningsområdet og i

de muligheder, som den nye informationsteknologi giver i

undervisningen. To medlemmer skal repræsentere lærerne, og to

medlemmer skal repræsentere eleverne. Yderligere to medlemmer

skal repræsentere amter og kommuner og to medlemmer

Undervisnings- og Forskningsministeriet.

8. Til Informatikrådet knyttes en sekretariatsfunktion, som

varetages af Dansk Center for Pædagogik og Informatik (CPI).

Foruden CPI deltager Landscentralen for Undervisningsmidler i den

praktiske gennemførelse af udviklingsprogrammet. Yderligere

inddrages efter behov andre centre og samvirker, som arbejder med

edb i undervisningen.

Bemærkninger til forslaget

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad 1

Det danske samfund må nødvendigvis basere sig på anvendelse af

moderne teknologi. Udnyttelsen og anvendelsen heraf kræver nogle

bestemte kvalifikationer hos arbejdsstyrken og i befolkningen i

øvrigt. Grundlaget herfor skal skabes allerede i de grundlæggende

uddannelser gennem en teknologiforståelse og en fortrolighed med

de muligheder og risici, teknologien giver os.

Derfor har man i folkeskolen og gymnasiet forsøgt at anvende edb og

kommunikationsteknologi i undervisningen. Man har gjort forsøg

med at anvende datamater i de enkelte fag, og man har herunder

også udnyttet de pædagogiske fordele, som data-anvendelsen kan

give. I folkeskolen undervises der i edb i et valgfag, hvorimod

der i gymnasiet er en kortvarig obligatorisk edb-undervisning,

som følges op af data-anvendelse integreret i de enkelte fag. Med

gymnasiereformen er der nu også etableret et datalogisk valgfag

på højt niveau.

I 30 pct. af folkeskolerne findes der ingen datamater. Samlet findes

der godt 8.000, dvs. under 4 i gennemsnit pr. skole. Alle

gymnasierne er udstyret med datamater, i alt 3.000, svarende til

knap 13 i gennemsnit pr. gymnasium. En del af maskinerne er

forældede, og i sig selv giver datamaterne ingen garanti for, at

edb indpasses i undervisningen. Ligeledes er der på skolerne for

få penge til køb af programmer, samtidig med at hele

programsituationen er uklar.

Sammenlignet med andre lande, f.eks. de nordiske lande, England og

Holland, er Danmark godt på vej til at sakke agterud, hvad angår

edb i skolen. Den første pionertid er overstået, og vi har ikke

gjort/set en sammenhængende indsats, som garanterer, at de unge

opnår en teknologiforståelse, som de senere kan bygge videre på -

en teknologiforståelse, som er vigtig ikke bare i erhvervslivet,

men også i andre dele af samfundet.

Det er derfor nødvendigt med en særlig indsats i form af et

udviklingsprogram netop nu. Udviklingsprogrammet vil kunne

forstærke de spredte aktiviteter, som finder sted, og dermed kan

der sættes en mere vedvarende udviklingsproces i gang.

Tidspunktet for programmet er velvalgt, idet amter og kommuner

har brug for en fælles tilskyndelse, som kan forstærke deres

aktiviteter som f.eks. den nyoprettede

programudviklingsorganisation, ORFEUS, der er amternes og

kommunernes bud på at afhjælpe nogle af manglerne i

programudviklingen.

Ad 2

Informationer om teknologiens muligheder er endnu ikke nået

tilstrækkeligt ud blandt lærerne, og ligeledes har der indtil nu

været for få muligheder for at gennemføre praktiske projekter på

området.

Kun 10 pct. af folkeskolelærerne har på nuværende tidspunkt deltaget

i informatikkurser af mindst 100 timers varighed på Danmarks

Lærerhøjskole, men yderligere 20 pct. har deltaget i kortere

kurser. I gymnasiet har alle lærere modtaget 40 timers

undervisning i informatik, og man har yderligere påbegyndt de

såkaldte femugerskurser for nogle få udvalgte lærere på hvert

gymnasium.

Generelt kan man sige, at den almindelige lærer endnu ikke har

opnået stor fortrolighed med anvendelsen af datamater på det

praktiske plan. Derfor er både informationsvirksomhed og

praktiske projekter nødvendige. Udviklingsprogrammet vil kunne

blive et supplement til de aktiviteter, som i de kommende år

sættes i gang af Folkeskolens Udviklingsråd, hvortil der allerede

er givet en bevilling på 100 mio kr. pr. år.

I udviklingsprogrammet bør man tilstræbe en ressourcefordeling

mellem informationsaktiviteter og -projekter på henholdsvis 30 og

70 pct.

Ad 3

Der er opbygget en del erfaringer gennem det arbejde, som er udført

af kommunale og amtskommunale centre og organisationer samt på

Danmarks Lærerhøjskole og på Danmarks Pædagogiske Institut.

Desuden findes der erfaringer fra EF-samarbejdet og fra det

nordiske samarbejde. Det er vigtigt at få spredt disse erfaringer

til alle skoler og gymnasier i en overbevisende og let forståelig

form. I udviklingsprogrammet vil man kunne finde egnede former

for denne informationsspredning, således at den nødvendige viden

når alle lærere.

Ad 4

Der er behov for pædagogisk udviklingsarbejde, som i projektform kan

vise, hvordan man kan arbejde med den nye teknologi på en

fornuftig måde i den daglige undervisning. Lærerne mangler i høj

grad ressourcer hertil - såvel i form af maskinel som i form af

programmel og eksperthjælp.

Inden for rammerne af udviklingsprogrammet vil der kunne gennemføres

50 projekter pr. år, i alt 200 over den 4-årige periode. I

projekterne bør man give støtte til timereduktion, eksperthjælp,

programmel- og materialekøb, og der bør etableres en

udlånsordning for datamater, således at det enkelte projekt har

et passende antal datamater at råde over i projektperioden,

f.eks. et halvt år.

Ved en hensigtsmæssig udvælgelse af projekter, som støttes af

udviklingsprogrammet, vil den danske programudvikling blive

stimuleret. Derved opnås en forstærkning af den

programproduktion, der er sat i gang af forlag, faglige

foreninger og enkeltlærere samt på Landscentralen for

Undervisningsmidler og i amternes og kommunernes nye

programudviklingsorganisation, ORFEUS.

Selv små projekttilskud vil kunne supplere de ressourcer, kommuner

og amtskommuner i forvejen anvender i folkeskolerne og

gymnasierne, og derved vil projekterne få en forstærkende

virkning, som er mere værd end selve tilskudsbeløbet. Erfaringen

viser, at der blandt lærerne findes mange urealiserede

projektforslag på edb-området, både hvad angår brug af

datamatprogrammer, og hvad angår afprøvning af telekommunikation,

søgning i databaser og interaktiv video.

Der findes yderligere en del ressourcer i form af viden og

erfaringer hos forældre, erhvervsliv og offentlige virksomheder,

hvilket i forbindelse med projekterne muliggør et samarbejde, som

kan medvirke til at åbne skolen udadtil.

Det er en almindelig erfaring, at piger og drenge forholder sig

forskelligt til den nye teknologi, og det har været fremført, at

pigerne kunne blive tabere i forbindelse med edb i skolen.

Projekter, som fokuserer på dette forhold ved at indrette

undervisningen, så den også appellerer til pigerne, er derfor

vigtige.

Ad 5

Private virksomheder har fra tid til anden stillet udstyr og

programmer til rådighed for uddannelsesformål. Eksempelvis

gennemfører IBM og Regnecentralen aktiviteter i samarbejde med

skoler og gymnasier. Et sådant samarbejde vil sammen med egentlig

støtte give mulighed for at tilføre udviklingsprogrammet større

effekt, uden at støtten dermed kommer til at styre

udviklingsprogrammet eller de enkelte aktiviteter. Erfaringen

viser også, at interesseorganisationer og pengeinstitutter kan

være interesserede i at bidrage eksempelvis med edb-programmer.

Ad 6

10 mio kr. pr. år anses for at være passende for at igangsætte de

ønskede aktiviteter og dermed den ønskede selvforstærkende

udviklingsproces. Der bør i udviklingsprogrammet anvendes

beslutnings- og administrationsprocedurer, som forhindrer unødig

formalisme og bureaukrati.

Ad 7

Udviklingsprogrammet skal fungere decentralt, men være underlagt en

sikker styring. Derfor nedsættes et snævert råd med 9 medlemmer,

som bistået af et sekretariat har ansvar for programmet. For at

tilgodese elevdemokratiet reserveres 2 pladser i rådet til

elevrepræsentanter.

Ad 8

Dansk Center for Pædagogik og Informatik er sammen med

Landscentralen for Undervisningsmidler de eneste landsdækkende

organisationer på området, og derfor bør disse to organisationer

i fællesskab deltage direkte i aktiviteterne i programmet.

Sekretariatsfunktionen vil mest hensigtsmæssigt kunne placeres

hos CPI, som er en selvejende institution, og som derfor

umiddelbart kan tilvejebringe de midlertidige administrative

ressourcer og systemer, som er nødvendige i denne funktion. CPI

er af Undervisnings- og Forskningsministeriet udpeget som dansk

Euryclee-center i relation til EF, og har dermed opbygget et

velfungerende samarbejdsnet med indenlandske og udenlandske

kontakter til de aktiviteter, som foregår inden for skole-edb.

Versioner

1. 1988-05-21