Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00105@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen at udbygge

Bedriftssundhedstjenesten, således at også det grønne område,

gartneri, landbrug og skovbrug, omfattes af pligten til at oprette

Bedriftssundhedstjeneste efter de til enhver tid gældende regler og

efter følgende nærmere retningslinjer:

1. Formål:

- at nedbringe det store antal døds- og arbejdsulykker i det grønne

område væsentligt;

- at forebygge arbejdsmiljøskader, herunder erhvervssygdomme,

nedslidning og arbejdsbetingede lidelser ved at bekæmpe

påvirkninger i arbejdet, som fysisk eller psykisk virker

skadelige;

- at fremme sikkerheden og sundheden både fysisk og psykisk for de

ansatte inden for det grønne område.

2. Opgaver og funktion

Virksomhederne og sikkerhedsorganisationen skal som led i løsningen

af sikkerheds- og sundhedsopgaverne gennem

Bedriftssundhedstjenesten arbejde for at opfylde formålet i punkt

1.

Bedriftssundhedstjenestens opgaver tilrettelægges efter en vurdering

af det grønne områdes eller den enkelte virksomheds

arbejdsmiljømæssige problemer og er især følgende:

- registrere, analysere og vurdere arbejdsmiljøets påvirkninger samt

de krav, som arbejdet og arbejdsforholdene stiller;

- rådgive ved planlægning af nye produktioner og ændringer af

eksisterende;

- rådgive ved eller foretage arbejdshygiejniske målinger;

- rådgive ved indkøb af og kontrol med personlige værnemidler;

- medvirke til ergonomisk planlægning, der sigter mod tilpasning af

arbejdsmiljøet og arbejdsprocessen til menneskets forudsætninger;

- forestå systematiske helbredsundersøgelser af særligt udsatte

grupper eller enkeltpersoner med sigte som nævnt i punkt 1;

- forestå helbredsundersøgelser i øvrigt efter bestemmelser fastsat

med hjemmel i arbejdsmiljølovens § 63;

- forestå helbredsundersøgelser efter fravær på grund af muligt

arbejdsbetinget sygdom eller ulykkestilfælde;

- forestå helbredsundersøgelser ved ansættelse og rådgivning af den

enkelte om muligt arbejdsbetingede helbredsproblemer og deres

løsning, herunder placering af den enkelte og i begrænset omfang

deltage i erhvervsmæssig genoptræning og revalidering af

erhvervshæmmede;

- medvirke ved undervisning og rådgivning i sundheds- og

sikkerhedsmæssige og hygiejniske spørgsmål,

- medvirke til indsamling og revision af statistisk materiale om

sikkerheds- og sundhedsforholdene i virksomhederne bortset fra

virksomhedernes almindelige fraværskontrol;

- deltage i møder arrangeret af lokale fagforeninger, fagskoler

m.fl.;

- sørge for information i fagpresse og andre medier og

- afholde informationsmøder for de tilsluttede om

arbejdsmiljøspørgsmål.

3. Organisation

Bedriftssundhedstjenesten inden for det grønne område organiseres

som branche-BST med et passende antal regionale

branche-BST-centre, hvoraf eet center fungerer som hovedcenter,

hvis opgave bl.a. er at indsamle og bearbejde oplysninger fra de

regionale centre om arbejdsmiljøforholdene på virksomhederne.

Den enkelte virksomhed inden for det grønne område tilsluttes det

regionale branche-BST-center ved en tiltrædelsesvedtægt. De

nærmere retningslinjer for branchecentrets opgaver på den enkelte

virksomhd aftales mellem centeret og virksomheden, det vil sige

sikkerhedsorganisationen eller ledelsen og de enkelte ansatte, i

tiltrædelsesvedtægten.

Branchecenteret ledes af en bestyrelse, som er sammensat med ligelig

repræsentation af de ansatte og de tilsluttede selvstændige

erhvervsdrivende/virksomheder.

4. Tilslutning

Alle arbejdsgivere inden for det grønne område er forpligtet til at

tilslutte sig branche-BST for det grønne område.

5. Finansiering

Udgifterne ved drift og oprettelse af BST afholdes af

virksomhederne. Foranstaltninger, der iværksættes af BST, må ikke

medføre udgifter for de ansatte.

Der kan ydes statstilskud til oprettelse af BST.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Udbygningen af Bedriftssundhedstjenesten blev standset i 1983 af den

daværende arbejdsminister. Begrundelsen var, at ministeren

ønskede at undersøge, hvordan BST fungerede i de brancher, der

var blevet tilsluttet.

De oprindelige intentioner var ellers, at BST skulle sikres en

udbygning på ca. 75.000 arbejdstagere pr. år begyndende med de

mest risikobelastede brancher.

Der foreligger i dag en række rapporter på baggrund af undersøgelser

af BST-centrenes funktion bl.a. fra Socialforskningsinstituttet

og Institut for Arbejdsmiljø ved Danmarks Tekniske Højskole.

Derfor fremsatte Socialistisk Folkeparti i folketingsåret 1986-87

(1. samling) et beslutningsforslag (B 63) om ændret og styrket

Bedriftssundhedstjeneste. Arbejdsministeren har på baggrund af

sine udtalelser ved behandlingen af beslutningsforslaget igangsat

udbygningen af BST-centrene; men Socialistisk Folkeparti mener

dog, at de oprindelige intentioner med en udbygning af BST

begyndende med de mest risikobelastede brancher skal opfyldes.

Dette er baggrunden for dette beslutningsforslag om udbygning af

BST med det grønne område, der har en af de højeste

dødsulykkesrisici af alle områder.

Erhvervene i det grønne område, gartneri, landbrug og skovbrug,

anses i al almindelighed for at være sunde erhverv ude i den fri

natur. F.eks. er selvstændige landmænd da også den

erhvervsgruppe, der har den højeste gennemsnitlige levealder.

Bortset fra at mange faktorer influerer på levealderen, er netop

den traditionelle opfattelse af det grønne område som sunde

erhverv medvirkende til arbejdsmiljøproblemerne.

Den daglige arbejdsdag inden for det grønne områdes erhverv er i dag

meget anderledes end arbejdsdagen for bare 20 år siden.

Produktionen er ofte stærkt specialiseret, hvilket forøger

arbejdsmiljøproblemerne. Alsididgt arbejde slider alt andet lige

mindst på helbredet.

Samtidig er arbejdet blevet stærkt mekaniseret med ofte meget

farlige maskiner. Langt størstedelen af maskinulykkerne skyldes,

at maskinerne på grund af arbejdspres eller uvidenhed anvendes

forkert eller i strid med forskrifterne.

Da det grønne område næsten udelukkende består af små

arbejdspladser, er der uhyre få steder ansat de 10 personer, der

kræves, for at de ansatte kan vælge en sikkerhedsrepræsentant.

Dette bør ikke undervurderes, da det betyder, at der finder meget

lidt organiseret sikkerhedsarbejde sted inden for det grønne

område. Af Arbejdstilsynets ulykkesstatistikker fremgår det, at

jo mindre virksomhederne er, jo højere er ulykkesfrekvensen.

Behovet for at forbedre arbejdsmiljøet inden for det grønne område

fremgår klart af Arbejdstilsynets ulykkesstatiker. I 1985 forekom

der således 28 dødsulykker inden for det grønne område ud af i

alt 79 dødsulykker for alle erhverv. På trods af at det grønne

område kun har lidt over 7 pct. af arbejdsstyrken, har området

over 35 pct. af dødsulykkerne. Det svarer til en overdødelighed

for det grønne område på 400 pct. i forhold til gennemsnittet i

øvrige erhverv!

Hvad angår arbejdsulykker uden dødelig udgang, udgør anmeldte

arbejdsulykker inden for det grønne område kun mellem 2 og 3 pct.

af samtlige anmeldte arbejdsulykker. Dette hænger dog uden tvivl

sammen med, at der er en lavere anmeldelsesgrad af ulykker inden

for dette område end for ulykker inden for andre på grund af

manglende sikkerhedsorganisation og et stort antal selvstændige,

som normalt ikke anmelder ulykker, som de selv udsættes for.

Den lavere anmeldelsesgrad for det grønne områdes arbejdsulykker ses

bl.a. også af, at anmeldte arbejdsulykker inden for området

medfører dobbelt så mange fraværsdage som gennemsnittet.

Forskellige undersøgelser anslår, at kun mellem 10 og 30 pct. af

de anmeldelsespligtige ulykker i det grønne område rent faktisk

anmeldes.

Arbejdstilsynet har igangsat en kampagne, der skal vare fra 1987 til

1990, specielt med det formål at nedbringe antallet af

dødsulykker i landbruget. Denne kampagne må betegnes som højst

tiltrængt, idet Arbejdstilsynet hidtil kun har anvendt mellem 2

og 3 pct. af den samlede besøgstid på hele det grønne område. Det

er således ikke ualmindeligt, at der kan gå 20 år mellem, at en

virksomhed i det grønne område får besøg af Arbejdstilsynet.

Efter forslagsstillernes mening har Arbejdstilsynet dog heller ikke

haft de tilstrækkelige ressourcer til at foretage et

tilstrækkeligt tilsyn. Derfor har Socialistisk Folkeparti da også

flere gange stillet forslag om at tilføre Arbejdstilsynet flere

økonomiske midler.

Generelt, men særlig udtalt på landbrugsområdet, kan den nuværende

regerings ønske om at holde arbejdsgivernes omkostninger nede

aflæses i en meget mangelfuld indsats på arbejdsmiljøområdet.

Regeringen må så også påtage sig ansvaret for konsekvenserne af

dette.

Konkret valgte regeringen ved den daværende arbejdsminister f.eks.

efter pres fra Landbo- og Husmandsforeningerne i 1983 at udskyde

et længe forberedt forbud mod anvendelse af traktorer uden

styreværn på ubestemt tid. Siden da er der sket adskillige

dødsulykker med traktorer uden styrtværn. Af en undersøgelse af

162 traktorulykker, refereret i Ugeskrift for Læger (nr. 43 af

20. oktober 1986 s. 2777 ff.) fremgår det, at Arbejdstilsynets

krav ikke var overholdt i mindst 29 tilfælde, at kun 6 pct. af

ulykkerne blev anmeldt, og at der blev optaget politirapport i 3

tilfælde. I en anden undersøgelse om børnedødsfald ved ulykker

med traktorer og traktortrukne redskaber refereret i samme nr. af

Ugeskrift for Læger (s. 2780 ff) udtaler lægerne i øvrigt: »Den

eksisterende lovgivning for traktorer uden styrtsikkert føreværn

er så restriktiv, at det er tvivlsomt, om ejerne overhovedet vil

kunne udnytte maskinerne med udbytte, hvis de skal overholde den.

Det kan derfor kun beklages, at disse traktorer i 1983 fik

forlænget levetid.«

Reglerne for brug af traktorer er dog ikke de eneste, der overtrædes

i landbruget. Regler for brug af bekæmpelsesmidler overtrædes

konsekvent, idet der ikke udarbejdes

arbejdspladsbrugsanvisninger, inden arbejdet påbegyndes.

Ligeledes sker der hundredvis af overtrædelser, når unge under 18

år systematisk arbejder mere end 39 timer om ugen. Der bør ske en

betydelig stramning af sikkerhedsreglerne for landbruget og en

holdningsændring til disse. Hidtil har landbrugsorganisationerne

ensidigt modarbejdet forsøg på at lave strammere regler. Denne

kortsigtede politik er lykkedes udmærket og er blevet opfattet

som en sejr for organisationerne. Mens man har glædet sig over at

slippe økonomisk billigt, har man lukket øjnene for

konsekvenserne, de menneskelige omkostninger, som ikke kan gøres

op i penge.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad 2

Da det grønne område består af mange små virksomheder, som skal

besøges, burde der ansættes flere i BST-centrene for at opfylde

de opgaver, der er på området sammenlignet med eksisterende

BST-centre. Hvert center skal udstyres med tilstrækkelige

tekniske og medicinske faciliteter.

BST har oplysningspligt med hensyn til alle relevante informationer

om eventuelle arbejdsmiljøproblemer til sikkerhedsorganisationen,

de ansatte og arbejdsgiverne i medlemsvirksomhederne og over for

offentlige myndigheder såsom Arbejdstilsynet, arbejdsmedicinske

klinikker m.v.

Der skal være jævnlig kontakt mellem branche-BST på landsplan og

Direktoratet for Arbejdstilsynet og mellem de lokale BST-centre

og de lokale kredse af Arbejdstilsynet med henblik på at

koordinere viden og resultater og diskutere arbejdsmiljøproblemer

på det grønne område.

Ad 3

Den foreslåede model, en branchebedriftssundhedstjeneste med

regionale branchecentre, anses for at kunne imødekomme det grønne

områdes behov bedst muligt, idet der vil kunne oparbejdes særlig

ekspertise til denne branches særlige problemer.

Ved ca. 45.000 ansatte inden for det grønne område vil der ud fra en

målsætning om minimum 5.000 ansatte/center formentlig kunne

oprettes 8 regionale centre heraf 1 hovedcenter. Branche-BST er

nærmere beskrevet i Arbejdstilsynets vejledning.

Valg af bestyrelsesmedlemmer i branche-BST bør ske ved direkte valg

af henholdsvis de tilsluttede selvstændige

erhvervsdrivendes/virksomheders repræsentanter og de ansattes

repræsentanter.

Ad 5

De nærmere regler for tilskud fremgår af Arbejdsministeriets

bekendtgørelse nr. 288 af 22. juni 1978, som ændret ved

bekendtgørelse nr. 365 af 13. august 1980 om

bedriftssundhedstjeneste.

Versioner

1. 1988-05-21