Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00106@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen at give selvstændige

erhvervsdrivende inden for det grønne område - gartneri, landbrug og

skovbrug - adgang til at tilslutte sig Bedriftssundhedstjenesten for

det grønne område efter de til enhver tid gældende regler og efter

følgende retningslinjer:

1. Formål

- at nedbringe det store antal døds- og arbejdsulykker i det grønne

område væsentligt,

- at forebygge arbejdsmiljøskader, herunder erhvervssygdomme,

nedslidning og arbejdsbetingede lidelser ved at bekæmpe

påvirkninger i arbejdet, som virker psykisk eller fysisk

skadelige, og

- at fremme sikkerheden og sundheden både psykisk og fysisk for de

selvstændige erhvervsdrivende inden for det grønne område.

2. Opgaver og funktion

De arbejdsmiljømæssige opgaver for Bedriftssundhedstjenesten for

selvstændige erhvervsdrivende inden for det grønne område aftales

mellem Bedriftssundhedstjenesten og den enkelte selvstændige

erhvervsdrivende. Bedriftssundhedstjenesten skal dog arbejde for

at opfylde formålet i punkt 1.

Bedriftssundhedstjenestens opgaver tilrettelægges efter en vurdering

af det grønne områdes eller den enkelte virksomheds

arbejdsmiljømæssige problemer og kan være følgende:

- registrere, analysere og vurdere arbejdsmiljøets påvirkninger samt

de krav, som arbejdet og arbejdsforholdene stiller,

- rådgive ved planlægning af nye produktioner og ændringer af

eksisterende,

- rådgive ved eller foretage arbejdshygiejniske målinger,

- rådgive ved indkøb af og kontrol med personlige værnemidler,

- medvirke til ergonomisk planlægning, der sigter mod tilpasning af

arbejdsmiljøet og arbejdsprocessen til menneskets forudsætninger,

- forestå systematiske helbredsundersøgelser af særlig udsatte

grupper eller enkeltpersoner med sigte som nævnt i punkt 1,

- forestå helbredsundersøgelser i øvrigt,

- forestå rådgivning af den enkelte om muligt arbejdsbetingede

helbredsproblemer og deres løsning, herunder placering af den

enkelte, og i begrænset omfang deltage i erhvervsmæssig

genoptræning og revalidering af erhvervshæmmede,

- medvirke ved undervisning og rådgivning i sundheds- og

sikkerhedsmæssige og hygiejniske spørgsmål,

- medvirke til indsamling og revision af statistisk materiale om

sikkerheds- og sundhedsforholdene i virksomhederne bortset fra

virksomhedernes almindelige fraværskontrol,

- foretage målinger af arbejdsmiljømæssige påvirkninger som støj og

vibrationer på nye maskiner med henblik på, at ejeren kan rejse

erstatningssag mod leverandøren, hvis ma skinen ikke opfylder de

opgivne tekniske specifikationer,

- deltage i møder arrangeret af lokale landbrugsorganisationer,

efteruddannelseskurser m.v.,

- forestå information i fagpressen og andre medier og

- afholde informationsmøder for de tilsluttede om

arbejdsmiljøspørgsmål.

3. Organisation

Bedriftssundhedstjenesten inden for det grønne område organiseres

som branche-BST med et passende antal regionale

branche-BST-centre, hvoraf eet center fungerer som hovedcenter,

hvis opgave bl.a. er at indsamle og bearbejde oplysninger fra de

regionale centre om arbejdsmiljøforholdene på virksomhederne.

Den enkelte selvstændige erhvervsdrivende inden for det grønne

område tilsluttes det regionale branche-BST-center ved en

tiltrædelsesvedtægt eller kollektivt ved vedkommendes faglige

repræsentative organisations tiltrædelsesvedtægt. De nærmere

retningslinjer for branche-BST-centrets opgaver for den enkelte

selvstændige erhvervsdrivende aftales i tiltrædelsesvedtægten.

Branchecentret ledes af en bestyrelse, der er sammensat med ligelig

repræsentation for de ansatte og de tilsluttede selvstændige

erhvervsdrivende/virksomhederne.

4. Tilslutning

Tilslutning er frivillig for alle selvstændige erhvervsdrivende uden

ansatte inden for det grønne område.

5. Finansiering

Udgifterne ved drift og oprettelse af BST afholdes af

virksomhederne/de selvstændige erhvervsdrivende.

Der skal kunne ydes statstilskud til oprettelse af BST for de

selvstændige erhvervsdrivende inden for det grønne område efter

samme regler som BST for de ansatte, jf. Arbejdsministeriets

bekendtgørelse nr. 288 af 22. juni 1978, som ændret ved

bekendtgørelse nr. 365 af 13. august 1980 om

bedriftssundhedstjeneste.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Denne Bedriftssundhedstjeneste for selvstændige erhvervsdrivende

inden for det grønne område har en del lighedspunkter med den

eksisterende svenske landbrugssikkerhedstjeneste, Lantbrukshælsan.

Initiativet til oprettelsen af Lantbrukshælsan kom fra nogle

lokalforeninger af LRF, Lantbrukarnas Riksførbund i 1975. I 1977

indledte Lantbrukshælsan sin virksomhed. Lantbrukshælsans

hovedopgaver er: 1) at forebygge sundhedsproblemer og

ulykkestilfælde hos de tilsluttede og 2) at informere om

sundhedsfare og ulykkesrisici til alle i landbruget. Der er

tilslutningspligt for landmænd med ansatte, og tilslutning er

frivillig for de øvrige.

Den årlige omsætning for Lantbrukshælsan var i 1986 på 33 mio. sv.

kr. Indtægterne fremkommer således:

Midler, der afsættes ved landbrugets prisforhandlinger: 15 mio. kr.

Medlemsbidrag, ca. 22.000 medlemmer a 415 kr.: 9 mio. kr.

Statstilskud: 9 mio. kr.

Ca. 10.000 landbrug med i alt 22.000 beskæftigede er tilsluttet

Lantbrukshælsan.

Landet er opdelt i 4 regioner med i alt 30

landbrugssikkerhedstjenestecentre. De fleste centre har en

kapacitet på omkring 1.000 tilsluttede. På et center af denne

størrelse er der sygeplejerske på heltid, en sekretær og en

maskinkonsulent på halv tid, en læge een dag om ugen og en

fysioterapeut 1 eller 2 dage om ugen. Desuden er der 4

regionskontorer og et hovedkontor.

I alt er der ved Lantbrukshælsan i Sverige beskæftiget personale i,

hvad der svarer til 100 heltidsstillinger. Derudover er man i

øjeblikket ved at vælge ca. 1.600 sikkerhedskontaktpersoner, een

i hver lokalforening af LRF. Disse må ikke forveksles med de

ansattes sikkerhedsrepræsentanter, som fungerer uafhængigt af

Lantbrukshælsan, ligesom Arbejdstilsynet gør det.

Efter tilslutning kaldes man til en omfattende helbredsundersøgelse,

hvorunder eventuelle arbejdsmiljøproblemer drøftes. Hvis

landmanden tilhører en risikogruppe eller han selv eller

personalet finder anledning til det, foretages arbejdspladsbesøg.

Afhængigt af produktionsforholdene og landmandens helbredsforhold

tilrettelægges derefter et individuelt undersøgelses- og

informationsprogram. Samtidig kan landmanden eller den ansatte

til enhver tid henvende sig til Lantbrukshælsan og få råd eller

vejledning i arbejdsmiljøspørgsmål, uden at det koster noget.

Et tilsvarende forebyggende sikkerheds- og sundhedsarbejde, som det

svenske Lantbrukshælsan udfører, kendes ikke i Danmark. Hvor der

i Sverige er over 100 personer fuldtidsbeskæftiget i

Lantbrukshælsan og op imod 1.600 sikkerhedskontaktpersoner i de

lokale landboforeninger, er der næppe et eneste menneske i

Danmark, der er særligt beskæftiget med forebyggende sikkerheds-

og sundhedsarbejde inden for det grønne område, som i dag ikke er

tilsluttet BST.

Det grønne område adskiller sig fra øvrige områder ved at have flere

selvstændige erhvervsdrivende beskæftiget end ansatte. Dette

begrunder dette særskilte forslag om de selvstændige

erhvervsdrivendes muligheder for i lighed med de ansatte inden

for det grønne område at opnå de arbejdsmiljømæssige fordele ved

at være tilsluttet et bedriftssundhedscenter.

Erhvervene i det grønne område, gartneri, landbrug og skovbrug,

anses i al almindelighed for at være sunde erhverv ude i den fri

natur. F.eks. er selvstændige landmænd da også den

erhvervsgruppe, der har den højeste gennemsnitlige levealder.

Bortset fra, at mange faktorer influerer på levealderen, er netop

den traditionelle opfattelse af det grønne område som sunde

erhverv medvirkende til arbejdsmiljøproblemerne.

Den daglige arbejdsdag inden for det grønne områdes erhverv er i dag

meget forskellig fra arbejdsdagen for bare 20 år siden.

Produktionen er ofte stærkt specialiseret, hvilket forøger

arbejdsmiljøproblemerne. Alsidigt arbejde slider, alt andet lige,

mindst på helbredet.

Samtidig er arbejdet blevet stærkt mekaniseret med ofte meget

farlige maskiner. Langt størstedelen af maskinulykkerne skyldes,

at maskinerne på grund af arbejdspres eller uvidenhed anvendes

forkert eller i strid med forskrifterne.

Der finder meget lidt organiseret sikkerhedsarbejde sted inden for

det grønne område. Af Arbejdstilsynets ulykkesstatistikker

fremgår det, at jo mindre virksomhederne er, jo højere er

ulykkesfrekvensen.

En række andre faktorer har indflydelse på arbejdsmiljøforholdene i

landbruget. Der er meget alenearbejde, hvad der kan foranledige,

at nogen forsøger at løse opgaver, der overstiger evnerne eller

kræfterne. Der arbejdes generelt ofte under et både økonomisk og

tidsmæssigt pres. Således sker der flest ulykker i april og

september under såning og høst.

Behovet for at forbedre arbejdsmiljøet inden for det grønne område

fremgår klart af Arbejdstilsynets ulykkesstatistikker. I 1985

skete således 28 dødsulykker inden for det grønne område ud af i

alt 79 dødsulykker for alle erhverv. På trods af, at det grønne

område kun har lidt over 7 pct. af arbejdsstyrken, har området

over 35 pct. af dødsulykkerne. Det svarer til en overdødelighed

for det grønne område på 400 pct. i forhold til gennemsnittet af

øvrige erhverv!

Hvad angår arbejdsulykker uden dødelig udgang, udgør anmeldte

arbejdsulykker inden for det grønne område kun mellem 2 og 3 pct.

af samtlige anmeldte arbejdsulykker. Dette hænger dog uden tvivl

sammen med, at der er en lavere anmeldelsesgrad for ulykker inden

for det grønne område end for ulykker inden for andre områder på

grund af manglende sikkerhedsorganisation og et stort antal

selvstændige, som normalt ikke anmelder ulykker, som de selv er

blevet udsat for.

Den lavere anmeldelsesgrad for det grønne områdes arbejdsulykker ses

bl.a. også af, at anmeldte arbejdsulykker inden for området

medfører over dobbelt så mange fraværsdage som gennemsnittet.

Forskellige undersøgelser anslår, at kun mellem 10 og 30 pct. af

de anmeldelsespligtige ulykker i det grønne område rent faktisk

anmeldes.

Arbejdstilsynet har igangsat en kampagne, der skal vare fra 1987 til

1990, specielt med det formål at nedbringe antallet af

dødsulykker i landbruget. Denne kampagne må betegnes som højst

tiltrængt, idet Arbejdstilsynet hidtil kun har anvendt mellem 2

og 3 pct. af den samlede besøgstid på hele det grønne område. Det

er således ikke ualmindeligt, at der kan gå 20 år imellem, at en

virksomhed i det grønne område får besøg af Arbejdstilsynet.

Efter forslagsstillernes mening har Arbejdstilsynet dog heller ikke

haft de tilstrækkelige ressourcer til at foretage et

tilstrækkeligt tilsyn. Derfor har Socialistisk Folkeparti da også

flere gange stillet forslag om at tilføre Arbejdstilsynet flere

økonomiske midler.

Generelt, men særlig udtalt på landbrugsområdet kan den nuværende

regerings ønske om at holde arbejdsgivernes omkostninger nede

aflæses i en meget mangelfuld indsats på arbejdsmiljøområdet.

Regeringen må så også påtage sig ansvaret for konsekvenserne af

dette.

Konkret valgte regeringen ved den daværende arbejdsminister f.eks.

efter pres fra Landbo- og Husmandsforeningerne i 1983 at udskyde

et længe forberedt forbud mod anvendelse af traktorer uden

styrtværn på ubestemt tid. Siden da er der sket adskillige

dødsulykker med traktorer uden styrtværn. Af en undersøgelse af

162 traktorulykker refereret i Ugeskrift for Læger (nr. 43 af 20.

oktober 1986 s. 2777 ff) fremgår det, at Arbejdstilsynets krav

ikke var overholdt i mindst 29 tilfælde, at kun 6 pct. af

ulykkerne blev anmeldt, og at der blev optaget politirapport i 3

tilfælde. I en anden undersøgelse om børnedødsfald ved ulykker

med traktor og traktortrukne redskaber, refereret i samme nr. af

Ugeskrift for Læger (s. 2780 ff.) udtaler lægerne i øvrigt: »Den

eksisterende lovgivning for traktorer uden styrtsikkert førerværn

er så restriktiv, at det er tvivlsomt, om ejerne overhovedet vil

kunne udnytte maskinerne med udbytte, hvis de skal overholde den.

Det kan derfor kun beklages, at disse traktorer i 1983 fik

forlænget levetid.«

De jævnlige overtrædelser af mange forskellige sikkerhedsregler

inden for det grønne område specielt landbruget skyldes i mange

tilfælde uvidenhed. Samtidig med at sikkerhedsreglerne inden for

det grønne område bør strammes, må der derfor bruges mange

ressourcer på øget information og vejledning.

Mens arbejdsgiverorganisationerne inden for gartneri og skovbrug har

vist sig villige til at diskutere arbejdsmiljøspørgsmål og i

visse tilfælde at indføre frivillige aftaler vedrørende f.eks.

sikkerhedsudstyr, har landbrugsorganisationerne næsten konsekvent

modarbejdet arbejdsmiljøforbedringer. En del af ofrene for denne

politik står opført i døds- og ulykkesstatistikkerne. En anden og

langt større del, som ofte ikke er registreret, er de landmænd og

tidligere ansatte i landbruget, hvis dagligdag og erhvervsevne er

mere eller mindre ødelagt på grund af erhvervssygdomme,

nedslidning og/eller arbejdsbetingede lidelser.

Hvor landbrugsorganisationerne har glædet sig over at slippe billigt

med hensyn til arbejdsmiljøforbedringer, er der næppe tvivl om,

at de ramte landbofamilier i dag ønsker, at deres organisationer

i stedet havde taget arbejdsmiljøspørgsmålene alvorligt.

Selv om ingen selvstændig erhvervsdrivende hverken kan eller skal

fritages for ansvaret for sit eget arbejdsmiljø, er der ingen

tvivl om, at den lave prioritering af arbejdsmiljøspørgsmål fra

landbrugets egen side og fra offentlige instansers side har stor

betydning for bedømmelsen af, hvad der er farligt, og hvad der

ikke er det. Så længe der ikke fra disse sider gøres en rimelig

indsats for at forbedre arbejdsmiljøforholdene i landbruget, kan

det næppe forventes, at den enkelte beskæftigede vil ændre

holdning til sin egen personlige arbejdssikkerhed. Der kan

således heller ikke ventes et markant fald i ulykkes- eller

sygdomstilfældene.

Vedrørende gartneri- og skovbrugsområdet er de selvstændige

erhvervsdrivende på grund af de ofte lidt større virksomheder som

regel i mindre grad direkte medarbejdende i produktionen.

Alligevel bør der være mulighed for, at også disse kan tilsluttes

Bedriftssundhedstjenesten f.eks. med henblik på

helbredsundersøgelser.

Dette forslag til folketingsbeslutning giver de selvstændige

erhvervsdrivende inden for det grønne område samme muligheder,

som de ansatte bør have, med hensyn til at opnå de

arbejdsmiljømæssige fordele, der er ved at være tilsluttet en

Bedriftssundhedstjeneste.

Det kunne overvejes at lave tvungen tilslutning til

Bedriftssundhedstjenesten også for selvstændige erhvervsdrivende

inden for det grønne område af samfundsøkonomiske grunde.

Imidlertid vil de arbejdsmiljømæssige fordele ved tilslutning til

Bedriftssundhedstjenesten være så store for den selvstændige

erhvervsdrivende, at formentlig langt de fleste i løbet af kort

tid vil tilslutte sig - forhåbentlig med

landbrugsorganisationernes aktive medvirken og eventuelt ved

kollektiv tilslutning fra disse. »Det er godt nok, som det er

gruppen« risikerer i modsætning til arbejdsgiverne kun deres eget

liv og helbred.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad 2

Det sundhedsfremmende arbejde, som BST skal udføre, er naturligvis

tværfagligt og kræver derfor adskillige personalegruppers

medvirken, hvilket ikke kan lade sig gøre med den eksisterende

normering i de nuværende små BST-centre. Hvert center udstyres

med tilstrækkelige tekniske og medicinske faciliteter.

BST-medarbejdernes opgaver for den enkelte selvstændige

erhvervsdrivende er kun dem, der aftales med denne.

Ad 3

Den pågældende model, en branchebedriftssundhedstjeneste med

regionale branchecentre, anses for at imødekomme det grønne

områdes behov bedst muligt, idet der vil kunne oparbejdes særlig

ekspertise til denne branches særlige problemer. Modellen er

nærmere beskrevet i Arbejdstilsynets vejledning.

Valg af bestyrelsesmedlemmer i branche-BST bør ske ved direkte valg

af henholdsvis de tilluttede selvstændige

erhvervsdrivendes/virksomheders repræsentanter og de ansattes

repræsentanter.

Ad 5

For at imødegå de store arbejdsmiljømæssige problemer - også for de

selvstændige erhvervsdrivende - inden for det grønne område

foreslås det, at Bedriftssundhedstjenesten for selvstændige

erhvervsdrivende inden for det grønne område mod sædvane får

mulighed for at få samme tilskud som Bedriftssundhedstjenesten

for de ansatte inden for det grønne område, og at disse

tilskudsmidler udnyttes bedst muligt. Dette kræver en ændring af

Arbejdsministeriets bekendtgørelse om Bedriftssundhedstjeneste.

Versioner

1. 1988-05-21