Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00109@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget pålægger hermed regeringen senest den 15. marts 1988 at

fremsætte lovforslag om oprettelse af en statsgaranteret

jordbrugerfond til ny- og refinansiering af landbrug efter følgende

retningslinjer:

Organisation

1. Jordbrugerfonden opdeles i et antal fonde svarende til antallet

af amtskommuner. Hvor flere landbrug lægges sammen til

andelslandbrug og andelsforeningsejet landbrug, kan der oprettes

delfonde. Obligationsudstedelsen sker administrativt fra

landsfonden.

2. Amtsfondene ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen vælges ved

urafstemning af de mennesker, der ved deres arbejde i de primære

landbrug er medejere af fonden.

Landsfonden ledes af en bestyrelse. Der vælges fra hvert amt 1

medlem til bestyrelsen ved urafstemning af de mennesker, der ved

deres arbejde i de primære landbrug er medejere af landsfonden.

Staten udpeger 1 medlem til landsfondens bestyrelse.

Bestyrelsen ansætter den daglige ledelse og

teknisk/økonomisk/juridisk ekspertise efter behov.

Finansiering

3. Indskud i fonden foretages af staten eller af staten i samarbejde

med andre.

4. Landsfonden udsteder obligationer til finansiering af den

overtagne gældsbyrde og af nyinvestering. Obligationerne er

indeksobligationer. Den påtrykte rente er 21/2 pct. Indekseringen

af obligationerne udgør inflationen + 50 pct. af den

gennemsnitlige værdistigning på landbrug konstateret ved de

årlige vurderinger, som ligger ud over inflationen.

5. Eventuelt tilskud fra det offentlige til det enkelte landbrug,

der er tilknyttet fonden, tilfalder fonden.

Landbrugets vilkår

6. Jordbrugerfonden kan tilbyde at overtage etablerede bæredygtige

landbrug for en pris fastsat efter ejendommens værdier og

forventet fremtidig indtjening på produktionen. Den tidligere

ejer, der dermed overdrager ejendomsretten til fonden, fortsætter

som forpagter med uopsigelig forpagtningskontrakt.

Forpagtningsretten kan arves af ægtefælle og børn, hvis det

ønskes. En eventuel friværdi ved fondens overtagelse konverteres

til fondens obligationer, der bindes indtil

forpagtningskontraktens ophør; dog kan de bruges til

investeringer i løsøre og bygninger med undtagelse af egen

beboelse.

7. Ved tvangsauktion har fondene forkøbsret og kan forpagte ud til

den tidligere ejer, hvis det er landbrugsmæssigt forsvarligt.

8. Forpagtningsafgiften fastsættes af Jordbrugerfonden som en fast

procentvis forrentning med udgangspunkt i købesummen og reguleret

ud fra årlige vurderinger. Forpagteren skal kunne stille

sikkerhed for 1 års forpagtningsafgift.

9. Amtskommunal og kommunal grundskyld betales af forpagteren.

10. Fondene har ingen indflydelse på forpagterens dispositioner, så

længe forpagteren overholder de økonomiske forpligtelser.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

SF har gennem de sidste 10 år peget på det uholdbare i den måde,

landbruget finansieres på. SF har flere gange i Folketinget

fremlagt forslag om ændrede finansieringsformer, men er hver gang

blevet mødt af traditionelle nejsigere i landbrugets

organisationer. De borgerlige partier har været totale

eftersnakkere med beskyldninger om, at SF vil socialisere dansk

landbrug og indimellem også om, at SF vil nationalisere

landbruget.

Dansk landbrugs fremtid er afhængig af mange ting, bl.a. EF's

markedsordninger, fødevareproduktionens størrelse i resten af

verden og landbrugets følge- og forædlingsindustriers dygtighed

til at lave de produkter, som forbrugeren kræver.

Miljøkrav fra samfundets side, »set aside-ordninger« (marginaljord)

og førtidspensionering krævet af EF vil være ændringer af

økonomisk art, som vil få indflydelse på landbrugets fremtid.

Forbrugerkrav om giftfrie fødevarer, krav om etik i staldene og

ikke mindst interessen for at bevare landbruget som en vigtig

kulturfaktor og dermed en vigtig del af infrastrukturen -

bevarelsen af landsbymiljøer og lignende - er af voksende

betydning.

Landbrugets indtjening i fremtiden vil ikke stige. De meget store

tilskud, som i dag bruges i EF for at finansiere EF's

landbrugsordninger, vil falde i fremtiden. Dette er noget, vi

ved, og er vel også noget, som et endda meget stort flertal i

Folketinget er enig i. Garanterede mindstepriser,

eksportrestitutioner og andre former for direkte og indirekte

tilskud vil uden tvivl være historie om forholdsvis få år eller i

det mindste være kraftigt formindsket, og den situation er vi

nødt til at tage højde for, hvis vi vil bevare et dansk landbrug.

Landbruget som naturens vogter bliver mere og mere væsentligt, men

betyder også, at der skal ske nogle produktionsomlægninger på

mange områder. Dette får også økonomisk betydning, i al fald i en

overgangstid.

Alene det faktum, at et landbrug ved hvert generationsskifte drænes

totalt for kapital, burde være nok til at få samfundet til at

forstå, hvad det egentlig drejer sig om: at situationen, specielt

for det animalske landbrug, har ændret sig meget, især hvad angår

levetiden for staldinventar (for svinestaldsinventar ca. 12 år).

Dette må kunne få alle til at forstå, at den nuværende

finansieringsmodel ikke dur længere. Den gældsakkumulation, der

sker, når man finansierer med lån med den dobbelte levetid af

investeringsgodet, skaber en helt uholdbar situation. Samtidig er

vores renteniveau mere end dobbelt så højt som i de lande, vi

konkurrerer med.

Alle disse tungtvejende grunde skulle kunne overbevise et stort

flertal om, at der skal ske noget radikalt, hvis dansk landbrug

skal bevare sin betydning for samfundet.

Disse mange forskellige krav til og ændrede vilkår for landbruget

kan det ikke honorere på de eksisterende økonomiske vilkår. Bl.a.

derfor fremsætter SF dette forslag.

Indtil for nylig har landbrugets krav, specielt landboforeningernes

krav, været fjernelse af jordskatter, fjernelse af skatter og

arveafgifter ved generationsskifte samt nedsættelse eller

fjernelse af formuebeskatningen. Alle krav er først og fremmest

krav til gavn for den, der nærmer sig pensionsalderen. Næsten

ingen af kravene vil give den helt nødvendige

likviditetslettelse, som det producerende landbrug har brug for.

Den økonomiske situation for det producerende animalske landbrug er

megen gæld og næsten ingen formue. Bedriften er typisk købt til

en alt for høj pris og muligheden for selvfinansiering er meget

ringe på grund af for lille dækningsbidrag.

Landbrugets samlede gæld er på over 100 mia. kr., rentebetalingen

næsten 10 mia. kr. De 30-40 mia. er højt forrentet gæld med en

rente på mellem 16 og 22 pct. For kontantlånene var kursværdien

ved hjemtagelse af lån i flere år mellem 55 og 70, og den

effektive forrentning var derfor meget høj i forhold til den

påtrykte rente.

Den forestående opgave er ikke blot at nyfinansiere til en lav

rente, men også at fjerne forrentningen af den alt for højt

forrentede gæld.

På trods af de ovennævnte grunde, som for manges vedkommende er nye,

er der stadig nogle, der tror, at de borgerlige forslag om

skattelettelser kan klare landbrugets problemer. Dette på trods

af, at landbruget ikke har været noget selvbærende erhverv i

nyere tid.

Valutaindtjeningen er af væsentlig betydning for landet. Den

beskæftigelse, som landbruget skaber, både i selve landbruget og

ikke mindst i følgeindustrierne, er meget vigtig, specielt for

egnsudviklingsområderne. At landbrugets betydning for de små

samfund og det kulturelle islæt, som de betyder, bliver bevaret,

er vi alle interesserede i.

Den livsform, det er at være landmand, indebærer mange positive

oplevelser i dagligdagen. Det at arbejde med naturen uden at

forrykke dens balance, er de fleste landmænds drøm. De sidste

mange års økonomiske problemer har gjort dette til en næsten

umulig arbejdsopgave og har presset landbruget til at indgå

kompromis, som en stor del af landbruget ikke er stolt af.

Den start, som nye landmænd oplever, er helt urimelig, idet

kapitalkravet er så stort, at meget få kan leve op til det. Disse

økonomiske problemer vil forslaget løse op for, uden at det

bliver et museumslandbrug eller noget, der ligner det norske

landbrug.

Produktivitet og effektivitet vil stadig være nogle af de vigtigste

elementer i landbruget, men der vil blive råd til på en helt

anden måde end hidtil at leve op til de krav, som naturen stiller

for ikke at komme ud af balance. Dette er den væsentlige del af

SF's landbrugspolitik, en politik, hvor natursyn og etik i

husdyrbruget lever op til de krav, som samfundet med rette kan

stille til landbruget.

I SF har vi med stor interesse fulgt den diskussion, der har været i

selve landbruget om ejerformer. Bl.a. er aktieselskabsformen

blevet bragt frem som en mulighed for landbrugets overlevelse. Vi

er ikke enige med dem, der peger på den mulighed. Der er specielt

to grunde hertil. Vi tror ikke på fjerneje af et landbrug; det

vil betyde fremmedgørelse af den enkelte landmand og

indskrænkning af landmandens dispositionsret. Vi tror derimod på,

at fælleseje via en Jordbrugerfond eller en delfond under denne

er bedre. Vi tror heller ikke på, at det enkelte landbrug er

særlig interessant som investeringsobjekt, så det kan danne

baggrund for bykapitalens investeringslyst til lavere rente.

Vi er derimod overbevist om, at en fondskonstruktion som her

foreslået af SF vil være et betydelig mere interessant

investeringsprojekt for pensionskasser og lignende.

Vi er overbevist om, at det, der virkelig satte gang i dansk

landbrug, andelsbevægelsen, atter er det, der skal hjælpe dansk

landbrug.

Der er fra landbrugets side stillet krav om, at der skal

refinansieres ved hjælp af kurssikrede udenlandslån. Dette

afviser SF så kraftigt som muligt; dertil er muligheden for

valutariske svingninger alt for stor og dermed også risikoen for

den part, der skal kurssikre, hvem der så end er tiltænkt denne

opgave. I SF tror vi ikke på, at et flertal i Folketinget tør

støtte et sådant forslag.

Oprettelse af andelsforeningsejet landbrug som delfonde vil kræve

ændring af landbrugsloven; det samme gælder for hele

konstruktionen, hvor ejerskabet er et sameje via en fond.

Ændringerne i landbrugsloven vil dels være ændringer af

ejerformer, dels en ændring af samdriftsgrænserne, der skal

tilpasses forslaget.

Forslagsstillerne er klar over, at en finansieringsreform som den

foreslåede kan influere på værdistigningen på jord og fast

ejendom i opadgående retning set over en kortere årrække. Hvis

denne værdistigning bliver for voldsom, er det forslagsstillernes

agt at indføre regler for beskatning af disse værdistigninger. På

længere sigt vil de traditionelle prisstigninger på

landbrugsejendomme efterhånden dæmpes.

Bemærkninger til de enkelte punkter

Ad 1

For at den enkelte, der arbejder i landbruget, skal føle, at

vedkommende er tæt ved beslutningerne, ville det være en fordel,

at flere landbrug slog sig sammen i andelslandbrug,

produktionskollektiver og lignende, så antallet af fonde

bevirker, at afstanden mellem fællesejet og dagligdagen bliver så

kort som mulig. Det vil også give mulighed for

maskinfællesskaber, afløserordninger - så arbejdstiden bliver som

i andre dele af arbejdslivet - afholdelse af ferie og fridage.

Alt dette vil reducere de økonomiske og ikke mindst de

menneskelige omkostninger.

Ad 2

Fondene ledes af demokratisk valgte bestyrelser. Stemmeret har alle,

der er beskæftiget i de enkelte landbrug.

Ad 3

Forslagsstillerne er åbne over for, at staten alene ikke bærer det

nødvendige indskud i fonden. Men uanset hvem - pengeinstitut,

pensionskasse eller anden fond - der investerer i fonden,

medfølger der ingen bestemmende indflydelse på Jordbrugerfondens

udlånspolitik.

Ad 4

På baggrund af dels de seneste års nedgang i antallet af

landbrugsbedrifter, dels finansieringsforholdene for de

gældstyngede og dels antallet af konkurstruede bedrifter skønnes

omkring 1.000 brug om året de næste 4-5 år at ville sælge til

fonden.

Hovedparten af disse bedrifter skønnes at være reelt konkurstruede,

fordi en stor del af gælden er højt forrentet. Regner man med, at

det typiske af disse brug er på 30-40 ha og koster op mod 65.000

kr. pr. ha. inkl. besætning, staldinventar m.v., så koster det

typiske brug 2-2,5 mio. kr. Skønnet er forbundet med en betydelig

usikkerhed, som dog i højere grad trækker nedad end opad.

Da en del af brugene først sælges til fonden umiddelbart før en

uafviselig tvangsauktion, og efter at forskellige forpligtelser

er misligholdt, køber fonden i størst mulig udstrækning efter

forlig med kreditorerne. Fondens årlige obligationssalg skønnes

derfor at blive omkring 2 mia. kr. Skønnet forudsætter, at gælden

ved forlig nedskrives med 10 pct., hvilket er et minimum. Disse

obligationer friholdes ikke for realrentebeskatning.

Fondens maksimale driftstab må på denne baggrund skønnes at blive

omkring 120 mio. kr. det første år og omkring 400 mio. kr. i det

fjerde og femte år.

På længere sigt skønnes de traditionelt betydelige prisstigninger på

landbrugsejendomme efterhånden at dæmpes.

Det er vanskeligt at vurdere, hvor mange bedrifter der i de kommende

år vil være interesserede i at sælge til fonden. Antallet af

sælgere vil være snævert forbundet med antallet af reelt

konkurstruede, der som tidligere nævnt skønnes at blive 1.000 om

året. Omkostningsvurderingen er baseret på køb af 1.000 brug

årligt.

Ad 5

De tilskud, der vil tilfalde de af fonden ejede landbrug,

kanaliseres igennem fonden. Tilskud til yngre landbrugere

(førstegangsetablerede) skal influere på forpagtningsafgiften for

disse landbrug, således at forpagtningsafgiften nedsættes i

tilskudsperioden.

Ad 6

Jordbrugerfondens tilbud på overtagelsespris for et landbrug vil i

nogle tilfælde for de meget forgældede ejendomme være mindre end

ejendommens gæld, hvorfor landmanden må søge en frivillig

gældssanering med nogle af kreditorerne.

Oprettelsen af Jordbrugerfonden betyder indførelsen af det udødelige

ejerskab, som gennem tiderne er blevet efterlyst fra mange sider

under forskellige betegnelser som f.eks. »Andelsselskabet Dansk

Landbrug« og hele tiden med det formål at lade danske bønder

overtage landbrugsejendomme een gang for alle og derefter ikke

mere gøre ejendommene til genstand for køb eller salg. Det

indebærer den åbenlyse fordel, at kapitaldrænet ved

forpagterskifte bliver minimalt, og at ejendommens samlede

gældsbelastning bliver mindre, idet f.eks. alle fremtidige

forpagtere skal være med til at finansiere jordkøbet ved

Jordbrugerfondens overtagelse af ejendommen.

Dette står i skarp kontrast til situationen i dag, hvor en enkelt

landmand i princippet alene skal finansiere jordens markedspris,

hvis ejendommen er købt i fri handel.

Hovedideen i Jordbrugerfonden er de aktive landmænds fælleseje af de

tilsluttede ejendomme og dermed rimelige økonomiske vilkår, der

kan give normal arbejdsindkomst jævnt fordelt over alle

arbejdsårene. Når der kan gives en normal arbejdsindkomst ved en

normalt dygtigt drevet produktion, er landmændene ikke samtidig

afhængige af fremtidige værdistigninger, hvorfor landmanden

økonomisk vil være i stand til at afstå fra disse, hvilket netop

er eksistensbetingelsen for den næste landmand på ejendommen.

Ad 7

Fonden bør have forkøbsret ved tvangsauktioner.

Fonden bør kun ansætte den tidligere ejer/ægtefælle, hvis det anses

for økonomisk forsvarligt.

Ad 8

Forpagtningsafgifterne bør være afhængige af

produktionsbetingelserne og indtjeningsmulighederne på det

enkelte landbrug. Det nuværende finansieringssystem, hvor

omkostningerne i høj grad bestemmes af dagskursen på børsen,

giver urimelige arbejdsvilkår i en produktion, hvor

omsætningshastigheden er så lav og afhængigheden af klimaet så

stor.

Som tidligere nævnt skal Jordbrugerfondens køb af en ejendom ske til

en pris fastsat efter ejendommens værdier og fremtidige

indtjeningsmuligheder, hvorfor denne købspris også vil være

udgangspunkt for fastsættelsen af forpagtningsafgiften. Denne

forpagtningsafgift fastsættes som en fast procentvis forrentning

med udgangspunkt i købesummen og reguleret ud fra de årlige

vurderinger.

Da der imidlertid - også efter Jordbrugerfondens etablering - vil

være betydeligt udsving i markedspriserne på landbrugsejendomme,

skal den amtslige jordbrugerfond have et betydeligt spillerum med

hensyn til forpagtningsafgiftens størrelse. Her vil fondens

tekniske/økonomiske ekspertise spille en vigtig vejledende rolle.

Der vil typisk være tale om en nedsættelse af forpagtningsafgiften,

hvor f.eks. herlighedsværdier spiller en uforholdsmæssig stor

rolle for markedsprisen, eller hvor f.eks. en mælkekvote på et

utidssvarende produktionsanlæg er blevet kapitaliseret i

ejendommens markedspris.

Ad 9

Hvis forpagterne skal bære omkostningerne ved grundskylden, betyder

det, at vurderingerne af landbrugene skal bygge på værdien som

produktionsfaktor og ikke iblandet eventuelle herlighedsværdier.

Ad 10

Dispositionsretten er for landbrugeren det vigtigste.

Forslagsstillerne er af den opfattelse, at den næsten er

ukrænkelig, så længe landets love og de økonomiske forpligtelser

overholdes.

Versioner

1. 1988-05-21