Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00112@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til for hvert af årene 1989, 1990

og 1991 at afsætte 25 mio. kroner til gennemførelse af et

8-punkts-program for børnekulturelle aktiviteter.

Pengene skal fordeles som støtte til:

1) Børneaktiviteter i lokalområder,

2) Videoværksteder for børn,

3) Lokalradioinitiativer med børn som producenter og deltagere,

4) Kvalitetsmæssigt fremstød for børnelitteratur,

5) Aktivitetshuse, der igangsætter særlige aktiviteter for børn,

6) Frivillig musikundervisning,

7) Børnekulturelle samråd,

8) Forskning i børnekultur.

Kultur- og Kommunikationsministeriets arbejdsgruppe for børn og

kultur følger udviklingen på området og fordeler pengene efter

ansøgning. Det er en betingelse for tildeling af penge, at

initiativet kommer udefra og er støttet af f.eks. en forening, en

kommune, en gruppe forældre eller lignende.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Forslaget til folketingsbeslutning om særlige støttemuligheder til

børnekulturelle aktiviteter er tænkt som en opfordring til at

skaffe børnene bedre muligheder for aktiv deltagelse og

medskabelse i kulturlivet, end de har i dag. Det er tænkt som et

modspil til den stigende mekanisering og kommercialisering af

børnenes fritidsliv. Det er desuden at opfatte som et supplement

til det 7-punkts-program om folkeskolen som kulturcenter, som

Folketinget vedtog i 1987.

Bemærkninger til forslagets enkelte dele

Ad pkt. 1

Undersøgelser har vist, at der i fordelingen af kultur- og

fritidsaktiviteter for børn råder de samme uligheder som i

fordelingen af samfundets øvrige goder. I de dårligste kvarterer

med de dårligst stillede voksne er der færrest tilbud om leg,

idræt, børneteater, børnebiblioteker, aktivitetshuse, væresteder

m.v. Børnene er overladt til at tilbringe deres fritid foran tv-

og videoskærm, på gadehjørnerne, i butikscentrene og f.eks. også

på de steder, hvor der findes muligheder for mod betaling at

deltage i computerspil.

Selvfølgelig ligger der bag dette en bolig- og socialpolitik, som

ikke kan udbedres alene med et beskedent støtteprogram for

børneaktiviteter. SF har da også i Folketinget fremsat forslag om

at pålægge kommunerne at bygge almennyttigt boligbyggeri overalt

(B 54), ligesom vi har støttet alle forslag om bysanering og selv

har arbejdet med muligheden for at gøre det eksisterende

boligbyggeri mere tiltrækkende og bedre at være i for børn og

voksne. Men erfaringen viser jo, at både sanering og nybyggeri

tager tid, og det er ikke rimeligt, at de børn, som findes i dag,

skal være henvist til at vente på bedre lege- og kulturmuligheder

til den dag, hvor det bliver deres egne børn, der får glæde af

dem. Derfor må foreninger, boligaktivister, grupper af voksne og

børn m.v. også kunne søge tilskud til igangsætning og

gennemførelse af projekter og ideer, der kan give dem, der bor

dårligst, bedre udfoldelsesmuligheder og samværsmuligheder, end

de har i dag. Det er SFs mening, at man gennem støtten i dette

program skal prioritere netop disse områder.

Ad pkt. 2

Video og tv er de dominerende kulturelle indslag i mange børns liv.

Større danske børn ser i dag tv 12-14 timer om ugen og video i et

ikke kendt antal timer, og der er ingen tvivl om, at det stigende

antal satellitprogrammer her som i andre lande vil øge den tid,

børnene tilbringer foran skærmen.

De elektroniske medier er kommet for at blive, og forslagsstillerne

har heller ikke noget ønske om, at de skal nedlægges. Man kan

imidlertid ikke se bort fra, at megen tv-kigning ud over de

muligheder, den indebærer for isolation og for, at børn modtager

voldsomme indtryk, som de ikke får bearbejdet sammen med nogen,

kan gøre det vanskeligt for børn at skelne mellem fiktion og

virkelighed. En adgang til selv at arbejde med medierne og til at

lære at analysere billeder ville være et modtræk imod denne

fremmedgørelse. Det er først og fremmest folkeskolen, som bør

give børnene disse muligheder, men der bør også være lejlighed

for børn til at arbejde aktivt med fremstilling af videogrammer,

film m.v. i deres fritid.

Et videoværksted, der også er tilgængeligt for voksne, men som bør

prioritere børn højt, vil kunne anlægges i forbindelse med en

skole, i et bibliotek, i et medborgerhus, og der bør til centret

knyttes medarbejdere og materiel. Fra programmets side bør der

kunne ydes støtte til disse ting og til PR-virksomheden for

videoværkstedet.

Ad pkt. 3

At arbejde med lokalradio er ikke særlig vanskeligt, og mange børn

ville kunne lave programmer, som kunne tiltrække andre børn, og

som også kunne fortælle voksne meget om børns opfattelse af

tilværelsen. Derfor bør der være mulighed for, at lokalradioer,

som er åbne for børn som producenter og medvirkende i programmer,

kan få en særlig støtte til at hjælpe børnene til rette med

teknikken. Der bør også være mulighed for, at voksne og børn i

fællesskab kan oprette særlige børnelokalradioer.

Ad pkt. 4

Medmindre der etableres en bogfond eller lignende, som også kan

støtte børnelitteratur og børnebogsforfattere, bør der være

mulighed for at yde støtte til børnebøger, der kvalitetsmæssigt

både i ide, tekst og illustrationer adskiller sig fra den

gennemsnitlige børnebogsproduktion. Børnebøger skrevet i

samarbejde mellem børn og voksne bør også have særlig

opmærksomhed fra programmets side.

Ad pkt. 5

Til aktivitetshuse, der i samarbejde med børn vil igangsætte særlige

børneaktiviteter, sommerferieaktiviteter, børnemusikfestivaler

m.v., bør der kunne ydes støtte gennem programmet.

Aktivitetshuset behøver i denne forbindelse ikke at være en

selvstændig institution, men kan være en skole, der optager

kulturcentervirksomhed, et bibliotek, et museum eller lignende.

Ad pkt. 6

De tilbud om frivillig musikundervisning, som børn modtager lokalt,

er prismæssigt meget forskellige og mange steder i dag så dyre

for forældrene, at der ikke er råd til at lade børnene deltage.

Der bør derfor kunne søges støtte til forsøg, som kan bidrage til

at nedsætte deltagerbetalingen.

Ad pkt. 7

I mange kommuner har man i disse år oprettet kulturelle samråd, der

omfatter foreninger, institutioner m.v., som beskæftiger sig med

kulturaktiviteter. Samrådene har som opgave at skaffe overblik

over de samlede kulturaktiviteter i kommunen og at fordele midler

til især de folkelige kulturaktiviteter eller indstille til

kommunalbestyrelsen, hvorledes midlerne bør fordeles.

Viborg Kommune har for et par år siden oprettet et børnekulturelt

samråd, som alene tager stilling til og skaffer sig indblik i

børneaktiviteterne i området, og der er lignende aktiviteter på

vej andre steder i landet. Støtten fra staten bør kunne ydes til

sekretærarbejde og PR-arbejde i det børnekulturelle samråd.

Forslagsstillerne mener, at definitionen af, hvem der kan deltage i

et børnekulturelt samråd, må være meget bred. Det vil således

være nyttigt, hvis ikke alene de kulturelle og idrætslige

aktiviteter, men også en del af de sociale institutioner m.v. er

repræsenteret i samrådene.

Ad pkt. 8

Der er et stort behov for forskning i børnenes levevilkår. Det

gælder bl.a. på de sociale, de ernæringsmæssige og

uddannelsesmæssige områder, og det gælder i høj grad også for

kulturområderne. Her bør der f.eks. kunne ydes støtte fra staten

til forskning i, hvordan de elektroniske medier påvirker børnenes

verdensopfattelse, hvilken betydning børneaktiviteter har for

børns fysiske og psykiske udvikling, og hvordan sammenhængen er

mellem børnenes sociale og kulturelle udvikling i forskellige

kommuner og bykvarterer.

En gennemførelse og opfyldelse af dette program vil kræve en

udbygning af personalet i arbejdsgruppen for børn og kultur.

Arbejdsgruppen skal desuden i den første halvdel af 1991

udarbejde en redegørelse for programmets afvikling og stille

forslag om, hvordan det bør videreføres.

Versioner

1. 1988-05-21