Gelex

1987 BSF 113 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPRETTELSE AF ET MUSEUM FOR NUTIDSKUNST

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00113@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen på de årlige finanslove at afsætte 5

mio. kr. til brug for etablering af et museum for nutidskunst.

Beløbet afsættes første gang på finansloven for 1989.

Museet kan opføres som udbygning/tilbygning til det bestående

Statens Museum for Kunst eller som helt selvstændig bygning på

baggrund af en arkitektkonkurrence.

Museet skal i sin virksomhed have mulighed for udstillinger,

publikationer, arrangementer m.v.

Bemærkninger til forslaget

Det foreliggende forslag er en delvis

genfremsættelse af et i folketingssamlingen 1984-85 fremsat forslag

(se Folketingstidende 1984-85, forhandlingerne sp. 7128 og 8268 samt

tillæg A sp. 4005).

Forslagsstillerne mener ikke, at vi kan være et sådant museum

foruden. Denne opfattelse deles af mange udøvende kunstnere, af

beskæftigede inden for museumsverdenen og af brugerne. Hvis der

ingen interesse havde været til stede, var al tale for år tilbage

stoppet, men tværtimod har der i snart 30 år været en

tilbagevendende opblussen af debatten om et sådant museum.

Nutidskunsten er ganske godt repræsenteret i museer over hele

landet, hvor der i byer som f.eks. Ålborg, Silkeborg, Århus,

Herning, Holstebro og Odense findes museer for ny kunst med gode

samlinger og mange aktiviteter.

Men det er også vigtigt, at der i København findes et museum, hvor

der er sammenhæng mellem dansk og udenlandsk kunst fra før i

tiden og nutidig dansk og udenlandsk kunst, en sammenhæng, som er

væsentlig, hvis man ønsker en dokumentation for, hvad billedkunst

er, samt for dens udvikling frem til i dag.

Diskussionen igennem snart 30 år om oprettelsen af et museum for

nutidskunst er gang på gang strandet både på økonomi og på et

verbalt slagsmål om, hvor et sådant museum for moderne kunst

skulle placeres.

At virkeliggøre et sådant museum kræver penge, men hvis alt nyt og

al igangsættelse inden for kulturen skal vente på bedre tider, så

løber alt for meget væsentligt af sporet. Her drejer det sig om

nogle livgivende og nødvendige oplevelser, som både børn og

voksne fortjener at få gennem det indblik i kunstens verden, der

skabes på et museum for nutidskunst.

Et museum for nutidskunst vil kunne udfylde det tomrum, der i dag er

imellem Statens Museum for Kunst og Danmarks øvrige kunstmuseer

samt mellem Statens Kunstfond, Charlottenborg og

kunstforeningerne.

Begreber som samle og udstille, opspore og bevare er vigtige for at

opfylde formålet, og den kunstneriske ledelse bør have meget stor

handlefrihed.

Det er af stor vigtighed, at borgerne har mulighed for ved selvsyn

at gøre sig bekendt med den løbende udvikling, der har fundet

sted inden for moderne kunst.

Statens Museum for Kunst har i dag så ringe pladsforhold, at

udstillingssale lukkes af for at bruges som opbevaringsplads.

Beslutningsforslaget løser ikke dette problem, men kan være en

inspiration til at søge det løst.

I den rapport om et museum for nutidskunst, som 2. januar 1987 blev

offentliggjort af Kulturministeriet (2. kt. 2149-3-86) i 1986,

ligger der mange ideer, som bør følges op af mere konkrete

forslag fra Folketingets side snarest.

For os at se vil en tilbygning/udbygning til Statens Museum for

Kunst være økonomisk fordelagtig.

Indtil nærmere er bestemt, ønskes det, at opbygningsfasen finder

sted i tæt samarbejde med Statens Museum for Kunst.

Versioner

  1. 1988-05-21