1987 BSF 124 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FOLKESKOLENS UNDERVISNING AF FREMMEDSPROGEDE ELEVER
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00124@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget opfordrer regeringen til inden 1. januar 1989 at
fremsætte forslag til indvandrerundervisning for børn. Forslaget
bygger på princippet om den enkelte indvandrers ret til at udvikle
en flerkulturel kompetence, dvs. en sproglig og kulturel identitet
forankret i indvandrerens egen baggrund, samtidig med at han eller
hun udvikler kompetence i majoritetssamfundet.
Forslaget skal indeholde en handlingsplan med følgende punkter:
1. Tilstrækkelige ressourcer, så tosproget undervisning bliver mulig.
2. Emnet »tværkulturel forståelse« skal indgå i folkeskolens
undervisning.
3. Modersmålsundervisning skal gennemføres i hjemkommunen, hvis der
har meldt sig mindst 6 elever i samme sprog, samt gøres til
valgfag i folkeskolens 8. og 9. klasse med ret til at indstille
sig til prøve.
4. Indførelse af en forbedret udslusningsordning for de ældste
indvandrerelever.
5. Uddannelse af flere tosprogede lærere til folkeskolen og mulighed
for i læreruddannelsen at vælge linjefag i minoritetssprog.
6. Bedre efteruddannelsesmuligheder for lærere med fremmedsprogede
elever.
7. Øget støtte til pædagogiske udviklingsarbejder med
minoritetselever.
8. Udarbejdelse af skolebogsmateriale henvendt til indvandrerelever
med udgangspunkt i deres baggrund.
9. Udarbejdelse af informationsmateriale om den danske folkeskole på
flere fremmedsprog.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslag. Folketingsåret 1987-88Schultz Grafisk
A/S16/2f/priv52195k01x
Almindelige bemærkninger
Beslutningsforslaget tager udgangspunkt i, at fremmedsprogede
elevers (indvandrer- og flygtningeelever) integration i
skoleforløbet skal sikre, at de reelt kan klare sig på linje med
danske børn. Det betyder, at der skal tages hensyn til
forskelligartede sproglige og kulturelle udgangspunkter.
Undervisningen af fremmedsprogede elever har mange steder i landet
udviklet sig væsentligt i de senere år, og der er bl.a. gennem
vellykkede forsøgsordninger indhøstet erfaringer, som gør det
muligt at tilrettelægge undervisningen for fremmedsprogede elever
på en mere hensigtsmæssig måde end tidligere.
Bemærkninger til de enkelte punkter
Ad 1
De seneste forsøgserfaringer viser, at den tosprogede undervisning
kan imødekomme indvandrerelevers særlige behov.
Udgangspunktet i denne organisering af undervisningen er elevernes
sproglige og faglige niveau på modersmålet og undervisning i
dansk som 2. sprog.
Det medfører, at der skal være tilstrækkeligt med tosprogede lærere
i folkeskolen, samt at skolerne skal organisere
indvandrereleverne i kulturelt og sprogligt homogene grupper,
hvor det er muligt. I skoledistrikter, hvor dette ikke er muligt,
skal der etableres ordninger, som gør det muligt at få
undervisning på eget sprog med dansk som 2. sprog (jf. f.eks.
undervisningen af indvandrerelever i Hvidovre).
Denne ordning går fra børnehaveklasse til 3. klasse, og til stede i
undervisningen er både en dansk og en fremmedsproget lærer. En
del af undervisningen foregår i begyndelsen adskilt, men flettes
efterhånden sammen. Efterhånden trappes den fremmedsprogede
lærers timer ned for helt at udgå efter 3. klasse.
Modersmålsundervisningen er placeret uden for klassens skema, men
det er den samme lærer, som børnene kender fra skolen, der
varetager undervisningen, og den ligger i umiddelbar tilknytning
til skolehverdagen.
Ad 2
For at give alle folkeskoleelever forståelse for betydningen af
forskellige kulturer og livet i forskellige samfund - inklusive
det danske - skal emnet »tværkulturel forståelse« indgå i
folkeskolens undervisning, og en læseplan skal udarbejdes.
Bearbejdningen af etniske fordomme bør være en stadig proces i
enhver dansk klasse.
Ad 3
en harmonisk og alsidig udvikling forudsætter, at man behersker sit
eget sprog, og derfor skal modersmålundervisningen styrkes.
Modersmålundervisningen skal knyttes tættere til elevernes
folkeskolehverdag. Det vil i praksis sige, at denne undervisning
i videst muligt omfang foregår i den kommune, hvor eleverne bor,
og med en lærer, som børnene kender fra skolehverdagen. Ligeledes
bør undervisningen ligge i umiddelbar tilknytning til elevernes
skemaer.
For de ældste elevers vedkommende skal modersmålsundervisningen være
valgfag på lige fod med alle andre valgfag, som kommunens skoler
tilbyder for 8. og 9. klasses elever.
Ad 4
Bedre udskoling af indvandrereleverne er nødvendig.
De er erfaringsmæssigt særligt udsatte i forbindelse med udslusning
i uddannelsessystemet og til erhvervslivet, og der skal derfor
ansættes vejledere, som kan følge de unge og støtte dem til at
påbegynde og gennemføre videregående uddannelse, praktik,
læreplads med videre.
Ad 5
Dette nødvendiggør, at der skal uddannes flere tosprogede lærere til
folkeskolen.
Denne læreruddannelse er 4-årig og følger i øvrigt bestemmelserne i
bekendtgørelsen om uddannelse af lærere til folkeskolen, men der
skal tilbydes et års forberedelseskursus til dem, der har brug
for det.
Ud over det sædvanlige udbud af linjefag, skal det seminarium, der
har optaget et helt hold indvandrere som lærerstuderende have
tilført ekstra ressourcer, så der kan gives mulighed for også at
tilbyde linjefag i minoritetssprog.
I det hele taget skal der gives de lærerstuderende indvandrere
mulighed for at udvikle deres modersmål.
Ad 6
Efteruddannelsesmuligheder for lærere med fremmedsprogede elever
skal forbedres, bl.a. ved at udvikle relevante
efteruddannelsestilbud og ved, at studierejser til de pågældende
lande indgår som en del af uddannelsen.
Ad 7
Det skal sikres, at der i det 4-årige udviklingsprogram for
folkeskolen også sættes forsøgs- og udviklingsarbejder i gang
inden for dette område, f.eks. med temaer som »minoritetselever«,
»dansk som fremmedsprog« eller »kulturmøde«, og at dette forsøgs-
og udviklingsarbejde søges fremmet, også efter at det 4-årige
udviklingsprogram er afsluttet.
I øvrigt vil et formaliseret projektsamarbejde de enkelte kommuner
imellem være ønskeligt f.eks. ved:
- udarbejdelse af skolebogsmateriale
- udarbejdelse af informationsmateriale om den danske folkeskole
- igangsættelse, deltagelse og evaluering af pædagogiske
udviklingsarbejder
- oplæg og foredrag på de enkelte skoler m.m.
- udarbejdelse af undervisningsvejledninger, læseplaner m.m.
Ad 8
Det er vigtigt for indvandrerelevernes selvopfattelse, at
materialerne i skolen også afspejler indvandrerbørnenes egen
virkelighed.
Derfor skal det offentlige sikre, at der laves mere
skolebogsmateriale med udgangspunkt i indvandrerbørnenes egen
erfaringsbaggrund. Dette kunne f.eks. foregå via amtscentralerne.
Ad 9
For at forbedre skole-hjem-samarbejdet skal der udarbejdes mere
informationsmateriale på flere fremmedsprog, f.eks. i form af
videofilm om det danske skolesystem, suppleret med skriftlige
foldere og lignende, som både er af generel karakter, og som
handler om den lokale skole.