Gelex

1987 BSF 124 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FOLKESKOLENS UNDERVISNING AF FREMMEDSPROGEDE ELEVER

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00124@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til inden 1. januar 1989 at

fremsætte forslag til indvandrerundervisning for børn. Forslaget

bygger på princippet om den enkelte indvandrers ret til at udvikle

en flerkulturel kompetence, dvs. en sproglig og kulturel identitet

forankret i indvandrerens egen baggrund, samtidig med at han eller

hun udvikler kompetence i majoritetssamfundet.

Forslaget skal indeholde en handlingsplan med følgende punkter:

1. Tilstrækkelige ressourcer, så tosproget undervisning bliver mulig.

2. Emnet »tværkulturel forståelse« skal indgå i folkeskolens

undervisning.

3. Modersmålsundervisning skal gennemføres i hjemkommunen, hvis der

har meldt sig mindst 6 elever i samme sprog, samt gøres til

valgfag i folkeskolens 8. og 9. klasse med ret til at indstille

sig til prøve.

4. Indførelse af en forbedret udslusningsordning for de ældste

indvandrerelever.

5. Uddannelse af flere tosprogede lærere til folkeskolen og mulighed

for i læreruddannelsen at vælge linjefag i minoritetssprog.

6. Bedre efteruddannelsesmuligheder for lærere med fremmedsprogede

elever.

7. Øget støtte til pædagogiske udviklingsarbejder med

minoritetselever.

8. Udarbejdelse af skolebogsmateriale henvendt til indvandrerelever

med udgangspunkt i deres baggrund.

9. Udarbejdelse af informationsmateriale om den danske folkeskole på

flere fremmedsprog.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslag. Folketingsåret 1987-88Schultz Grafisk

A/S16/2f/priv52195k01x

Almindelige bemærkninger

Beslutningsforslaget tager udgangspunkt i, at fremmedsprogede

elevers (indvandrer- og flygtningeelever) integration i

skoleforløbet skal sikre, at de reelt kan klare sig på linje med

danske børn. Det betyder, at der skal tages hensyn til

forskelligartede sproglige og kulturelle udgangspunkter.

Undervisningen af fremmedsprogede elever har mange steder i landet

udviklet sig væsentligt i de senere år, og der er bl.a. gennem

vellykkede forsøgsordninger indhøstet erfaringer, som gør det

muligt at tilrettelægge undervisningen for fremmedsprogede elever

på en mere hensigtsmæssig måde end tidligere.

Bemærkninger til de enkelte punkter

Ad 1

De seneste forsøgserfaringer viser, at den tosprogede undervisning

kan imødekomme indvandrerelevers særlige behov.

Udgangspunktet i denne organisering af undervisningen er elevernes

sproglige og faglige niveau på modersmålet og undervisning i

dansk som 2. sprog.

Det medfører, at der skal være tilstrækkeligt med tosprogede lærere

i folkeskolen, samt at skolerne skal organisere

indvandrereleverne i kulturelt og sprogligt homogene grupper,

hvor det er muligt. I skoledistrikter, hvor dette ikke er muligt,

skal der etableres ordninger, som gør det muligt at få

undervisning på eget sprog med dansk som 2. sprog (jf. f.eks.

undervisningen af indvandrerelever i Hvidovre).

Denne ordning går fra børnehaveklasse til 3. klasse, og til stede i

undervisningen er både en dansk og en fremmedsproget lærer. En

del af undervisningen foregår i begyndelsen adskilt, men flettes

efterhånden sammen. Efterhånden trappes den fremmedsprogede

lærers timer ned for helt at udgå efter 3. klasse.

Modersmålsundervisningen er placeret uden for klassens skema, men

det er den samme lærer, som børnene kender fra skolen, der

varetager undervisningen, og den ligger i umiddelbar tilknytning

til skolehverdagen.

Ad 2

For at give alle folkeskoleelever forståelse for betydningen af

forskellige kulturer og livet i forskellige samfund - inklusive

det danske - skal emnet »tværkulturel forståelse« indgå i

folkeskolens undervisning, og en læseplan skal udarbejdes.

Bearbejdningen af etniske fordomme bør være en stadig proces i

enhver dansk klasse.

Ad 3

en harmonisk og alsidig udvikling forudsætter, at man behersker sit

eget sprog, og derfor skal modersmålundervisningen styrkes.

Modersmålundervisningen skal knyttes tættere til elevernes

folkeskolehverdag. Det vil i praksis sige, at denne undervisning

i videst muligt omfang foregår i den kommune, hvor eleverne bor,

og med en lærer, som børnene kender fra skolehverdagen. Ligeledes

bør undervisningen ligge i umiddelbar tilknytning til elevernes

skemaer.

For de ældste elevers vedkommende skal modersmålsundervisningen være

valgfag på lige fod med alle andre valgfag, som kommunens skoler

tilbyder for 8. og 9. klasses elever.

Ad 4

Bedre udskoling af indvandrereleverne er nødvendig.

De er erfaringsmæssigt særligt udsatte i forbindelse med udslusning

i uddannelsessystemet og til erhvervslivet, og der skal derfor

ansættes vejledere, som kan følge de unge og støtte dem til at

påbegynde og gennemføre videregående uddannelse, praktik,

læreplads med videre.

Ad 5

Dette nødvendiggør, at der skal uddannes flere tosprogede lærere til

folkeskolen.

Denne læreruddannelse er 4-årig og følger i øvrigt bestemmelserne i

bekendtgørelsen om uddannelse af lærere til folkeskolen, men der

skal tilbydes et års forberedelseskursus til dem, der har brug

for det.

Ud over det sædvanlige udbud af linjefag, skal det seminarium, der

har optaget et helt hold indvandrere som lærerstuderende have

tilført ekstra ressourcer, så der kan gives mulighed for også at

tilbyde linjefag i minoritetssprog.

I det hele taget skal der gives de lærerstuderende indvandrere

mulighed for at udvikle deres modersmål.

Ad 6

Efteruddannelsesmuligheder for lærere med fremmedsprogede elever

skal forbedres, bl.a. ved at udvikle relevante

efteruddannelsestilbud og ved, at studierejser til de pågældende

lande indgår som en del af uddannelsen.

Ad 7

Det skal sikres, at der i det 4-årige udviklingsprogram for

folkeskolen også sættes forsøgs- og udviklingsarbejder i gang

inden for dette område, f.eks. med temaer som »minoritetselever«,

»dansk som fremmedsprog« eller »kulturmøde«, og at dette forsøgs-

og udviklingsarbejde søges fremmet, også efter at det 4-årige

udviklingsprogram er afsluttet.

I øvrigt vil et formaliseret projektsamarbejde de enkelte kommuner

imellem være ønskeligt f.eks. ved:

- udarbejdelse af skolebogsmateriale

- udarbejdelse af informationsmateriale om den danske folkeskole

- igangsættelse, deltagelse og evaluering af pædagogiske

udviklingsarbejder

- oplæg og foredrag på de enkelte skoler m.m.

- udarbejdelse af undervisningsvejledninger, læseplaner m.m.

Ad 8

Det er vigtigt for indvandrerelevernes selvopfattelse, at

materialerne i skolen også afspejler indvandrerbørnenes egen

virkelighed.

Derfor skal det offentlige sikre, at der laves mere

skolebogsmateriale med udgangspunkt i indvandrerbørnenes egen

erfaringsbaggrund. Dette kunne f.eks. foregå via amtscentralerne.

Ad 9

For at forbedre skole-hjem-samarbejdet skal der udarbejdes mere

informationsmateriale på flere fremmedsprog, f.eks. i form af

videofilm om det danske skolesystem, suppleret med skriftlige

foldere og lignende, som både er af generel karakter, og som

handler om den lokale skole.

Versioner

  1. 1988-05-21