Gelex

1987 BSF 125 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM SKÆRPELSE AF KONTROLLEN MED HANDELSSANKTIONER OVER FOR SYDAFRIKA

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00125@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

Med det formål at forbedre såvel den danske som den internationale

kontrol med overholdelse af sanktionslovgivning over for Sydafrika

og at støtte bestræbelserne for at gennemføre yderligere bindende

sanktioner over for Sydafrika opfordrer Folketinget regeringen til:

- kraftigt at forbedre kontrollen med overholdelse af den vedtagne

danske lovgivning om forbud mod handel med og forbud mod

nyinvesteringer i Sydafrika,

- på det nordiske udenrigsministermøde at stille forslag om et

tættere nordisk samarbejde om kontrollen med de nordiske landes

handelssanktioner, bl.a. gennem oprettelse af et fællesnordisk

sekretariat til kontrol med handelsembargoens overholdelse,

- at støtte de internationale organisationer, der arbejder for at

forbedre kontrollen med overholdelsen af sanktioner over for

Sydafrika, bl.a. gennem ydelse af økonomisk støtte til det

hollandske Shipping Research Bureau og til det i Norge beliggende

World Campaign against military and nuclear cooperation with

South Africa og til oprettelse af det fællesnordiske

sanktionsbureau, herunder til dettes danske sektion.

Bemærkninger til forslaget

Den 30. maj 1986 vedtog Folketinget ved 3. behandling lovforslaget

om forbud mod handel med Den Sydafrikanske Republik og Namibia

(lov nr. 289 af 4. juni 1986) (se Folketingstidende 1985-86,

forhandlingerne sp. 8744, 9727, 11606 og 12454, tillæg A sp.

5263, tillæg B sp. 1653 og 1961 samt tillæg C sp. 1065), der, når

overgangsbestemmelserne udløber i december 1988, vil standse alt

erhvervsmæssigt samkvem med Sydafrika og Namibia bortset fra

eksport af produkter til rent lægelige formål. Indførsel af kul

er dog i stedet omfattet af lov nr. 267 af 22. maj 1986 om forbud

mod indførsel af kul fra Den Sydafrikanske Republik og Namibia

(se Folketingstidende 1985-86, forhandlingerne sp. 6123, 7988,

10295 og 10553, tillæg A sp. 4111, tillæg B sp. 1277 og 1429 og

tillæg C sp. 501). Med disse love og den tidligere vedtagne lov

om forbud mod nye danske investeringer m.v. i Sydafrika og

Namibia (lov nr. 243 af 6. juni 1985) har Danmark fået en i

international sammenhæng enestående Sydafrikalovgivning. De andre

nordiske lande har siden gennemført handelsembargo over for

Sydafrika, ligesom der i den amerikanske kongres er vedtaget de

hidtil mest vidtgående begrænsninger i USA's økonomiske

samarbejde med Sydafrika. Derimod er det ikke lykkedes i

EF-sammenhæng at gennemføre sanktioner med blot begrænset

virkning.

Dette indebærer dog ikke, at den danske Sydafrikapolitik ikke lider

af alvorlige mangler. Det er således dybt beklageligt, at den

danske regerings samarbejde med og direkte støtte til ANC og

SWAPO er meget tilbage at ønske i sammenligning med den indsats,

der ydes i de andre nordiske lande. Den danske apartheidbevilling

er lille i nordisk sammenhæng, og dertil kommer, at andre

nordiske lande yder direkte støtte til internationale

institutioner, der søger sanktioner kontrolleret og fremmet,

bl.a. Shipping Research Bureau og World Campaign against military

and nuclear cooperation with South Africa. En sådan støtte ydes

ikke fra dansk side. Selv om de samlede tal for samhandlen mellem

Danmark og landene i det sydlige Afrika endnu ikke foreligger for

hele 1987, så tyder tallene for januar-august 1987 (jf. svar i

Udenrigsudvalget) på, at der sker en omgåelse af den danske

sanktionslovgivning bl.a. gennem eksport (og reeksport) fra de

svageste frontliniestater.

Desuden er det velkendt, at Sydafrika udøver en bestemt ikke

resultatløs indsats for at omgå sanktioner, bl.a. gennem sine

ambassader i vestlige lande. I selve Sydafrika er der med dette

formål oprettet et særligt sekretariat, Secretariat for

unconventional trade. Sagen omkring Trigonrederiet (Operation

Armscore) afslørede det netværk, som Sydafrika betjener sig af

for at omgå FN's Sikkerhedsråds bindende våbenembargo.

Det er kendt, at sydafrikansk frugt flere gange er nået frem til det

danske marked i løbet af 1987 under nye mærker og med et andet

oprindelsesland. F.eks. har FDB i april 1987 indkøbt et parti

druer af mærket Crown med oprindelsesland Zambia. Under udpakning

af partiet blev der dog ved nogle af klaserne konstateret

Cape-mærker, hvoraf det fremgår, at druerne kom fra Sydafrika.

FDB har underrettet såvel Statens Plantetilsyn som

Landbrugsministeriet om dette, men disse myndigheder har ikke

mulighed for at kontrollere, om oprindelseslandet er rigtigt. En

medarbejder ved Statens Plantetilsyn har over for månedsbladet

Press bekræftet, at hun er blevet informeret af en frugtimportør

om, at det er »almindelig viden« i branchen, at der sker en

opblanding med sydafrikansk frugt til det danske marked i

Hamburg. Sydafrikakomiteen i København har i efteråret 1987 købt

kasser med æbler af mærket Crown og med labelen Product of Zambia

på Grønttorvet. Over for månedsbladet Press har Zambias

ambassadør i Stockholm fortalt, at Zambia ikke eksporterer æbler

til Europa under mærket Crown.

Det vides, at sydafrikansk kul opblandes i f.eks. den belgiske

havneby Antwerpen og derfra sælges bl.a. til Danmark. Det vides,

at Sydafrika bl.a. via aktiviteter i multinationale selskaber

søger at usynliggøre en meget stor import af avanceret teknologi.

Dette sker også via Danmark, som afsløret i dagbladet Information

den 30.-31. januar 1988. Her vistes, hvordan et sydafrikansk

firma annoncerer efter kunder, som firmaet vil tilbyde »praktisk

hjælp« til at omgå handelsforbudet mellem Skandinavien og

Sydafrika. Via et mellemhandlerfirma i Hamburg kan danske varer,

f.eks. computerudstyr i store partier, sendes via tredjelande til

Sydafrika.

Weekendavisen har den 22.-28. januar 1988 påvist, at flere

rejsebureauer og luftfartsselskaber fortsat sælger rejser til

Sydafrika. Blot sker det mere skjult, og nogle gange ved at

billetten udstedes til f.eks. Botswana, hvortil rejsen går gennem

Sydafrika. Månedsbladet Press har dokumenteret, at det

sydafrikanske luftfartsselskab SAA (South African Airways) i

København i samarbejde med Holger Krogsgaards firma Jensens

Safari i slutningen af februar 1988 vil sende danske turister til

Sydafrika på fotosafari i modstrid med den danske lov, der

forbyder sådan handel og tjenesteydelser. I samme artikel i Press

og dagbladet Information den 6.-7. februar 1988 nævnes, at

Jensens Safari alene i 1987 har sørget for hjemsendelse uden om

det danske toldvæsen af 500 jagttrofæer, og at Jensens Safari i

samarbejde med SAA (South African Airways) i København også

planlægger at formidle rigtige safarirejser i 1988.

Såvel disse omgåelser som Sydafrikas effektive arbejde i vestlige

lande for at bryde sanktionerne kræver modsvar. Derfor foreslås

det, at den danske kontrol med overholdelse af den vedtagne

embargo styrkes gennem ansættelse af det fornødne personale i

Industriministeriet og i toldvæsenet. Kontrollen bør have samme

indhold, som gælder med hensyn til overtrædelser af

våbenembargoen over for Sydafrika, bl.a. m.h.t. konfiskation og

straf, og myndighedernes mulighed for at udøve kontrol bør ikke

være mindre, end hvad der er gældende ved kontrol med

overholdelse af den strategiske embargo i Øst-Vest-handlen

(COCOM). Der bør gives en årlig redegørelse til Folketingets

Udenrigsudvalg for, hvordan handelsembargoen kontrolleres, med

angivelse af, hvilke firmaer der eksporterer varer i henhold til

undtagelsesbestemmelsen for lægemiddeleksport, og for hvilke

beløb.

På nordisk plan arbejdes i øjeblikket med justering af det

fællesnordiske handelsprogram over for Sydafrika i lyset af de

nordiske landes vedtagne handelsembargo. Det vil derfor være

nærliggende, om Danmark tager initiativ til et tæt nordisk

statsligt samarbejde vedrørende kontrol.

I denne sammenhæng bør såvel Danmark som et fællesnordisk

sekretariat arbejde tæt sammen med internationale organisationer

og institutioner, der udfører et uundværligt arbejde for at

omsætte FN's og de enkelte staters vedtagelser om sanktioner fra

ord til handling. Dette er nødvendigt både for at undgå

overlapning og for at gøre indsatsen så effektiv og folkeligt

støttet som overhovedet muligt.

Såvel Sverige som Norge yder støtte til det hollandske Shipping

Research Bureau, der udfører et fortræffeligt arbejde med hensyn

til afsløring af omgåelser af FN's frivillige olieboykot, en

boykot, der i Danmark er indført ved lov. Støtten fra svensk og

norsk side er på ca. 45.000 hollandske gylden om året. Danmark

bør kunne yde mindst samme beløb. Det samme gælder det af Abdul

Mintys ledede World Campaign against military and nuclear

cooperation with South Africa, der tidligere har modtaget støtte

fra Danmark og i dag får støtte i hvert fald fra den norske stat.

Endelig bør der ydes konkret støtte til en række private

organisationers planer for oprettelse af et fællesnordisk

sanktionsbureau, der i samarbejde med de statslige myndigheder

vil arbejde for at sikre efterlevelsen af gældende

sanktionslovgivning, føre dokumentation for overtrædelse, udvikle

informationsvirksomhed om sanktionspolitikken i

international/nordisk sammenhæng, bearbejde erfaringer med

gældende lovgivning, påpege eventuelle svagheder og stille

forslag om nødvendige forbedringer og ajourføring. Dette

folkelige initiativ bør støttes. Herigennem vil der kunne

etableres en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem det statslige og

det ikkestatslige (folkelige) aspekt i kampen for at sikre

efterlevelse af vores Sydafrikalovgivning.

Danmark har ydet et vigtigt bidrag til at isolere apartheidregimet i

Sydafrika gennem den vedtagne handelsembargo. Vi bør vise

omverdenen, at vi nu, hvor overgangsbestemmelserne udløber og

boykotten snart virker fuldt ud, agter at sikre loven efterlevet.

Versioner

  1. 1988-05-21