1987 BSF 125 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM SKÆRPELSE AF KONTROLLEN MED HANDELSSANKTIONER OVER FOR SYDAFRIKA
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00125@1988-05-21/da
Indhold
Med det formål at forbedre såvel den danske som den internationale
kontrol med overholdelse af sanktionslovgivning over for Sydafrika
og at støtte bestræbelserne for at gennemføre yderligere bindende
sanktioner over for Sydafrika opfordrer Folketinget regeringen til:
- kraftigt at forbedre kontrollen med overholdelse af den vedtagne
danske lovgivning om forbud mod handel med og forbud mod
nyinvesteringer i Sydafrika,
- på det nordiske udenrigsministermøde at stille forslag om et
tættere nordisk samarbejde om kontrollen med de nordiske landes
handelssanktioner, bl.a. gennem oprettelse af et fællesnordisk
sekretariat til kontrol med handelsembargoens overholdelse,
- at støtte de internationale organisationer, der arbejder for at
forbedre kontrollen med overholdelsen af sanktioner over for
Sydafrika, bl.a. gennem ydelse af økonomisk støtte til det
hollandske Shipping Research Bureau og til det i Norge beliggende
World Campaign against military and nuclear cooperation with
South Africa og til oprettelse af det fællesnordiske
sanktionsbureau, herunder til dettes danske sektion.
Bemærkninger til forslaget
Den 30. maj 1986 vedtog Folketinget ved 3. behandling lovforslaget
om forbud mod handel med Den Sydafrikanske Republik og Namibia
(lov nr. 289 af 4. juni 1986) (se Folketingstidende 1985-86,
forhandlingerne sp. 8744, 9727, 11606 og 12454, tillæg A sp.
5263, tillæg B sp. 1653 og 1961 samt tillæg C sp. 1065), der, når
overgangsbestemmelserne udløber i december 1988, vil standse alt
erhvervsmæssigt samkvem med Sydafrika og Namibia bortset fra
eksport af produkter til rent lægelige formål. Indførsel af kul
er dog i stedet omfattet af lov nr. 267 af 22. maj 1986 om forbud
mod indførsel af kul fra Den Sydafrikanske Republik og Namibia
(se Folketingstidende 1985-86, forhandlingerne sp. 6123, 7988,
10295 og 10553, tillæg A sp. 4111, tillæg B sp. 1277 og 1429 og
tillæg C sp. 501). Med disse love og den tidligere vedtagne lov
om forbud mod nye danske investeringer m.v. i Sydafrika og
Namibia (lov nr. 243 af 6. juni 1985) har Danmark fået en i
international sammenhæng enestående Sydafrikalovgivning. De andre
nordiske lande har siden gennemført handelsembargo over for
Sydafrika, ligesom der i den amerikanske kongres er vedtaget de
hidtil mest vidtgående begrænsninger i USA's økonomiske
samarbejde med Sydafrika. Derimod er det ikke lykkedes i
EF-sammenhæng at gennemføre sanktioner med blot begrænset
virkning.
Dette indebærer dog ikke, at den danske Sydafrikapolitik ikke lider
af alvorlige mangler. Det er således dybt beklageligt, at den
danske regerings samarbejde med og direkte støtte til ANC og
SWAPO er meget tilbage at ønske i sammenligning med den indsats,
der ydes i de andre nordiske lande. Den danske apartheidbevilling
er lille i nordisk sammenhæng, og dertil kommer, at andre
nordiske lande yder direkte støtte til internationale
institutioner, der søger sanktioner kontrolleret og fremmet,
bl.a. Shipping Research Bureau og World Campaign against military
and nuclear cooperation with South Africa. En sådan støtte ydes
ikke fra dansk side. Selv om de samlede tal for samhandlen mellem
Danmark og landene i det sydlige Afrika endnu ikke foreligger for
hele 1987, så tyder tallene for januar-august 1987 (jf. svar i
Udenrigsudvalget) på, at der sker en omgåelse af den danske
sanktionslovgivning bl.a. gennem eksport (og reeksport) fra de
svageste frontliniestater.
Desuden er det velkendt, at Sydafrika udøver en bestemt ikke
resultatløs indsats for at omgå sanktioner, bl.a. gennem sine
ambassader i vestlige lande. I selve Sydafrika er der med dette
formål oprettet et særligt sekretariat, Secretariat for
unconventional trade. Sagen omkring Trigonrederiet (Operation
Armscore) afslørede det netværk, som Sydafrika betjener sig af
for at omgå FN's Sikkerhedsråds bindende våbenembargo.
Det er kendt, at sydafrikansk frugt flere gange er nået frem til det
danske marked i løbet af 1987 under nye mærker og med et andet
oprindelsesland. F.eks. har FDB i april 1987 indkøbt et parti
druer af mærket Crown med oprindelsesland Zambia. Under udpakning
af partiet blev der dog ved nogle af klaserne konstateret
Cape-mærker, hvoraf det fremgår, at druerne kom fra Sydafrika.
FDB har underrettet såvel Statens Plantetilsyn som
Landbrugsministeriet om dette, men disse myndigheder har ikke
mulighed for at kontrollere, om oprindelseslandet er rigtigt. En
medarbejder ved Statens Plantetilsyn har over for månedsbladet
Press bekræftet, at hun er blevet informeret af en frugtimportør
om, at det er »almindelig viden« i branchen, at der sker en
opblanding med sydafrikansk frugt til det danske marked i
Hamburg. Sydafrikakomiteen i København har i efteråret 1987 købt
kasser med æbler af mærket Crown og med labelen Product of Zambia
på Grønttorvet. Over for månedsbladet Press har Zambias
ambassadør i Stockholm fortalt, at Zambia ikke eksporterer æbler
til Europa under mærket Crown.
Det vides, at sydafrikansk kul opblandes i f.eks. den belgiske
havneby Antwerpen og derfra sælges bl.a. til Danmark. Det vides,
at Sydafrika bl.a. via aktiviteter i multinationale selskaber
søger at usynliggøre en meget stor import af avanceret teknologi.
Dette sker også via Danmark, som afsløret i dagbladet Information
den 30.-31. januar 1988. Her vistes, hvordan et sydafrikansk
firma annoncerer efter kunder, som firmaet vil tilbyde »praktisk
hjælp« til at omgå handelsforbudet mellem Skandinavien og
Sydafrika. Via et mellemhandlerfirma i Hamburg kan danske varer,
f.eks. computerudstyr i store partier, sendes via tredjelande til
Sydafrika.
Weekendavisen har den 22.-28. januar 1988 påvist, at flere
rejsebureauer og luftfartsselskaber fortsat sælger rejser til
Sydafrika. Blot sker det mere skjult, og nogle gange ved at
billetten udstedes til f.eks. Botswana, hvortil rejsen går gennem
Sydafrika. Månedsbladet Press har dokumenteret, at det
sydafrikanske luftfartsselskab SAA (South African Airways) i
København i samarbejde med Holger Krogsgaards firma Jensens
Safari i slutningen af februar 1988 vil sende danske turister til
Sydafrika på fotosafari i modstrid med den danske lov, der
forbyder sådan handel og tjenesteydelser. I samme artikel i Press
og dagbladet Information den 6.-7. februar 1988 nævnes, at
Jensens Safari alene i 1987 har sørget for hjemsendelse uden om
det danske toldvæsen af 500 jagttrofæer, og at Jensens Safari i
samarbejde med SAA (South African Airways) i København også
planlægger at formidle rigtige safarirejser i 1988.
Såvel disse omgåelser som Sydafrikas effektive arbejde i vestlige
lande for at bryde sanktionerne kræver modsvar. Derfor foreslås
det, at den danske kontrol med overholdelse af den vedtagne
embargo styrkes gennem ansættelse af det fornødne personale i
Industriministeriet og i toldvæsenet. Kontrollen bør have samme
indhold, som gælder med hensyn til overtrædelser af
våbenembargoen over for Sydafrika, bl.a. m.h.t. konfiskation og
straf, og myndighedernes mulighed for at udøve kontrol bør ikke
være mindre, end hvad der er gældende ved kontrol med
overholdelse af den strategiske embargo i Øst-Vest-handlen
(COCOM). Der bør gives en årlig redegørelse til Folketingets
Udenrigsudvalg for, hvordan handelsembargoen kontrolleres, med
angivelse af, hvilke firmaer der eksporterer varer i henhold til
undtagelsesbestemmelsen for lægemiddeleksport, og for hvilke
beløb.
På nordisk plan arbejdes i øjeblikket med justering af det
fællesnordiske handelsprogram over for Sydafrika i lyset af de
nordiske landes vedtagne handelsembargo. Det vil derfor være
nærliggende, om Danmark tager initiativ til et tæt nordisk
statsligt samarbejde vedrørende kontrol.
I denne sammenhæng bør såvel Danmark som et fællesnordisk
sekretariat arbejde tæt sammen med internationale organisationer
og institutioner, der udfører et uundværligt arbejde for at
omsætte FN's og de enkelte staters vedtagelser om sanktioner fra
ord til handling. Dette er nødvendigt både for at undgå
overlapning og for at gøre indsatsen så effektiv og folkeligt
støttet som overhovedet muligt.
Såvel Sverige som Norge yder støtte til det hollandske Shipping
Research Bureau, der udfører et fortræffeligt arbejde med hensyn
til afsløring af omgåelser af FN's frivillige olieboykot, en
boykot, der i Danmark er indført ved lov. Støtten fra svensk og
norsk side er på ca. 45.000 hollandske gylden om året. Danmark
bør kunne yde mindst samme beløb. Det samme gælder det af Abdul
Mintys ledede World Campaign against military and nuclear
cooperation with South Africa, der tidligere har modtaget støtte
fra Danmark og i dag får støtte i hvert fald fra den norske stat.
Endelig bør der ydes konkret støtte til en række private
organisationers planer for oprettelse af et fællesnordisk
sanktionsbureau, der i samarbejde med de statslige myndigheder
vil arbejde for at sikre efterlevelsen af gældende
sanktionslovgivning, føre dokumentation for overtrædelse, udvikle
informationsvirksomhed om sanktionspolitikken i
international/nordisk sammenhæng, bearbejde erfaringer med
gældende lovgivning, påpege eventuelle svagheder og stille
forslag om nødvendige forbedringer og ajourføring. Dette
folkelige initiativ bør støttes. Herigennem vil der kunne
etableres en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem det statslige og
det ikkestatslige (folkelige) aspekt i kampen for at sikre
efterlevelse af vores Sydafrikalovgivning.
Danmark har ydet et vigtigt bidrag til at isolere apartheidregimet i
Sydafrika gennem den vedtagne handelsembargo. Vi bør vise
omverdenen, at vi nu, hvor overgangsbestemmelserne udløber og
boykotten snart virker fuldt ud, agter at sikre loven efterlevet.