1987 BSF 132 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FORBEDRINGER AF DAGPENGERETTEN FOR FORÆLDRE MED BØRNEPASNINGSBESVÆR SAMT FORBEDREDE RETTIGHEDER FOR REVALIDENDER
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00132@1988-05-21/da
Indhold
Det pålægges regeringen at foranledige, at der udarbejdes regler til
ikrafttrædelse pr. 1. juli 1988 omhandlende følgende:
1. Det pålægges kommunerne at yde økonomisk kompensation svarende
til dagpenge til arbejdsløse forældre uden børnepasningsmulighed,
indtil kommunen kan anvise en sådan pasningsmulighed. De
nødvendige konsekvensændringer udarbejdes således, at den
kommunalt betalte dagpengeperiode tælles som »død periode« i
dagpengelovens forstand.
2. Revalidender og andre bistandsmodtagere skal kunne blive
dagpengeberettiget efter 1/2 års medlemskab af a-kasse.
3. Revalidender, der ved et revalideringsforløb er
dagpengeberettiget, skal efter endt revalidering, hvis ikke
arbejde kan skaffes, kunne gå direkte ind i dagpengeretten uden
5-ugers-reglens opfyldelse (jf. § 11, stk. 2, i
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 182 af 29. april 1982 om
ledige arbejdsløshedskassemedlemmers forpligtelse til at stå til
rådighed for arbejdsmarkedet som betingelse for udbetaling af
dagpenge).
Bemærkninger til forslaget
+
+
jhs stat lovf - side Almindelige bemærkninger
At arbejdsløse, der modtager dagpenge, kan fratages dagpengeretten
på grund af manglende pasningsmuligheder for deres børn, er
urimeligt.
Ifølge bistandsloven skal kommunerne stille fornødent antal
daginstitutionspladser eller anden pasningsmulighed til rådighed.
Nogle kommuner opfylder denne forpligtelse, mens andre ikke gør det.
De kommuner, der ikke opfylder forpligtelsen, sparer penge
herved, men i værste fald kan der, såfremt der er tale om en
enlig mor, blive tale om, at kommunen skal udbetale en
bistandshjælp, i stedet for at vedkommende får dagpenge fra
staten.
Forslagsstillerne har tidligere stillet forslag om, at
børnepasningsproblemer ikke bør have nogen indflydelse på retten
til dagpenge. Dette er der blevet argumenteret imod med
henvisning til, at mangler et medlem af a-kassen
børnepasningsmulighed, står vedkommende ikke til rådighed for
arbejdsmarkedet og opfylder derfor ikke betingelsen for at få
dagpenge.
Forslagsstillerne er af den mening, at det er et kommunalt ansvar,
og det viser sig da også, at nogle kommuner har sørget for at
opfylde forpligtelserne, dvs. i nogle kommuner fratages et medlem
ikke dagpengeretten, i andre kommuner mister et a-kassemedlem
under samme forhold dagpengeretten og, hvad værre er, muligheden
for den pågældende til at tage imod et anvist arbejde. Derfor bør
det være kommunerne, der betaler regningen herfor og ikke det
individuelle medlem af a-kassen.
Der vil med denne bestemmelse ligge et hårdt pres på kommunerne for
at stille pasningsmuligheder til rådighed, da det simpelt hen vil
kunne betale sig for kommunerne.
Ifølge gældende regler skal revalidenter via et arbejdsforløb på 5
uger påvise, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet. Dette
er næsten ikke muligt i en arbejdsløshedssituation. Enten får en
revalidend efter endt revalidering arbejde, og så er der ingen
problemer. Men når der er mangel på arbejdspladser, er der ikke
mange arbejdsgivere, der er interesseret i et korttidsforløb på 5
uger, for at vedkommende kan påvise sin rådighed for
arbejdsmarkedet.
Det er urimeligt set fra revalidendens side, at hun/han ved en
revalideringspåbegyndelse har fulde rettigheder vedrørende retten
til tabt arbejdsfortjeneste, går ind i et omskolingsforløb, og
resultatet, dvs. takken herfor, er at miste en rettighed,
vedkommende havde før omskoling.
Ovenstående begrunder en ændring, og det skal præciseres, at der er
tale om personer, der opfylder alle andre betingelser for
dagpengeret.
For andre revalidender og bistandsmodtagere, der ikke opfylder
betingelserne for dagpengeret, foreslås, at disse skal kunne
komme hurtigere ind i arbejdsformidlingssystemet. Tidligere var
1/2 års medlemskab af en a-kasse gældende for alle - dette er nu
ændret til 1 år.
Forslagsstillerne mener, at en hjælp til denne lidt svagere gruppe
vil være at give dem mulighed for at bruge hele
arbejdsformidlingssystemet efter 1/2 år - herunder også
dagpengeretten.
Forslagsstillerne skal gøre opmærksom på, at ingen jo kan opnå denne
ret uden 1/2 års arbejde, da der ikke er tale om at gå direkte
fra bistandshjælp til a-kassedagpenge.
Baggrunden for forslaget er i høj grad, at disse mennesker har brug
for hele arbejdsformidlingssystemet, som kun kan bruges i fuldt
omfang, såfremt vedkommende er a-kassemedlem.
Hvis den pågældende igen ender i bistandssystemet, er der ikke samme
gode mulighed for anvisning til arbejde, uddannelse m.m. Det
burde der så være, men p.t. er det ikke tilfældet. Derfor bør der
sættes ind og gives den særstilling til bistandsmodtagere, som
har vist, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Bemærkninger til de enkelte punkter
Til punkt 1
Kommunerne betaler et beløb svarende til dagpenge, såfremt
kommunerne ikke kan anvise børnepasningsmulighed.
Til punkt 2
5-ugers-reglen i »rådighedsbekendtgørelsen« vedrørende revalidender
afskaffes.
Til punkt 3
Revalidender og andre bistandsmodtagere opnår
arbejdsformidlingshjælp og dagpengeret efter 1/2 års medlemskab
af a-kasse.