Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00134@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, hvorefter

de paragraffer i medhjælperloven, som i dag er dækket af anden

lovgivning/overenskomster, ophæves, og hvorefter nedenfor angivne

retningslinjer i øvrigt følges:

1. de særlige regler i § 43 i lov om arbejdsmiljø skal udarbejdes

således, at de dækker de minimumskrav, som i dag findes i

medhjælperloven omkring kost og logi og pleje under sygdom,

2. ansatte under medhjælperloven skal sikres samme retsmæssige

stilling som andre ansat ved lov, jf. bemærkningerne. Endvidere

skal

a. ansættelseskontrakten/aftalen være skriftlig og

b.kontrakter/aftaler indgået for unge under 18 år være forsynet med

påtegning fra den stedlige offentlige arbejdsformidling om, at

kontrakten/aftalen er i overensstemmelse med medhjælperlovens

forskrifter,

3. ansatte under medhjælperloven skal sikres samme socialmæssige

stilling som andre ansat ved henholdsvis lov, aftale eller

erklæring.

Dette sikres ved, at det er den overenskomstmæssige løn aftalt

mellem områdets arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisation, der

udbetales som minimum.

4. lov om ferie (§ 7) skal sikre, at unge under 18 år ansat efter

medhjælperloven får samme ferierettigheder som unge ansat efter

lærlingeloven og unge ansat efter lov om efg,

5. ansatte over 18 år ansat efter medhjælperloven skal sikres samme

rettigheder som øvrige ansatte til:

a.at have ret til supplerende feriedage op til 30 dage uden

feriegodtgørelse eller løn (ferielovens § 6 a)

b.at få ret til feriedagpenge, hvor der ikke er optjent fuld ret til

ferie med feriegodtgørelse eller løn (arbejdsformidlings- og

arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 H)

c.at få ret til et ferietillæg på 1 pct. af den løn tillagt værdien

af kost, der er indtjent i det foregående optjeningsår

(ferielovens § 14)

d.ved fratræden at få ret til en feriegodtgørelse via feriegiro på

121/2 pct. for det løbende optjeningsår samt for den del af

tidligere optjeningsår, for hvilket lønmodtageren ved sin

fratræden endnu ikke har holdt ferie (ferielovens §§ 14 og 19)

6. ansatte under medhjælperloven skal sikres samme rettigheder, løn

og ret til genindtrædelse i stilling ved militær genindkaldelse

som de, der er ansat i henhold til funktionærloven,

7. ansatte under medhjælperloven skal sikres samme retsmæssige

stilling ved ansættelse og opsigelse som de, der er ansat i

henhold til funktionærloven.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget har til formål at sikre medhjælperne samme

social- og retsmæssige stilling som andre ved lov ansatte, jf.

nærmere under de enkelte punkter.

Den socialdemokratiske arbejderbevægelses mål er i 1988, som er

200-året for stavnsbåndets ophævelse, at sikre samme rettigheder

for ansatte i landbruget, som bondestanden opnåede for 200 år

siden.

Med bondestandens frigørelse blev grunden lagt for det

interessefællesskab, som landbrugets andelsvirksomheder er et

udtryk for, og som gav bondestanden medbestemmelse, medansvar og

medejendomsret. Det ville være en passende markering her i 200-

året for stavnsbåndets ophævelse, at medarbejderne på lige fod

med leverandørerne blev sikret de samme rettigheder, nemlig

medbestemmelse, medansvar og medejendomsret.

En reform af den karakter vil sikre Danmark en bedre fremtid og vil

betyde nye livskvaliteter for såvel bondestanden som

arbejderstanden.

Almindelige bemærkninger

Ved stavnsbåndets ophævelse var der en gruppe, som blev glemt. Det

var medhjælpergruppen, dengang benævnt som tyendet. Siden

stavnsbåndets ophævelse er flere fremskridt taget for at stille

medhjælperne i den samme sociale og retsmæssige stilling som

øvrige ved lov ansatte.

I 1854 blev det første skridt taget til afskaffelsen af hustugt over

for den ældre medhjælper, men først i 1921 lykkedes det at få

hustugten afskaffet for medhjælpere under 18 år.

I 1961 blev medhjælperen sikret, at hans arbejdstid og logiforhold

blev underlagt Arbejdstilsynet.

Disse vigtige skridt fjerner dog ikke det gamle retsprincip, som

medhjælperloven bygger på, det retsprincip, som sikrer den

stærkes ret og den svages pligt, i øvrigt et retsprincip, som

bondestanden før stavnsbåndets ophævelse selv var undergivet.

Dette retsprincip eksisterer fortsat, hvilket klart ses af reglerne

om kontraktindgåelse, lønfastsættelse, ferieret, erstatninger og

militær genindkaldelse.

Det er disse uligheder gældende for medhjælpere i forhold til andre,

der er ansat i henhold til de nedenfor nævnte love, nærværende

beslutningsforslag skal fjerne, således at medhjælperen

retsmæssigt og socialt ligestilles med disse.

Bemærkninger til de enkelte punkter

Indledning

I takt med udviklingen er det retsmæssigt mest korrekt at ophæve de

bestemmelser i medhjælperloven, som er reguleret ved anden

lovgivning, eksempelvis medhjælperlovens §§ 6, 7, 8 og 19, som

reguleres i arbejdsmiljøloven, medhjælperlovens § 28, som delvis

reguleres i lov om virksomhedsoverdragelse, medhjælperlovens §§

29-32, som delvis reguleres i lov om Lønmodtagernes Garantifond

og konkursloven, samt medhjælperlovens § 33, som delvis reguleres

i lov om offentlig sygesikring.

Ad 1

Arbejdsmiljøloven er en rammelov. Der er intet, der forhindrer, at

de særlige regler i arbejdsmiljølovens § 43 udarbejdes således,

at reglerne indeholder de bestemmelser, som i dag findes i

medhjælperloven omkring kost og logi samt pleje under sygdom. Det

er derfor rimeligt at indarbejde reglerne i arbejdsmiljøloven.

En sådan ajourføring vil sikre medhjælperen større retssikkerhed,

idet alle spørgsmål vedrørende medhjælperens arbejdsmiljø

fremover skal behandles i henhold til arbejdsmiljøloven.

Ad 2, a

I lærlinge- og efg-loven, i lov om beskæftigelse af unge, og i

arbejdstilbudsloven er det fastsat, at en

kontrakt/aftale/erklæring for at være gældende skal være

skriftlig, således at den ansatte er sikret sine rettigheder og

arbejdsgiveren har erkendt sine forpligtelser over for den

ansatte.

En skriftlig kontrakt vil også sikre medhjælperen mod, at hans

rettigheder afskrives ved passivitet eller godtroenhed over for

arbejdsgivere, som har hemmeligholdt over for medhjælperen hans

rettigheder, og som ikke har oplyst medhjælperen om arbejdsgivers

forpligtelser.

En skriftlig kontrakt skal derfor indeholde såvel medhjælperens

rettigheder som arbejdsgiverens forpligtelser. En skriftlig

kontrakt skal indeholde:

a. Oplysninger om, hvorvidt aftalen er indgået med henblik på fast

tilknytning til arbejdsstedet, eller om der er tale om tids-

eller opgavebegrænset ansættelse.

b. Oplysning om løn og andre ydelser fra arbejdsgiveren.

c. Oplysning om ugentlig og daglig arbejdstid.

d. Arbejdsbeskrivelse.

e. Eventuel prøvetid.

Ad 2, b

Denne bestemmelse er analog med den, der findes i lærlinge- og

efg-loven, og vil således være en regel, som giver unge under

medhjælperloven samme beskyttelse som unge under lærlinge- og

efg-loven.

Ad 2, a og b

Skriftlige kontrakter. Der var helt tilbage til Zahles lovforslag

1918-19, jf. Rigsdagstidende 1918-19, tillæg B sp. 4157, enighed

mellem Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet og de senere

nedsatte kommissioner, både landarbejderkommissionen af 1938,

husassistentkommissionen af 1940 og ungdomskommissionen af 1951,

at der skulle være kontraktpligt.

Sidstnævnte kommission påpegede endvidere, at der skulle føres

tilsyn via folkeregistret med, at kontraktpligten blev overholdt.

Det må være en naturlig udvikling, at det i dag er

Arbejdsformidlingen, der har den kontrolfunktion.

Ad 3

I tyendeloven blev reglerne om lønforhold, som vi kender i dag,

fastlagt. På det tidspunkt var der 300.000 ansatte efter

tyendeloven, og ifølge Folketingstidende findes ingen ansatte

uden for denne lov.

I dag er det antal, der er ansat i henhold til medhjælperlovens § 1

(3 hovedmåltider pr. dag) ca. 3.000.

Det vil derfor være helt i overensstemmelse med praksis at lade

medhjælperlovens lønparagraf erstattes af en paragraf, som sikrer

medhjælperen samme retsmæssige og sociale stilling som ansatte

efter lærlinge- og efg-loven, lov om beskæftigelse af unge og

arbejdstilbudsloven. En sådan ajourføring af medhjælperloven vil

indebære, at medhjælpernes løn- og arbejdsvilkår mindst kommer

til at svare til de i kollektive overenskomster gældende regler.

Ad 4

Unge under 18 år ansat efter medhjælperloven skal sikres den samme

ret, som lærlinge og efg-elever har, til 30 dages ferie i det

første og andet hele ferieår.

Ad 5, a

Ansatte efter medhjælperloven har i dag ret til 30 dages frihed,

hvis ansættelsen er aftalt til at vare et år. Er ansættelsen kun

et halvt år, eksempelvis fra maj til november, så har

medhjælperen kun ret til 15 dages frihed og kun ret til 9

sammenhængende fridage.

Skal medhjælperen sikres ligestilling med andre ansatte i

landbruget, må medhjælperen inden for et ferieår altid have ret

til 30 dages frihed, hvoraf mindst 12 dage skal være

sammenhængende.

Ad 5, b

Medhjælperen er i dag afskåret fra at gøre brug af den ret, som

medhjælperen har som medlem af en arbejdsløshedskasse, idet en

medhjælper ikke har ret til mere ferie, end der er optjent i den

pågældendes ansættelsesforhold.

Ad 5, c

Dette punkt skal ses som en konsekvens af forslagets punkt 3 og er i

øvrigt analogt med den ret, ansatte har, som afholder ferie med

løn (ferielovens § 14).

Ad 5, d

Denne regel sikrer, at arbejdsgiveren ikke, som det er i dag, kan

stikke ikke afholdt ferie og feriegodtgørelse i egen lomme, hvis

medhjælperen i ansættelsesperioden ikke har afholdt ferie.

Begrundelsen for, at medhjælperens ret til feriegodtgørelse er tabt,

er, at det er uoverskueligt for landbruget at følge

feriekortsystemet. I dag gælder denne begrundelse ikke, da det i

alle overenskomstmæssigt aftalte forhold er medhjælperens ret at

modtage feriegodtgørelse for ikke afholdt ferie.

Reglen er i øvrigt analog med de regler, som er gældende for

lønmodtagere, som har ret til ferie med løn (ferielovens §§ 14 og

19).

Ad 5, a, b, c og d

Medhjælperlovens frihedsregler har sit udspring i et

socialdemokratisk krav ifølge Rigsdagstidende 1903-04,

Folketingstidende, forhandlingerne sp. 3438, hvor det hedder, at

medhjælperen bør have ret til 7 dages ferie. Dette lovforslag

kunne ikke godtages af de daværende regeringer, hvorfor det i det

endelige forslag af 1921 blev til det frihedssystem, vi kender i

dag, med to frihedsrettigheder, een, hvis man har været ansat et

halvt år, og en anden, hvis man har været ansat et helt år.

Ved gennemførelsen af ferieloven af 1938 er det i bemærkningerne til

loven anført, at grunden til, at ansatte under medhjælperloven er

undtaget, er, at medhjælperloven behandles i den af

statsministeren nedsatte landarbejderkommission. I betænkningen

fra kommissionen af 1940 og i skrivelse fra kommissionen af 22.

februar 1940 til statsministeren hedder det, at de i ferieloven

indeholdte regler skal udvides til også at omfatte medhjælpere,

og at dette kunne ske ved ændring af ferielovens § 1.

Et mindretal i kommissionen, repræsentanter for De Samvirkende

Landboforeninger, anførte, at feriemærkesystemet for de 110.000

medhjælpere ansat ved landbruget ville være for kunstigt til, at

det kunne gennemføres over for de middelstore og mindre landbrug.

Dette indebar, at justitsministeren ifølge folketingsforhandlinger

1956 finder »det under de nuværende forhold overvejende

betænkeligt at bryde med medhjælperlovens tilvante system til

fordel for en ændring, der for landbrugets vedkommende vil støde

på praktiske vanskeligheder«. På den baggrund udarbejdedes et

forslag til ændringer af medhjælperloven, der endnu en gang

stadfæstede de to regler for frihed, som findes i medhjælperloven.

Ved lovrevisionen i 1961 tilføjedes det medhjælperlovens

ferieregler, at disse ferieregler ikke kommer til anvendelse,

såfremt der ved aftale eller overenskomst er sikret medhjælperen

ferie med løn efter regler, der stiller medhjælperen gunstigere

end foranstående bestemmelse.

Praksis har siden vist, at hvis ikke ansættelsesforholdet er ordnet

ved overenskomst, så benyttes medhjælperlovens to ferieregler,

som fratager medhjælperen de rettigheder, som er nævnt under

punkt 5.

Ad 6

Dette forslag er analogt med funktionærlovens § 6.

Ad 7

Udgangspunktet her må være et regelsæt for ansættelse og

afskedigelse, der sikrer medhjælperen samme beskyttelse og

rettigheder, som findes i funktionærloven.

Endvidere bør de ændringer, som funktionærudvalget har foreslået om

120 dages reglen - det forkortede opsigelsesvarsel, hvis

anvendelse ikke kan finde sted, når der er tale om arbejdsskader

- indarbejdes i regelsættet.

Regelsættet skal også indeholde bestemmelser om

fratrædelsesgodtgørelse til lønmodtagere, der afskediges, uden at

afskedigelsen er rimeligt begrundet i lønmodtagernes egne forhold.

Endvidere bør medhjælperlovens nuværende § 26, stk. 3, indarbejdes i

regelsættet, dog i en udvidet form, som sikrer medhjælperen

retten til at vægre sig ved at udføre arbejde, som ikke er

omfattet af arbejdsaftalen. Under arbejdsvægringen skal

medhjælperen oppebære sin normale løn.

Regelsættet skal også omfatte en bestemmelse om, at opsigelser skal

være skriftlige, at det er arbejdgsgiveren, der har bevisbyrden

for, at der er taget saglige hensyn ved afskedigelsen, og at

arbejdsvægring/arbejdsnægtelse ikke er rimeligt begrundet.

Erstatningsregler for ulovlig udeblivelse og ulovlig bortgang bør

udformes, som de er i funktionærloven.

Begrundelsen herfor kan findes i de kommentarer, som Paul Kufahl og

Ole Hasselbalch har gjort i den kommenterede udgave af

funktionærloven, som er udgivet af Dansk Arbejdsgiverforening (8.

udgave, december 1985), § 4, side 30.

Heri er bl.a. anført:

»Såfremt funktionæren gør sig skyldig i ulovlig udeblivelse (dvs.

funktionæren undlader at tiltræde den aftalte ansættelse) eller

ulovlig bortgang, har arbejdsgiveren krav på en erstatning, der

svarer til en halv måneds løn.

Når erstatningen i disse tilfælde fastsættes til en halv måneds

løn, skyldes det, at arbejdsgiveren ofte vil have vanskeligt ved

at bevise størrelsen af det lidte tab, hvorfor man har fundet det

naturligt at fastsætte en minimumserstatning.«

Versioner

1. 1988-05-21