Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00135@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til at nedsætte et sagkyndigt

udvalg med det formål:

- at udarbejde forslag til revision af bistandslovens bestemmelser

vedrørende børn,

- at udarbejde forslag til nye regler om privat familiepleje.

Bemærkninger til forslaget

Det er vigtigt, at børn vokser op i et harmonisk hjem hos deres

forældre. De fleste børn i Danmark vokser op under gode,

betryggende forhold i familier med 2 forældre. De er

velstimulerede, velpassede og glade.

Nogle børn vokser op under utilfredsstillende forhold i hjem, hvor

deres fysiske og psykiske behov langtfra varetages på

tilfredsstillende måde.

Hensigten med dette beslutningsforslag er, at det offentliges

indsats over for det enkelte barn får en sammenhængende karakter,

både når der er tale om forebyggende foranstaltninger, og når

barnet fjernes fra hjemmet.

Bistandslovens bestemmelser vedrørende børn og unge indeholder

uklarhed og trænger til en gennemgribende revision.

Det drejer sig om reglerne i kapitel 8 (særlige regler for børn og

unge, §§ 32-36), kapitel 15 (døgnpleje, privat familiepleje, §§

65-67) og kapitel 18 (hjælpeforanstaltninger uden samtykke, §§

123-132).

Disse regler bringes typisk i anvendelse i tilspidsede situationer,

hvorfor det er af særlig betydning at undgå fortolkningstvivl.

Uklarheder har bl.a. ført til, at diskussionen om de børn, der er

anbragt uden for hjemmet, bliver skæv og forfejlet.

Der er ca. 1,2 millioner børn i Danmark under 18 år. I 1987 var ca.

560 børn fjernet fra hjemmet uden deres forældres samtykke.

Desuden var ca. 4.000 børn anbragt uden for hjemmet med

forældrenes samtykke, grundet utilfredsstillende forhold for

barnet.

Pressen har beskæftiget sig meget med de ca. 16.000 børn, der er

anbragt uden for hjemmet efter bistandslovens regler for børn og

unge. Denne gruppe består af børn og unge op til 20 år. Langt den

største del er anbragt med forældrenes samtykke. Disse børn og

unge har ophold på f.eks. kostskoler, efterskoler (ca. 3.300), på

eget værelse (ca. 1.000), i familiepleje (6.126), på

døgninstitutioner for børn med vidtgående fysiske og psykiske

handicap og på andre former for behandlingshjem (ca. 4.500), og

også på f.eks. værksteds- eller produktionskollektiver (ca. 800).

Nogle børn er anbragt uden for hjemmet, fordi det er den mest

hensigtsmæssige foranstaltning for både dem og deres forældre.

Det gælder f.eks. børn på institutioner for svært fysisk og

psykisk handicappede børn. Det bør understreges, at de

allerfleste af disse børns forældre varetager deres ansvar for

børnene på bedste vis.

Der er som anført yderst forskellige årsager til, at børn ikke

opholder sig i deres eget hjem. Fælles for disse 16.000 børn er

dog, at de er anbragt under de samme retsregler, men kun ca.

4.000 børn hører faktisk hjemme under disse regler. Lovgivningen

er således med til at skabe uklarhed.

Hensigten med dette beslutningsforslag er at bringe det

lovgivningsmæssige grundlag for det offentliges indsats i orden.

Grundsynspunktet er, at man skal styrke de ressourcer, som forældre

har og gerne vil udnytte. Samtidig skal der tages hensyn til

barnets retsstilling i alle tilfælde, hvor det offentlige finder

anledning til at gribe ind.

Udvalget skal tage stilling til de problemer, der knytter sig til,

at forældre f.eks. kan ombestemme sig efter 8 dage og uden videre

hjemtage et barn, som netop er anbragt med forældrenes samtykke.

Udvalget må også overveje, med hvilke midler, man bedst sikrer, at

myndighederne handler ud fra en samlet plan.

Har barnet ikke ret til en »fredsperiode« i sit liv?

Det kunne f.eks. opnås, såfremt anbringelse med samtykke kunne ske

for en vis mindsteperiode ud fra den betragtning, at anbringelsen

af hensyn til barnet bør have en vis varighed.

Mange børn anbringes i privat familiepleje. I mange tilfælde er

dette en god og hensigtsmæssig løsning. Der knytter sig en række

fortolkningsproblemer til de særlige regler om flytning og

hjemtagelse af børn i privat familiepleje (§ 65, stk. 5 og § 124

i bistandsloven).

Børn i forskellige aldersgrupper kan ikke behandles ens. Der må

foretages en vurdering, der respekterer de forskellige

aldersgruppers problemer. Det bør således vurderes, i hvilken

udstrækning større børn kan inddrages i de beslutninger, der

tages vedrørende deres liv.

En lille gruppe børn vanrøgtes f.eks. på grund af forældrenes

alkoholmisbrug. Andre udsættes for svær, til tider livstruende

vold i hjemmet. Udvalget skal tage stilling til, om det er

rimeligt, at de sociale myndigheder under alle forhold har en

forpligtelse til at arbejde for hjemgivelse. Burde forbindelsen

mellem forældre og børn i nogle tilfælde eventuelt sikres på

anden vis?

Det er forslagsstillernes opfattelse, at en revurdering af

bistandslovens bestemmelser vedrørende børn og unge opnås bedst

ved nedsættelse af et sagkyndigt udvalg bestående af mennesker

med speciel indsigt inden for områderne familieret og social ret

samt børnepsykiatri og børnepsykologi.

Udvalget bør således bestå af bl.a. sagkyndige fra administrationen,

domstole, børnepsykiatri og -psykologi.

Udvalget bør i sit arbejde inddrage det arbejde, der er foretaget i

de øvrige nordiske lande.

Versioner

1. 1988-05-21